On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5682Visninger
AA

21. The City Of Love

Madeleines synspunkt:

Jeg sidder lænet op ad flyets lillebitte vindue og ser imponeret på landskabet under os. Min krop er helt anspændt og oppe at køre over de sindssyge ting, der sker på så kort tid. Jeg kan ikke fatte at Harry, den Harry jeg elsker, sidder lige ved siden af mig og har friet til mig. Han er gået med til et lille undercover bryllup, og har inviteret mig med til Frankrig: Paris. Den by jeg aldrig har set, men altid har haft en svaghed for. Den der gammel romantiske stil. Vintage. Det hele.

Jeg vender mig, så jeg ser på Harry. Det suger i min mave, som om nogen hiver i min indvolde. Mit hjerte banker åndssvagt hårdt og hurtigt, og min krop bliver varm. Han er så smuk.

Hans lange, slanke fingre er flettet ind i mine. Og han sidder og betragter mig, imens han leger med en lok af mit hår. Jeg får lyst til at røre ham. Kærtegne hans ansigt, kysse hans bløde læber.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg. Sandheden i disse ord er så ubeskrivelig stor. Han ligesom ilten, luft, helt umulig at overleve uden. Jeg ville ikke kunne trække vejret, hvis han ikke var her. Han smiler til mig.

"Jeg elsker dig mere." Vi snakker lavt selvom, vi er helt alene i flyet. Det er noget Harry har arrangeret, det ville nok ikke være så privat, hvis andre var her.

"Det er umuligt." For andre der er uvidende om mine følelser for ham, vil finde det sukkersødt, kliché-agtigt, måske endda irriterende, men de ved ikke, hvordan jeg har det med ham. Hvordan han har fået mig til at blive så... lykkelig.

"Vi lander om lidt," hvisker Harry. Jeg nikkede og puttede mig ind til ham. Jeg lod ham beskytte mig med hans store arme omkring mig, og hans bløde T-shirt under min kind. Han dufter skønt af parfume.

"Finder folk ikke ud af, hvem du er, når vi lander?"

"Vi kan købe en paryk og overskæg," joker han. Jeg griner.

"Jeg mener det."

"Jo... Det gør de nok. Har du noget i mod det?" Han lyder bekymret og trækker mig tættere ind til ham.

"Nej. Ikke så længe jeg er sammen med dig."

"Jamen så må vi jo bare sørge for, at du bliver ved med at være det."

"Ja, det må vi nok," giver jeg ham ret og ligger min arm om ham.

Du skal spænde sikkerhedsselen, frøken," mumler Harry og skubber mig blidt væk.  Han fumler lidt med selen, men får min sele spændt fast.

"Første gang jeg mødte dig, var jeg så bange for, at du var forelsket i Zayn," mumler han og ser mig dybt i øjnene. Det føles som om, jeg er ved at besvime.

"Jeg var så usikker ved mig selv, fordi jeg syntes du var så... smuk og sød og klog og... du virkede så perfekt..." bliver han ved. Jeg ryster på hovedet af ham og trykker mine læber mod hans, da flyet flyver nedad.

"Du er åndssvag," hvisker jeg, da mine læber slipper hans. Flyet lander og begynder at trille.

"Så er vi her." Harry smiler stort.

"I Paris." Og det samme gør jeg.

***

Harry havde allerede lejet en taxi, der holder og venter på os. Den skal køre os, derhen Harry har tænkt os, at vi skal bo. Han er meget hemmelighedsfuld omkring det, men jeg er lykkelig så længe, at jeg er sammen med ham, og kan få lov til at se byen igennem bilruden. Harry snakker noget på fransk, som jeg ikke helt forstår. Han har sådan en sød britisk accent og taler det lidt usikkert.

"Hvor skal vi hen?" spørger jeg nervøst. Vi kører ikke igennem byen, men i udkanten, fordi der er så meget trafik derinde ligesom i London. Harry svarer mig ikke, så jeg sidder i lidt tid og venter, da bilen endelig stopper. Vi kan næsten ikke være i London længere, for her er der... bakker. Da jeg træder ud af bilen lader jeg den blide og lune vind kærtegne mig. Det er en grusvej (det forklarer hvorfor, det bumlede så meget i bilen). Det er som om, vi er oppe på en slags stor bakke, og små veje fører nedad. Der er grønne vinmarker over det hele. Det er fantastisk.

