On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5684Visninger
AA

19. Halloween

Madeleines synspunkt:

Skyerne sidder som et tykt dække over himmelen og lover gråvejr. Ikke fordi jeg har noget imod det. Tværtimod. Vinden rusker godt i de næsten nøgne træer, der har de sidste farverige blade hængende på i varme nuancer. Jeg gaber og går i bare tæer nedenunder. Min lidt for store striktrøje binder jeg stramt om livet og fortsætter nedenunder. Vi har snart været her i tre dage, og det er alt sammen så fantastisk. Anne har spurgt ind til babyen og er helt vildt begejstret for det. Hun har pylret om mig og sørget for at Harry har passet mig ordentligt. Hun er helt vildt fantastisk. Præcist sådan en mor jeg godt kunne tænke mig og gerne vil være.

"Godmorgen," siger jeg glad til Anne som står i køkkenet og bager boller.

"Godmorgen! Glædelig halloween!" siger hun friskt og banker dejen godt sammen.

"Er der noget jeg skal hjælpe med?" tilbyder jeg. Hun ryster på hovedet.

"Gå du ind og hvil dig," siger hun, som om jeg lige har gjort et eller andet hårdt. Jeg går ind i stuen og ser Robin og Harry sidde og snakke i sofaen. Er jeg virkelig den der sidst stod op? De stopper brat, da jeg kommer gående ind. Harry med et stort smil plantet på sine læber.

"I skal ikke stoppe på grund af mig," siger jeg søvnigt og sætter mig op ad Harry. De er dog stadig stille, men begge med store smil.

"Hvad er der?" spørger jeg og retter på mit hår.

"Ikke noget," siger Harry og kysser mig lige bag øret. Jeg kan ikke lade være med at smile dumt. Det trækker op til at blive en fantastisk dag i dag. Harry og jeg har aftalt at gå en lang tur i dag, da han i går vidste mig rundt i byen. Jeg sender et smil til ham og ser på Robin igen, som stadig smiler stort. Så vi sidder alle sammen der og ligner en flok smilende idioter. Undskyld en det er et ret komisk øjeblik.

"Hej," siger Anne og kommer gående ind også med et stort smil. Hvad foregår der her? Det er lidt uhyggeligt. "Maden er klar," siger hun og studerer Harry og jeg meget grundigt. Jeg rykker mig automatisk lidt væk, så jeg ikke sidder helt op ad ham. Det er en smule akavet. Jeg rejser mig op og ser efter Harry, som følger efter mig ind til spisebordet.

"Hvorfor lavede du aldrig så lækkert mad, da jeg boede her?" beklager Harry siger og ser sultent på alle lækkerierne.

"Hov, hov du, du manglede ikke noget," siger Anne og klapper Harry kærligt bagi.

"Det ser virkeligt lækkert ud..." nu kommer det. Åh gud. Jeg løber hurtigt ud mod toilettet, imens jeg hurtigt stønner et undskyld. Og op kommer det. Op og ned i toilettet. Den sædvanlige rutine. Mit svælg brænder, og mit ansigt er bare en stor grimasse. Jeg skyller ud og renser min mund med vand. Et suk forlader mine læber, da jeg åbner døren og går lige ind i Harry.

"Er du okay?" spørger han. Jeg nikker og står imod den store trang, jeg har om at kysse hans læber: jeg må have virkelig dårlig ånde. Da vi kommer ind til bordet igen, står Anne og ser med medlidenhed på mig.

"Din stakkel," mumler hun. "Her, tag noget the." Jeg sætter mig ned og får hældt noget grøn the op i min kop.

"Det ser virkelig lækkert ud," siger jeg. Boller, the, juice og noget frisk frugt. Lækkert mamsemamse. Jeg ser brødbetynget ned på min mave, som ikke har godt af alt det her lækre mad. Og er den ikke blevet større? Den er i hvert fald hård og oppustet.

