On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5638Visninger
AA

16. Baking

Madeleines synspunkt:

Sengen føltes alt, alt for stor for kun én mand. Min hånd søger over mod den anden del af sengen, som er helt koldt. Jeg åbner øjnene, og ganske rigtigt ligger der ingen, og der er ikke engang spor efter, at nogen har ligget der. Jeg ville ønske at han havde lagt der. At han stadig lå der. Men jeg ved godt, at jeg ikke bare kan skubbe problemerne væk, for det vil bare ødelægge mig. Jeg bliver nødt til at konfrontere dem for at få en løsning. Ellers vokser problemet bare. Inden i mig. Psykisk og fysisk.

Jeg krummer mig sammen til en kugle under dynen og kniber øjnene hårdt sammen. Jeg ved, når jeg står op, vil kulden komme og ikke forsvinde det næste stykke tid, så jeg suger alt varmen til mig som en karklud. Modvilligt rejser jeg mig og lader mine fødder komme i kontakt med det kolde trægulv. Jeg gyser og rejser mig op fra sengen. Den ser eller så fristende ud med den varme, store dyne og de puffede puder. Det hvide betræk krøller let, der hvor jeg havde lægget. Jeg lister ud fra værelset og ud i køkkenet, hvor Harry sidder med en kop kaffe foran sig og blikket stirrende ned i bordpladen. Nervøse sommerfugle flyver rundt i min mave. Det er ikke en af de gode nogle af slagsen. Harrys hår sidder hulter til bulter, men det er ikke meget bedre end mit, der ligner kødboller. Jeg går forbi ham, og først der opdager han mig. Med hans blik i nakken hælder jeg kaffe op i en kop. Dampen stiger fra den mørkebrune væske, som ser så fristende ud, selvom jeg ikke bryder mig om kaffe. Det smager alt for bittert og stærkt, men lige nu har jeg brug for det vildt meget.

Jeg står lidt og stirrer på min kop, som jeg holder i hånden. Jeg tør ikke rigtig at vende mig mod Harry. Konfronteringen. Tag dig sammen. Jeg bider mig i læben og vender mig om. Harry stirrer træt på mig med mørke rander under øjnene og søvn ved kanten. Hans øjne er helt røde og triste. Jeg åbner munden for at sige noget og det samme gør Harry.

"Vi kan ikke opfostre et barn," siger jeg hurtigt og mit blik finder gulvet. Der ligger krummer og støv i et tyndt lag. Det er faktisk ret ulækkert. Mine hænder er pænt foldet sammen foran mig, som om jeg beder til Gud. Jeg kan høre lyden af Harry der trækker vejret, imens der er fyrværkeri i min mave. Hvorfor siger han ikke noget? Jeg vrider mine hænder og ser langsomt op. Harry stirrer stadig på mig men med et trist og skuffet blik men også... kærligt? Og opfordrende.

"Har du prøvet?" spørger han hæst. Han lyder ikke sur bare skuffet. Over mig. Og jeg hader det. Alt, alt for meget. Jeg ser op på ham og bider mine tænder sammen for at kontrollere mig selv. Jeg ved ikke rigtig hvad, jeg skal sige. Hvorfor vil han så gerne prøve? Han ødelægger jo sit liv. Sin drøm. Han tager et alt for tungt ansvar på sine skuldre. Det går jo i sidste ende udover barnet, hvis han, eller vi, fejler.

"Prøv at tænk over det. Hvad vil der ske hvis, vi ikke fik det? Vi ville dræbe et uskyldigt væsen, ja, men hvad vil der ske med os?" Hans blik forsvinder fra mit og ned i bordpladen. Hans ord lyder inde i mit hoved. Han har ret. Selvfølgelig har han det. Vi vil dræbe et barn, eller have en chance for at ødelægge dens liv. Og vores. Min hals er fuldstændig tør og min mave rumler. Mit blik finder ned til min mave. Der er nogen inden i mig. Tilsluttet til mig. Som en maskine. Jeg vil dræbe et menneske. En miniHarry. Jeg vil jo være en morder. Det vil jeg ikke...