Imens jeg nød udsigten, havde Harry allerede taget vores bagage og taxien var kørt igen.

"Det bedste af det hele er, at vi kun er ti minutter fra London," hviskede Harry. Han stod lige bag mig og kyssede mig på skulderen. "Det er helt ubefolket, der er næsten ingen mennesker, der er natur, men også tæt på byen. Kom." Harry drejer mig lidt, så jeg får øje på det sødeste lille men store hus. Der er en lille sti, der kun er en halvanden meter bred, der fører op til huset. Når man først kommer op, er der en uhyggelig afskåret plads, der ligge i skjul fra vejen. Der er fliser her, så man kan gå på bare tæer uden at få sten op i foden. Huset har store, lyse vinduer, så man kan se lige ind, men det gør ikke noget, fordi der både er gardiner (hvis nu), og som Harry sagde, virker her meget stille, og man kan ikke se ind fra vejen.

Et stort fedt smil sidder klistret på mine læber. Tænk at Harry har lejet/lånt der her sted! Det er som en vild drøm, eller min mest fantasifulde fantasi. Harry tager mig med hen til hoveddøren og låser den op, med en nøgle han har i lommen. Døren smækker op og afslører en stor entré, der fører ind til en stor stue. Harry stille vores kufferter i entréen og følger mig ind. Vi går ud i stuen, hvor der også er kæmpe vinduer, hvor man kan se ud til haven, hvor der er en lille og hyggelig, turkis pool. Jeg ser mig måbende omkring, helt rundt på gulvet. Til venstre for mig, er der en 'rigtig' stue med sofa, fladskærm, glasbord og vildt mange dvd'er, stablet under fjernsynet. Hvis man derimod går til højre, er der et lille lyst køkken og spisebord. Der er også nogen værelser, som man kommer ind til via stuen. Værelset er længst mod vest og indeholder næsten kun én stor dobbeltseng, med vinduer fra gulv til loft ud til havet. Lyset strømmer ind over det hele og lyser det hele op.

"Kan du lide det?" spørger Harry lidt nervøst. Jeg ser måbende på ham.

"Er du sindssyg? Det er fantastisk."

"Det var godt. Jeg har nemlig købt det." Jeg stirrer på ham. Hvad mener han? Har... har han købt det? Han ser utrygt på mig, fordi jeg ser sådan på ham. Jeg troede, det var for dyrt til at leje...

"Er du sindssyg, Harry? Det er jo... helt vildt." Det er sindssygt. Jeg går hen i mod ham og vikler mine arme om ham.

"Du er sindssyg," mumler jeg og står på tæer få at kysse ham på hagen. Han ligger sine arme om mig og trækker mig op, så han kan give mig et hurtigt kys på munden.

"Du har ikke set resten."

"Det behøver jeg heller ikke," mumler jeg og blive ved med at trække ham tættere på. Han smiler skævt til mig.

"Nej, men du vil fortryde det, hvis du ikke ser poolen..." Han trækker mig med ham og åbner de store skydedøre ud til den flisebelagte have. Poolen er så turkis, at det næsten gør ondt i øjnene, og man har udsigt til det skummende hav. Det er ikke varmt nok til at bade, men hvis man kom herned om sommeren... Der er et lille bord i skyggen og to stole og ved siden af poolen, er der to liggestole. Man får lyst til at bade, når man se det.

"Poolen er opvarmet," mumler Harry og fjerner noget hår fra min hals, som han kysser. Jeg smiler og trækker mine jeans af og derefter min skjorte, så jeg kun har undertøj på. Jeg smiler til ham, imens jeg går hen imod poolen. Den er faktisk opvarmet. Det lune vand omslutter mig og varmer min krop. Det er ikke ligeså koldt som i London, men det er heller ikke helt varm. Måske 15 grader, 18 i solen. Jeg dykker op til overfladen igen. Harry har allerede smidt sin trøje, og er på vej hen i mod mig. Han smider sine jeans og hopper forsigtig i, så det ikke sprøjter alt for meget. Jeg svømmer hen imod ham og vikler mine ben om hans hofter.

