Triangle Drama - One Direction

Hver evig eneste dag blev den 18-årige Zoey Fischer nedstirret eller bagtalt, hvilket tilsidst blev for meget for hende. Gennem 3 år har hun været udsat for mobning, og da hun endelig runder 18 år tager hende og hendes bedsteveninde, Eleanor Calder, fra byen for at starte forfra. Selvom de grimme ord hun er blevet kaldt stadig sidder i baghovedet er hun klar på at begynde sit nye liv i London. Men troen om at de bare skulle slappe af, have det sjovt sammen blev hurtigt knækket da Zoey møder den kendte Harry Styles. Når et spil mellem ham og et andet medlem fra bandet One Direction bliver sat igang er det umuligt at slappe af. Der er to drenge, men kun en pige - så hvad vil der ske?

53Likes
49Kommentarer
5631Visninger
AA

5. First Date - Danko Jones

Zoeys synsvinkel.

"Hvad synes du om den her?" spørg Louis og holder en pink jakke frem. Seriøst Louis? "Hvad tror du selv?" siger jeg og ruller med øjnene. "Jamen det kunne jo godt være du var til pink.." siger Louis og hænger jakken på plads igen. Jeg griner og ryster på hovedet.

"Se den her.. Den er lige mig" siger jeg og hiver en sort læder jakke frem med nitter på skulderne. "Mums, den er lige mig" siger jeg og vender jakken om. "Sort læder? Frækt" siger Louis med et smil og kigger på mig. Jeg ligger hovedet på skrå og kniber øjnene sammen.

Skal, skal ikke? Skal, skal ikke? Hmm.. Nej ved du hvad, jeg prøver den sgu bare!

"Kom med" siger jeg til Louis og hiver ham med hen til omklædningsrummene og stiller ham foran et ledigt rum. "Hvad-". "Vent her" siger jeg og smutter så ind for at prøve jakken. Jeg tager jakken på og sætter den som den skal. Jeg drejer et par gange rundt for at se hvordan den sidder på mig. Mums, jeg ser lækker ud.

Jeg hiver gardinet fra og kommer ud til en Louis som er optaget af sin mobil. Da han hører jeg kommer ud, kigger han op fra mobilen og jeg sværger knægten var ved at tabe den. "Hvad synes du?" spørg jeg og drejer et par gange rundt. "Fuck du er lækker" siger Louis.

"Jamen mange tak og i lige måde" siger jeg med et grin. Jeg elsker at få den reaktion af drengene men gør alle piger ikke det?  "Skal jeg købe den?" spørg jeg Louis, da han bare savler over mig. "Ja. Ja det skal du" siger Louis og giver mig et elevatorblik mere. "Men du mangler noget.." mumler Louis. "Hmm... Du har ret" siger jeg efter at havde kigget en ekstra gang i spejlet. "Jeg ved det! Matchende støvler" siger Louis og knipser i fingrene.

"Fuck, du er jo klog" siger jeg og kigger måbende på Louis. "Så du mente jeg var dum?" spørg Louis og hæver det ene øjenbryn. "Ja, ja det mente jeg faktisk" siger jeg og begynder at gå videre for at finde nogle matchende støvler. "Det skulle du ikke havde sagt" hører jeg svagt Louis sige bag mig og pludselig for jeg nogle stærke arme om mig. "Nå, så fik du mig. Men hvad vil du gøre nu?" spørg jeg drilskt og kigger på ham i øjenkrogen.

"Det her" hvisker Louis i mit øre og begynder at kilde mig. Men søde Louis dog, jeg er slet ikke kilden. "Det der kilder altså ikke" siger jeg. "Gør det ikke?" spørg Louis. "Ville jeg måske så stå sådan her og ikke grine?" siger jeg flabet. "Jamen altså, det er jo ikke sjovt når du ikke er kilden.." mumler Louis. "Det er ikke min skyld babe" siger jeg og fjerner hurtigt hans arme fra mig. Ud fra hans ansigtsudtryk bliver han overrasket men smiler bare over mit svar.

"Kom, lad os finde de støvler" siger Louis og ligger armen om mig. Vi går imod skoene og begynder at lede.

