On A Love Train -1D

To'er til Broken Hearts - One Direction!!
Madeleine og Harrys forhold kører på skinner. Hun elsker ham mere end aldrig før, selvom det er svært at vente til, han kommer hjem fra tourné'en. Men da et uheld skaber problemer og tvivl i forholdet, sker der mange nye beslutninger, overvejelser. I sidste ende er det så et problem? Deres forhold tager en uventet drejning i en retning, de ikke havde set komme... I hvert fald ikke allerede.

43Likes
59Kommentarer
5691Visninger
AA

23. A long, long trip

Madeleines synspunkt:

Det bløde sand får afmærkninger under mine skridt. Jeg har smidt skoene, fordi at det var alt for besværligt at gå med dem. Så nu går jeg med bare tæer, med skoene i hånden og min flotte buket i den anden. Det er en blanding mellem roser, pæoner og nelliker i smukke, sarte lyserøde og hvide farver. De ligner alle sammen nogle, som lige er sprunget ud, der er ikke én blomst der se træt eller brun ud. Jeg havde udvalgt de blomster, jeg skulle have i blomsterhandleren. Ekspedienten, som arbejder der, var virkelig sød og forstående. Hun virkede meget god til sit job og vidste lige hvad, jeg skulle have.

Solen er helt nede ved vandet og ligner en smeltet smørklat med dens gule og røde farver, som spejler sig i det mørkeblå, stille vand. Solen kaster også skygger på Harrys ansigt og skinner i hans øjne, så de ser meget grønne ud.

Min kjole bølger ved mine ankler, så hver gang stoffet rører ved min hud, er det ligesom at få kys af sommerfugle. Kjolen er nemlig lavet at det blødeste og tyndeste stof, og aftenvinden er lun. Mit hjerte har været så overanstrengt af de vildeste lykkelige følelser, at jeg tror, at det springer i millioner af stykker. Men det ville ikke gøre noget, for så ved jeg, at det springer af lykke. En lykkelig slutning. Det er det jeg altid har håbet på.

Jeg smider mine sko i sandet og ligger mine arme om Harrys hals. Harry ligger sine arme om mit liv og trækker mig ind til ham.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg og ser ham dybt i øjnene. Han smiler skævt.

"Og jeg elsker dig, mrs. Styles." Jeg stiller mig på tæer, og han bøjer sig lidt, så vores ansigter langsomt nærmer sig hinandens. Til sidst er hans ansigt så tæt på mit, at jeg kan fornemme hans ånde på min næse, og jeg kan tælle hvert enkelt af hans øjenvipper. Meget forsigtigt og meget ømt møder vores læber hinanden i et meget blidt kys.

Min hånd finder Harrys hoved og vikler sig ind i hans hår, og hans hånd finder mit ansigt, som han meget forsigtigt holder. Kysset udvikler sig og bliver lidt grådigere. Jeg glemmer helt tid og sted, og at vi faktisk har lidt travlt, og at taxachaufføren venter tålmodigt på os, men kun fordi at Harry betaler ham for det, imens han ser ivrigt på os i håb om at få lidt sladder, hvilket han allerede har rigeligt af. Jeg glemmer solen, der er på vej ned i det franske hav, jeg glemmer vores privatfly, der flyver om en time. Alt bliver glemt og pakket væk, så det kun er Harrys kys, der giver nogen mening. Det er det eneste, jeg har lyst til at bruge min tid på.

"Vi må hellere gå," hvisker Harry og giver mig et ømt kys på panden. Jeg nikker, imens Harry samler mine sko op og giver mig dem. Vi skynder os op til taxaen, hvor Harry åbner døren for mig. Da jeg sætter mig ind børster jeg mine fødder meget grundigt for sand, så sandet flyver ned på vejen. Jeg smækker døren, da jeg er færdig og læner mig op ad Harry, der sidder ved siden af mig. Her dufter af Harrys parfume, læder og lidt af røg. Jeg lukker mine trætte øjne og knuger om Harrys skjortekant, så han ikke forsvinder ud af den blå luft, og bliver til en af mine fantasier. Det ville jeg ikke kunne bære. Men Harry bliver, hvor han er, og vi kører mod lufthavnen af de bummede veje. Jeg må have faldet i søvn, for da Harry vækker mig, er vi allerede ved lufthavnen.

Harry tager min hånd, da vi maser os ud af bilen. Det gør mig lidt trist, at forlade det her smukke sted, men Harry har lovet, at vi skal et nyt dejligt sted hen.

