On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5636Visninger
AA

11. Fall In Love All Over Again

Madeleines synspunkt:

Appelsinjuice eller the? Jeg ser skiftevis fra appelsinjuicen til tebrevene. Hvad med begge dele? Jeg smiler stort over min idé. Det er sikkert ligegyldigt for nogen, men personligt er det en stor beslutning.

Jeg sætter noget vand til at koge, hælder juicen op i et glas og laver the'en færdig. Det er fredag, hvilket betyder sidste arbejdsdag inden weekenden. Virkelig tiltrængt. Min mave rumler, men bare tanken om morgenmad får kvalmen frem, så jeg venter til at den går væk. Altså kvalmen. Jeg drikker grådigt at juicen. Det smager alt for godt. Bagefter nipper jeg stille til the'en. Jeg gider virkelig ikke af sted. Jeg har mest lyst til at hoppe i hyggebukser og blive hjemme og hygge med Harry. Men jeg må af sted på arbejde. Med den evige lugt af friture og klamt mad. Jeg sukker. Jeg må bare bide i det sure æble.

Oktober kulden bider i mine kinder, som nåle der borer sig ind i min hud. Jeg sender et smil til folk, der går forbi, og nogle af dem smiler igen. Jeg føler mig utilpas i min grå kjole. Jeg kan kun håbe, at den her dag går bare lidt hurtigere end normalt.

 

***

Oh fuck. Jeg styrter ud på personalets toilet og bøjedr mig over toiletbrættet. Åh gud. Ikke her. Ikke på arbejdet. Jeg bliver ved indtil min mave er tømt for al dens indhold. En sviende smerte sætter brændemærker i min hals, og en slem hovedpine runger for mine øre. Det er som om min kranie flækkes. Jeg hviler mit hoved op af væggen og laver grimasser af smerten, som jeg desperat prøver at få kontrol over. Problemet er bare, at det er umuligt. Jeg lukker øjnene of føler al trætheden vælte mig omkuld. Som en stor dræbende bølge, uden nogen som helst mulig flugtvej. Den overvælder en med sine kolde bølger og får en ned. Sådan har jeg det. Som bølgerne. Med hvidt flødeskum på. Jeg stønner af smerte, da den lige pludselig langsomt går væk. Jeg sukker af lettelse og rejser mig op. Jeg sørger for at få skyllet ud og skyllet min mund grundigt med vand. Hovedpinen har sat sine små spor, men det er ikke noget, jeg ikke kan kontrollere. Jeg låser op og går ud. Jeg når ikke at tage ét skridt før jeg næsten styrter ind i min chef. Han er skaldet og pink som en gris. Små deller har samlet sig i nakken, og hans vom er større end en gravids. Hans øjne er altid knebet sammen, og han har næsten altid et lille, bittert smil på læberne.

"Er du dårlig?" Han lyder ikke ligefrem omsorgsfuld eller sød, men mere irriteret og bebrejdende.

"Nej jeg har det fint," lyver jeg og sender ham et lille forsikrende smil. Han ligger sit hoved på skrå, så deller samler sig ved halsen.

"Maddison-"

"Madeleine," retter jeg næsten hviskende. Han ruller øjne og tager min hånd.

"Tag en fridag, bliv rask og se fantastisk ud igen, okay? Vi kan ikke have syge ansatte, vel?" Han klapper min hånd, og hans stemme er sødere end man har hørt den før, men stadig bitter. Jeg nikker langsomt.

"Det er meget betænksomt af dig," mumler jeg. Han ser tilfreds ud.

"Du kan altid arbejde over senere, ik'?" Og der tabte han min nogenlunde glæde ved det. Jeg prøver at skule min skuffelse ved at nikke og sende ham et smil. Han smiler tilbage og går. Jeg sukker, men beslutter mig for at gå hjem.

Jeg tager min frakke på og er i gang med at binde mit halstørklæde, da en person bag mig, som ikke kan være andre end Ana. Hun har en skjorte på, hvor der øverste knapper er knappet op, så man kan se starten på hendes pink, blonde BH. Hun har en stram, sort nederdel på og bare ben. Jeg vil slet ikke tænke på hvor meget hun fryser i den. Jeg fryser bare af at se på hende.