Hej baby, tænker jeg og sender tanken ned til min mave. Åndssvagt, jeg ved det, men det får et smil frem til mine læber. Kan jeg dræbe en nuttet baby med fantastiske krøller, smilehuller og grønne øjne? En grinende nuttet baby. En rigtig miniHarry med store, røde, smilende læber. Jeg føler mig svimmel. Hvordan kan jeg dræbe miniHarry? Hvordan kunne jeg tænker over noget så synd? Men...

"Jeg må have noget luft," mumler jeg og skynder mig ind for at tage nogen jeans, solbriller og overtøj på, før jeg styrter ud af døren og ud i den kolde luft. Med hastige skridt går jeg ned af gaden og hen mod flokken af mennesker, der går her selv på en søndag. Jeg prøver at tage dybe indåndinger og ser ned i jorden. Jeg må se forfærdelig ud, men alligevel fortsætter jeg. Mit blik ryger rundt på de forskellige ansigter. Ingen ved hvad der sker for mig nu. Hvad jeg tænker på. Hvad jeg er midt i. Hvad jeg har gang i. Hvad der er inden i mig. Mit blik finder butiksvinduerne med flotte udstillinger og rengjorte vinduer. En dame ryger ind i mig, da jeg stopper brat op. Mit blik har fundet et vindue med... børnetøj. Jeg går hen imod det og ser på alt udstillingstøjet og tilbehøret. En barnevogn med økologiks betræk og genbrugsplastichjul. Økologisk bomuldstrøje i en brun farve. En masse "lærerigt" legetøj i alle farver og størrelser. Mit blik bliver større, da jeg ser verdens mest nuttede flyverdragt i blå. Mørkeblå. Med fastsyede vanter og matchende hue og vinterstøvler. Alt i miniudgave. Alt så... nuttet. Mit blik falder igen ned mod min mave.

Skal du have sådan en flyverdragt, baby?

Jeg smiler et ægte smil og vender hjem. Jeg er sikker. Hundrede procent og lykken overfalder mig som en tsunami. Bare på grund af den perfekte mini flyverdragt.

***

"Er du sikker?" hvisker han og glæden er tydelig at høre.

"Helt sikker," hvisker jeg. Tårer løber ned af mine kinder af glæde. Vi er en familie nu. En hel familie. Harrys hånd finder ned mod min mave. Jeg griner og finder Harrys læber.

"Jeg har lyst til kage," mumler jeg, så Harry griner lidt.

"Æblekage? Brownie, cupcakes, muffins?" Jeg tænker lidt over det.

"Brownie og cupcakes," siger jeg. En lækker mørk brownie og saftige, friske hindbær- eller gulerodscupcakes.

"Så lad os bage," siger Harry glad. Latteren og kærligheden sidder i luften som en lettet boble, der bryder igennem alt det sorte, der rammer os.

V tager bare afslapningstøj på og selvfølgelig solbriller, da vi går ud i det grå vejr. Det nærmeste supermarked ligger kun 5-10 minutters gang herfra. Vores hænder er flettede og Harry svinger dem fra og tilbage, så de gynger imellem os. Vi når butikken og træder ind i den kølige, men stadig varme indgang. Harry tager en vogn, som han skubber foran sig.

"Chokolade, kakao," læser jeg højt fra den gule papirseddel, jeg har med. Harry tager varerne ned fra hylderne og ned i vognen.

"Is!" hviner jeg og læber hen til køleafdelingen. Jeg tager 5 Ben & Jerrys og ned i kurven. Harry hæver øjenbrynene.

"Fem?" spørger han skeptisk, men med et varmt smil.

"Så har vi nogle på lager," siger jeg og laver en fornærmet trutmund. Harry nikker.

"God idé" siger han og tager to mere. Vi går videre og samler resten af ingredienserne. Da vi går ned mod den halloween udpyntede kasse, stiller vi os i kø bevæbnet med tålmodighed, da køen er vildt lang.