                         

O.o

 

"Taxi!" råber Louis og hæver armen for at markere at vi skal med. Taxien holder ind og Louis åbner døren for mig. "Tak" siger jeg da jeg sætter mig ind. Louis smiler og lukker døren. Han kommer ind af døren overfor mig kort efter.

"Hvor skal i hen?" spørg chaufføren. Louis fortæller ham adressen og chaufføren begynder at køre. Jeg sidder og studerer mine støvler mens vi kører. Mums, de er dejlige. Og jakken, jamen altså.

"Jeg er faktisk glad for at krøltop hældte sodavand over mig" siger jeg og lader en finger glide hen langs ærmet af jakken. "Hvorfor? spørg Louis og kigger på mig. "Så havde jeg aldrig fået den her lækre jakke med de lækre støvler til" siger jeg og kigger på Louis. Han smiler skævt og hans øjne er rettet på min jakke.

"Så var det jo held i uheld" siger Louis. "For mig?" spørg jeg forvirret. "For os begge" svarer Louis. "Hvorfor for dig?" spørg jeg. Nu er jeg virkelig forvirret. Den dreng er jo forvirrende. "Fordi jeg fik mulighed for at møde dig" siger Louis og kigger mig i øjnene. Aww den dreng da.

"Så er vi her" hører jeg chaufførens stemme sige og stoppe bilen. Louis kigger modstræbende væk fra mig og giver ham nogle penge. Louis stiger ud og kommer hen for at åbne for mig. Jeg stiger ud og smiler til Louis. Han tager min hånd og fletter vores fingre sammen.  

"Jeg kan synes du er en skøn pige Zoey og det er også en af grundene til jeg spurgte om du ville spise middag hjemme hos mig" siger Louis og åbner døren til opgangen. Først nu ser jeg hvor stor bygningen faktisk er. Waow.

Jeg kigger på vores fingre.. De har samme størrelser så de passer perfekt. "Jeg synes også du er sød" er det eneste jeg kan svarer. Normalt har jeg masser af svar til kommentarerne jeg får, men Louis.. Han gør et eller andet som jeg ikke er van til og det irriterer mig. Louis siger ikke noget men kysser mig bare på kinden. Jeg holder blikket på vores fingre.

Vi kommer hen til en masse trapper. "Du mener seriøst ikke vi skal op af de trapper vel?" spørg jeg og kigger på trapperne. Der må mindst være 1000. Okay måske lige i overkanten men bare en trappe tager pusten fra mig. "For ellers så må du bærer mig for jeg går ikke op af de trapper" siger jeg og kigger på Louis. "Har du hørt om en elevator? Du ved sådan en som kan få det højt op i en bygning. Se sådan en har vi også her" siger Louis drillende og hiver mig med rundt om et hjørne. Og ganske rigtigt så er der sgu en elevator.

"Jeg ved udmærket godt hvad en elevator er men jeg tvivler lidt på om du kan håndterer sådan en" siger jeg og peger på elevatoren som åbner og der kommer en masse mennesker ud. "Nu leger du med ilden" siger Louis og tager hans frie hånd for at trykke på den der knap som gør at elevatoren kommer.

"Dygtig Louis" siger jeg med en sød stemme som man vil sige til en hundehvalp. Louis kigger bare fornærmet på mig og stiller sig så med ryggen til mig. "Er du nu pigesur?" spørg jeg. Louis svarer ikke men stikker bare næsen i sky ligesom en rigtig fornærmet bitch ville gøre.

"Fuck du er for grineren!!" udbryder jeg i grin. Mit grin er virkelig underligt, sådan virkeligt. Det kan gå hen og blive helt ustyrligt, jeg kan lyde som et æsel blandet med en bæver også det værste der kan ske er at jeg ikke kan holde op igen. En gang grinede jeg i 10 minutter i træk af en eller anden grund som jeg ikke kan huske mere.  

Louis kigger mærkeligt på mig og tager hans hånd til sig. Omg hvor ser han underlig ud. Mit grin bliver helt ustyrligt og nu kommer æsel-bæveren. Åh nej.. Døren til elevatoren åbner og til mit held er der ikke nogen inde i den. Thank you God.

