A Teenagers life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Når du læser dette her kender du alle mine hemmeligheder og inderste tanker. Selv dem jeg forsøger at gemme for mig selv. Der var hemmeligheder, som aldrig skulle være blevet fortalt. Der var hemmeligheder, der aldrig skulle være blevet til. Det var hemmeligheder, som ødelagde mit fuldstændigt.

Jeg levede før et stille og måske en anelse kedelig liv, men det var sikkert og hemmelighedsfrit. Jeg boede i fred og fordragelighed sammen med mine forældre og lillebror. Jeg havde altid troet, at jeg ville få en mand ligesom far. Stille, rar og varm. Men det forandrede sig alt sammen da jeg mødte ham... Min store kærlighed og hjerteknuser.

Når du læser dette til ende, finde du ud af hvorfor mit liv aldrig blev det samme igen og hvordan en enkelt dreng kunne fucke med min hjerne og hjerte.

9Likes
8Kommentarer
796Visninger
AA

7. Kapitel 6

Efter at have gået to runder gennem huset fandt jeg endelig en trappe, som første op til 1. etage. Wow, Nicholas havde virkelig et stort hus. Jeg synes selv, at vores hus var stort, men hans må mindst være dobbelt så stort.

Oven på var væggene malet i en lys smørgul, som passede godt til gulvet, som var af kirsebærtræ. På væggene hang der adskillige af overklassedyre billeder, som kun velhavende mennesker kunne have råd til. Den eneste grund, til at jeg vidste det, var, fordi at vi selv nogle billeder af selv samme kunstner.

Eftersom der var 6 værelsesdøre i alt, valgte jeg bare at åbne dem alle. Forhåbentlig ville jeg finde Freddie i en af dem.

Jeg gik forbi to piger, som var i gang med at smage hinandens mavesække, og forsøgte ikke at stirre på dem. Jeg havde aldrig i midt liv nogensinde set to piger snave. I hvert fald ikke i virkeligheden.

Den første dør, jeg forsøgte at åbne, var låst og den anden førte ind til et lyst og lækkert badeværelse, som var mørklagt. Efter at have forsøgt at åbne adskillige døre mere, som alle sammen viste sig at være låst, var jeg lige ved at give op. Der var kun en uåbnet dør tilbage og Freddie var sikkert ikke engang derinde, men jeg ville tjekke for at være sikker.

Jeg fortrød så inderligt, at jeg havde åbnet den dør. For det syn, der mødte mig, vil altid være brændt ind på mit nethinde. Og det var slet ikke af egen fri vilje.

En fyr – eller det tror jeg i hvert fald at det var – lå på en seng med spredte ben og hovedet lænet tilbage. Og nu komme den værste del. En sorthåret pige, som kun var iført undertøj, sad mellem hans ben og havde sit hoved nede ved hans nederregion, samtidig med at hun vuggede frem og tilbage. Fyren stønnede.

Før jeg kunne stoppe mig selv, udgav jeg et højlydt hvin. Hvorfor skulle jeg også absolut gøre det? Det var mere en refleks end en bevidst handling, men gud hvor jeg hadede den ukontrollerende refleks.

Fyren satte sig omgående op og gloede forskrækket på mig. ”Andrea?”

”Nicholas?”

Jeg blev øjeblikkeligt tomatrød i hovedet. Det var ikke ligefrem, det jeg havde forventet at opleve, da jeg sagde ja til den her fest. Og jeg kunne endda se et lille glimt af Nicholas kronjuveler. Hvorfor tog jeg overhovedet med til den her fest? På grund af din manglende sociale status, grinede en hånlig stemme i mit hoved.

Den sorthårede pige vendte sig om og sendte mig et smørret smil. Sig det er løgn!

”Hej Andrea” Grinede Leah. ”Vil du være med? Der er plads nok til en til.”

Uden at svare hende vendte jeg mig målløst om og gik mekanisk hen mod trappen. De snavende piger stod der stadig. Jeg kunne høre Nicholas råbe mit navn, men jeg fortsatte upåvirket. Jeg skulle i hvert fald ikke være en del af deres orgie. Jeg gøs helt ved tanken.

Jeg ville hjem. Det her var en fejltagelse. Jeg ville hjem og det skulle være nu.

Da jeg stod ved bunden af trappen, fik jeg øje på Freddie. Eller det var nu mere ham, som fik øje på mig. Jeg var stadig lidt for chokeret til at kunne opfatte mine omgivelser.

