Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5819Visninger
AA

6. Madhouse - Little Mix

Harrys synsvinkel:
Hun får mine følelser til at eksplodere på alle mulige sære måder. Hun giver mig så fandes mange humørsvingerne at jeg slet ikke kan styre det. Da jeg så hende blussede den gamle varme følelse fra tideligere idag op igen, men da hun skulle være sammen med Louis brændte vreden nærmest indeni mig. Jeg havde allermest bare lyst til at slå ham ned - og jeg kan ikke tro jeg virkelig lige sagde det. Louis er min bedsteven, men han er virkelig for meget lige nu. Og hvorfor? Jeg mener, han hænger jo bare ud med en pige, som han måske et eller andet sted godt kan lide - burde jeg så ikke være glad på hans vegne? Dengang jeg datede Taylor var Louis der for mig, og han støttede mig. Da hun så droppede mig havde jeg en skulder at græde ud på, nemlig hans. Det tog virkelig hårdt på mig hun bare droppede mig. Hun betød en del for mig på så kort tid, men er er vel bare en effekt hun har på alle mænd. Jeg havde hørt om hun var en player, og hun havde været i nogle forhold, men jeg håbede på hun var anderledes, bare denne gang. 
Men jeg var vel bare ligesom alle de andre. 

Jeg mangler en kæreste, det kan jeg mærke. Jeg har godt nok været på nogle par dates med nogle forskellige piger, men det var som om, de bare ikke var de rigtige. Jeg har været ude med mange forskellige typer, men har aldrig fundet den eneste ene. 
Men da jeg så Zoey første gang, derovre i parken, begyndte den længe ventede varme følelse at gøre op igennem mig, præcis som jeg havde det med Taylor dengang, og hende var jeg virkelig forelsket i.
Derfor piner det mig virkelig at den pige, som kan få mig til at føle som jeg gør, lige nu er ude med en anden. Og den anden er min bedsteven. 

Jeg smed min iPhone ned i sofaen og lagde hovedet tilbage. Grinede var højlydt derinde fra, og jeg kunne tydeligt høre at de så film, de havde skuet virkelig højt på fra volumen. Jeg ved ikke om de bare gør det for at irritere mig eller sådan noget, men hvis det er dét de er ude på, gør de det virkelig godt. En del af mig havde lyst til at bare sparke døren op og råbe de begge skulle skride ud af bygningen, men en anden del af mig havde lyst til at sætte sig hen til døren til Louis soveværelse - altså der de var inde, - og høre hvad de egentlig snakkede om. Hele dagen havde jeg stået ovre ved vinduet, og ventet på jeg kunne se dem stige ud af en taxi og komme ind i bygningen. Hele dagen havde jeg ventet på at se hende igen. Jeg ved ikke hvad det er med mig. Det er forkert at føle sådan for en pige, min bedsteven er ude med, men sådan er det altså. Og mit hjerte sprang et slag over, da jeg så de flettede fingre. 

"Haaaaaazza?" lød det pludselig højt derinde fra, hvilket gav mig et sæt. Et højt grin lød fra Zoey, som nok grinede af mit kælenavn. Jeg sukkede højlydt, han vidste udmærket godt jeg hader, når han kalder mig det. Jeg lyder som sådan en konge, eller noget i den stil. 
"Hvad?" råbte jeg og stoppede op foran døren til værelset. "Hent noget slik til os!" lød det så fra Zoey, hvilket fik mig til at smile. "Ja Harry!" grinede Louis, hvilket fik mit smil til at falme igen. Jeg kneb det ene øjne en smule sammen, sukkede endnu engang før jeg gik ud i køkkenet. Jeg gik hen til det skab vi plejede at have slik i og hældte noget forskelligt op i en skål. Jeg gik også hen til køleskabet og tog en to liters cola ud, som jeg hældte op i to glas. 

Jeg satte det hele på et rødt-hvidt fad og gik ind i stuen igen. Jeg skulle lige til at rive ned i håndtaget til Louis' soveværelse indtil jeg virkelig indså, hvad fanden det var jeg havde gang i. Med et løftet øjenbryn og et forvirret blik kiggede jeg ned på fadet. 
Jeg havde lavet ligefrem hentet slik og cola til dem, som de kunne hygge sig med på deres date. Sig mig, hvad sker der lige for mig? 

"Bliiiiver det til noget Hazza?" råbte Louis efterfuldt af et grin fra Zoey. Et smil blev plantet på mine læber automatisk, men jeg rystede dog kort på hovedet før jeg gik hen og satte fadet på sofabordet. Jeg skulle sgu ikke være deres lille tjener. Jeg skulle lige til at tage min telefon op fra sofaen igen, indtil jeg hørte hvordan de lavmælt begyndte at snakke sammen. Jeg kiggede kort hen på den lukkede hvide dør, før jeg langsomt begyndte at liste mig hen mod den. Stemmerne blev en smule højere, da jeg lagde øret forsigtigt på døren.

