Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5545Visninger
AA

19. I'm Falling - Tyler Ward

Harrys synsvinkel:
Selvom jeg tydeligt kunne fornemme drenges snak til mig, var det bare som om det var baggrundstøj. De blev skubbet væk, af den sætning som kørte på replay inde i mit hoved.
"I må ikke længere ses med Zoey. Overhovedet." 
De otte ord kørte rundt i mit hoved og gav mig nærmest hovedpine - og som jeg ikke troede det var mulig, få mit humør længere ned til bunden. Endelig havde jeg troet dét mellem mig og Zoey ville begynde at køre op af bakke, så ødelagde vores fucking management det. 
Det er så fucking typisk alligevel.
Hvorfor har de også sådan en magt over os? Hvorfor er det de kan bestemme over os på den måde? Hvordan er vi deres små dukker? 
Det var som alt bare var sløret. Alt var utydelig. 
"Harry!" udbrød Liam og ruskede voldsomt i mig, hvilket fik mig vågnet op fra min trance, men alting var stadig sløret. "Harry.." sagde han lidt lavere, "du græder." 
Og først der gik det op for mig, at jeg græd. Efterhånden synes jeg at jeg har grædt meget. Nærmest for meget. Den her tid med Zoey har bare sat nogle følelser igang. "Hey man, det skal nok gå.." sagde en af drengene til mig, men jeg kunne ikke høre hvem det var. Selvom jeg ikke ingen gang prøvede for det, for Zoey fyldte hele mit hoved og sætningen forsatte bare med at køre på replay.. 
"Lad os få ham på andre tanker!!" udbrød Niall - man kunne genkende hans stemme ligemeget hvad, men den accent han har, "hold ind!" Jeg orkede ikke at kigge ud af vinduet, for at se hvad det var, Niall ville have vi skulle holde ind til. For at være ærlig, så orkede jeg intet.
Jeg skulle fortælle det til Zoey. Og jeg vidste ikke hvordan. Ligemeget hvad; så er jeg sikker på at jeg vil bryde fuldstændig sammen. Vores forhold var jo næsten begyndt at gå en smule op af bakke! Nu skal vi igennem alt det der on/off forhold igen, det fucking lort. 
"Kom Harry," mumlede Zayn, da jeg kunne se en person med sort hår bukke sig ned over mig. Han spændte min sele op og åbnede døren ovre i min side for mig. Da jeg ikke bevægede mig på nogen måde og stadig bare så tomt ud i luften, sukkede han og kralvede så over mig med et hop, stod han nede på affaldten. Jeg kunne mærke nogle arme tage omkring mig, hvilket fik et sus til at gå igennem maven på mig, og jeg blev løftet op. Som jeg troede han ligefrem ville blære mig helt hen til forretningen - eller resturangen. Satte han mig ned på mine egne ben, så snart han havde fået mig ud af butikken. 
Der var allerede samlet sig en lille pigegruppe foran restauranten , som Niall og Louis stod henne ved og tog billeder. En af pigerne kiggede undrende på mig, før hun uventet langsomt begyndte at gå hen mod mig. Hun lignede Zoey, men det var ikke Zoey. 
De andre piger i den gruppe lignede Zoey.
Alt lignede Zoey. 
"Harry?" spurgte hun med en rystende stemme, da hun så på mig med et nervøs glimt i øjet. Jeg prøvede at tvinge et smil frem, men det blev sikkert bare til en underlig grimasse. "Hvad sker der?" spurgte hun direkte, "hvad er der galt? Er det med magement? Hvad sagde de?" Jeg bed mig i læben og prøvede at kigge på Zayn for at  få en smule hjælp, men han var gået væk - hen til pigegruppen sammen med Niall og Louis. Hvor er Liam egentlig? 
Og hvad mon Zoey laver lige nu? 
"Harry?" spurgte hun, hvilket gav et sæt i mig. Hendes brune øjne med et sorte skær borrede sig ind i mine, hvilket også minnede mig om Zoey. Urg.
