On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5626Visninger
AA

28. Blame It On The Night

Madeleines synspunkt:

Jeg må være ærlig, da "gæsterne" var gået, var jeg en smule lettet. Jeg orkede ikke så meget, så selvom at jeg havde savnet dem, var det dejligt at kunne slappe af nu.

Eller... Zayn var ikke gået, jeg tror, at han og Harry snakkede om et eller andet. Hvad vidste jeg ikke, men jeg kunne ikke benægte, at jeg var en smule nervøs.

Efter at have taget alle de brugte tekopper op i opvaskemaskinen, vaskede jeg lige mine hænder, og besluttede mig for at gå ud i entréen, hvor jeg vidste, at de snakkede.

"Tror du ikke, at jeg ser, hvordan du kigger på hende?" kan jeg hører Harry siger, før jeg skal til at gå derind. Jeg stopper brat midt i min bevægelse. A'hva'?

Jeg står musestille og prøver på at lytte efter, hvad der nu bliver sagt. Jeg ved godt, at det, jeg er i gang med, er forkert og en krænkelse af privatlivet, men jeg har brug for at vide, hvad de snakker om. Hvem er det de snakker om?

"Hold dig fra hende!"

"Hun bestemmer for fanden selv, hvem hun vil være sammen med, Harry." Endelig kan jeg høre Zayn, og jeg synker en klump. Hvad i alverden handler det her om?

Uden at tænke over det, braser jeg ind, velvidende at jeg vil afsløre mig selv i at lytte, og at det her sikkert vil ødelægge alt, men det tænker jeg ikke over nu. Jeg vil bare ikke smug lytte mere. De skal vide, at jeg hører alt, hvad de siger.

De ser begge to overrasket op, da jeg braser ind. Harry har presset Zayn næsten helt op ad væggen, men Zayn har hævet sig og ser mindst ligeså truende ud som Harry.

Harry ligner næsten en der kunne slå noget, så vred ser han ud. Hans blik er skræmmende, og hans hænder er hårdt knyttede.

"Hvad fanden handler det her om?" spørger jeg hårdt og ser skiftende mellem dem. Min mand og min allerbedste ven. Hvad fanden handler det her om?

"Hold dig væk," gentager Harry og vender sig brat om og går lige forbi mig uden at skænke mig et blik. Jeg kan ikke lade være med at være såret over hans fjerne adfærd, så jeg vender mig om mod Zayn, der ser rasende ligeud ind i væggen. Mindst ligeså fjern som Harry.

"Fortæl mig det, Zayn!" siger jeg højere. Han ryster på hovedet og smiler et sørgeligt, bittert smil.

"Hvorfor snakker du ikke med din mand om det, Madeleine?" siger han så og åbner hårdt døren.

"Zayn?" spørger jeg forvirret, da hans tone kommer bag på mig. Hvad fanden har jeg gjort, for at få dem til at være så vrede på mig?

Han smækker døren i bag sig, og så er jeg efterladt alene tilbage i entréen, uden svar, uden noget. Jeg krammer mig selv og tager en dyb indånding for at få styr på mine følelser. Jeg har lyst til at græde, men jeg gør det ikke, for jeg skal finde ud af, hvad fanden der foregår. Jeg skal ikke være svag nu, så jeg sætter fokus på min vrede i stedet på min tristhed.

Og så beslutter jeg mig for at gå efter Harry.

Jeg finder ham hurtigt, siddende inde på vores seng. Hans blik ser fjernt ud, og hans hænder ligger slapt og opgivende i hans skød. Han så trist ud.

"Hey," siger jeg blidt, så han ved, at jeg er der. Jeg går fra døråbningen ind i rummet og sætter mig på hans skød med et ben på hver side af ham.

Så tager jeg hans ansigt mellem mine hænder og kysser ham på munden.

"Hvad er der galt?" spørger jeg. Jeg er bange for at han vil afvise mig ligesom før, at han ikke vil snakke med mig, eller at han trækker sig væk fra mig. Han er helt slap. Hans øjne fanger ikke mine, og det er ligesom at snakke med et lig.

