On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5631Visninger
AA

27. Jealousy

Harrys synspunkt:

Stemningen er trykket hele vejen op i luften. Madeleine er fraværende og svarer kun med "ja/nej". Hun kigger tankefuldt ud af vinduet, og jeg har lyst til at fjerne alt det, der får hende i dårligt humør. Jeg bryder mig ikke om at se hende sådan. Det burde være en perfekt afslutning på en perfekt ferie.

Hendes hår hænger blødt og krøllet ned af hendes ryg. Hun har en grå sweater udover en hvid skjorte, en nederdel og et par nylonstrømpebukser på. Hun ser skøn ud, bortset fra hendes øjne der stråler trist.

Hun gaber og læner sit hoved op af ruden.

"Hey, kom," siger jeg og ligger en arm omkring hende. Hun smiler for første gang et rigtigt smil.

"Tak," mumler hun så og putter sig ind til mig. Hendes bløde hår kilder mig på hagen, og det dufter dejlig friskt og sødt af blomster.

Jeg kysser hende oven på håret og smiler. Kort efter falder hun i søvn, og jeg hvisker, hvor meget jeg elsker hende ind i hendes øre.

 

Madeleines synspunkt:

Da jeg vågner op i Harrys arme, kan jeg ikke lade være med at smile og knuge hans arm, der ligger omkring mig. Jeg kan høre på hans tunge åndedræt, at han sover. Det ryster mig, hvor meget mødet med min moster havde gjort ved mit humør, så jeg beslutter mig for, at jeg ikke vil lade det ødelægge afslutningen på vores ferie. Jeg vil bare lægge det ned i en skuffe, feje det under gulvtæppet, lukke det ned i en boks, sætte lås på og kaste det i en dyb sø. Jeg vil i hvert fald ikke tænke på det nu.

Den irriterende perfekte stewardesse kommer hen til os og smiler.

"Jeg vil venligst bede jer om at tage seler på. Vi lander i London nu." Hun smiler et tandpasta smil og går igen på de skyhøje stiletter. Jeg stirrer muggene efter hende.

Jeg vikler mig ud af Harrys greb, og sætter mig tættere på ham, så jeg bedre kan komme til. Så kysser jeg ham på kinden, på hagen, på kæben og i mundvigende.

Harry mumler noget, men vågner ikke. Jeg smiler og bliver ved med at kysse hele hans ansigt.

"Vi er her nu," hvisker jeg. Harry åbner forsigtigt øjnene, og han smiler, da han ser mig. Det er hans trussetyve smil, der får mig til at miste vejret, og sætter alle hormonerne i min krop i gang.

"Lad være med det der," hvisker jeg.

"Med hvad?" hans stemme er helt morgenhæs, der får kuldegysningerne til at brede sig ned af min arme.

"Lad være med at sende mig det der smil!" siger jeg og smiler bebrejdende til ham, så han kan se, at jeg er i bedre humør nu.

Han smiler sit jeg-stjæler-dit-hjerte-og-giver-dig-det-ikke-tilbage-igen-smil.

"Hvad for et smil?"

"Du ved godt, hvad jeg mener. Og desuden har vi ikke tid til det der nu, vi lander snart."

Han nikker alvorligt.

"Så må vi jo hellere spænde dig fast," siger han. Så læner han sig op, så jeg bliver nødt til at læne mig helt tilbage i mit eget sæde.

Han kysser mig hurtigt i et fesent kys, der får mig til at hungre mere efter ham. Så spænder ham mig omhyggeligt fast med min sikkerhedssele. Da han skal til at læne sig tilbage, hiver jeg fat i hans krave, og hiver hans hoved ned til mit, før jeg grådigt voldtager hans læber.

Han smiler.

"Rolig nu. Du får flyet til at styrte ned," mumler han mod mine læber og gisper. Men han er ikke helt upåvirket. Da han sætter sig ned, er selen i vejen.

"Se hvad du gør ved mig!" brokker han sig og sender mig sit trussetyvesmil. Jeg fniser, men bliver varm og glad i hele kroppen, og alt det negative fra før er forsvundet. Det er det, Harry gør ved mig.

Han læner sig lidt længere ned i sædet, og tager selen på. Så retter han på sine bukser, så bulen bliver lidt mindre tydelig.