***

Efter maden hjalp jeg Anne med opvasken og gik op i bad. Nu står jeg så ved min kuffert og skæver mellem min dejlige, store, grå uldsweater/kjole eller en skjorte. Min samvittighed siger skjorten, men min krop siger min grå uldkjole. Den er helt klart mest behagelig. Jeg sukker og starter med at tage nogen strømpebukser på og så min kjole og et stort hyggelig halstørklæde. Mit hår bliver sat i en knold, der ser tilfældig ud, men overhovedet ikke er det. Jeg gider ikke det helt stor makeup tur i dag, så bare noget mascara bliver det til. Simple living. Jeg ser på klokken, som allerede er ved at nærme sig de halv tolv stykker. Tiden går alt for stærkt. Jeg sætter en hårnål i mit hår og skynder mig nedenunder igen. Overalt er der pynt der minder mig om at det er halloween. Uhyggens dag eller nat... Eller noget. Jeg kløer min kind med min negl og studerer flere af deres billeder.

"Du ser godt ud," hvisker en stemme i mit øre, på samme tid med at et par stærke arme bliver langt om mig. En varme kryber ind i mig og får mig til at smile.

"Du har ikke engang set mig."

"Nej, men du ser jo altid godt ud."

"Ikke altid."

"Jo."

"Nej."

"Jo," siger han stædigt og vender mig om. "Og du har bare med ikke at modsige mig." Han ser mig ind i øjnene, så jeg taber vejret, og det bliver umuligt for mig at snakke eller bare formulerer mig nogenlunde fornuftigt.

"D-det..." jeg behøver ikke engang at sige noget, for Harry stopper al tænkelig mulighed for at bevæge min læber, ved at presse sin mod mine, så min knæ bliver bløde og mit hjerte praktisktalt holder op med at slå. Jeg rækker ud efter noget at holde mig oppe med, som bliver Harry. Harry klukker over mig, fordi jeg ligesom holder fast i ham.

"Det er ikke sjovt..." mumler jeg. "Du gør mig både fysisk og psykisk ustabil." Jeg bider mig i læben. Harry ryster på hovedet af mig, og hans hånd holder blidt om mit hoved, da han forsigtigt presser sine læber mod mine igen.

Et falskt host får mig hurtigt til at trække mig væk fra Harry, men eftersom at jeg står meget tæt på væggen, ender det bare med at jeg slår mit hoved hårdt. Jeg ser på hostets ejermand og rødmer, da Anne står og ser på os med øjne der skulle se strenge ud, men er varme og underholdte og et smil om munden. Harry ser lettere irriteret på hende, men også med et smil om læberne. Mit hoved må ligne en tomat, og jeg ser automatisk ned i jorden. Harry tager min hånd i sin og ser på mig med et sjovt blik. Morer han sig over mig? Han morer sig over mig! Hvor er han led. Det her er jo seriøst pinligt.

"Øhm... jeg skulle også... øhm- ja, på toilettet," siger jeg og bider mig i læben. "Øhm... ja." Og så stikker jeg ellers af, fra Anne og hendes blik, og Harry der forråder mig. Jeg ser mig selv i spejlet, der hænger på væggen over håndvasken. Jep, mit ansigt ligner en tomat. Jeg venter tilpas lang tid, til at de faktisk tror, at jeg skulle på toilettet, før jeg går ud. Jeg går ind i stuen og ser Harry og Anne står og snakker. Om mig. Eller mit navn blev i hvert fald nævnt.

"Der er du," siger Harry og trækker mig hen imod sig. "Skal vi gå?" Jeg nikker som svar på hans spørgsmål og går ud for at tage overtøj på. Min jakke, en dejlig hue, der sidder løst på mit hoved, som mere er til pynt, end enlig til at varme.

"Hvornår kommer i hjem?" sørger Anne og betragter os.

"Ved tre-tiden," svarer Harry og smiler. Anne smiler også stort og klapper i hænderne. Hvorfor er hun så begejstret? Harry ryster på hovedet af hende, imens hun siger:

"Så har jeg mad klar, til at i kommer tilbage."

"Farvel," siger jeg og følger med Harry ud i kulden. Harry fletter vores hænder sammen og skynder sig væk fra det hyggelige hus.

"Hvorfor har du så travlt?" Kulden kryber sig op af mine arme og ned af min mave og får alle hårene til at rejse sig.

"Fordi min mor og Robin stirrer på os gennem vinduet," mumler han og trækker mig tættere på. Vi drejer til højre og går ned langs et fortov på en stille vej, hvor der ikke er nogen biler.

Jeg betragter Harry, imens vi går. Hans næse går ned i en lige men lidt buet linje, og hans læber er bløde og let adskilte. Hans hår er rodet, men helt perfekt.

"Du stirrer," mumler han og bider sig i læben.