"Hey," siger jeg så, da hans adfærd virkelig bekymrer mig. Jeg bukker hans ansigt op, og prøver at fange hans blik. Da han endelig ser på mig, er hans øjne store og bange, og synet af ham sådan slår knuder i min mave. Hvad vil han sige? Hvad tænker han på? Åh gud, han vil slå op med mig, tænker jeg. Alle mulige scenarier går igennem mit hoved, og jeg har kvalme. Jo længere tid der går, hvor han ikke siger noget, jo mere kvalme får jeg.

"Elsker du mig, Madeleine?"

Jeg ser  forvirret på ham. Ud af alle de tusinde af ting, jeg forestillede mig ham sige, var det her nok det sidste. Det kom som ud i det blå, at jeg bare stirrer overrumplet på ham.

Han synker, og hans blik fjerne sig fra mit, da jeg ikke svarer ham. Han ser endnu mere trist ud nu.

"Selvfølgelig!" næsten skriger jeg, da han vender sig væk fra mig igen. Men jeg er for sent på den til at det gør nogen forskel.

Hvor kommer det her fra. Har jeg gjort noget, der kunne få ham til at tvivle på mine følelser til ham?

"Selvfølgelig elsker jeg dig, Harry! Se her," jeg stikker min venstre hånd op i hans ansigt, så han ikke kan undgå at se min vielsesring."Ved du hvad, det betyder, Harry? At du er min, og jeg er din. Det betyder, at jeg elsker dig, og vil leve resten af mit liv sammen med dig."

Han ser stadig død ud. Åh gud, hvad siger man til sin mand, som lige pludselig tror at man ikke elsker ham?

"Se på mig," beder jeg. Min mave laver hulahopspring, og jeg føler mig håbløs. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige eller gøre, for at få min Harry tilbage. Det her kommer så pludseligt, at jeg slet ikke er forberedt på det.

"Åh gud, Harry, hvor er du dog dum!" siger jeg opgivende.

"Jeg. Elsker. Dig. Alt ved dig, hele dig og kun dig. For evigt og altid i medgang og modgang."

Han ser op på mig, og denne gang er der noget liv tilbage i hans øjne.

"Mener du det?" hvisker han.

Jeg svarer ham ikke men kysser ham hårdt på munden. Jeg vikler mit hånd i hans hår og kysser ham mere blidt og passioneret.

Jeg rykker lidt på mig, så jeg finder en mere bekvem stilling, og selvom Harry ikke er ligeså meget til stede i kysset, gør det ikke noget, for det er et kys, der beskriver mine følelser for ham, mere end ord kan gøre.

"Men du og Zayn..." mumler Harry, da jeg trækker mig lidt væk for at få luft. Jeg rynker panden og ser fuldstændig forvirret på ham. Er det det, det handler om? Zayns og mit venskab? Det er jo komplet latterligt, men det siger jeg ikke.

"Er kun gode venner, Harry. Det er dig, jeg har giftet mig med og kun dig."

"I er vist mere end gode venner for Zayn."

"Det er åndssvagt Harry," siger jeg så. Kan han ikke se, hvor langt ude det er? "Jeg elsker dig, også nu når du er dum og tykpandet," siger jeg.

Han smiler skævt.

"Dum og tykpandet?"

Han er tilbage! Jeg smiler stort til ham og nikker alvorligt.

"Rigtig dum og rigtig tykpandet." Jeg skubber ham tilbage i sengen og kysser ham hele vejen op fra brystet, og da jeg når hans ansigt, driller jeg ham ved at kysse hans mundvige, hans næse, hans kæbe og kindben, men ikke hans læber.

Næsten desperat holder han forsigtigt om mit ansigt, som om jeg var glas, der kunne knaldre i hans hænder, og så kysser han mig lidenskabeligt.

 

***

 

Jeg vågner træt og varm. Hvad er pointen i at være træt, når man ikke kan sove? Jeg åbner øjnene og kigger rundt, og opdager at jeg befinder mig i vores hjem. I London. Jeg aner ikke, hvad klokken er, men det er mørkt udenfor, så det er alt for tidligt.

Jeg ruller om på siden, og ser Harry ligge og sove. Han ligger på maven, med hans hår krøllende omkring hans hoved. Hans mund er let åben, men selvom han sover, ser han så alvorlig ud.