"Er der noget galt, skat? Trish sagde, at hun hørte Pattie sige til dig, at du skulle tage fri." Hun ser overdrevet bekymret på mig med mundvigende nedad. Pattie er noget de ansatte kalder vores chef i stedet for Patrick, som han rigtig hedder. Han ved det selvfølgelig ikke, for så var vi alle blevet fyret. Og Trish er deltids model med blond hår. Og for hendes vedkommende passer det, man siger om blondiner. Hun ved ikke hvor Frankrig ligger. Ikke for at dømme hun er ret sød, bare ikke den klogeste jeg kender.

"Det er ikke noget slemt," beroliger jeg.

"Så må du skynde dig, at blive rask. bare giv dig god tid." Det giver ingen mening. Jeg fniser lidt af hende og giver hende et kram.

"Wow, easy, darling. Du... lugter lidt af..." Hun stikker en finger ind i munden og laver kast op bevægelser. Mine kinder bliver røde og min mund lukker i som en fisk. "Bare rolig, skat. Her tag en mundpastil." Hun giver mig en lille, hvid pille lignende pastil, som jeg propper i munden.

"Tak," siger jeg. Smagen eksplodere inde i min mund, og brænder næsten min tunge.

"Kom godt hjem, din heldige asen," siger hun og kysser min kind. Heldig vil jeg i hvert fald ikke kalde det.

"Tak," mumler jeg bare, før hun går ud af døren igen. Jeg tager min taske og følger efter hende. Hjem til min seng og Harry.

Himmelen er grå og helt overskyet. Det ser ud som om det trækker op til regn, og det dufter også sådan. De blade der stadig hænger på træerne er orange, brune, grønne, røde og gule. En blid brise løber igennem dem, så de rasler. Jeg smiler lidt og går langsomt. Alt ser pludselig så smukt ud, og jeg nyder hvert sekund, jeg får lov til at dufte duften af efterår. Det går alt for lidt tid før jeg er hjemme igen. Jeg skynder mig op og sætter træder ind. Jeg nyder duften af lejelighed, smider mit overtøj og går ind for at skifte til afslapningstøj. Harry er ikke hjemme, hvilket gør mig lidt trist, da jeg har savnet ham. Jeg har lyst til at græde. Overdrevet jeg ved det, men det har jeg. Jeg tager Harrys dyne og ligger mig ind med den i sofaen. Den dufter så skønt af ham, at jeg hviner. Jeg ligger mig til rette på sofaen og lukker øjnene. Mmmh, nej, jeg mangler en pude. Jeg rejser mig og tager en pude ekstra, og ligger mig derefter til rette. Neeej, ikke helt. Jeg roder lidt rundt i puderne og ligger mig igen. Hvorfor vil jeg ikke ligge godt? Jeg stønner irriteret og har lyst til at smadre noget. Jeg kaster puderne på gulvet og trækker mig længere ned i sofaen, før jeg snorksover.

 

***

"Made?" Harrys stemme hvisker forsigtigt mit navn. Jeg smiler og langer min arm ud efter ham, for at hive ham nærmere.

¨"Av!" Hyler han. Ups. Jeg kom vidst til at prikke ham i øjet. Jeg tager fat i hans hår og hiver til indtil, han ligger ved siden af mig.

"Your crazy girl," griner Harry og ligger armene om mig, før jeg falder i søvn igen. Jeg fatter ikke hvordan jeg kan være så træt. Det er helt ude af min forstand. Det er helt unaturligt meget.

Det føltes ikke som meget mere end fem minutter før Harry vækker mig. Hvorfor? Jeg mener virkelig hvorfor? Hvorfor må jeg ikke sove i fred? Jeg sukker irriteret efterfulgt af et surt støn.

"Hvad!" siger jeg irriteret.

"Jeg har lavet pandekager," siger Harry forsigtigt bange for, at jeg skal flippe ud. Jeg hviner og kaster mig op. Jeg kan dufte det. Jeg kan fornemme det. Jeg kan smag... Jeg styrter ud på badeværelset, men ændrer kurs, da jeg kan mærke, at jeg ikke når det, ud mod køkkenet og lader det hele komme op i vasken. Det er ikke særligt meget, der kommer op. Mere... galde og spyt. Jeg har kramper i maven og min hals svier. Et lille klynk forlader mine læber.