"Vi mangler flormelis!" udbryder jeg og skynder mig ned i gennem hele butikken for at finde det. Sukker, sukker, rørsukker, perlemorssukker, farin. Intet flormelis. Jeg hvæser stresset og bøjer mig ned for at se bedre efter. Hvor er den forbandede flormelis? Man kan altså ikke bage en brownie uden flormelis! Jeg sukker irriteret, da jeg rejser mig op igen. Og der: flormelis. Jeg sukker lettet snupper en og løber ned mod kassen, hvor Harry er i gang med at tage varerne ned i plasticposer.

"Og denne her," siger jeg og giver flormelissen til ekspedienten, der smiler venligt. Hun er meget køn med mørke øjne og buttede kinder. Hendes smil er skævt men naturligt og gør, at man automatisk smiler tilbage. Hun siger beløbet med en venlig stemme og ser fra mig til Harry. Harry finder sit kort frem og går hen for at betale. Harrys mund kruser op i et smil, da han ser på hende. Han indtaster sine fire cifre og venter på at den er godkendt. Gad vide om han syns hun er køn? Eller lækker. Harry tager kortet op og ned i sin pung.

"Ha' en god dag og glædelig halloween!" siger hun friskt og ser efter ham.

"I lige måde!" siger han muntert og giver mig et kys på kinden. Pigens blik vender væk og hen imod den nye kunde, men falder hurtigt tilbage til Harry.

"Hun stirrer på dig," hvisker jeg til ham.

"Hvem?" spørger han og tager to poser. Én i hver hånd.

"Ekspedienten." Han ser på hende, og hendes kinder bryder straks i flammer, da han tager hende i at kigge på ham. "Hun er køn," tilføjer jeg.

"Måske, men du har blændet mine øjne, så den eneste skønhed jeg kan se, er dig." Jeg fnyser men smiler glad.

"Kom," siger jeg og ser en sidste gang på pigen, som ser lidt ærgerlig efter ham. Hun får øje på mig, der stirrer på hende og rødmer endnu mere. Jeg smiler forsigtigt til hende og følger efter Harry ud. Det drypper lidt men ikke noget vildt.

"Hun kunne godt lide dig," siger jeg.

"Jeg kan godt lide dig. Nej, jeg elsker dig." Han ser på mig med hans grønne øjne, der gør mine knæ svage og min mave varm.

"Og jeg elsker dig," siger jeg og smiler. Vi når hjem i varmen og i tørvejr.

"Kage," mumler jeg og sparker mine sko af i indgangen. Jeg går ind i køkkenet og tænder ovnen. Klar til kage!

***

Pretty Woman kører på fjernsynet som lidt baggrundsstøj. Jeg tager en ske og tager noget af det smeltede chokolade på, før jeg fører den ind i munden. Som en bid af himmel. Jeg lukker øjnene og nyder den lune, lækre smag, som fylder hele min mund. Jeg tager skeen ned igen og er klar på lidt mere chokolade, før Harry kommer tilbage fra toilettet. Chokoladen skal vendes i dejen og så bare ind i ovnen. De lyserød hindbær skal også bare blandes i dejen og så skal der lidt reven citron i.

Jeg tager fat i gryden med chokolade og hælder det op i den lysebrune dej. Da nærmest alt indholdet har flyttet skål, kører jeg en finger rundt og sutter chokoladen af igen. Måske ikke så charmerende men vildt lækkert! Jeg rører rundt i dejen med en ske og hælder det op i et fad. Så skal der bare snittede chokolade stykker over. Mums! Jeg vender mig mod cupcakesdejen og hælder alle hindbærende ned. Saften farver dejen en flot lyserød farve, som ser lækker indbydende ud.

Jeg gisper forskrækket, da et par hænder ligger sig på mine hofter og vender mig rundt. Straks bliver et par læber mod mine,og da jeg genkender størrelsen og fornemmelsen af dem, kysser jeg igen.