"Jeg lader dig aldrig komme fri."

"Godt, for det vil jeg heller ikke."

***

Det er aften, og Harry har inviteret mig ud og spise, fordi vi ikke har noget mad i huset endnu. Vi har brugt eftermiddagen på at hygge og være sammen. Jeg står nu ude på det lille badeværelse og har vasket mit hår med en lækker shampoo. Min krop er smurt ind i olie, deodoranten er smurt under armene, hår der ikke skal være der, er skrabet væk, parfume er sprøjtet på, og nu står jeg og tager noget nyt makeup på. Jeg glæder mig til i aften, hvor jeg skal se Harry. Jeg er sikker på, at jeg er den heldigste i verden... At Harry han har... valgt mig... jeg ryster på hovedet og smiler. Det er fantastisk, og jeg kan bare føle mig heldig, så længe det varer. Han må da blive træt af mig på et tidspunkt, og åbne øjnene op for alle de modeller, der ville dø over at være sammen med ham. Det passer meget bedre, hvis det var sådan. Jeg bider mig i læben og går ind på vores værelse, hvor Harry har lagt vores kufferter. Jeg finder en hvid polyesterkjole frem, som bliver strammet ind i livet og går ned i bølger til knæet. Ærmerne er lidt lange og stopper på halvvejs mod albuen, de er løse og lidt gennemsigtige. Jeg tager en sort blazer til og et per høje hæle, fordi jeg vil have, at Harry skal synes, at jeg ser godt ud. Normalt går jeg ikke i høje hæle, fordi jeg ikke kan fordrage at gå i dem. Det gør ondt på mine fødder, når de skal gå i dem i længere tid.

Jeg tørrer mit hår og sætter to totter væk fra ansigtet med hårnåle. Man kan vist godt sige at jeg er klar, men Harry er først gået i bad nu, fordi jeg havde hugget badeværelset fra ham.

Jeg sætter mig på sengen og finder min mobil frem fra min taske. Jeg har fået tusindevis har beskeder og telefonopringninger. Jeg bider mig i læben, men kan ikke lade være med at smile. Jeg er her i Paris med Harry, og ingen ved det endnu. Jeg starter fra en ende af.

Zayn spørger uroligt om, hvorfor jeg ikke tager telefonen, og hvorfor at der er billeder af Harry og mig over det hele på nettet.

Eleanor flipper ud over, at jeg ikke har sagt, at Harry og jeg rejser.

Louis driller mig bare lidt.

Og så er der en masse beskeder fra nogle, som har fundet ud af, hvad mit nummer er. På twitter er HazMadeOnLoveTrip. Okay, så helt hemmeligt er det ikke. Jeg smider telefonen på sengen, da Harry kommer ind. Han har et håndklæde bundet om livet og vådt hår. Mit hjerte banker hårdt imod mine ribben. Harry finder en skjorte frem og et par jeans og begynder at tage dem på. Han har ikke lagt mærke til mig endnu, fordi han står med ryggen til, men jeg siger ikke noget, sidder bare og betragter ham.

"Hvor er det vi skal spise henne?" spørger jeg og glatter min kjole med fingrene. Harry vender sig forskrækket om og smiler, da han ser mig.

"Woaw...." mumler han og ryster lidt på hovedet. "Du ligner en engel. Ligesom første gang jeg hørte dig spille klaver. Kan du huske det? Jeg inviterede dig med hen for at spise morgenmad med os..." Jeg rejser mig og folder hans krave ud.

"Første gang vi mødte hinanden, var jeg teknisk set nøgen. Jeg var så flov." Jeg smiler ved mindet. Jeg kan huske, hvordan jeg havde lyst til at begrave mig selv. "Men første gang jeg så dig, var i en butik. De havde en masse fjernsyn tændt og så dukkede du op. I jeres musikvideo. What Makes You Beautiful." Harry tager mine hænder og trækker mig tættere på.

"Det vidste jeg ikke," hvisker han.

"Jeg har heller aldrig fortalt dig det."

Harry trækker mig ind til sig og krammer mig hårdt. Jeg lukker øjnene og snuser ind. Han dufter sindssygt godt.