"Er du okay?" Spørger Harry bekymret og tager mit hår væk. Jeg nikker klynkende og kaster mere spyt og galde op. Jeg tørrer mig om munden med min håndryg  og vasker min mund og hånd grundigt bagefter. Måske lidt for grundigt. Jeg skurrer hårdt min hånd med sæbe. Jeg føler mig ulækker, utilpas, træt og dårlig og fordi det ikke er nok har jeg også taget lidt på.

"Hey, easy. Det er faktisk min største kærlighed, du skader," smiler Harry. Et par tårer ryger ned af mine kinder.

"Hey." Harry trækker mig væk fra vasken og krammer mig. Jeg er ligeglad med mine våde hænder og krammer ham hårdt igen. "Lugtede mine pandekager dårligt?" joker han. Jeg må bedøve en trang til at kaste op og ryster på hovedet.

"Patrick sendte mig hjem, fordi jeg kastede op, og da jeg så gik hjem, havde jeg det fint, men så blev jeg vildt træt, og jeg savnede dig vildt meget, og så sov jeg, og så kom du hjem, og alt har bare været så... irriterende, indtil du kommer, for så bliver alt godt, og du er så sød, og jeg er så træt og..." fortæller jeg i eeeen lang kører.

"Kom." Harry trækker mig ind til sofaen igen, tager en spand og putter mig under dynen, før han lægger sig ved siden af mig.

"Jeg elsk-" når jeg at høre, inden jeg falder i søvn. En tyk, svævende, drømmeløs søvn. Jo, jeg drømmer om varme og kærlighed og Harry. En rar og tryg drøm.

"Made?" En rar, dejlig stemme der får min mave til at kører, mit hjerte til at banke, mit humør til at stige og mine læber til at smil. Harry.

"Harry?" siger jeg og efterligner hans stemme. Jeg kan mærke, at han smiler. "Wow, jeg sulten! Er der mad?" Jeg snuser og rejser mig hurtigt op. Wow, for hurtigt. Sorte prikker danner sig for mit syn, og jeg prøver at fokusere på et bestem punkt.

"Okay?" spørger Harry og giver mig en hånd. Jeg nikker og smiler. Wow... Harry har dækket hyggeligt op med levende, dansende stearinlys og kogende spagetti i en gryde. Der er kun dækket op til to. Os to. Jeg kan ikke lade være med at smile og sætter mig hurtigt ned. Jeg skal have mad. Nu. Jeg venter utålmodigt på Harry til at sætte sig, så jeg kan tillade mig at hælde op på min tallerken. Harry hælder galant vand op i mit glas og derefter sit eget. Han sætter sig langsomt ned og smiler. Det føltes som århundrede før Harry sider de magiske ord.

"Bare tag." Jeg tøver ikke et sekund, men fylder så meget mad op som muligt. Jeg sender et smil til Harry der ser underligt på mig med store øjne. "Er du sikker på at du kan... spise det? Du kan altid tage to gange," siger han usikkert. Jeg nikker.

"Tro mig, jeg kunne spise det hele alene hvis det skulle være." Jeg putter noget permesan og ketchup på og begynder ivrigt at spise. Måske ikke charmerende, høfligt, romantisk, piget, elskværdigt eller pænt, men jeg skal bare hav noget ned nu. Seriøst det er vildt.

"Øh, skål." Harry har et sjovt smil om læberne. Hans slanke hånd bærer elegant glasset højt som i en skål. Jeg smiler uskyldigt og synker maden, før jeg hæver glasset.

"Det smager virkelig lækkert." Det gør det. Det bedste mad ever!  Eller så er det bare fordi, jeg er så sulten. Men det er vildt lækkert. Jeg drikker lidt og begynder at spise igen. Alt min opmærksomhed er vendt mod den hvide tallerken med den varme portion spagetti. Min mund er sikkert dækket til med sovs, men det kan jeg tørre væk senere. Jeg ser op fra tallerkenen og ser Harry sidde og stirre på mig imens han langsomt og elegant drejer sin gaffel rundt nede i spagettien. Jeg sender ham et smil, så noget pasta ryger ud. Jeg skynder mig at suge det op igen og synker.

"Vikeli lækt," siger jeg med mad i munden. Harry ser fornøjet på mig. Morer han sig? Over mig? Så slemt kan jeg da ikke se ud. Oh my, så slem ser jeg virkelig ud, ik'? Jeg synker og tørrer hurtigt min mund med en serviet og tager noget vand.

