On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5631Visninger
AA

8. Why Party When you Can Cuddle?

Madeleines synspunkt:

Har jeg virkelig sovet hele dagen? Var jeg så træt? Gæsterne kommer snart, så jeg begynder at tage noget "ordentligt" tøj på. Jeg gider ikke i bad, og jeg ser sikkert rædsom ud, men jeg er virkelig ikke oplagt. Jeg har bare lyst til at krybe under dynen sammen med Harry og prøve at glemme. Men det kan jeg ikke byde Harry eller alle de andre. han har gjort så meget for mig, og det er det mindste, jeg kan gøre for ham.

"Er du sikker på, at du ikke vil aflyse?" spørge Harry igen. Jeg nikker. Vi kan ikke aflyse.

"Jeg har det fint, Harry. Virkelig." Jeg lyder stærk i forhold til  had jeg mener og føler.

"Okay," mumler han. "Du kan altid ombestemme dig, ik'? Så skal du bare sige til. Jeg er her for dig, Made." Jeg nikker og vender mig ikke om for at se ham. Så vil han kunne se, at jeg lyver. At jeg ikke har det fint.

"Vi- vi siger det ikke, okay? Jeg vil ikke have at de... bekymrer sig. Det skal være en sjov aften, okay?" Harry svarer mig. Jeg orker ikke at overtale ham, så jeg går bare i gang med at skifte til en løs, rosa kjole. Jeg ordner mit hår i en knold, heldigvis kan man ikke se at mit hår er uglet, da det ligner at det er med vilje. Harry ser på mig mens jeg gør det. Han gør mig nervøs. Det er som om, han kan se lige igennem mig. Han ser ikke særlig glad ud, så jeg går hen imod ham og slår armene om hans hals.

"Jeg elsker dig, Harry, okay? Jeg elsker dig," hvisker jeg og borer min næse ind ved hans skulder. Han ligger armene om mit liv og presser mig ind til sig. Sådan står vi lidt, indtil jeg trækker mig fra ham. Det kræver meget viljestyrke, da jeg mest har lyst til at overgive mig til ham. Bare at ligge sammen med ham. Jeg sender ham et svagt smil, går ud på badeværelset og låser døren i efter mig. Jeg støtter mig til vasken og ser mig selv i spejlet. Pigen i spejlet laver en grimasse, hun ser ikke just glad ud. En tåre triller ned af hendes kind, ned over næsen og falder. Når først den tåre har gjort fri bane, kommer de andre rullende ned. Jeg ser væk og sætter mig på gulvet med døren som ryglæn. Et hulk forlader mine læber. Jeg fortjener ham ikke. Han er bedre tjent uden mig. Jeg skulle rejse hjem. Jeg er ikke god nok.

Alle mulige tanker borer sig ind i min hjerne og frembringer flere tårer og flere hulk. Jeg sørger for at gøre dem så lydløse som muligt, så Harry ikke hører dem. Han skal ikke bekymrer sig om mig. Det er mit problem. Jeg er ikke god nok. En forældreløs, grim og tyk pige sammen med en perfekt, talentfuld og elsket superstjerne? Nej, vel.

"Made? Er du okay? Luk mig lige ind." Harry banker på døren og lyder bekymret. Jeg tørrer mine øjne med noget toiletpapir.

"Øh... lige om lidt." Jeg prøver at lyde glad, men jeg er bange for, at Harry ikke hopper på den. Han er ikke dum. Jeg tjekker mig selv i spejlet og åbner døren for ham. Han snubler ind og ser på mig med sammenknebne øjne. Hans hænder finder mit hoved, og han ser seriøst ind i mine øjne.

"Du skal ikke græde, Made." Han lyder ikke vred, frustreret, eller irriteret, men ked af det og sørgmodig. "Kom her," hvisker han og hiver mig ind i hans arme. Et hulk slipper mine læber og får Harry til at stryge mit hår med en hånd. "Ssshh," hvisker han beroligende. Han står presset op af væggen med mig foran sig, og glider langsomt ned, så jeg lander i hans skød.

"J-jeg er ik... ikke god nok," græder jeg. Det var ikke engang meningen, at det skulle komme ud, det gjorde det bare. Jeg kan mærke at Harrys krop spænder under mig.

"Jo du er, Made. Du er bedre. Okay? Jeg elsker dig," hvisker han. Han prøver at virke beroligende, men han har et snert af vrede. "Du er perfekt," bliver han ved. Jeg ryster på hovedet, men Harry bliver ved. Til sidst stopper tårerene med at komme, og jeg ligger bare udmattet på Harrys bryst.

"De ved ikke en skid om dig eller os, Made. De ved ikke noget. Du skal ikke lytte til dem, okay? Bare ignorere dem." Jeg knuger fat i Harrys skjorte.