Jeg mener, det var jo første gang, at jeg havde set noget som helst seksuelt i virkeligheden på nær kysserier selvfølgelig. Og jeg ville da slet ikke se Nicholas og Leah gøre det frække. Jeg kunne slet ikke forestille mig det. I hvert fald ikke før nu. Ej, Andrea… Få de perverse tanker ud af hovedet!

Gad vide om Freddie vidste noget?

”Der er du!” brølede han grinende med to plastik kopper i hænder. ”Jeg har ledt efter dig alle vegne. Hvad lavede du ovenpå?”

”Ikke noget,” peb jeg.

Han kiggede bekymret på mig og rakte mig en kop. ”Er du sikker? Du ser nemlig lidt bleg ud.”

”Jeg har det fint, Freddie,” løj jeg. ”Jeg er nok bare ved at blive lidt dehydreret.”

Jeg tog et lidt for stor sip af hvad, jeg troede, der var juice. Det var så slet ikke juice. Det brændte i hele min mund og jeg spyttede det automatisk ud. Ud over Freddie. Og jeg som troede, at jeg kunne undgå at gøre mig selv til grin.

”Jeg gætter på, at du ikke kan lide vodka med appelsinsmag?” grinede han og tørrede sig.

”Freddie, det er jeg virkelig ked af,” undskyldte jeg flov og hjalp ham med at tørre vodkajuicen fra hans ansigt. Kunne jeg opføre mig mere som en tumpe?

Hans hud føltes blød under min berøring. Og varm. Især varm. Jeg kunne mærke, hvordan elektricitet strømmede gennem mine fingrespidser ud over hans hud. Det havde jeg aldrig oplevet før. Det var underligt, men alligevel velkendt.

”Jeg har bare aldrig smagt vodka før,” fremstammede jeg efter nogle få sekunder.

Hans øjne blev øjeblikkelig dobbelt så store. ”Søde, du tager pis på mig?”

Jeg rystede på hovedet.

”Lige om lidt fortæller du mig vel også, at du aldrig har kysset en fyr før,” grinede han stadig en smule overrasket.

Han stoppede dog omgående med at grine, da jeg kiggede ned og blev rød i hovedet. Jeg burde lære at kontrollere min rødmen. Det er nærmest ved at være pinligt nu.

”Andrea, jeg vids…”

”Det er i orden, Freddie. Jeg tror også, at jeg smutter nu. Okay?” Jeg slyngede hurtigt ordene ud og maste mig forbi ham, før han kunne nå at komme med nogle indvendinger.

Jeg havde aldrig følt mig så malplaceret og flov, som jeg havde gjort i aften. Det var ikke følelse, der uvante for mig, men jeg havde aldrig følt dem i så stor en grad. At ikke have kysset nogen i en alder af 17 år er da ikke mærkeligt, er det?

Det var først, da jeg var kommet udenfor, at det gik op for mig, hvor kvælende varmt og ildelugtende, det havde været inde i huset. Det var den mest fantastiske følelse, da den blide septembervind legede med mit hår og fik mig kølet ned. Jeg skulle være gået ud noget før.

Jeg begyndte så småt at gå mod mit hus. Der var jo ikke så langt, det lå jo trods alt lige ved siden af. Heldigvis. Jeg ville ikke have trygt, hvis jeg skulle have gået flere gader alene midt om natten.

”Andrea, vent lige!”

Jeg vendte mig om ved lyden af mit navn. Det var Freddie som råbte. Jeg stoppede med at gå og ventede på at indhentede mig. Gad vide, hvad han nu ville. Måske få mig til at rødme endnu engang og føle mig som en komplet idiot?

”Andrea,” han gentog mit navn, men denne gang lavere og med en raspen. Han fik det til at lyde sexet. ”Jeg er ked af, hvis jeg fornærmede dig. Jeg vidste jo ikke, at du ikke… Ja, du ved… Og det er ked af. Og jeg burde heller ikke have grint, men jeg vidste det jo ikke.”

Freddie – og hans pludselig usikkerhed – fik mig til at smile. ”Stop med at undskylde.”

”Jamen, jeg vil bare sikre mig, at du ikke er vred på mig.”

”Jeg er ikke vred på dig.”

”Godt,” brummede ham og genvandt sin selvsikkerhed. ”Den date du lovede mig, ikke?”

”Ja?” Min stemme var usikker.

”Hvornår kan jeg få den indløst?” Han sendte mig sin mest charmerende smil, som gjorde mig blød i knæene. Jeg kunne have væltet på stedet, hvis det ikke havde været for min selvkontrol.

"Snart. Meget snart."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...