Jeg graver mine beskidte dejhænder ind i Harrys hår. Harry løfter mig op på køkkenbordet, og jeg vikler mine ben om ham. En pakke smør falder på gulvet, men vi registrere det ikke rigtig. Vores læber passer mod hinanden, som to puslespilsbrikker. Skabt til at passe sammen.

"Harry- dejen," mumler jeg. Harry nikker, men stopper ikke. Jeg fniser og kysser ham hårdt for så at stoppe. Jeg hopper ned, imens Harry vasker en citron, så han kan rive den. Vores brownie kommer i ovnen og cupcakedejen kommer op i forme og ind i ovnen sammen med brownien. Nu skal der bare tid på og så skal vi vente. Den tid kan vi godt bruge fornuftigt. Jeg kan i hvert fald. Med Harry.

Vi ligger os i sofaen i hinandens arme flettet sammen. Pretty Woman kører i baggrunden. Jeg elsker den film. Julia Roberts er bare så smuk og sød i den film! Harrys hånd nusser mig blidt på ryggen i rolige bevægelser. En udmattende følelse strømmer igennem mig, og et stort gab forlader mig.

"Hvorfor skal jeg være så træt?" mumler jeg irriteret. Harry griner stille.

"Det ikke sjovt!" mugger jeg og gaber igen. Harry aer min kind med sin pegefinger.

"Shit!" mumler jeg og ser forvildet op på Harry. "Shit, shit, shit, shit." Jeg rejser mig op fra Harry og tænker lidt. "Er det i dag?"

"Hvad er i dag?" spørger Harry nysgerrigt og lidt nervøst.

"Lægen!" Jeg rejser mig op, idet æggeuret ringer med en høj, skinger lyd.

"Hvad for en læge?" Harry øjne bliver store, da han husker det. "Oh." Han rejser sig op og så styrter vi rundt. Jeg tager overtøj på, imens Harry styrter rundt efter sin pung. Jeg hvæser af mine sko, som bare ikke vil samarbejde med mig. De bliver ved med at lave et eller andet trick, så jeg bliver endnu mere stresset. Harry kommer ud for at tage tøj på, da jeg lige er blevet færdig med skoene. Jeg griber min jakke i hånden og læber ind i køkkenet, hvor kagerne er. Jeg tager dem ud og snupper en cupcake, som enlig er en muffin i hånden og spiser lidt af den. Wow, den er lækker. Jeg løber ud til Harry som har taget sit tøj på. Wow. Han er virkelig lækker. Sådan cupcake/muffin lækker.

"Hvorfor står du der? Kom lad os gå," siger Harry. Jeg vågner op fra min trance og kysser ham på kinden, før vi går ud.

Harry guider mig vej hen til den læge, vi har fået tid hos, imens jeg nupper af min cupcake/muffin med mine læber ligesom en hest. Da vi står foran døren til indgangen, tager jeg en dyb indånding og tørrer mine hænder af i mine bukser. Hvad nu hvis der er noget galt? Harry klemmer min  hånd, og straks får det nerverne til at slappe lidt mere af.

***

"Jeg kan ikke mere," siger jeg og smider min halvspiste cupcake på min tallerken. Harry stoppede for et stykke tid siden. Til mit forsvar spiser jeg for to nu, så jeg kan tåle lidt mere. Der er stadig masser af kage og cupcakes tilbage, det bliver Niall sikker glad for. Vi har tilbragt hele dagen i sofaen med film og bare ligget og nusset. Jeg har tænkt ret meget om fremtiden, og hvad der skal ske nu, og jeg er ikke engang kommet frem til en løsning.

"Jeg tænkte på om, du vil med til Holmes Chapel i næste weekend?" spørger Harry henkastet og kløer sig lidt nervøst i håret.

"Du er for kær," mumler jeg og læner mig frem for at kysse ham. "Selvfølgelig," svarer jeg og smiler.

"Du smager af chokolade." Jeg griner. "Det er ikke dårligt," forsikrer han mig med et skævt smil.

"Godt." Jeg gaber og ser på klokken.

"Hvad med at du går ind og ligger dig, så roder jeg op?" foreslår Harry.