Louis trykker på den rigtige etage og ligger så en hånd på min ryg. Jeg er faldet ned på gulvet af grin og jeg kan næsten ikke få vejret mere. "Så Zoey, træk vejret" siger Louis med det lille grin i stemmen. "Jeg... prøv.. er" griner jeg. "Træk vejret gennem næsen, helt ned i maven og ud af munden" siger Louis og gør det for at vise mig hvordan jeg skal gøre det.

Og ved i hvad der så sker? Nej? Nå men her kommer det.

Jeg holder op med at grine lige med det samme. Det er også typisk mig. Når jeg griner skal der max lidt til at få mig til at holde op igen. "Louis jeg skal altså ikke føde" siger jeg. "Men.. Men. Hvordan kunne du holde op med at grine så hurtigt?" spørg Louis forvirrende. "Det er totally mig. Der skal max lidt til at jeg holder op med at grine igen" siger jeg og snakker som om det er noget helt normalt. "Det er altså ikke normalt" siger Louis. "Det ved jeg men sådan er jeg født" siger jeg. "Så er du ikke-" når Louis at sige men lyden af elevatoren der åbner stopper ham. Døren åbner og ind kommer en gammel dame. Hun kigger mærkeligt på os mens vi rejser os fra gulvet i tavshed og går ud.

"Pinliiiigt!" siger jeg og griner. Louis griner også og sammen går vi grinene hen til ham og krøltops lejlighed. Louis låser døren op og vi går ind. "Louis?" lyder krøltops stemme inde fra lejligheden. "Harry? Du skulle da ikke være hjemme" råber Louis. "Vent lige her" siger Louis til mig og går så ind i stuen hvor Krøltop sidder. De begynder at snakke og mens tager jeg mine støvler af.

Ligesom jeg har fået taget min støvler af kommer krøltop ud. "Du kan godt skride igen" siger han og peger på mine støvler. "Jeg går ingen steder med mindre Louis ønsker det" svarer jeg. "Det gør han" siger krøltop. "Det tror jeg ikke på" svarer jeg og ligger mine arme over kors. Det her er ret sjovt. Bare at se hvor sur krøltop bliver ved det mindste jeg siger, det er simpelthen for grineren. Louis kommer ud i gangen og fjerner Harry.

"Gå med dig Harry, hun bliver her. Og husk lige på at du selv gav mig lov til at inviterer hende herhjem" siger Louis mens Harry går ind i stuen. "Vent, Harry gav dig lov? Og hvorfor så det?" spørg jeg forvirret. Sig mig, den dreng hader mig jo også giver han lov til at jeg må komme her? Det giver jo iiingen mening! "Jeg forstår ham heller ikke... Er du sulten?" spørg Louis. "Ikke rigtig" svarer jeg og begynder at gå hen mod en dør. "Ellers så bestiller vi bare en pizza, hvis det er okay med dig?" spørg Louis. "Du tænker lige efter min mund" siger jeg og griner svagt. Louis griner stort og kommer hen for at tage min hånd. "Gå bare ind, det er mit værelse" siger han svagt i mit ører. Jeg nikker og åbner døren.

Synet af hans værelse imponerer mig. Det er et stort værelse med dobbeltseng og et kæmpe klædeskab. Jeg kigger hurtigt på sengen, hen til Louis, hen til sengen også hen på Louis igen. "Må jeg?" spørg jeg. Louis nikker med et grin og straks er jeg sat i løb. Jeg sætter af og lander blødt i sengen. "Mmm! Det var sjovt!" siger jeg og ligger mig godt tilrette i sengen. Louis kommer hen til mig og kigger grinede ned på mig. "Jeg klager ikke!" siger jeg tilfreds og lukker øjnene. "Skal vi se en film?" lyder Louis' stemme lidt væk. "Jaja" svarer jeg. Han larmer lidt og kommer så hen med en bunke film som han smider oven på mig. Fuck der er jo mange film. Mindst 100.

"Hvad vil du se?".

O.0

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...