Jeg kommer til at tænke på aftenen i går, og så bliver jeg med det samme også alvorlig. Hvad handlede alt det om? Hvad har jeg gjort, som kunne få ham til at tvivle så meget på mig? På os. Hvad kræver det af mig, at få ham overbevist om, at jeg elsker ham? Jeg har giftet mig med ham, jeg er gravid med hans barn, og han er min allerførste og eneste kærlighed. Hvad kan jeg mere gøre?

"Du er så frustrerende," mumler jeg og kysser hans mundvige. Han rykker lidt på sig, men eller forbliver han i søvntilstand.

Jeg ligger mig om på ryggen, og ser på min lille bule på maven. Jeg skal også snart have købt noget graviditetstøj, alle mine bukser strammer om livet. Det er din skyld, Baby, tænker jeg. Du har ændret på alt.

Jeg aer forsigtigt min mave og sender al min kærlighed ned til Baby.

"Gid du må ligne din far," hvisker jeg og smiler skævt. "Han er altså noget af en steg." Jeg griner for mig selv.

Kan du mon heller ikke sove, Baby? Eller er det kun mig? Nåh, men sov godt i hvert fald. Jeg stopper med at nusse min mave og ligger i stedet min hånd fladt på maven.

Og så falder jeg endelig i søvn igen.

 

Næste dag vækker Harry mig med at kører hans næse rundt i hele mit ansigt, så hans hår kilder over det hele.

Jeg smiler.

"Ikke en dårlig måde at vågne på," siger jeg og åbner søvnigt mine øjne. Harry ser smilende på mig. Så kysser han mig, og jeg kysser ivrigt med. Han griner, giver slip på mine læber og kysser mig ned langs halsen. Åh gud, hvad gør den her mand ved mig? Jeg lukker øjnene, og hårene rejser sig på mine arme. Jeg stønner.

Harry bevæger sig nedad og stopper ud for min mave.

"Hejsa du," mumler han mod min mave. "Hvordan går det derinde? Du ved godt, at du har den allerbedste mor, du overhoved kunne få i hele verden? Det er hun, og hun er min. Jep, jeg er heldig, lille du."

Jeg griner af ham. Han er altså for sød.

"Du kan altså ikke bare stoppe sådan der, Harry," klager jeg. Harry smiler til mig.

"Som fruen ønsker," siger han og så kysser han mig igen, og hele min krop går i flammer.

 

En times tid efter står jeg under bruseren og lad vandet vaske mig ren. Jeg føler mig ærligt talt en smule snavset især efter den lange flyvetur fra L.A til London. Jeg vasker mit hår ind i min yndlings shampoo med en dejlig duft af jordbær, bagefter barberer jeg lige mine ben og mine armhuler. Det er nok det mest irriterende ved at have en mand. Man skal gøre sådan nogle ting mindst hver anden dag, ellers er det ligesom at være i seng med et pindsvin. Ikke fedt.

Da jeg er færdig i badet, er badeværelset helt dugget til, og jeg åbner et vindue på klem for at få dampen ud. Jeg tørrer mig selvfølgelig først og vikler et håndklæde om kroppen.

Jeg sender et lille smil til mig selv i spejlet, fordi at jeg er så glad i dag. Det er dejligt at være hjemme igen, og alle bekymringerne i går er heldigvis kommet lidt i baggrunden.

Da jeg lukker mig ud fra badeværelset og går ind i soveværelset, ligger Harry doven i sengen med hans mobil. Han har kun et par joggingbukser på, og hans hår er strøget tilbage. Jeg stopper helt op, da jeg ser om, så godt ser han ud. Hans overkrop er bar, og det har altså sin påvirkning. Det har en påvirkning på alle med kvindelige hormoner. Jeg må tager mig sammen for ikke at savle.

Harry kigger op fra sin mobil og smiler, da han ser, at jeg overbeglor ham.

"Hvor ser du godt ud, mrs. Styles," siger han.

"Jeg kan kun sige i lige måde, mr. Styles. Og du må hellere tage en trøje på, for ellers går der mere end en time, før jeg er klar til at gå," siger jeg og hentyder til tidligere.