"Hvorfor?"

"Hvorfor hvad?" spørger Harry forvirret.

"Hvorfor er du så sød? Hvorfor vil du være sammen med mig?" hvisker jeg. Det er første gang i noget der føltes som lang tid at Harry virker munter.

"Det skulle jeg spørger dig om, Made. Jeg vil være sammen med dig, fordi den mand der har dit hjerte er den heldigste mand i verden. Fordi du gør mig glad og lykkelig, Made. Så er det bare et bonus at du er så smuk." Jeg smiler.

"Hvorfor ved du altid hvad du skal sige?" Harry griner, men svarer ikke på mit spørgsmål. "Jeg mener det," siger jeg alvorligt, allerede meget bedre til mode. "Hvorfor er jeg så træt?" hvisker jeg ud i luften.

"Kom," siger Harry og bærer mig op, imens jeg protestere. Jeg lå så godt. Jeg er sikker på, at jeg kunne falde i søvn. Harry bærer mig ind i stuen, og ligger mig på sofaen, hvor han hurtigt ligger sig ved siden af.

"Okay?"

"Okay," svarer jeg og smiler svagt til ham. Han gengælder smilet med et stort et, som får mig til at grine.

En høj skarp lyd, driver min opmærksomhed væk fra Harry og til larmens ejermand Harrys iPhone. Jeg snupper den og når  lige at læse at det er Zayn.

"Det er Harry. Jeg kan ikke tage telefonen, så læg en besked efter tonen: duuut!" siger jeg med en mørk stemme, der faktisk lyder ret meget som Harry. Jeg smiler drillende til Harry, der ryster på hovedet af mig med et smil.

"Hej, Made," siger Zayn grinende.

"Shit!" mumler jeg, men griner så. Jeg ser på Harry, der har en frækt glimt i øjnene. Jeg ryster på hovedet af ham.

"Nej, nej," siger jeg før, Harry begynder at kilde mig. Jeg skriger. "Harry! St-stop!" gisper jeg.

"Øh, Made-? Jeg ville bare sige at... i må hellere gøre jer færdige, vi er på vej." Det lyder som om han morer sig.

"Harry!"

"Farvel, Made," skynder Zayn sig at sige for at slippe væk.

"F-farvel," siger jeg og ligger på. "Harry! Nu tror Zayn..." Jeg ryster på hovedet.

"Hvad? Jeg hørte dig ikke," driller Harry.

"Din..." mumler jeg, før jeg presser mine læber mod hans. Harry ligger sine hænder på min hofter og hiver mig tættere på, før han ligger armene om mig. Jeg skælver næsten under Harrys berøringer. Han gør mig sindssyg. Lige der ville jeg ønske, at man kunne sætte tiden på pause, eller bare i det mindste genopleve det igen. Harry fik noget specielt frem i mig der. Nok fordi at jeg var ked af det, og han gjorde mig så glad. Hvad ville jeg gøre uden ham?

"Vi må nok hellere komme i gang," hvisker jeg og rejser mig.

"Lige om lidt," hvisker Harry og hiver mig tilbage. Jeg kysser ham.

"Nej, nu. De er på vej!" Harry sukker, da jeg rejser mig og gør klar. Chips skal i skåle, glas frem, drikkevarer frem.

"V i har ikke fået noget mad i dag," konstatere jeg.

"Er du da sulten?" spørger Harry.

"Kun efter én ting," siger jeg, går hen imod ham og smiler. Han smiler igen og trækker mig ned til ham.

"Vi kan ikke," mumler jeg mod hans læber. Mere når jeg ikke at sige før at det banker på døren. Harry sukker.

"Vi skulle have aflyst," mumler han. Jeg griner.

"kom," siger jeg og trækker ham med op. Sammen åbner vi, og de første der er ankommet er Gemma, Anne og Robin.

"Hej!" Jeg starter med at kramme Gemma. Åh gud. Nej. Hende og Niall? Det er helt, helt, helt forkert. Nu er det Annes tur og Robin. Harry får den helt store tur. Anne fælder et par tåre og Harry visker noget til hende, jeg ikke hører. Harry bærer Gemma op og snurrer hende en enkelt gang rundt. Jeg kan ikke lade være med at smile, selvom mine negative tanker lurer i baggrunden, tvinger jeg dem væk. Vi sætter os ind i sofaen og snakker om alt mellem himmel og jord. Eller vi snakker mest om Harry, og hvordan han syntes touren var. Harry holder tit øje med mig, om jeg er okay, og hans hånd ligger fast på mit knæ. Jeg kan se, at hans familie prøver at lade være med at smil af os og sende blikke, men det er tydeligt for en hver.