"Du er den bedste." Jeg rejser mig sløvt og går smilende ind i soveværelset. Mit hyggetøj bliver skiftet ud med Harrys gamle T-shirt, og mine tænder bliver børstet hurtigt men effektivt. Jeg ligger mig i senen med tæer der føltes som isterninger under dynen. Mine øjenlåg er tunge, som om et anker hænger fast i dem, og mine læber søger opad, som om de sidder fast på en fiskekrog. Jeg kan høre lyden af Harry, der rumsterer ude i køkkenet, og lyden der bliver rykket ud på badeværelset.

Døren bliver åbnet, og ud kommer Harry kun i boxershorts. Han slentrer han til sengen og ligger sig, helt uden at ligge mærke til, at jeg stirrer på ham. Mit hjerte dunker så hårdt, da han ligger sig ned, at jeg kan mærke det nede i tæerne. Kærligheden til ham svulmer op i mig og flyder nærmest over. Hele min krop er fyldt til randen - med skum på - af boblende, varm kærlighed. Den flyder igennem mine årer og suser rundt i min krop ligeså hurtigt som One Directions fans. Jeg kravler nærmere mod ham og vikler mine ben om ham som et spind.

"Ved du hvad?" spørger jeg og ligger mig oven på ham. Mit hår falder ned langs mine skuldre og rører Harrys hud med spidserne.

"Nej," siger Harry og smiler kærligt. Hans øjne glimter som diamanter, og hans bløde læber stråler mod mig.

"Jeg elsker," siger jeg og kysser hans bryst. "Dig," mumler jeg og kysser hans læber. En kilden, snurrende, ubeskrivelig fornemmelse flagrer i min mave som en sommerfuglsvinger.

 

Harrys synspunkt:

Hendes smilende ansigt kommer tættere mod mit, og hendes læber lukker sig om mine i et kys, der får min krop til at eksplodere. Det gør mig sikker. Sikker på alt men allermest på én ting: jeg må få alt i verden ikke give slip på hende. Hun er som hovedpunktet i mit hoved. Hun fylder mine tanker og antænder min krop. Det er en fantastisk følelse, men også farligt. Jeg er så bange for at miste hende. Hun er så sød og uskyldig, som en sommerfugl der flyver rundt i skyggen af solens stråler. Smuk, uskyldig og får et smil frem. Hendes brune krøllede hår lukker sig om hendes perfekte, lille ansigt med de fantastiske grå øjne og flotte rødlige læber. Jeg kunne stirre på hende for altid. Hun er så perfekt og får min krop til at smelte som smør på en pande.

En blød, lille men kolde hånd bliver lagt for mine øjne, så jeg ikke kan se noget.

"Du må ikke stirre!" siger hun og fjerner hånden igen.

"Det er uretfærdigt, at du forbyder mig at se på det smukkeste, der kan findes," mumler jeg surt, så hendes kinder får en svag rødlig farve. Hun har et ben på hver side af mig, og sidder ubesværet på mig. Hendes hår får gåsehuden frem, når det rammer mig, hver gang hun bevæger sig, svæver det hen over min nøgne hud.

"Stop it," siger hun og bider sig hårdt i læben.

"Nej.

"Jo."

"Nej."

"Jo."

"Nej!" svarer jeg stædigt. Hun laver en grimasse til mig, så hendes næse rynker fint og hendes øjne bliver smalle.

"Jo," siger hun og kysser mine læber. Hun dufter af friske blomster og sommer. Min ynglings duft. Da hun vil trække sig tilbage, finder min hånd hendes hoved og helt af sig selv, bliver hendes læber mod mine. Hendes hår er så blødt mod mine fingre, at jeg bliver helt forbløffet.

"Jeg elsker dig," siger jeg.

"Ikke så højt som jeg elsker dig," svarer hun drillende igen.

"Nej, du har ret, jeg elsker dig højere."