"Det må vi se, hvad vi kan gøre ved, når vi komme hjem," siger jeg og smiler lidt genert til ham. Han ser forbløffet på mig. Jep, jeg har også en legesyg side, siger jeg til ham med mit smil. Han ryster på hovedet af mig.

"Det vil jeg så se frem til," siger han og får mit blod i kog. Jeg kan høre mit hjerte dunke helt ude i ørerne.

Det rykker i flyet, og jeg kan mærke, at vi er ved at lande, da det giver et sug i min mave.

Da vi er helt nede på jorden, giver det et bump, og får mig til at smile lettet over at være helskindet fremme.

Harry tager min hånd, imens vi venter utålmodigt på, at vi må komme ud fra flyet. Tiden snegler sig af sted, imens min krop koger af mine hormoner. Jeg har lyst til at klikke selen op og springer over til Harry med det samme. Det er pinefuldt.

I det samme stewardessen kommer ud, klikker jeg min sele op, og skal til at springe på Harry, da jeg husker, hvor vi er. I stedet retter jeg forlegent på min nederdel og fjerner usynlige fnug fra min sweater.

Harry griner, som den forræder han er, og så tager han min hånd, hvilket råder bod på det.

"Senere," hvisker han ind i mit øre, så jeg får kuldegysninger helt nede på tæerne.

"Din frækkert," hviner jeg og slår ham på skulderen. Han sender mig et stort uskyldigt smil, der får mig til at grine.

"Kom nu," siger jeg og trækker ham med ud af flyet. Vi går pjattende ned af gangen, der følger ud til selve lufthavnen, imens vores kufferter bliver ført ned til en ventende taxi. Den luksus vender jeg mig aldrig til.

Da vi kommer ud, hvor alle menneskerne er, går vi forbi dem bedst muligt. Jeg bøjer automatisk mit hoved, så mit hår dækker mit ansigt, og så jeg så vidt som muligt kan forblive anonym. Harry derimod er umulig ikke at genkende. Selvom han har en sort hat på, så er han så genkendelig.

Vi nærmer os udgangen, og Harry klemmer forventningsfuldt min hånd, da vi hører nogle råbe højt.

Jeg kigger helt automatisk efter lyden og ligger mærke til Louis, Zayn, Liam, Eleanor, Danielle og Gemma. De vinker ivrigt efter os, og jeg stirrer bare forbavset på dem. Hvad i alverden?

"Jeg troede ikke, at du havde sagt det for til nogen?" mumler jeg.

"Det har jeg heller ikke?" Han lyder mindst lige så forvirret, som jeg føler mig. Vi går langsomt hen til dem, imens jeg ligger for alvor mærke til andet end Harry. Næsten halvdelen af lufthavnen er spærret af, og udover dem der følger efter Harry og jeg, er der fem andre henne hos de andre.

Jeg kigger ud af vinduet og... wow. Der er hundredevis af piger, der står trykket helt op ad ruden. De skriger drengenes navne, men det lyder som utydelige råb. Jeg hører endda mit navn blive råbt et par gange.

Da jeg kommer nærmere de andre, ser jeg de store smil og nysgerrige øjne på os.

"Velkommen tilbage!" skråler de og glæden er tydelig at se. Den spreder sig til mig, og jeg bliver helt rørt over at se dem her.

Og så slutter freden og spørgsmålene hagler ned over os, så hurtigt at jeg ikke kan høre, hvad de siger.

Jeg griner af deres ivrighed, og da de finder ud af, at vi ikke forstår en brik af, hvad de siger, sætter de farten ned.

"Hvorfor fortalte i ikke, at i tog afsted?" spørger Gemma beklagende.

Harry ruller med øjnene af hende.

"Det var ret spontant," siger jeg. Harry vikler sine arme om mine skuldre, og kaster mig åbenbart for flokken.

"Hvorfor stak i bare af?" spørger El hurtigt. Jeg kan ikke lade være med at smile, da hun minder mig om det.

"Omkring det..." mumler jeg og smiler bredt. "Vi har noget at fortælle jer..."

"Er det tvillinger?" spørger Louis drillende. El slår ham på brystet, så han ømmer sig. Jeg griner af dem.