"Undskyld," mumler jeg, men stopper ikke. Et smil er nu plantet på mine læber. Et grin forlader min mund, fordi Harry ser så nervøs og cute ud.

"Hvad er der?" spørger Harry nervøst. Jeg ryster på hovedet, og bliver ved med at grine. Harry stopper op og ser bestemt på mig.

"Hvad er det?!" siger han desperat med et lille smil. Hans øjne er så fantastiske, at jeg kunne sidde og stirre i dem for evigt.

"Du er så sød," siger jeg ligger mine hænder på hver side af hans hoved, stiller mig på tæer og kysser ham.

"Må jeg få et til?" smiler han, da jeg har trukket mig væk. Jeg sukker overdramatisk.

"Du skal da også være så besværlig!" siger jeg og prøver at se alvorlig ud, men mit ansigt glider op i et stort smil. Jeg giver ham et langt og tre små kys, kun fordi at jeg ikke kan lade være. Han er min, og det nyder jeg. Jeg nyder, at kunne kysse ham, når som helst jeg har lyst til. At jeg kan putte med ham om aftenen. At jeg kan stirre på ham. At jeg kan være sammen med ham hver dag. At jeg kan sige, at jeg elsker ham. At jeg får lov til at elske ham, og at han elsker mig tilbage. Vi går langs stien og snakker, helt uden nogle mennesker. Ingen kameraer, ingen fans, ingen skrig, ingen biler, ingen gloende ansigter. Kun os. Os og kun os.

Vinden har for længst gjort mine ører og min næse røde. Min ene hånd er is kold, og den anden, som holder Harrys, er lun. Vinden er frisk og rusker i os og træerne. Mit hår bliver blæst rundt, men det er dejligt. En dejlig vind. En dejlig dag.

***

"Vi er der lige om lidt." Vi har gået i et stykke tid. I hvert fald mindst en halvanden time. Mine ben er trætte og tunge, ligesom resten af min krop.

Vi går op ad en bro, der går henover en å af en art. Der er virkelig smukt lige her. På den anden side er der massere af grønt, blødt græs, der danser med vinden. Træerne har alle den sammen orange farve, og vifter med bladende, så det rasler. Vandet løber langsomt under os og kommer med en rislende lyd. Harry stopper op midt på broen og ser nervøst ned på vores fødder. Da han ser op igen, fanger hans grønne øjne mine, og han står så tæt på, at jeg er helt presset op af gelænderet.

"Made..." hans stemme er lav og hæs, så han hoster en enkelt gang, før han fortsætter. min mave snurrer og kilder, på grund af den korte afstand mellem os. Noget i mig forbereder sig på hvad der kommer. Er det dårligt? Vil... vil han? Åh gud, vil han slå op med mig. Jeg kan ikke høre det. Det er forfærdeligt. En kvalme skyller ind i mig, men da jeg ser ind i hans nervøs, men lykkelige øjne, ved jeg at det ikke er det. Jeg ved ikke, hvordan jeg ved det, jeg ved det bare.

 

"Made. Jeg elsker dig. Jeg har altid gjort og vil altid gøre. Jeg er ikke perfekt, det ved jeg godt, men jeg er ret sikker på, at du er. Jeg vil aldrig finde en som dig. Du er mit et og alt. Virkelig. Du er så sød og venlig, og... Jeg elsker dit smil. Dit hår, der flyver med vinden. Jeg elsker, at din næse rynker, når du griner. Jeg elsker det alt sammen, og jeg elsker dig." Han falder ned på et knæ. "Madeleine Summer. Mit hjerte elsker dig så meget, at det gør ondt. Jeg behøver dig... og... Jeg kan bare ikke holde ud at tænke på, hvis andre var sammen med dig... Så, jeg bliver nødt til at spørge dig om noget. Jeg ved godt, at jeg ikke fortjener dig. Men jeg er sikker på, at jeg ikke kan leve uden dig. Jeg vil ikke kunne smile uden dig ved min side. Jeg vil gøre dig lykkelig, det lover jeg. Så... " Han tager en dyb indånding. "Madeleine Summer, vil du gifte dig med mig?"