"Umuligt." Jeg kan ikke lade være, jeg bliver nødt til at kysse hende. Det er uhyggeligt, så perfekt vores læber passer mod hinanden. De smelter helt sammen, ikke som lim, som man kan skille ad, men som om de bliver ét. Vores hænder ligger flettede sammen ved siden af mit hoved. Made trækker sig lidt væk og kravler ned under dyne til mig.

"Gud, du er kold," mumler jeg og trækker hende helt hen til mig. Hun fniser, da jeg ligger så tæt på hende som muligt. "Du må hellere få noget søvn," mumler jeg. Hun nikker alvorligt, men hendes smil virker ikke just overbevisende. Jeg kan ikke lade være med at smile, men trækker mig væk.

"Du skal være frisk til i morgen," siger jeg alvorligt. Hun sukker og ligger hovedet på skrå, så jeg bliver nødt til at kysse hende en sidste gang.

"Sov god," hvisker jeg.

"Elsker dig."

"Elsker også dig." Og så et sidste kys før det bliver helt mørkt, og søvnen gerne må komme rullende ind over mig og tage mig væk fra den rigtige verden.

Jeg kan mærke kvalmen skylle over mig og får mine mave til at vende sig. Jeg ved hvad, hun kommer til at sige, og hvad der kommer til at ske.

"Jeg kan bare ikke mere, Harry." Hendes blik vender ned i jorden, og finder mit igen. "Jeg fortjener bedre." En klump samler sig i min hals, som føltes vildt tør. Mine øjne svier og en stor træng til at kaste op melder sig. Vinden leger med hendes hår og gør hende vildt tiltrækkende.

"Fansene, opmærksomheden, medierne, fraværet og ikke mindst alle forventningerne for ikke at tale om hadet." Hun fugter sine læber med tungen og ser beklagende på mig. "Jeg er simpelthen bedre end det."

"d-du må ikke..." hvisker jeg. Min stemme bævre, og jeg føler mig så svag, som om jeg kan knække sammen, hvert minut det skal være.

"Hvad må jeg ikke?" Lige pludselig ændre stemningen sig, og hun griner hånligt. Hun ser hånende på mig med et hårdt udtryk.

"Hvorfor skulle jeg være sammen med en som dig, når jeg kan få enhver, der er bedre end dig? En som Zayn." Min krop er i flammer og jeg ryster stædigt på hovedet.

"Du må ikke," gentager jeg som en messe. Du må ikke, du må ikke, du kan ikke. Hun griner af mig og vender sig om. Jeg griber ud efter hendes arm, men når hende ikke, i stedet griber jeg ud efter luften. Med lange skridt går hun grinende væk fra mig, imens tårer løber ned af mine kinder, og jeg føler, at alt luften er slået ud af min krop. Og pludselig forsvinder jorden under mig, og jeg begynder at falde. Jeg falder og falder og falder.

Mit hjerte banker hurtigt og hårdt mod mit bryst, og jeg kan høre lyden inde i hovedet. Jeg drejer hovedet og ser Mades ansigt ligge helt ubekymret og smukt som en glinsende dråbe eller morgendug på græsset i solen. Hendes mund er let åbent, og hendes hånd knuger dynen hårdt. Et smil glider over mit ansigt, inden jeg rejser mig og går ud i køkkenet. Min hals er knastør og hungre efter vand. Jeg er helt svedig og kunne godt trænge til et bad, men det må blive senere. Jeg tager et glas og stikker det ind under det kolde vand. Efter et par slurke hælder jeg vandet ud igen og sætter glasset på bordet, før jeg går ind til Made igen. Hun ligger præcis som før, så jeg ligger mig ned ved siden af hende, men når jeg lukker øjnene, kommer billeder af Made frem. Made der griner af mig og Made der slår op. Forfærdelige billeder der får min mave til at vride sig utilpas.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg og ser på hende trække vejret ind og puste det ud, indtil jeg falder i søvn.

-------------------------------

Undskyld for ventetiden! Har bare haft lidt svært med inspirationen, tid og lyst. Her får i et kapitel, som jeg desværre ikke orker at rette igennem. I er for seje! Jeg elsker jer<3

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...