"Det er virkelig lækkert," siger jeg igen. Tænk at Harry har lavet det. Virkelig sødt. Og lækkert. Men man kan da godt nyde maden når man sluger den, ik'? Jeg har i hvert fald nydt den. I fulde drag.

Bagefter vi (Harry) har spist færdigt, vasker vi op. Jeg vasker op, Harry tørrer af. Mine bevægelser er langsomme og blide, som hvis jeg kærtegnede en kat.

"Kan du huske første gang vi mødtes? Da vi gik ind i hinanden, og du var... nøgen?" Jeg griner og nikker. "Fra det øjeblik forelskede jeg mig i dig, og kunne ikke glemme dig." Jeg  kan mærke den røde farve sniger sig forræderløst sig op i mine kinder, så det ligner, at jeg har været ude og løbe. "Jeg tænkte, wow, hun have en kæreste. Så jeg forhørte Zayn om dig og blev lettet, da han sagde, at du ikke havde nogen. Da du så sagde ja til min date, følte jeg mig som den heldigste mand på jorden, for ikke at snakke om da vi kyssede..." Han smiler ved tanken og hans øjne stråler langt, langt borte. "Da du så ringede til Zayn, for at... få hjælp med ham." Han spytter ordet ud som var det giftigt, og hans øjne stråler ikke lykkeligt mere. "Så var der noget, der faldt indeni mig. Jeg var så bange for... ikke at være god nok... du var så perfekt... Jeg var bange for, at du ville forlade mig," hvisker han. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg giver slip på den beskidte opvaskebørste og trækker mine våde hænder op af vandet for at lægge dem om ham.

"Da du inviterede mig ud på date'en, var jeg først forvirret. Hvorfor ville en sød, smuk, perfekt dreng have en som mig, når han kunne få noget så meget bedre? Senere forstod jeg, at jeg skulle nyde det, for jeg vidste aldrig om, du en dag pludselig ville finde noget bedre. Da jeg stødte ind i dig nøgen, blev jeg så flov over at stå overfor en så smuk dreng, når jeg slet ikke var... noget. Da du kyssede mig for første gang, følte jeg, at du kunne få så meget bedre, men du valgte mig, og at jeg var den heldigste menneske på nogen planet. Da du reddede mig fra ham, var jeg så flov over at gå på en date, jeg ikke havde lyst til og så blive reddet fra ham, jeg så godt kunne lide. Da du tog af sted uden mig, følte jeg at min liv var meningsløst. Det var de værste minutter i mit liv. Ikke at vide om jeg kommer til at se ham jeg elsker igen." Jeg følte mig så nøgen, sårbar og følelsesladet som overhovedet muligt. Jeg havde blottet mig fuldstændig for Harry. Fortalt ham nogen tanker kun jeg kendte. Der skulle ikke siges noget, det vi følte kunne ikke beskrives med ord. Det der drev os sammen kunne kun beskrives som én ting. Kærlighed. Harry trykkede blidt sine læber mod mine, som var jeg en sart blomst, hvis blade kunne falde af ved enhver bevægelse. Hans hånd søgte bag mit hoved, så han forsigtigt holdte om mig. Vi kunne ikke beskrive vores kærlighed med ord, kun handlinger. Det her. Det var anderledes end noget som helst andet kys. Vi havde fortalt alt om vores tanker, følelser. Vi havde blottet os fuldstændig. Vores kys var ren kærlighed. Men mere end det. Det var ubeskriveligt, som blomster, fyrværkeri, regnbuer, skyer. Som at forklare vinden. Fuldstændig umuligt. Det var bare... perfekt.  Helt og fuldkomment perfekt. Dét er perfektion. Kærlighed. Vores kærlighed.

***

Slynget om hinanden som desperate planter der snor sig om en mur, ligger vi i sengen. Harry nusser blidt min arm og jeg lytter til Harrys hjerte under mit hoved. Dens trygge, dybe lyd får mig til at slappe af. Og så lyden af hans stille vejrtrækninger sammentid, får mit til at få sådan en lykke at min krop bliver overgearet af en lykkerus. Det er ubeskriveligt. Jeg lader to fingre vandre på Harrys bryst, og lytter efter hvordan hans hjerte banker hurtigere, og hans vejrtrækninger mere overfladiske. Jeg fniser og lader min hånd ligge fladt og stille.