Han griner.

"Hvad skal vi så gøre ved det?" siger han flabet.

Jeg ryster på hovedet af ham og går hen til mit skab. Jeg smider mit håndklæde, så det lander som en pølse om mine ankler. Harrys blik brænder i min ryg, og jeg smiler for mig selv, imens jeg finder noget af mit nye, sorte blondeundertøj fra Frankrig. Jeg tager trusserne på, og de sidder som silke på mig, plus, så er de frække. Harry stirrer i hvert fald stadig på mig, hvilket får mig til at smile bredt. Jeg tager BHen på.

"Gider du hjælpe mig?" spørger jeg og fjerner mit hår, så det ikke er i vejen, men så det ligger ned langs mit bryst. Jeg kan hører, at Harry springer op fra sengen og nærmer mig bagfra.

Han fjerner en hårtot fra min nakke, som jeg må have overset. Så kan jeg mærke, at BHen lukker ordentligt, og så kysser Harry min hals.

"Du er så sexet," mumler han. Jeg lukker øjnene og nyder han berøringer. Det her var ikke min plan. Jeg skulle afvise ham, så vi have stået lige, men jeg er alt for svag.

Jeg vender mig om og ligger mine arme om Harry, før jeg presser mine læber mod hans.

"Se hvad du gør ved mig," mumler han, men jeg behøver ikke at se, jeg mærke det presse mod mig. Jeg fniser og trækker mig væk.

"Tak for hjælpen," siger jeg så og smiler frækt til ham. Han måber. Oh yeah, 1-1 mr. Styles.

Jeg prøver at lade være med at tænke på, at han står mindre en 2 meter væk fra mig. Jeg skal have noget tøj på! Jeg tager nogen uldstrømpebukser på, en tætsiddende, grå nederdel og en hvid skjorte med en mørkeblå strik over. Hyggeligt og smart tøj.

Jeg reder mit hår og tørrer det med en føntørrer, imens Harry beslutter sig for at gå i bad. Da mit hår er tørt, er Harry færdig ude på badeværelset, og imens jeg lægger min makeup, er Harry allerede færdigt med at tage tøj på. Jeg skulle lyve, hvis jeg ikke synes, at han ser fræk ud. Han har et par sorte jeans med huller på knæende på, og så har han en grå sweater på. Hans hår er sat virkelig stilfuldt, og han dufter af min ynglings parfume.

Imens jeg lægger min mascara ganske forsigtigt på mine øjenvipper, sidder Harry på sengen og venter på mig.

"Nu er jeg færdig," siger jeg og ligger min mascara på plads.

"Endelig," driller Harry og rejser sig op. Jeg skubber for sjov til ham. Jeg tager min sorte bomuldsfrakke på og et mørkeblåt halstørklæde. Harry tager også sin frakke på men deriblandt også en hat, men ingen solbriller.

Jeg smiler til ham og stikker min arm indenunder hans, da vi følges ned på gaden. Kulden niver i kinderne, og vinden får ens øjne til at løbe i vand. Jeg prøver at varme mine hænder på Harrys, som han gemmer nede i hans frakkelomme. Han fletter vores hænder sammen og stopper op midt på gaden, så der er nogen, der vrisser af os.

Jeg ser forvirret på ham.

"Hvad er der galt?" hvisker jeg med rynket panden. Han smiler til mig og trækker mig væk fra folkemassen og hen mod en butiksrude. Så tager han forsigtigt mit hoved mellem hans hænder, så hele min krop antændes, og jeg smelter helt nede i knæene.

"Jeg elsker dig," siger han og ser dybt ind i mine øjne. Jeg smiler bredt. Jeg kan ikke lade være. Og jeg kan ikke vente længere, jeg presser blidt mine læber mod hans som svar. Jeg elsker også dig. Vi snaver ikke, men kysser dybt og ærligt fyldt med følelser og kærlighed, midt på gaden. I offentlighed, og faktisk er jeg ligeglad. Jeg kan mærke under kysset, at folk begynder at kigge, og Harry kan også mærke det, for vi smiler begge to og trækker os lidt væk.

