Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5532Visninger
AA

16. My Fault - Eminem

Zoeys synsvinkel.

Hvad fuck sker der for ham? Helt seriøst.. Han kan sgu da ikke bare kysse mig mens jeg råber af ham.. Hvem gør også det? Nå ja krøltop. Ja jeg er begyndt at kalde Harry for krøltop igen, for det opvækker ikke vreden så meget. Uventet falder jeg over mine egne fødder mens jeg går op af trapperne. "Av for fanden!" råber jeg vredt og rejser mig. "Det gjorde sgu da ondt" siger jeg og kigger på Allson som ligner en der griner. Jeg går de sidste trapper og lukker døren op til lejligheden.

"Hjemme!" råber jeg en smule vredt og tager snoren af Allson. Han farer ind i stuen til El og hun griner. "Hvad så sure?" spørg hun, da jeg slår mig ned ved siden af hende. "Den idiot fatter intet!" siger jeg og mærker vreden fra før, stige igen. "Hvem?" spørg El og løfter et øjenbryn. "Ja Harry. Han var åbenbart i parken samme tid som mig og Allson, så mens jeg snakkede med Jake, kom han brasende. Jeg begyndte selvfølgelig at råbe af ham og hvad gør knægten? Han kyssede mig!" siger jeg og laver en underlig armbevægelse. "Harry kyssede dig?" spørg El og kigger overrasket på mig. "Og hvem er Jake?".

"Jake er en fyr jeg mødte i parken som jeg skal mødes på Starbucks imorgen" siger jeg hurtigt for at komme væk fra det emne. "Jeg blev så sur på Harry så jeg råbte af ham og det kunne han åbenbart ikke klare så han bad mig om at holde kæft, hvilket jeg så gjorde. Også kyssede han mig!" siger jeg og sukker. "Den idiot!".

"Hvad sagde du til ham?" spørg El. "At han skulle holde sig fra mig og jeg var så tæt på at slå ham, så jeg sagde han skulle komme med 1 god grund til hvorfor jeg ikke skulle slå ham og ved du hvad han sagde?" spørg jeg. El skal til at åbne munden men jeg afbryder hende. "At jeg kunne lide ham! Hvordan fanden kan han tro det? Jeg mener, jeg har sagt det like 1000 gange og de fatter det ikke!" siger jeg frustreret og trangen til at slå noget eller nogen, stiger.

"Jeg ved ikke hvad du skal gøre søde.." mumler hun og jeg ligger mit hoved på hendes skulder. "Det ved jeg godt nok heller ikke mere" siger jeg, sukker og lukker mine øjne.


 O.o
 

"Zo din mobil ringer" mumler El og prikker mig på skulderen. "Hvad?" spørg jeg med en træt hæs stemme og åbner langsomt mine øjne. "Din mobil ringer" mumler El og peger kort på min mobil. Jeg kommer med en underlig lyd og rækker efter min mobil. "Faldt vi i søvn?" spørg jeg, og hoster et par gange for at få min stemme på plads, inden jeg tager den. "Det tror jeg" svarer El og blinker kort med øjnene. Jeg trykker på den grønne knap og tager mobil op til øret.

"Det Zoey" siger jeg søvnigt og gaber. "Hej Zoey, det er Niall" siger en irsk frisk stemme i røret. "Niall? Hvor fanden har du mit nummer fra?" spørg jeg og blinker med øjnene. "Louis gav mig det" siger han og jeg hører noget skramle i baggrunden.

Jeg vågner straks op ved lyden af Louis' navn. "Louis? Hvor-". "Ja han er her" siger Niall og sukker. Hey han afbrød mig. "Hvorfor er han ved dig?" spørg jeg forvirret og hører noget mere skramle. "Niall hvad er det der skramler sådan?" spørg jeg og venter et svar. "Det er bare Louis som forsøger at lade som om han ikke er her" siger Niall og jeg hører han får et dask på skulderen. "Det klarer han ikke særlig godt" siger jeg og Niall griner et nej.

"Hvad laver han ved dig?" spørgere jeg Niall som ikke svarer mig med det samme, fordi han hvisker med Louis. "Du Niall, jeg kan godt høre i hvisker" siger jeg. Busted! Ha! "Kan du? Ups.." siger Niall og ignorer hvor pinligt det lige var. "For 3 gang Niall, hvad laver Louis ved dig?" spørg jeg og er ved at blive utålmodig. "Han bor her nu," svarer han endelig. Vent hvad? What?