"Jeg elsker dig,"

"Jeg elsker dig," det er det eneste, vi siger til hinanden, resten flyder igennem en slags kontakt vi har. Som om vi ikke behøver at sige noget, fordi den anden allerede ved det. Tiden står stille, og jeg ligger at lader mine tanker vandre. Om Harry. Jeg tænker over tiden. Om hvordan jeg ville ønske, den kunne stå stille lige nu, for jeg elsker den her følelse, når vi ikke behøver at undvære hinanden og bare smelter sammen til én. Det er som om Harry er en del af mig. At jeg er hel med ham. Uden ham mangler der noget. Af mig. Det er en ret mærkelig følelse, fantastisk, men irriterende, for den gør, at det er umuligt for mig at være væk fra Harry, men den er fantastisk, når vi så er sammen, og vi ligger som nu. Som én. Harry nynner en stille melodi, som han nynner indtil jeg falder i søvn i hans arme hel og lykkelig. Som fuldstændig mig selv.

Næste dag da jeg vågner strækker jeg min arm ud for at få fat i Harry, men det eneste jeg får fat i er et krøllet lagen. Jeg åbner øjnene og får øje på en gul seddel.

Keep dreaming<3 Kommer snart. Elsker dig<3

xx

Jeg smiler og lader blidt mine fingre glide over papiret med hans hurtige, sjuskede skrift. Jeg falder tungt tilbage i puden og kan ikke lade være med at smile. Det er så... ubeskriveligt perfekt. Jeg lukker øjnene og tænker tilbage på i går. Hvor  hel jeg følte mig og lykkelig. Det havde været en speciel og anderledes følelse. Fantastisk.

"Godmorgen." Stemmen får mit smil til at blomstre og springe ud. Min mave lave koldbøtter af begejstring. Jeg åbner øjnene og får øje på Harry, kun i boxershorts. Han har en bakke med, men det er hans ansigt jeg fokuserer på. Ja, okay, og så hans mave, men drengen er nøgen!

"Godmorgen," siger jeg og strækker mig. Harry sætter bakken på sengen og sætter sig derefter ved siden af. Jeg fjerne blikket fra hans smukke ansigt og ned på bakken, hvor alle mulige lækkerier står. Bacon, æg, pølser, brød, the, juice og en blomst.

"Jeg håber, du har sovet godt," siger han hæst med en skævt smil og giver mig min tallerken, hvor der er mest mad på. Jeg smiler taknemmeligt til ham og tager imod den. En cocktailpølse forsvinder ind i min mund.

"Bedre end nogensinde," svarer jeg lykkeligt. "Hvad med dig?" Jeg tager noget æg op på min gaffel og spidder en pølse.

"Vidunderlig," siger han og sender mig et varmt blik, så min krop går amok. "Jeg tænkte vi kunne gå en tur i dag... Bare hygge." Jeg nikker. Det lyder som en hyggelig plan. Rigtig hyggelig dag.

Da vi har spist færdig, går jeg i bad og tager tøj på. Jeg vælger en blød, lækker, oversize T-shirt, sorte leggins og et halstørklæde. Jeg laver en sjusket, men faktisk rimelig flot knold og tager mit overtøj på. Enkelt afslapningshyggetøj. Harry selv har en T-shirt, cardigan og jeans. Han ligner virkelig noget der ikke kan være menneskeligt. Jeg får dårlig selvtillid, når jeg går ved siden af ham. Han ser så godt ud. Virkelig. Perfekt.

Jeg er glad for mit store halstørklæde, når blæsten vælter os om kuld. Harry fletter sine fingre ind i mine, som to puslespilsprikke passe de perfekt til hinanden. Vi går mod udkanten af byen, så der kommer færre og færre folk. Harrys hånd varmer min, i modsætningen til den anden hånd som er iskold, fordi jeg glemte mine hansker derhjemme. Vi nærmer os indgangen til en park, hvor der er en lille grussti der buer rundt omkring i parken. Der er høje, tygge træer ude ved græsset og langs stien, der gør det til et lidt vildt men hyggelig park. Jeg forestiller mig hvordan her må se ud om sommeren med masser af vilde blomster, grønt græs og masser af liv. Der er en lille å, der krydser stien på et tidspunkt, så der er bygget en lillebitte træbro. Der er ikke specielt mange mennesker, men dem der er, smiler bare høfligt til os og går videre. Ikke noget stort.