"Lad os komme væk herfra," mumler jeg og kaster et blik udenfor, hvor de skrigende piger betragter os intenst. Liam nikker.

"Vi kan tage hjem til os," siger Harry hurtigt. Jeg nikker og ligger kigger ned på min meget iøjnefaldende, skinnende ring, før jeg ligger hånden om på ryggen. Jeg har ikke lyst til at fortælle dem det her. Ikke med publikum på.

Harry ser underligt på mig, så tager han min venstre hånd, kysser den og fletter sin egen hånd ind i min, så ringen ikke kan skjules.

Vi bliver eskorteret ud til bilerne af vagterne, og jeg klæber mig opad Harry som en sugekop.

Vi bliver kørt væk i tre biler, og jeg er virkelig taknemmelig for at jeg sov i flyveren, for jeg er virkelig træt, og nu skal jeg være sammen med en flok energifyldte mennesker.

Jeg undertrykker et gab og ligger mig op af Harry, der snakker dæmpet med Liam som sidder på forsædet ved siden af vores taxichauffør. Al vores bagage er bagi, og lige nu kan jeg slet ikke overskue andet, der ikke involvere en vandret stilling.

Jeg må have faldet lidt i søvn, for Harry vækker mig, da vi er der, og jeg er om muligt endnu mere træt, end da jeg faldt i søvn.

Jeg kanter mig ud af taxien og går om til bagagerummet, for at tage min kuffert men Liam og Harry kommer mig i forkøbet.

"Du er gravid, du skal ikke slæbe," siger Liam og sender mig et hurtigt varmt smil. Jeg ruller med øjnene af ham.

"Ja, jeg er gravid, ikke lam," siger jeg og ser dem slæbe alle tingene ind i opgangen. Jeg følger efter dem og opdager, at de andre kommer bag mig.

Zayn kommer hen til mig, idet vi går op af trappen. Han sender mig et hurtigt smil, jeg gengælder.

"Jeg er savnet dig," siger jeg og smiler træt til ham. Selvom jeg har nydt ferien så meget, som jeg har, har jeg stadig savnet ham. Dem alle sammen.

"I lige måde, Maddie. Jeg glæder mig til at høre om det," siger han. Jeg nikker. Trætheden må lyse ud af mig, for han tager min hånd og stikker den ind under hans arm, så jeg kan hvile op ad ham, imens vi går.

"Tak," mumler jeg.

"Hvordan har du det?" spørger han så. "Fysisk. Med barnet og det hele."

Jeg rynker panden over spørgsmålet.

"Fint. Harry og jeg besøgte en engelsk børnelæge derhenne, som scannede mig. Alt ser fint ud. Jeg er i 9 uge."

Han svarer mig ikke, men det behøver han heller ikke.

Da vi ankommer til den rigtige etage, står jeg foran Harrys og min hoveddør. Jeg lader min frie hånd hvile på min mave, som er begyndt at bule lidt udad. For en gangs skyld har jeg det ikke dårligt med at have en bule på maven. Jeg smiler, hver gang jeg ser den.

Zayn og jeg træder ind, og jeg ser rundt i den store lejelighed, der ser præcis ud som, da vi forlod den. Der er en smule rodet, men det er ikke så slemt, som det kunne have været. Harry er ret ordensmenneske på det punkt.

Harrys og min kuffert står i indgangen, og jeg lader døren stå åben, så de andre også bare kan komme ind. Harry kommer ud i entréen fra køkkenet og sender mig et smil, før hans blik ryger ned på min hånd i Zayns arm, og hans smil stivner. Jeg er hurtig til at fjerne min arm fra Zayn. Stemningen bliver pludselig frygtelig ubehagelig i den lille entré. De andre dukker op smilende og glade i vores døråbning, og jeg er hurtig til at få et smil frem på læberne.

"Hvem vil have the?" spørger jeg og går ud i køkkenet i flugt fra Zayn og Harry. Imens jeg sætter vand over, finder tebreve og en kande, tænker jeg over, hvad fanden det gik ud på. Jeg mener, Zayn var bare venlig over for mig som en ven, så der er da ingenting at være jaloux over, er der? Og er Harry overhoved jaloux, eller var det bare noget jeg forestillede mig? Det kan det da ikke have været. Luften blev jo nærmest minusgrader.

