Mit sidste blik

Signe vågner midt på vejen, alting virker anderledes. Hun kigger rundt, kun kan ikke rigtig finde vej. Hendes forældre er forsvundet. Alting er bare væk. Men før sandheden kan afsløres, må mange dræbes.

0Likes
0Kommentarer
94Visninger
AA

1. Tragisk eller ej

Kom nu, tænker Signe. Hun er helt væk. Men dog lever hun stadig indeni. Hun prøver at stå op, selvom det fysisk umuligt for hende. Hun høre effekten af biler, mennesker, dyr som tumler rundt omkring hende. Hun kæmper og kæmper for at stå op, men det lykkedes ikke. Pludselig mærker hun en hånd på hendes kind, imens en rusker til hende. Hun står op, og er helt i chock. Hun ser en ung fyr på cirka 20-25 år, står og ser bekymret ud på hendes vegne. Hun smiler lidt skævt, selvom det gøre ondt i hendes kæber og alle andre steder i kroppen. Hun prøver at snakke, men det fuldkommen umuligt at få udført et eneste ord. Han smiler til hende, og rækker hånden ud.

 

''Jeppe'' udbryder han. Hun kan ikke rigtig sige noget, hun kigger bare på ham. Hun tager fat i hans hånd, og han hiver hende forsigtigt op af asfalten. Hendes bukser er helt revnet, hendes brune hår er helt filret, imens hendes venstre arm bløder utallig meget. Hun prøver at gå, men hun kan ikke. Hun kigger lidt klodset hen på ham, med et lille smil som signalere hun faktisk ikke kunne gå. Han bære hende forpasse ligt op i hans bil. Han ligger hende bagerst, i bagsædet. Han siger ''jeg køre dig til sygehuset''. Signe smiler bare.

 

Efter en times køresel, ankommer de endelig på sygehuset. Han åbner bildøren, og bære hende ind. De får straks en tid, og kommer ind til en læge ved navn Lise. Jeppe sætter Signe på sengen. Signe kigger bange ned, og begynder at græde og ryste. Lise prøver straks at berolig hende, med at få hende på andre tanker. 

''Hvad hedder du?'' siger Lise.

Signe kunne ikke rigtig svare, men hun tager et styk papir frem. Hun skriver hendes navn ned og hvad der sket med hende, og viser det desperat. ''Jeg kan ikke snakke lige nu, jeg føler mig helt lammet og alene. Mine forældre er forsvundet, efter bilulykken jeg var udsat for. Men jeg hedder Signe. 

 

Lise læser brevet, og kigger bekymret på Signe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...