Det banker på døren igen, og nu er det Harry der rejser sig for at åbne. Jeg kan hører mange glade stemmer, og da en skiller sig ud rejser jeg mig op og hviner.

"Zaynie!!" Jeg løber hen imod ham imens jeg hoppe op og ned. Måske ikke det smarteste træk, da Perrie stod ved siden af mig, men heldigvis griner hun bare af mig.

"Maddie!" hviner han og efterligner mine spastiske bevægelser. Jeg krammer ham hårdt og langt. Væk. Gå væk. Jeg tager de negative tanker og låser dem inde i en mental skuffe. Jeg sætter et stort smil på og går hen for at kramme Perrie. Hun ser vildt godt ud, med opsat hår og virkelig smart tøj. En efter en krammer jeg Louis, Eleanor, Liam, Niall, og resten af deres forældre som kom lige efter dem. Så kan vi vidst gå i gang med festen.

Vi må bruge alle stolene, sofaen og nogle må endda stå om, men heldigvis er det ikke noget problem, da vi har inddelt stuen sådan, at man enten er ved spisebordet eller sofaen.

Lidt efter lidt er vi begyndt at sprede os og sidder mixet sammen. Eller teknisk set er det ikke mixet, da de "gamle" sidder nede ved sofaen og de "unge" står ved spisebordet. Vi har alle taget en drink, og det er vildt hyggeligt, selvom jeg længes efter at ligge i Harrys favn igen. Vi kommer ind på et emne om hvad, vi har lavet i dag, og jeg kan allerede mærke at min knude i maven vokser. Det jo ikke fordi, at Harry vil sige noget til dem, vel? Jeg ser på Harry og opdager at han ser på mig med et seriøst blik.

"Made blev overfaldet i dag," siger han meget en trist men hård stemme. Al snakken stopper bogstaveligtalt. El gisper og alle ser forfærdet på mig. Jeg sender Harry et hårdt og måske lidt for ondt blik. Han kunne ligeså godt være døbt festdræberen. Nu ligger alt opmærksomheden på mig. Jeg krymper mig.

"Det var ikke noget særligt," lyver jeg og bliver  ved med at se på Harry.

"Hun hældte kogende vand udover dig." Tak Harry, endnu mere opmærksomhed.

"Er du okay?" Zayn lyder bekymret, ligeså bekymret som alle blikkene der hviler på mig. Jeg synker en klump og nikker. Jeg kan mærke tårerne snige sig frem i mine øjne.

"Undskyld," siger jeg og går hen imod toilettet. Jeg kan høre Harry følger efter mig, men jeg stopper ham.

"Ikke lige nu, Harry," mumler jeg. Han skal ikke se mig græde igen. Han må jo syns, jeg er svag.

"Made, de skulle jo vide det," siger han, før jeg lukker døren på badeværelset for anden gang i dag og græder. Pigens ord rammer mig hårdere end de burde. Jeg er vandt til hate på nettet, men det er anderledes at få det smidt i hovedet på den måde og så at få kogende vand udover sig. Hvis der er én der tænker sådan og kan finde på at opføre sig sådan, hvor mange kan så ikke? Hvor mange hader mig ligeså meget som hende pigen? Hvor mange opfatter mig som en... bitch? Hvor mange har imod Harry og jeg som et par? Jeg pudser næsen og tvinger mig selv til at tage mig sammen. Hvorfor skal jeg være så svag? Hvorfor kan jeg ikke være så selvsikker og ligeglad som alle mulige andre?

"Made? Maddie?" Zayns bekymrede stemme lyder ude foran døren. Jeg tager en dyb indånding og låser ham ind. Hans stærke arme lægger sig om mig som et skjold. Han føltes anderledes end Harry, men det er stadig rart.

"J-jeg er ikke god nok, Zayn," hvisker jeg med en bævende stemme.

"Jo, jo du er," hvisker han. "Ssssssh. Det skal nok gå, okay? Det skal nok blive godt igen." Jeg for stoppet min gråd og taget mig sammen. Inden vi går ud igen, tjekker jeg mig selv i spejlet, og Zayn spørger om, jeg er sikker på, at jeg er okay.

"Kom." Han tager min hånd og følger mig ud i stuen igen. Jeg kan føle alles blikke på os. Selvom jeg føler mig tryg sammen med de her mennesker, er det ret ubehageligt. Jeg har allermest lyst til at krybe i skjul under dynen med Harry.

 

------------------------------------------

To kapitler på én dag! Jeg sad næsten indenfor hele dagen i dag (hvor det for en gangs skyld var godt vejr!) og skrev til jer søde mennesker! Hvad tror i der sker nu? Skriv gerne jeres gæt, hvis det lyster, og i må meget gerne like! Elsker jer<3

xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...