Der er noget der banker løs i min mave, men det er som om, at jeg er så overrumplet af følelser, at jeg bare er helt lammet. Sagde han lige... Åh gud... Spurgte han lige? Et smil finder vej til mine læber og jeg begynder at nikke. Jeg kan ikke snakke. En klump sidder fast i min hals. Tårer i mine øjne slører mit syn, så alt er helt tåget. Alt bortset fra én ting: jeg elsker ham. Jeg elsker ham, og kan ikke leve uden ham. Jeg kan ikke sige noget, men mit hoved bliver ved med at nikke ivrigt.

"Ja! Ja, ja, ja, ja, ja, ja!" siger jeg og ler. En tåre falder ned af min kind. Jeg falder ned til ham og krammer ham hårdt.

"Jeg elsker dig. Jeg elsker dig, så meget." Jeg trækker mig lidt væk og ser ind i hans øjne. Hans grønne, dejlige øjne. Endnu en bølge af glæde ruller over mig og får mig til at le. Harry tager sin ene hånd ind i sin jakkelomme og finder en lille mørkeblå æske frem. Da han åbner den, er det første jeg ser en skinnende diamant. Min mund former sig som et O, så hele underpartiet hænger nede ved mit bryst. Han tager fat i ringen og hiver den op, og med den anden hånd tager han fat i min venstre hånd, og langsomt, præcist som på film, placerer han ringen på min finger, hvor den passer perfekt. Jeg betragter ringen. Det er en glat sølv ring, med en stor diamant i centrum, og så tre små i hver side, der sidder fast i selve ringen, og ligner små stjerner. Den er enkel, men flot. Mere end flot, den er smuk.

"Wow, den er så smuk, Harry." Igen får jeg tårer i øjnene. Det er bare alt for meget. For meget af det gode på én gang. Harry trækker mig ned til sig, så vi står på knæ og kysser på murstensbroen over River Dane. Det er ligesom en film. Nej, bedre end en film.

Meget bedre end en film.

Jeg trækker mig væk og ser på ringen. Det hele går pludselig meget hurtigt. Vi mødtes for et par måneder siden, flyttede ind sammen et par uger efter, jeg blev gravid et par måneder senere, og nu... Jeg er hundrede på, at det skal være Harry... Men... Er jeg klar til det helt store bryllup? Hvide kjoler, brudepiger, gæster, bryllupskage, bryllupsfest, polterabend, planlægning, fans, paparazzier, hate.... Er det det, jeg vil? Er det det, det går ud på? Et kærlighedsritual fyldt med... prinsessedimsedutter og tingeltangel. Det er ikke dét, jeg vil have. Jeg vil have Harry. Os. Kærligheden.

"Vi behøver ikke at gøre det traditionelt..." Harry ser bekymret på mig. "Jeg tænkte lidt på, at vi kan tage til Frankrig. Os to på en strand i solnedgang. Vi kunne bo der lidt og... bare tage det stille og roligt. Ingen behøver at vide det endnu... Du kunne bare tage ringen af, og så kunne vi lade som om, det ikke er sket og tage flyet i morgentidlig. Min mor vil sikkert ikke lade os slippe afsted med det, hvis hun ved, at vi vil gøre det, og så vil det bare ende ude på nettet, og vil vil blive jagtet..." Jeg nikker og lirker langsomt ringen af min finger.

"Jeg elsker dig," siger jeg og kysser ham hårdt. "Jeg elsker dig så meget!" Ringen putter jeg tilbage i æsken, og ser op på Harry.

"Jeg elsker dig så meget."

---------------------------------------------

Aww:´) Det har været sygt svært at skrive dette kapitel, da jeg vil have, at det skal være perfekt. Jeg er heller ikke så god til at skrive følelser, som de her. Men håber, det blev okay. Undskyld for fejl, men jeg hader, hader, hader at læse noget jeg selv har skrevet, så jeg retter sjældent mine ting igennem (sorry!). Ved godt at det er et lille kapitel (præcist som de plejer), men det skal stoppe der! Tror I, at de når at blive gift, eller kommer der noget i vejen? Finder pressen ud af det? Bliver det et lille romantisk bryllup på en strand i Frankrig, eller et stort prinsessebryllup? Hvis der bliver et.

Hvad syns I om det nye cover???? Godt? Dårligt? Skriv, skriv, skriv gerne til mig mine små engle! Jeg elsker jeres kommentarer, som var det mine børn<3

Og nu til det store spørgsmål:

Hvad tror i der kommer til at ske???

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...