Vi slentre langs stien hånd i hånd og snakker lidt. Ikke noget dybt, men det er virkelig hyggeligt. Harry stopper op og trækker mig hen mod sig. Jeg ser om der er nogen folk, der ville kunne se os, og da resultatet er som håbet nærmer jeg mig hans læber, da en brag lyder og det begynder at regne. Det er ikke bare lidt regn, men store, tunge dråber, der styrter ned kort efter hinanden og gør alt vådt med det samme, inklusivt os. Jeg griner og presser mine læber mod hans. Han griner også, men kysser mig blidt. Regnen har gjort mit hår vådt, og dråberne løber ned mellem vores ansigter. Nogle af dem sætter sig fast i mine øjenvipper og gør dem helt vildt tunge. Harry kysser min næse, tager min hånd og sammen løber vi ud og hjem. En meget kort, men meget intim og hyggelig tur. En rigtig dejlig tur. Vi er mere eller mindre helt gennemblødt, når vi endelig kommer tilbage, og min krop ryster helt vildt. Den er iskold af regndråberne, der kunne forveksles med sne, så koldt det var. Jeg kan ikke stoppe med at grine, da det er ret komisk. Harry ser på mig og begynder også selv at grine. sådan står vi drivvåde, dryppende og griner. Det måtte have set lidt mærkeligt ud, men det var skønt, bortset fra kulden. Men det skønne overskygger ligesom lidt det dårlige, så mit hoved kunne ligeså godt være en af de der gule smileyer.

"Du må hellere komme i bad, hvis ikke du skal blive forkølet." Jeg nikker og tager min klistrende våde T-shirt og halstørklædet af. Jeg kan fornemme Harrys blik på mig, hvilet får mig til at gå hen imod ham.

"Skal du med?" spørger jeg og smiler skævt. Han fniser og kysser min næse.

"Jeg laver the," siger han så. Jeg kan ikke lade være med at blive en smule skuffet, men jeg fikser det med et smil.

"Okay, så," siger jeg og klipser langsomt min BH af, med ryggen til ham, i håb om at det ser en smule sexet ud. Jeg tror lidt at det virker, for Harry kommer gående mod mig og vender mig om før han kysser mig.

"Du er meget ond," hvisker han. Jeg nikker og smiler. Mine hænder lukker sig sammen bag Harrys nakke. Jeg løfter mig på tæer, så jeg kan kysse hans bløde, velformede læber, blidt.

"Kom med," hvisker jeg.

"Det ville jeg gerne, men ikke i dag." Han kysser min pande. Jeg sukker og tramper surmulende ud på badeværelset. Jeg kan da sagtens hygge mig alene. Okay, det lød lidt forkert. Bare lidt. Jeg tager resten af mit tøj af, så det kan ligge og gøre gulvet vådt i en bunke. Jeg træder ind i badet og tænder for vandet. Dens første stråler kommer ud med en summende lyd. Jeg spjætter og ryger væk fra vandet, da det er iskoldt. Jeg hvæser irriteret og skruer op for varmen. Meget bedre. Jeg lukker øjnene og gør mit hår mere vådt. Av, av av. Igen ryger jeg væk fra vandet, denne gang af rygende, hedende varme. Jeg hvæser igen og skruer lidt ned, så det har en behagelig temperatur. Jeg propper noget shampoo i mit hår og skummer det op med hænderne, så det bagefter kan skylle ud. Min krop bliver mere afslappet af vandets masserende stråler. Jeg har om muligt fået varmen igen. Mine spidser bliver forkælet med balsam, som også ryger ud igen. Jeg slukker mod min vilje for vandet og vrider mit hår hårdt. Dampen har bredt sig ude på badeværelset, så det ligner et tyrkiskbad. Jeg hugger et håndklæde og vikler om kroppen, og hugger et til, til håret. 

"Der er ledigt," synger jeg og går ind for at tage pyjamas og en striktrøje på. Jeg efterlader våde fodspor efter mig, så Harry kan finde mig. Meget smart. Jeg er ligeglad med at se godt ud nu, så jeg tager bare mine bedstemorstrusser på, bløde, behagelige og hvide. Lækkert. Jeg reder mit hår og tager hyggesokker på, så jeg kan får varme fødder igen. Nu er det tid til hygge. Og fordi jeg kom først, bestemmer jeg at det er dømt Gossip Girl. Hello Upper East Siders. Harry kommer lige i tide til starten med et håndklæde om livet.