Jeg ligger ikke rigtig mærke til, hvor vi går hen, kun at Harry altid er foran mig. Det er også Harry, der sørger for, at vi kommer på det rigtig fly og det rigtige sted hen. Det er som om, at jeg bare er i en søvnig bobble, hvor det kun er Harry, der trænger ind. Han er sammen med mig i min bobble.

Flyet er småt men tomt.

"Hvor er alle folk henne?" spørger jeg. Jeg sætter mig i det meget bløde sæde ved siden af vinduet, og Harry sætter sig overfor mig.

"De kommer ikke. Det er et privatfly."

"Nårh..." siger jeg og føler mig lidt dum, men det glemmer jeg hurtigt, da flyet begynder at rulle, og vi letter.

"Vil De have nogle varme nødder?" Jeg ser hende slet ikke komme, fordi jeg har tralvt med at se, hvordan flyet flyver højere og højere op. Det er en ung og meget smuk stewardesse. Hun har højest tredive, men ligner en på 25. Hun er høj og tynd og har de længeste ben. Hendes hår, der har samme farve som gylden honning, er perfekt bølget ned af hendes skuldre og dækker hendes velformede bryster. Hun sender et smil til Harry og afslører endnu en perfekt ting ved hende. Et perfekt, fejlfrit tandsæt.

Jeg smiler lidt til hende, men det er svært bare at holde øjnene på hende, fordi hun er så smuk. Jeg er bange for, Harrys reaktion ved det.

Harry ser over på mig.

"Vil du have nogle nødder, søde?" spørger han. Hvis det var alle andre, ville det have lydt sukkersødt, at han kalder mig "søde", men når han gør det, får det mit hjerte til at smelte, og det får mig til at glemme alt om pigen.

Der er en der rømmer sig, og det er hverken Harry eller jeg, så det kan kun være hende.

"Øhm, ja tak." Jeg sender hende et smil, men hun kaster ikke et blik på mig. Hun vender sig væk fra Harry og bøjer sig ned mod mig, for at give mig koppen med nødderne, men hun bøjer sig så meget ned, at hendes numse ryger helt op i hovedet på Harry, men han ligger ikke engang mærke til det. Han siger i hvert fald ikke noget.

"Tak," siger Harry, da hun går igen. Hun drejer sit hoved tilbage, så hun ser på ham.
"Så lidt," siger hun piget og smiler, imens hun kaster med håret og vrikker ekstra meget med hofterne, når hun går væk.

Jeg tager en lun cashewnød og tygger på den. Synes Harry at hun er lækker? Det må han synes. Selvfølgelig. Hun er sådan en type, der ikke kan være andet end det.

"Er du okay?" jeg nikker som svar på Harrys spørgsmål. Jeg er åbenbart blevet utrolig sulten, så inden der er gået 7 minutter er alle nødderne spist.

"Skal jeg skaffe nogle flere?" spørger Harry, som om at det ikke er vildt, at jeg allerede har spist dem alle sammen selv.

"Eller noget ordentligt mad?" Jeg når ikke engang at svare, før Harry har trykket på en knap, så stewardessen kommer ud igen.

"Hvad skal det være?" spørger hun smilende Harry om. Hendes blik er rettet stift mod ham med hendes sexede smokey eyes.

"Vand og nogle sandwiches?" spørger han og sender hende et skævt smil, der får hende til at smile større.

"Ikke?" spørger Harry og ser på mig. Jeg nikker.

"Det lyder fint."

"Tak," siger Harry. Stewardessen vender sig om, og sender mig et blik på vejen, der ikke ser for glad ud. Jeg krymper mig og ser ud af vinduet. Man kan ikke se jorden, for en stor tyk sky er lige under os. Da jeg var mindre, troede jeg, himlen var lige bag skyerne. Så når man døde, kom man op og levede blandt skyerne. Det var selvfølgelig bare uskyldige barndomstanker.

Jeg finder Harrys hånd og klemmer den. Han fletter sine fingre ind i mine og klemmer min hånd igen.

"Jeg elsker dig," hvisker jeg og læner mig frem imod ham, så jeg kan kysse hans kæbe. Han smiler og lægger sin arm om ryggen på mig, så jeg bliver trukket helt hen til ham. Jeg finder hans læber og kysser dem, før jeg lægger mit hoved på hans bryst og lytter til hans rolige hjerteslag. Det beroliger mig. Jeg sidder nu ovenpå ham, for at komme så tæt på ham som muligt. Jeg er afhængig af hans nærvær. Jeg har brug for ham hos mig.