Harry kysser min næse, tager min hånd og så går vi videre. Eller vi prøver på det... vi stopper hele tiden op for at kysse hinanden, og når vi ikke gør, ser vi konstant på hinanden. Jeg kan ikke få nok af ham. Han gør mig helt rundt på gulvet, og han er alt jeg har lyst til... nogensinde.

Da vi endelig kommer, til den café hvor vi skal have morgenmad, fordi vi ikke har noget mad i huset, så er der gået et godt stykke tid, og min mave rumler.

Varmen omslutter os, da vi kommer ind på den lille, hyggelige café. Den er lille og hyggelig, og der er stearinlys på alle bordene.

En tjener kommer hurtigt hen til os, og da Harry tager sin hat af, stopper tjeneren helt op og står og glor et kort øjeblik, før han får taget sig sammen og smiler venligt. Lidt for venligt.

Han viser os hen til en vinduesplads, og hjælper mig med min frakke, tager min stol ud for mig og det hele. Han virker meget febrilsk og ivrig, men han er sød nok. Han giver os et menukort og skænker isvand op til os - på husets regning. Tænk at bare fordi man er kendt, så får man alt den service.

Da tjeneren endelig går efter en lang tale om, at vi bare skal sige til, hvis der er noget, og at hvis der er noget, vi har lyst til, som ikke står på menukortet, så skal vi bare sige det.

Harry blinker til mig, da han er gået, og jeg fniser som en anden skolepige.

De har få men lækre ting, ser jeg. Alt de klassiske man kan få til morgenmad, få frokost retter og et par varme retter. Jeg vælger tykke kærnemælks-blåbærs-pandekager, en omelet og the. Harry tager appelsinjuice og en pandekagetallerken.

Vi sidder og sludrer, imens vi venter på maden. Selv efter en lang ferie, kan vi stadig snakke om alt. Og det bedste er, at vi snakker om alt og ingenting. Harry fortæller mig alt muligt om drengene, men undgår omhyggeligt at snakke om Zayn, men jeg prøver at ignorere det. Det er en skuffe, jeg ikke har lyst til at åbne lige nu. Den trykker på, og jeg ved, at jeg bliver nødt til at åbne den på et tidspunkt, men lige nu nyder jeg freden.

Da vores mad kommer, sidder vi og betragter menneskerne, da vandrer op og ned af gaden. Vi griner af folk, der ser sjove ud, og kommer med kommentarer som: "Det der ligner fuldstændigt Eleanors hår!" Jeg griner så meget, at mine mavemuskler er ømme. Måske er det fordi, jeg er i dårlig form, men jeg griner i hvert fald meget.

Maden er virkelig lækkert, men det er ikke det jeg ligger mærke til. Det er Harry. Han gør så meget ud af det, som om han vil have, at det skal være perfekt, og der går ikke mere end fem minutter, mellem han siger noget, som får mig til at grine.

Da vi har betalt, går vi udenfor i kulden igen, for nu skal vi jo fylde vores køleskab op. Men jeg nyder at være i Harrys selvskab, og jeg har ham kun til nytår, så skal de på arbejde igen, og jeg er overladt til mig selv.

"Hvornår helt præcist annoncere vi, at vi er blevet gift, og at jeg er gravid?" hvisker jeg til Harry, så jeg er sikker på, at ingen hører det. Harry stopper overrasket op på gaden, og jeg ser en smule nervøst på ham, imens jeg bider mig i læben.

"Det ved jeg ikke," svarer han og virker pludselig så alvorlig. Jeg smiler for at bløde ham lidt op, så går jeg hen og giver ham et lille trutkys og tager hans hat og sætter på mit eget hoved.

"Okay," siger jeg, selvom jeg stadig gerne vil have et svar. Vi kan jo ikke holde de skjult for alle hele tiden. Jeg er begyndt at tage på, og snart vil de finde ud af det helt selv, og det er bedst at være forberedt. Det tænker jeg i hvert fald.

Harry smiler skævt til mig.

"Du ser godt ud, mrs. Styles," siger han, og jeg smiler bredt, før jeg tysser en smule på ham, så folk ikke hører os.

"Fuck dem," mumler Harry. Jeg smiler.