"Hvad?" spørg jeg da jeg ikke kan tro på det han sagde. "Louis bor hos mig nu" gentager han. Jo jeg hørte rigtigt. "Hvorfor?" spørg jeg selvom jeg godt kan regne det ud. Jeg kigger på El som sidder og ligner et spørgsmålstegn. Jeg hvisker '2 sek.' og hun nikker bare. "Han er flyttet fra Harry" mumler han og jeg kan hører det er hårdt for ham at sige. "Den idiot! Ved Harry godt det?" spørg jeg og får helt skyldfølelse over at havde råbt sådan af Harry når han nok havde, eller har, en dårlig dag. "Det vil jeg mene" er det eneste jeg får men det kommer ikke fra Niall.

"Louis din fucking store idiot! Hvordan kan du gøre det imod ham?! Han er faktisk fucking glad for dig også skrider du bare fra ham?!" råber jeg i vrede til Louis, men jeg mener hvert et ord. "Harry fortjener det. Han kunne bare lade hver med at tage dig fra mig" siger Louis, stadig helt rolig. "Louis hvornår fatter du at jeg aldrig var din pige?!" råber jeg til ham. Seriøst er han fat svag?! Louis svarer ikke. Kylling. Jeg hører Niall bevæger sig og lyden af en dør der smækkes, lyder. "Zoey kan du ikke tage hjem til Harry og snakke med ham? Jeg kan ikke gå fra Louis. Zayn og Liam har ikke tid" siger Niall og jeg kan lige forestille mig hans triste ansigt.

"Jo" sukker jeg og ruller med øjnene. "Du en skat Zoey" siger Niall og med de ord, ligger han på. "Nå?" spørg El og kigger forventningsfuld på mig. "Jeg skal hjem til Harry." siger jeg og sukker.

 

O.o 
 

Jeg står foran døren til  nu kun Harrys lejlighed og tager en dyb indånding. Jeg tager fat i håndtaget og går forsigtigt ind. Jeg stiller mine sko ved siden af Harrys, jeg gætter på det er hans, og hænger min jakke ved siden af hans. Jeg går forsigtigt igennem gangen og ind i stuen.

Og der på sofaen ligger der en sønderknust Harry og græder. Jeg bed mig en smule i læben, og står nogle sekundter og kigger på ham. Er jeg en af grundende til, han er sådan? Jeg sænker den klump jeg har i halsen og åbner munden. "Harry?" spørg jeg og hans hoved løfter sig straks. Han kigger på med røde hævede øjne, men kigger hurtigt ned i sofaen igen. "Hvad vil du? Råbe af mig igen?" mumler Harry. "Nej faktisk ikke" siger jeg og tager nogle skridt hen imod ham. Skridtene bliver til flere og pludselig står jeg foran Harry. Han løfter blikket fra sofaen og stiger lige ind i mine lår.

"Ryk en balle" siger jeg og han gør som jeg siger. Han rykker sig helt ud på kanten så jeg kan ligge op af selve sofaen. Jeg ligger mig ned, op af Harry, og ligger mine arme om han. Han begynder at græde igen og jeg kan mærke  mine egne tårerne trænge sig på.

"Hvorfor kommer du og ikke de andre?" spørg Harry da han er holdt op med at græde. "Louis er hjemme ved Niall så han kan ikke komme og Liam og Zayn har ikke tid" siger jeg og sukker. "Sikke nogle bedstevenner jeg har" mumler Harry og vender sig rundt, så vi ligger face 2 face.

Jeg kigger ham kort i øjnene men hans øjne er så triste, at jeg ikke kan holde ud af kigge i dem. "Louis skrev den her seddel" mumler Harry og tager noget fra hans lomme. Jeg får en gul seddel rakt i hånden. Jeg læser den kort og får endnu mere lyst til at stikke Louis en lussing. 

See ya bitch.

Var det det bedste han kunne finde på? Jeg krøller sedlen sammen og kaster den langt væk. "Den skal du ikke beholde" siger jeg og nusser hans krøller. Harry putter sig ind til mig, og overraskende nok, lader jeg ham ligge helt op af mig.

Tårerne presser sig på og da jeg ikke længer kan holde dem inde, triller de lydløst ned af mine kinder. Harry opdager det og fjerner en enkelt tåre. "Hvorfor græder du?" spørg han og kigger på mig. "Det er alt sammen min skyld" siger jeg lavt og lader tårerne få frit løb, da ordene har forladt min mund.

O.o

Urg, det var så hård at skrive det her kapitel :( At skrive Zoeys skyldfølelse og alt det der, det var så hårdt for jeg kan ikke lide når min Zoeymus er ked af det :(

Btw, Natacha her :p

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...