"Vi må hellere gå nu... Taxaen holder og venter." Jeg nikker men giver ikke slip på ham. Blidt  skubber han mig væk, men tager min hånd og følger mig ud. Jeg kan stadig ikke vende mig til at jeg er her... I Paris med Harry.

"Vi har travlt," hvisker han. "Hvis du vil nå at have et privat bryllup. Sladder spreder sig hurtigt..." Jeg kan ikke lade være med at smile ved ordet bryllup. Det er ubeskriveligt fantastisk. Harry åbner døren for mig, og i mens jeg sætter mig ind, går han ind i den anden side.

Taxachaufføren ser hele tid på os i bakspejlet under turen. Jeg er i tvivl om, han overhoved ser på vejen. Jeg har Harrys hånd i mit skød og leger nervøst med hans fingrer ved at åbne og lukke dem.

"Ved du hvad?" spørger jeg, men ser så at chaufføren ser på os og sikkert lytter med. "Nej glem det," mumler jeg. Harry forstår, hvad jeg mener og aer blidt min hånd med hans fingre. Taxachaufføren stirrer på os og ligger ikke mærke til, at det bliver grønt. Da han endelig ser det, træder han pedalen i bund, så vi ryger fremad og bremser så hårdt, så mit hoved ryger ind i hovedstøtten. Harry bliver ved med at ae min hånd, men ser irriteret på chaufføren.

"Vi er der snart," hvisker han. Jeg leger med hans fingre igen, da taxaen endelig stopper. Chaufføren hoster falskt, så vi ligger mærke til det. Harry stikker ham nogen sedler og går ud. Jeg følger efter ham. Taxaen kører bag os, men jeg registrerer det ikke. Jeg har travlt med at tjekke restauranten ud. Den ser dyr men hyggelig ud. Der er en masse stearin lys udenfor og en rød løber, der løber ned ad et trin. Der er en tjener i smoking, der åbner døren for os, da vi træder ind. En anden tjener står klar til at servicerer os, lige da vi kommer ind.

"Styles," siger Harry. "Jeg har reserveret et bord til Styles." Hun ser forbavset ud og fumler med en sort lædermappe hun har under armen.

"Øh, ja... Øh, den vej Harry... Styles," hun guider os rundt mellem masser af borde hvor dyrtudseende mennesker sad og drak dyr champagne. Det ligner ikke Harry at vælge sådan et dyrt sted. Der er stearinlys på alle bordene, så når man ser rundt i hele lokalet, er der omkring hundrede lys. Vi når frem til vores bord, og Harry trækker stolen ud for mig. Jeg sætter mig ned og lægger benet over kors.

"Hvorfor sådan et dyrt sted?" spørger jeg hviskende Harry om. Harry ser sig omkring.

"Er der noget galt med det? Jeg ville bare... forkæle dig."

"Du forkæler mig bare ved at være sammen med mig," hvisker jeg. Harry sender mig et stort smil, da får min krops temperatur til at stige med ti grader. Tjeneren kommer tilbage med to menukort og går igen.

"Vil du have champagne?" spørger Harry. Jeg sender et blik  ned til min mave, imens et stort smil pryder mine læber.

"Nårh...!" Harry smiler også.

"Bare danskvand," siger jeg. Jeg bladrer lidt i bogen. Alle retterne hedder et eller andet vildt fint, som ikke giver nogen mening, men jeg ender alligevel med at vælge noget, der indeholder laks. Da tjeneren kommer tilbage, bestiller vi. Harry vælger en eller anden fin bøf, der burde have det møreste kød. Jeg føler mig helt forkert sådan et sted. Som om jeg er en udefra, der trænger mig på. At jeg ikke hører til sammen med alle de fine folk, der ler af forretningssamtaler og med store diamanter på alle deres led.

"Jeg har fået en masse beskeder fra Zayn og El. De var vildt bekymrede." Jeg griner, da jeg kommer i tanke om det.

"Så så hemmeligt blev det ikke," siger Harry og smiler. Han tager min hånd og ligger den i hans.