Jeg ryster på hovedet af mig selv, og vælger den nemmer løsning: at feje det ind under gulvtæppet sammen med alle de andre uvelkomne tanker.

Jeg hælder vandet på kanden, tager tekopper og slæber det hele ind i stuen, hvor folk har slået sig ned. Louis, Eleanor og Danielle har slået sig ned i sofaen. Liam sidder ved siden af Danielle i en lænestol og snakker med Zayn, som har sat sig i en anden lænestol over for Liam. Der er to andre lænestole, hvor Harry sidder i den ene, men jeg vælger ikke den ledige stol. Nej, efter jeg har sat alt på sofabordet, går jeg hen til Harry og sætter mig på hans skød. Derefter krøller jeg mig sammen som en kugle og putter mig en til hans bryst. Han ligger en arm omkring mig, hvilket får mig til at smile. Han er ikke sur på mig!

Det letter mig ufatteligt meget.

Eleanor klapper i hænderne.

"Lad os så høre!" siger hun begejstret. Jeg bevæger mig, så jeg kan se de andre, men stadig ligge trygt i Harrys favn. Så smiler jeg bredt og lader min venstre hånd "tilfældigt" glide om til mit ansigt, imens jeg lader som om, at jeg klør mig på kinden.

Eleanor, Gemma og Danielle gisper højt, hvilket får mig til at smile endnu bredere, og jeg kan mærke Harry slapper af under mig.

"Nej!" gisper Danielle.

Jeg nikker.

"Jo." Så ser jeg op på Harry, der ser glad ned på mig. Han kysser mig blidt, og antænder mig som en stjernekaster.

"For at sparre jer for detaljerne, drenge, så friede Harry til mig i Holmes Chapel, og fordi at vi ville holde et stille, privat bryllup så-"

"Stak vi af til Frankrig, og videre til Sverige," afslutter Harry for mig. Jeg nikker og ser på deres forskellige ansigtsudtryk. Louis smiler bredt, og det samme gør Liam. De ser begge to glad ud. Eleanor ligner en der næsten skal til at græde, imens at Danielle smiler og ser total lykkelig ud på vores veje, og Gemmas mund har formet sig som et O. Til sidst ser jeg på Zayn, som smiler til mig, så jeg kun kan smile tilbage til ham. Han ser glad ud på vores veje, hvilket gør mig lettet og dobbelt som glad, som jeg var før. Åndsvagt, men det er ret at have hans velsignelse. Især da han er det tætteste, jeg kommer på familie.

"Hvornår har du tænkt dig at sige det til mor?" spørger Gemma. "Hun river hovedet af dig med hendes tænder, det ved du godt, ik' Haz?" spørger Gemma. Den dårlige samvittighed melder sig. Jeg kan så godt lide Anne, og det sidste jeg vil have, er at hun ikke kan lide mig, fordi jeg stak af og giftede mig med hendes søn. Harry ruller med øjnene.

"Hun kan gøre, hvad hun vil, jeg vil ikke gøre det anderledes, om jeg så fik valget."

Hans ord varmer, men det hjælper ikke helt på samvittigheden.

"Hvornår går i offentligt? Med det hele?" spørger Danielle så. Jeg ser op på Harry, som trækker på skuldrene.

"Det finder vi vel ud af?" siger han så.

Eleanor rejser sig op i følge med alle pigerne, og til sidst alle drengene. Og så krammer vi bogstavelig talt på skift.

"Tillykke!" hviner Eleanor sprudlende glad ind i mit øre. Hun giver mig et tæt kram, som jeg gengælder ligeså tæt.

"Tak."

"Jeg vil have alle detaljerne senere!" advarer hun så. Jeg griner og nikker.

"Selvfølgelig." Og så kommer jeg ind i Danielles favn, som ønsker mig tillykke. Louis giver mig et stort kram og løfter mig endda fra jorden.

"Tillykke Mrs. Harry Stiles," siger han så og laver sin stemme totalt fin på den, så jeg ikke kan lade være med at grine.

Jeg har knap forladt Liams favn, før Gemma tager over, og fra Gemma er der kun én person tilbage.