"Jeg må ikke længere ses med min kæreste." sagde jeg direkte, vendte ryggen til hende og gik ind i restauranten som fyldte mine næseborer med duften af kakao blandet med nylavet kaffe. En vidunderlig duft. Jeg sugede duften til mig og kiggede rundt, for at finde Liam, som vidst nok havde sat sig herind, og det havde han. Jeg fik hurtigt øje på ham, da han begyndte at vinke voldsomt til mig, så det ikke var til at undgå. 
Jeg satte mig overfor ham, "hej." mumlede jeg kort og satte mig til rette. Han kiggede bekymret på mig, men nåede ikke at sige noget, før de andre drenge vælter ind i butikken lidt efter og griner voldsomt. "Hej boys!" siger Niall frisk og kigger på os, men da han får øje på mig flakker hans smil sig og bliver til en sørgelig grimasse. "Harry.." begynder han og sætter sig ned ved min højre side, "jeg ved godt det har taget rigtig hårdt på dig. Og Louis også. Men.. kan i ikke se hvad det er hun har gjort ved jer? Altså hvis det ikke havde været for hende, så vill... vent, sidder hun ikke lige der?" 
Lynhurtigt flyver mit blik væk fra Niall, og følger hans blik. Og han havde ret. 
Der sad hun.
Zoey. 
I egen høje person. 
Hendes øjne borrede kort ind i mine, før hun hurtigt kigger ned i bordet, hvilket får mig til at bide mig hårdt i læben, for ikke at begynde at græde. Havde hun allerede hørt det som management har sagt til os? "Shit.." mumler Liam næsten utydeligt, hvilket får mig hurtigt til at kigge forvirret på ham, samt alle de andre drenge også fjerner deres blik fra hende, og kigger forvirret på Liam, som nærmest ser helt bange ud. "Harry, hun er på date." 
Et sus går igennem min mave, og jeg kan mærke hvordan vreden kører op igennem mig. Date?! Er hun på fucking date?! Hvad helvede bilder hun sig ind?! 
Jeg skulle lige til at rejse mig op, da Niall lægger en hånd på min skulder og holder mig nede med et bekymret blik, som helt klart fortalte mig, at det ikke var en særlig god idé. 
Irreteret rystede jeg hånden af mig og tog så min mobil op, hvor jeg hurtigt med fjogede bevægelser fik fundet Zoeys nummer og gået ind under beskeder. 
#Mød mig i min lejlighed efter din 'date' - Harry# Uden at tjekke efter stavefejl, sendte jeg beskeden og kiggede hurtigt hen på Zoey, hvor jeg kunne se hun havde taget sin telefon frem. Hendes øjne begynder at rulle, hvilket egentlig fik lysten til at smile frem i mig. Det er så sødt, når hun gjorde det, på en eller anden måde. Men da jeg læste beskeden som hun sendte til mig, faldt mit humør igen. 
#For det første, så er jeg på date. For det andet, så bestemmer du ikke over mig - Zoey#
Det rammer mig hårdt, at hun ligefrem skriver at hun var på date, da en del havde håbet på, at hun bare var på Starbucks med en ven. Og hvorfor er hun begyndt at skrive sådan til mig igen? #Zoey, please. Vi er nød til at snakke - Harry# Jeg når slet ikke at kigge op på hende igen, får en ny besked fra hende er klikket ind. #Fint. Jeg er der om 1 time til 2 - Zoey#
Et smil glider over mine læber, og jeg kan mærke drengenes forvirrede blik på mig, men jeg ignorer dem bare og kigger hen på Zoey, hvor jeg fanger hendes blik. "Hvad sker der?" spurgte Niall forvirret. 
"Ikke noget," siger jeg bare, før jeg læner mig tilbage i stolen og lægger min telefon på bordet, mens jeg i smug kigger på Zoey, som også nogle gange kigger på mig. 
Det bliver hårdt at skulle fortælle hende, at vi ligesom ikke kan ses - men alligevel, så glæder jeg mig bare til at have hende tæt på mig igen. 

O.o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...