Der er en der rømmer sig, så jeg bliver straks trukket tilbage til virkeligheden, og rødmer på grund af den position jeg sidder i. Jeg trækker mig tilbage, men Harry holder mig fast.

"Tak," siger han og sender hende et høfligt smil. Hun sender i blik til mig og går sin vej. Gudskelov for det. Harry har taget imod maden og lagt det på sædet ved siden af ham.

"Du er min," mumler jeg, selvom jeg stadig ikke tror på det, siger jeg det for mig selv. Hun skal vide, at Harry er optaget. At han er min.

Harry klukker.

"Ja, jeg er. Helt aldeles." Han kysser mit hår, og så fanger søvnens sødemefulde drømme mig. Der er ingen mareridt, for her i Harrys favn ved jeg, at jeg er sikker.

Flyveturen er længere end, den var til Frankrig, men det varer kun et par timer før vi er der.

Harry afslører destinationen på vejen. Sverige. Eller sydsverige for at være helt nøjagtig.

Da vi lander, følger jeg efter Harry ned til en taxi, der holder og venter på os. Harry ser spændt ud, og jeg føler mig også spændt, men den bliver overdøvet af mit brændende begær efter Harry. Det brænder inden i mig, og får mit hoved til at snurre. Jeg er komplet, vanvittig og fuldstændig håbløs forelsket i ham. Han er den, der betyder mest for mig. Nogensinde.

Jeg er fan af ham.

Jeg smiler af min tanke og sætter mig ind i taxien. Så snart jeg har fået taget selen på, putter jeg mig op ad Harry igen. Jeg er overbevist, om at han må blive træt af mig, men det gør han ikke. Han ligger armen om mig, så selen spænder om mit bryst, fordi jeg ikke kan komme tættere på ham.

"Der er ikke særlig langt." Jeg nikker svagt. Det er godt. Bilen kører, og jeg betragter åndsfraværende vinduet. Landskabet er smukt med en masse grønt græs. Selvom Harry sagde, at der ikke var så langt, føles køreturen uendelig. Da bilen endelig stopper, og Harry betlaer ham, føltes det som om, jeg var blevet hundrede år ældre. Lettet gårjeg ud, og stårforan den hyggeligste lille hytte. Der er en terrasse hele vejen rundt om huset, og en gyngesofae, er placeret lidt væk fra døren. Men selve huset er hvidt med blå skodder, og en stor sø er kun omkring hundrede meter væk fra huset. Jeg glemmer næsten alt omkring mig, da jeg stirrer forbløffet på huset, som er mindst lige så flot, som det i Frankrig.

"Det er fantastisk," gisper jeg. Jeg kan lige forestille mig side ude på terrassen og drikke iste, imens jeg skriver sange med solopgangen som inspiration. Harry tager min hånd og går hen imod huset. Han har en nøgle, som han trækker op ad lommen.

Det er en del koldere i Sverige end Frankrig, men sverige ligger jo også mere nordpå. Harry skubber døren op, og jeg får lige øje på en trapper, før Harry fejer benene væk under mig, så han bærer mig i sine arme. Jeg gisper forbavset over hans manøvre, og ser forskrækket på ham.

"Vi må følge traditionerne," siger han og bærer mig over dørtrinet. Jeg griner.

"Du er så gammeldags, Harry!"

Han sætter mig ned igen og tager så mig hånd, så vi ikke er så langt adskildt. Til højre er der er slags pejse stue, med god udsigt ud til grunden. Der er to små sofaer placeret, en pejs og et lille gammelt tv, jeg ikke kunne forestille mig, vil blvie brugt særlig meget. Harry trækker mig ud i entreen igen, og så til venstre, hvor der er en spisestue, og et hyggeligt, gammelt køkken, med udsigt til søen. Køkkenet er an blanding af træ og en flot cremehvid farve. Harry hiver mig videre ovenpå, hvor der er et toilet og tre værelse. To små og et stort. På det store er der en gigantisk seng, et klædeskab og et fantastisk syn til både søen og omegnen.

Hele huset ligger ugeneret og tæt på en skov. Så der er ingen, der vil forstyrre os her.

Harry trækker mig hen til sig og kysser mig, så min koncentration om udsigten afbrydes. Hans blide læber trykkes mod mine, og mit begær efter ham flammer op igen. Harry har det vidst på samme måde, for ganske blidt trækker han min bluse over mit hoved. Han kysser mine skuldre og kærtegner mig, før han trækker mig med hen til sengen...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...