Klippehulen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2013
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
"På en lille ø i en fjord er der en klippehule, hvis dybde man ikke kan måle. Ifølge et gammelt savn har man engang ville måle, hvor dyb den var. Til det formål bandt man et reb om livet på en lille dreng og hejsede ham ned gennem den snævre åbning. Kort efter mærkede man, at drengen ikke var der længere, og da man trak rebet op, sås det tydeligt, at det var brændt over."

Mia og Ida beslutter at opsøge klippehulen for at undersøge savnet. Det ender ikke helt, som de havde regnet med.

3Likes
1Kommentarer
228Visninger
AA

2. Et gammelt savn

...læste jeg højt. 

”Ej! Hvor spooky!” gøs Ida. Ida var min bedste veninde. Vi brugte tit tid på bibloteket. Vi elskede at læse i gamle bøger, læse gamle sagn.                                                                                               

”Ja og der foregår ved klippehulen nede ved standen!” sagde jeg. Ida lyste op.                                     

”Ej seriøst?” fablede hun. ”Fedt!” Jeg trak lidt på skuldrene. Der var mig og Ida vidt forskellige. Hun ville have eventyr, jeg var den type, der bare ville leve et fredeligt liv.                                        

”Nej... ej det ville være… klamt!” sagde jeg afvisende. Ida sukkede.                                                   

”Kom nu! Bare en lille tur derud!” bad hun. ”Vi kunne jo måle, hvor langt der er ned!” Jeg rystede ivrigt på hovedet.                                                                                                                                    

”Mia! Det er jo bare et sagn!” sagde hun. ”Er du helt seriøst bange for et sagn?”                                

”Nej… det er bare… ” mumlede jeg utilfreds. ”Selvfølgelig er jeg ikke bange!”                                   

”Bevis det!” lød Ida. ”Du kan let sige, at du ikke er bange!”                                                                    

”Hvordan?” spurgte jeg undrende.                                                                                                                

”Tag derud!” udbrød hun. ”Bare en lille tur!” Jeg sukkede opgivende.                                                       

”Så kun en lille en!” sagde jeg. Ida klappede i hænderne. En vane hun brugte, når hun var spændt.            

”Lover du?” sagde hun så alvorligt.                                                                                                     

”Jeg lover!” sagde jeg.                                                                                                                            

”Godt!” sagde Ida. ”Så ses vi i morgen, kl. 9, på standen!” Så fløj hun afsted.                                       

”Hey!” råbte jeg efter hende. ”Hvor skal du hen?” Men hun var allerede væk. Jeg rejste mig og begyndte at samle bøgerne sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...