***

Min mave føltes som en kanonkugle: stor, rund og tung. Parat til skud. Godt nok spiser jeg for to nu. Jeg lader ubevidst, en hånd glide hen over min mave. Den føltes hård, når man trykker på den, men det kan jo ligeså meget være et barn, som al maden. Vi fik den skønneste chokolademousse og med alkoholfri drink til. med bær, den var totalt lækker. Vi fik snakket og grinet, og grinet og sendt en masse hemmelige blikke om de andre gæster. Mit humør er lige så højt, som det ville have været, hvis jeg havde drukket en flaske champagne. Vi slentrer ned af Paris' gader, arm i arm, med den kølige aftenvind omkring os. Harry snakker, jeg griner, imens vi fortsætter uden et mål.

"Vent lige," siger jeg og stopper. Jeg tager mine stiletter af, som har efterladt stort kødsår og vabler. Jeg skær en grimasse og holder mine sko med to fingre. Harry ser ned på mine fødder.

"Du bliver syg, hvis du får kolde fødder," siger han. Han tager en arm under mine ben og løfter mig op, som om jeg vajede 5 kilo og ikke 50.

Jeg griner.

"Jeg behøver slet ikke alkohol til at blive beruset," siger jeg. "Jeg har dig. Jeg er beruset af kærlighed." Jeg griner. Harry prajer en taxi, og det næste jeg husker, er at han bærer mig ind i seng.

 

Solen varmer mit ansigt op som smør på en pande. Jeg smiler og ruller op på siden, forventer at rulle ind i Harry, men der er helt tomt. Jeg åbner øjnene på klem og rigtig nok, ligger der ikke nogen. Jeg lukker øjnene, stønner og tvinger dem så op. En fantastisk udsigt ud til et turkisblåt hav, der skummer op på en nøgen strand, får et kæmpe smil frem på mine læber. Solen står højt og stærkt på himmelen. Jeg skynder mig op, og går ud i stuen, hvor jeg kan dufte mad.

Harry står med ryggen til mig i køkkenet og er i gang med at tage mad op på en bakke. Croissanter, æg og pølser på fine tallerkner og juice i flotte glas. Der ligger en enkelt rose ved siden af en tallerken, så jeg skynder mig ind i sengen igen. Det ville være synd, hvis han vidste jeg var vågen, når han har gjort så meget ud af at vække mig med morgenmad på sengen. Jeg ligger mig under dynen og lader som om, jeg sover, selvom et stort smil sidder fast på mit ansigt, så det virker ikke så troværdigt. Jeg kan høre, at han kommer ind. Han lyder meget koncentreret i at holde bakken lige. Jeg åbner nysgerrigt øjnene på klem, og ser Harry sætte sig på sengekanten.

"Godmorgen," hvisker han. "Jeg har hentet morgenmad." Jeg åbner øjnene helt og ser at der også er pandekager.

"Lækkert." Min stemme er helt hæs. Jeg sætter  mig lidt op og tager en croissant, som jeg hiver en bid af. "Jeg har aldrig troet, at jeg ville smage en fransk croissant i Frankrig." Harry ser lykkeligt på mig.

"Jeg har aldrig troet, at jeg ville være så glad for at vise Paris til nogen." Jeg ser ned og smiler.

"Det er en god croissant."

"Nej, det er en helvedes god croissant," siger Harry med meget entusiasme i stemmen. Jeg griner og nikker.

"Vi bliver nød til at købe hundrede af dem og fryse dem ned, så vi også kan få dem i London." Harry tager noget æg og lukker øjnene i nydelse.

"Vi må også få noget æg med," siger han. Jeg griner og tager noget æg. Den er perfekt saltet, og der er klippet purløg over.

"Hvad skal vi i dag?" spørger jeg og tager pandekage.

"Der er rundtur i Paris med den bedste guide der findes."

"-Og den lækreste," tilføjer jeg. "Og sødeste."

"Jeg kunne ikke sige det bedre selv." Efter morgenmaden klæder vi os på. Jeg tager en blå- og hvidstribet kjole på, der har en stram underdel og en løs overdel. Jeg tager nogen brune sandaler på, der undgår at røre de steder, som har vabler. Det er ikke varmt nok, til at lade jakke blive hjemme, men jeg tager solbriller på mod den skarpe sol. Vi vælger at gå ind til byen i stedet for at leje en taxi. Harry fortæller mig nogen ting, som han har oplevet nogen af de steder, han har været. Jeg lytter og griner, når der kommer noget sjovt, hvilket der for det meste gør.