"Kom så, mr. Styles. Vi har et stramt program." Han nikker alvorligt, da jeg siger det. Jeg tager hans hånd og hiver ham med mig ned mod indkøbscenteret.

 

***

 

Vi har handlet alverdens ting og sager ind, men alligevel vælger vi at bestille pizza. Vi spiser i sofaen og ser skod tv. Harry er totalt overbeskyttende, at han skærer pizzaen ud for mig, han rejser sig, hver gang jeg finder på noget, vi mangler, og hans eneste undskyldning for det er, at jeg er gravid. Hvis han måtte, ville han sikkert også made mig. 

Det er sødt men også en smule irriterende.

"Seriøst Harry, jeg kan altså godt selv hente servietter," griner jeg, da han skubber mig blidt ned i sofaen, og går hen mod køkkenet, hvor vi gemmer servietter.

"Behøver du ikke, jeg har allerede gjort det," siger han, smiler og giver mig dem. Jeg tørrer min mund og mine fingre grundigt af. Jeg sluger en bøvs, fordi at det ville være ucharmerende af bøvse op i hovedet på ham.

"Tak for mad," siger jeg så, da det også var ham, der har hentet den.

"Så lidt," svarer han med et smil og trækker mig hen i hans favn. Jeg er udmattet, opdager jeg pludselig. Vi har pakket ud, handlet ind og tja, hygget, men alligevel er jeg udmattet. Jeg gaber, og Harry nusser mig blidt på ryggen.

"Vi bliver nødt til at snakke," mumler jeg træt. Harry stopper med at nusse mig, sikkert fordi at han er overrasket, og så nusser han mig igen.

"Hmhmm?"

"Om dig og Zayn," uddyber jeg. Det føltes som et godt tidspunkt at snakke om det.

Harry spænder under mig. Jeg kan mærke det, fordi jeg ligger ovenpå ham.

"Der er ikke noget at snakke om," siger han afvisende. Og den Harry, jeg har tilbragt hele dagen med, forsvinder, og nu lyder han bestemt, kold, hård og sur. Det er ubehageligt, men jeg bliver nødt til at tage kampen op. Vi bliver nødt til at snakke om det; jeg aner stadig ikke, hvad der foregår.

"Det er der jo, når du bliver sådan dér," svarer jeg og rejser mig op, så jeg bedre kan fokussere, og så jeg kan læse ham.

"Kan du ikke bare lade det ligge, Madeleine? Det er ikke noget, du skal blandes ind i," siger han bestemt, og advarer mig om at dykke ind i det.

"Men jeg er blandet ind i det," siger jeg og bliver ved. Jeg kan mærke, at Harry bliver afvisende og mine ord praller af på ham. Det her ender ikke godt, tænker jeg, men jeg bliver nødt til det. Det er min bedste ven og min mand, og jeg vil ikke være grund til en splid mellem dem.

"Kan du for helvede ikke se det, Madeleine?" siger han og sukker, han rejser sig op og går ud i køkkenet sikkert for at slippe for mig, men jeg følger hurtigt efter ham.

"Hvad? Hvad snakker du om?" spørger jeg totalt forvirret. Han griner falskt.

"Du ved det ærlig talt ikke?" spørger han skeptisk og hæver øjenbrynene, så hans pande rynker. Han er så smuk min mand, men at se ham så såret og vred, at se ham se sådan på mig, som om jeg lyver til ham, det sårer mig. det sårer mig utroligt meget.

"Hvad er det? Handler det her om dig og Zayn, eller hvad?" jeg lyder desperat, men jeg har brug for sandheden, og jeg bliver virkelig nødt til at vride ham for at få den.

"Han er for helvede forelsket i dig, Madeleine!" siger han så. Jeg stivner. Ordene føles som et slag i hovedet, og jeg har lyst til at modsige ham, men jeg kan ikke. Harry ryster på hovedet af mig, tror jeg, og han ser så såret ud. Så går han forbi mig og ud i entréen. Hans sårede ansigt, sidder klistret fast i min nethinde, imens hans ord kører rundt i mit hoved som en karrusel.

"Harry!" råber jeg efter ham og skal til at gå efter ham, da jeg hører døren smække.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...