Jeg vender mig smilende væk fra Gemma, og træder direkte ind i ham. Zayn.

"Tillykke. Det var noget af en overraskelse I kom med, hva'?" mumler han ind i mit øre, imens vi krammer.

"Det har vi det med at gøre, hvis du ikke har lagt mærke til det," siger jeg smilende og hentyder til babyen.

"Jeg håber, du er lykkelig, Made."

Det får tårerene frem i mine øjne.

"Det er jeg. Rigtig meget," siger jeg og min stemme er allerede helt grødet. "De åndssvage hormoner," mumler jeg og griner, for at vise at jeg er okay. Så trækker jeg mig tilbage fra Zayns favn og tørrer mine øjne med mit ærme.

"Tak, Zayn," siger jeg. "Du er virkelig den bedste ven, en pige kunne tænke sig," siger jeg og griner af mig selv, fordi jeg græder.

Zayn smiler til mig.

"Det er en fornøjelse, at være din ven, Maddie."

 

Harrys synspunkt:

Jeg kan ikke lade være med at mærke jalousien i mine mave sprede sig. Bare at se hendes hånd indenunder hans arm, får tankerne i gang i mit hoved. Jeg burde have holdt hendes hånd og hjulpet hende op. Hun er min kone for guds skyld, jeg skulle være der for hende.

At vide at hun og Zayn har et helt specielt bånd, som jeg aldrig kan få med hende, får min mave til at knytte hånden og banke mine indvolde helt igennem.

Jeg hader at have det sådan, men jeg kan ikke lade være. Når hun griner, af noget han har sagt, og hun får de fine smilerynker om øjnene, og kaster hovedet tilbage, så hendes smukke hår spreder sig i luften, det får mig til at ville springe frem, og sige noget endnu sjovere, fordi at det var ham, hun grinte af og ikke mig.

Nu ser jeg på hendes ryg, hvor Zayns arme er viklet omkring hende, og hendes arme er viklet omkring ham. Tanken om hvor tæt de er på hinanden, får mit hjerte til at dunke hårdere, så jeg kan ikke høre det helt ude i ørerene. Jeg har lyst til at skubbe Zayn væk fra hende.

At vide at hans hage hviler på hendes hoved, og at han sikkert dufter til hendes utrolige bløde hår, får mig til at krumme tæer.

Deres bånd er ikke umulig at se, og det samme er hans følelser for hende. Jeg ved godt, at han er sammen med Perrie, men jeg ved også hvor dårligt, det går med dem for tiden. Hun beskylder ham for alt muligt lort, og Made er... Made, hun er fuldstændig fantastisk, at man ikke kan undgå at elske hende, men det er kun mig, der skal have lov til at elske hende.

Det er ufatteligt dumt, at jeg har lyst til at tæve Zayn, fordi han krammer min kone, men jeg ser fuldstændig rødt. Og det er kun tanken, om hvordan Made der reagere, der får mig til at lade være. Jeg bider mine tænder sammen og knytter mine hænder, så mine knoer bliver fuldstændig hvide.

Madeleine griner af noget, Zayn har sagt, og lyden af hendes latter fortryller mig. Det er det, hun gør ved mig. Det hun gør  ved alle.

Jeg kan se på Zayns blik, at han er ligeså tryllebundet af hende, som jeg er.

Ikke engang ringen på hendes finger eller det lille, perfekte væsen i hendes mave, får ham til at trække sig tilbage. Han kunne i det mindste prøve at skjule det en smule.

Hun er min, tænker jeg vredt, og ved at han selvfølgelig ikke kan høre det, og det bliver jeg nødt til at gøre noget ved senere. Når Madeleine ikke er der.

 

----------------------------------------------

 

Hvad synes i???? Stakkels Hazzamusen er jaloux på Zayn. Tror i virkelig, at Zayn er forelsket i hende? Og hvad tror i, at Hazza vil gøre ved det? Hvad med Anne bliver hun virkelig så sur, som alle tror hun bliver? Finder Madeleine ud af jalousien mellem Zayn og Harry? Og hvad sker der med barnet? Sikker mange spørgsmål:-o Hvem shipper i?? Harry + Madeleine? Eller Zayn + Madeleine?

xxx Møzzer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...