Vi går rundt i Paris' gader og ser på butikker. Harry trækker mig ind i en herretøjsbutik, hvor jeg derefter tvinger ham med en i en virkelig lækker genbrugs, vintage butik. Harry bliver bogstaveligtalt nødt til at slæbe mig ud derfra. Om eftermiddagen følger Harry mig hen til Eiffeltårnet. Det er imponerende stort og smukt. Det er virkelig stort. Meget større end man ser på billeder, og en jeg havde troet. Jeg spejder op mod toppen og bliver helt svimmel ved tanken om at komme helt derop. Det er sindssygt højt og bredt. Der er en kilometer lang kø, som han bare springer over. Da vi når hen til indgangen, snakker Harry med vagten, og vi får lov til at gå igennem.

"Må du godt det?" hvisker jeg til Harry, da vi begynder at gå opad.

"Jep. De vil ikke have, at der pludselig kommer en masse mennesker og ødelægger oplevelse for mig, vel? Jeg plejer normalt ikke at gøre det, men i dag... er noget særligt." Vi bliver ved med at gå opad. Op og op og op.

"Din ynglings by?" spørger jeg. "Hvilken by er din ynglings?"

"L.A. Det var den by, hvor jeg mødte dig," svarer han uden at tøve. Jeg ser overrasket på ham og rødmer let. Jeg siger ikke noget, så vi går lidt i tavshed.

"Det går virkelig bag på mig, at du inviterede mig ud, dengang i L.A."

"Se dét forstår jeg ikke." Han stopper op og ser mig i øjnene. "Jeg var så... overvældet, da jeg så dig. Er du klar over hvor smuk og sød du ser ud?" Jeg ser ned med varme kinder. Jeg lader være med at ryste på hovedet, for Harry er ikke til at diskutere med. Jeg ser op igen og tager min hånd om bag Harrys øre, som om jeg fjernede noget hår, men i stedet er det et kærtegn. Jeg smiler til Harry og tager hans hånd, så vi sammen går videre.

På vej op er der nogle stop, hvor man kan se udsigten, men målet er at komme helt op.

Vi må vel snart være der, det virker som om, vi har gået i lang tid. Mine ben er blevet lidt tunge, og jeg er en smule svedig.

"Tænk at nogen har bygget det her," mumler jeg og træder op ad det sidste trin. Jeg står lidt stille og får vejret. Jeg har i hvert fald fået varmen, så jeg tager min jakke af og ligger den over armen. Vi går hen imod kanten. Man kan nærmest se alt heroppe fra.

"Wow," mumler jeg. Det er vildt imponerende. Jeg har aldrig set noget lignende. Nu har jeg heller aldrig set så mange berømte seværdigheder. Men det her..."Woaw..." gentager jeg. Jeg ser på Harry, fordi han er så stille, men han ser ikke på udsigten. Han ser på mig.

"Hvorfor ser du det ikke? Det er så smukt!" Jeg smiler. Vinden leger med mit hår og får mit til at føle mig... levende.

"Jeg ser på noget smukkere lige her." Jeg ser på ham igen. "Jeg elsker dig," hvisker han. Det er så lavt, at det er som om, at det kom med vinden. Ordene hang i luften, og jeg havde bare lyst til at høre ham sige det én gang til. Bare en.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg og træder helt tæt på ham. Hans hånd kører blidt op af min bare arm og op til mig ansigt, hvor han lader den blive. Jeg træder et skridt tættere på og lader min hånd hvile let på hans kind, som hans hånd hviler på min.

"Jeg elsker dig," hvisker han igen og kysser mig. Et sødt, dybt og varmt kys. Et kys der minder om hundrede smukke sommerfugle, der flyver i solens varme lys. Det minder om en lille bi, der flyver fra den ene smukke blomst til den anden og suger nektar. Det minder om skyer og regnbuer og diamanter. Et kys så sødt og smukt, der får min krop til at opføre sig mærkeligt, og får mit sind til at føle sig trygt. Vores læber slipper hinanden, og jeg bider mig i læben for at få mere styr på mig selv.

"Vi tog altså ikke hele vejen herop for... det her," mumler jeg med et smil. Harry ler og kysser min pande.

"Nej."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...