"Blev det til noget med ham Harry?" lød det fra Zoey. "Det er drengen sikker alt for doven til," grinede Louis, og jeg kunne nærmest forstille mig det skæve smil han havde på læberne. Irriteret skar jeg tænder - den dreng giver et dårligt indtryk om mig. "Jamen så," sagde Zoey og jeg kunne mærke hvordan dynerne begyndte at rasle, hvilket betød hun bevægede sig. "Går vi da bare selv ud og laver noget." Hurtigt sprang jeg tilbage fra døren og skævede hen til fadet på bordet. Jeg bed mig hårdt i kinden. "Sætter du lige filmen på pause?" lød det derinde fra. 
Jeg gik fuldstændig i panik, som jeg løb hen mod sofabordet og kiggede på fadet. Hvad skulle jeg gøre? De skulle ikke se det! I ren panik tog jeg det ene glas op og bundede det. Da jeg indså at det ikke var nok, og jeg virkelig ikke kunne drikke det hele ud, tog jeg fadet op fra bordet og smed skålen og de to glas om bag sofaen, så det gav et lille brag og lyden af ødelagt glas gav genlyd i lejligheden. Jeg lavede kort store øjne og kiggede hen mod døren hvor håndtaget blev revet ned, sprang jeg ned i sofaen, lagde benene over kors, som om intet var sket. 

"Hvad sker der?" spurgte Zoey og kiggede forvirret på mig. "Uhmm," begyndte jeg og kiggede mærkeligt på hende, "Sker der noget?" 
"Hvad var det der sagde sådan?" spurgte hun og kiggede kort bagud i soveværelset, før hun kiggede på mig. En sjov følelse kørte op igennem mig, som jeg langsomt trak på skulderne og kiggede 'forvirret' på hende. "Hvad der sagde hvad?" 
"Hazza, hvad er det du laver?" lød det fra Louis som dukkede op bagved hende. "Smadre du glas, eller sådan noget?" Langsomt begyndte jeg at panikke, men jeg prøvede at tage det roligt. Louis plejer altid at være så fandes god til at gennemskue mig. "Nej," fastslog jeg med en skarp stemme. 

Louis lagde armene omkring Zoey bagfra, hvilket fik en irriteret følelse til at køre igennem mig og jeg kunne ikke lade vær med at se hænderne, som låste sig omkring hendes talje. Hun kiggede bagud på ham og sendte ham et lille smil. "Nå, lad os få lavet det slik." sagde Zoey så og begyndte at gå ud mod køkkenet, så grebet omkring hende blev løsladt. Jeg åndede lettet op og kiggede så hen på Louis som kiggede en smule forvirret efter hende, indtil han valgte at følge efter hende derud. Et smil gled over mine læber, som jeg sprang op fra sofaen og gik også med derud. Jeg stillede mig i dørkammen og lænede mig op af den, med hænderne over kors. "Hvor gemmer i det henne?" sagde hun ivrigt og åbnede et random skab, hvor der stod glas inde.

"I hvert fald ikke der" grinede Louis og lagde hånden om hendes skulder, "Følg med mig." Han gik tre skridt sammen med hende, også var de ovre ved hjørneskabet, hvor vi havde slik inde. "FEDT!" skreg hun og løb kort hen og åbnede den. Louis arm gled af hende og ned langs hans side igen. Af en eller anden sjov grund fik det mig til at smile drillende, selvom de ikke kunne se det, da de begge stod med ryggen til. 
"I har sgu da intet tilbage!" sagde hun og kiggede surt tilbage på ham. Hendes blik gled over på mig. Jeg sendte hende et kort smil, som hun overraskende gengældte i få sekunder før hun kiggede over mod Louis igen. Jeg sværger at mit hjerte smeltede i de sekunder. 
Louis kiggede sig også tilbage på mig, mit smil stivnede, da jeg fik et koldt blik fra ham. Det gav alligevel et sus i maven, da han aldrig rigtig har kigget på mig sådan før. "Harry har du ædt det slik, vi havde derinde?" spurgte han. 

"Nej," sagde jeg hurtigt, lidt for hurtigt. Men heldigvis tror jeg han hoppede på den, da bare kiggede tilbage på Zoey igen, som stod lænet op af køkkenbordet med armene over kors. "Så i har intet?" spurgte hun og kiggede skiftevis på mig og ham. 
"Nej desværre," mumlede Louis akavet. Hun bed sig en smule i læben mens hun nikkede langsomt og kiggede ned i jorden. "Uhm.. Waow, er klokken virkelig så mange? Jeg må hellere se at komme hjem." sagde hun og sendte ham et forsigtigt smil. "Tak for idag Lou," sagde hun og krammede ham kort. Jeg havde sådan lyst til at grine så fandes meget, men da Louis kiggede trist efter hende, da hun gik forbi ham, det ville nok være en smule ondt. 

"Vi ses krøltop," sagde hun og klappede mig hårdt på skulderen med et smil. Jeg var hurtig til at gengælde hendes smil. "Vi ses pinky." fløj det ud af mig, hvilket fik hende til at stoppe op og kigge forvirret på mig, men dog stadig med smilet på læberne. "Pinky?" 

"Spørg ikke hvor det kom fra," sagde jeg og grinede. Hun rystede drillende på hovedet, inden hun gik vejen ud i gangen. "Hvad er det du har gang i?" hvæsede Louis lavt, da Zoey ikke var inde i hverken han eller mins synsvinkel. 
"Hvad snakker ud om?" spurgte jeg og sendte ham et forsigtigt smil, med troen om han ville bløde en smule op, men han holdte stadig den kolde facade. "Hold dig bare væk fra hende, okay?" sagde han vredt. "Jeg aner ikke hvad du snakker om," sagde jeg og kiggede 'forvirret' på ham. "Er der nogen der har tænkt sig, at sige farvel til mig, or what?!" lød det højt ude fra gangen. Louis sendte mig det sidste kolde blik, før han med vilje lod sin skulder ramme min hårdt, så det gav et stød i mig. 

O.o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...