"Har jeg Gossip Girl?" spørger han forvirret med rynket pande.

"Nej, jeg kunne heller ikke forstå det, så jeg købte alle sæsonerne!" siger jeg begejstret. Jeg kan rigtig godt lide Gossip Girl, fordi ingen er perfekte i den serie. Bortset fra udseendet, jeg gad godt at ligne Blair, Serena, eller nogen af de andre.

"The'en står i køkkenet," siger Harry og går ind for at tage tøj på. Nu er der dømt pigehygge, så må Harry bare finde sig i det.

***

"Jeg er sulten," brokker jeg mig. "Haaarry?" spørger jeg lokkende.

"Made?"

"Vil du ikke med ud og spise?" Spørger jeg.

"Nej," svarer han. Kort og klart.

"Hvorfor ikke?"

"Vi spiste frokost for tre timer siden!"

"Ja, tre timer!" Jeg mukker og finder min mobil. "Så ringer jeg da bare til Zayn.

"Ja gør du bare det," mumler Harry, så jeg rækker tunge af ham. Jeg opfører mig barnligt, I know. Jeg finder Zayns nummer i kontakter og ringer ham op.

"Det er Zayn," siger han.

"Heeeej Zayn," siger jeg og kan høre ham grine.

"Hvad har Harry givet dig?"

"Hvad mener du? Ikke noget, Zayn altså. Men altså jeg tænkte på, om du ville med ud og spise?"

"Nu?" spørger han skeptisk.

"Mmhmmh." Jeg krydser fingre i spænding.

"Øhm, jeg har lige spist." Han lyder som om han morer sig. Så kan det også bare være lige meget.

"Okay, farvel." Jeg ligger på og ser på en kontakt, jeg aldrig rigtig har brugt så meget. Niall. Jeg overvejer det i et sekund og trykker sig på ring op tasten. Den ringer ikke længe, før at den bliver taget.

"Det Niall," siger en frisk stemme med accent. Jeg smiler, da jeg siger:

"Det er Made. Øhm, jeg ville bare høre om du ville med ud og så spise? Ikke noget fancy sted. Det bare de andre gad ikke, så tænkte jeg bare på dig..." siger jeg lidt nervøst for at få et nej til.

"Ja klart, hvor mødes vi?" Jeg ånder lettet op.

"Skal vi sige McDonalds ved hjørnet?" spørger jeg.

"Ja, ses om et kvarter..."

"Ja, ses." Jeg ligger på og smiler triumferende til Harry. "Niall ville gerne!" Harry fnyser.

"Niall vil alt, bare der er mad," siger han. Jeg fnyser af ham og går ind for at tage noget ordentligt tøj på. Jeans og en løs skjorte, og så laver jeg en pænere, men stadig sjusket knold. Converse, cowboyjakke og håndledsvarmere.

"Ses," råber jeg til Harry, før jeg springer ned af trapperne og udenfor. Der er rimelig mange mennesker, der kigger efter mig. Nok fordi jeg sprang ud af døren. Jeg smiler bare til dem og traver hen af de beskidte gader. Folk glor efter mig, men jeg er ligeglad om, jeg ser en smule sindssyg ud, fordi jeg smiler så meget. Men jeg har lige fået et boost af glæde. Jeg kan se det berømte gule M, og løber smilende derhen med kursen mod den smilende blonde dreng, der leder efter en. Mig. Da jeg er kommet tættere på, får han øje på mig og vinker. Jeg stopper lidt, før jeg når derhen og går hurtigt hen imod ham resten af vejen.

"Hej," siger jeg og krammer ham. "Tak fordi du gad med," siger jeg.

"Selvfølgelig. Altid." Vi går ind og en duft af friture og varme slår os i møde. Min mave rumler som et tordenbrag.

"Jeg skal have en Big Mac," siger jeg og slikker mig sultent om munden.

"Kan du spise alt det?" spørger Niall og ser sjovt på mig.

"Jep, jeg er sulten." Niall nikker og bestiller for os. Jeg slæber vores mad op på en rød bakke, tager servietter, sugerør og finder et bord.

Second Lunch!

------------------------------------

ER IKKE RETTET IGENNEM!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...