Ung kærlighed i Miami

Lilie er en ung pige, som er vokset op i luksuslivet på Miami Beach. Men på hendes 18-års fødselsdag sker en tragedie, som vil mærke hende for livet. Hendes nærmeste venner, inklusiv hendes store kærlighed, bliver dræbt i en speedbåds ulykke. Hele hendes verden ligger i ruiner, og genopbygningen af hendes liv bliver mere kompleks og udfordrende end regnet med. I jagten på at finde sig selv igen oplever hun en anden side af Miami, hvor hun bliver kastet ud i et hårdere miljø med stoffer, kriminalitet, vold, og samfundets oprørske unge, som hun intet kender til. Og uden sine venner og elskede, er det svært at finde vejen ud igen. Men kan hun komme ovenpå igen efter alt, der er sket? Eller falder hun bare længere og længere ned? Og finder man nogensinde den store kærlighed en gang til, efter den første er gået bort? Tvivlen og desperationen stiger, mens jagten på ægte kærlighed fortsætter. Fornuften står på standby, men Miamis gader har ingen nåde og ingen kan vide, hvad der venter hende.

2Likes
0Kommentarer
363Visninger
AA

1. Kapitel 1

Hold kæft, hvor er det vildt det her! Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Speedbåden glider igennem vandet med dejlig sommertemperatur. Solen skinner, og alle er glade. Mest mig selvfølgelig, det er jo min fødselsdag. Min attenårs fødselsdag! Wow, det kan jeg godt lide at sige. Attenårs fødselsdag. Atten år allerede sgu. Hvor gammel er du? Jeg er atten. Er du sikker på, du er gammel nok til at komme ind her? Ja ja, slap dog af mand, jeg er sgu da atten år. Haha. Slut med dumme store søskende, som bliver nødt til at købe sprut og cigaretter for én. Næ næ du. Ikke mere, for nu er jeg atten. Så kan ham den grimme middel aldrende mand ovre i kiosken med arabernæsen få mit ID så langt op i fjæset, som han har lyst. Atten år! Jeg smiler bare ved tanken. Lis giver mig et bredt smil tilbage. Hun troede nok, det var til hende. Søde Lis dog. Hun hejser sit glas, mens hendes bundbevægelser siger skål. Jeg kaster mig over på hende så hurtigt og voldsomt, at båden nærmest vipper lidt.
”Tillykke skat” råber hun.
Jeg udstøder et halvfalsk grin, hvorefter jeg hører mig selv råbe: ”SÅ SKAL DER FESTES!”
”Så skal der drikkes” siger Renè i dét han tager hul på champagneflasken. Det flyder ud over det hele. Altså ja ja, jeg ved godt, det er meningen med det, og det ser vel også glamourøst ud og alt det der, men det efterlader jo bare sådan en flod på gulvet af båden. Toby træder speederen i bund, så det giver et sæt i alle om bord, mens han skruer op for højtaleren. Og ud kommer LMFAO – I’m In Miami Bitch. Slet ikke dårligt at høre den, mens man sejler hen ad Miami Beach’s kyst.

I dét jeg strækker armene langt op i luften og råber og skriger, så min trommehinde nærmest gør ondt, sprøjter det varme vand op og rammer min solbrune hud. Så kommer Michael bagfra og giver mig et kys på kinden. Hans hænder glider ned gennem mit hår, og derefter langs min talje, og bliver siddende der, indtil de griber fat og kilder mig. Jeg springer naturligvis op og begynder at hvine og skrige helt hysterisk i dét sekund, han griber fat i kødet. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det kilder jo slet ikke til at starte med. Det er nok bare en refleks, man har som pige. Når drengen man godt kan lide, kilder én, så har man bare at grine så sødt, men alligevel skabet, man kan. Nok bare en uskreven regel. Sådan nogle er der mange af. Ligesom hvis han prikker til dig, eller giver dig et lille, sødt dask for sjov, så siger du ”av” og samtidig griner og storsmiler du, som en eller anden idiot på lykkepiller, som bliver slået og alligevel forbliver lalleglad. Hvis det virkelig gjorde så ondt, ville du nok ikke komme til at grine, vel? Det er bare en del af flirte-håndbogen for uerfarne, desperate tabere. Noget jeg faktisk overvejede at begynde på i en periode. Det er noget tid siden nu. En bog som den ville da sælge. Det burde den virkelig i betragtning af, hvor mange folk derude, som desperat kunne få brug for sådan en. Og ikke kun drenge. Jeg ser så mange piger, når jeg er ude, som ikke engang er overdrevet udseendemæssigt frastødende – nogle lidt, andre meget – men som blot ødelægger alle deres chancer hos en fyr ved overhovedet at åbne munden. Altså er jeg ikke typen, som sladrer om mine veninder, men min gode veninde Jenna - ligner Dianna Agron på en prik, men er dum som en dør – hun kom engang til at sige til en dreng, at hun var til S&M, fordi de havde siddet og snakket om tatoveringer og så syntes hun vel, at det lød sexet i den sammenhæng. Lige så snart hun havde sagt det, var han skredet mens hun kiggede væk. Hun er bare så dårlig til at regne fyre ud. De mister altid interessen i hende, fordi hu n bliver for nem. Og én gang for alle piger, så synes drenge altså, at det bliver for kedeligt. Jeg har altid lært af min mor, at hvis du kan lide en dreng, så SKAL du følge tre regler, for at han bliver din (altså så han bliver din bitch, og ikke omvendt):

1. ALDRIG vis ham, at du er interesseret. I hvert fald ikke før, at han har vist dig det. Og selv dér, skal man passe på med det. Hvis ham det hellere med små frække signaler, i stedet for at sige det ligeud, for lige så snart du har sagt til ham ”Jeg er så forelsket i dig skat, jeg vil gøre alt for dig!” – så kan han køre rundt med dig som en lille hundehvalp.
2. ALTID vis ham, at du har andre muligheder. Nævn lige helt tilfældigvis, at din eks lige gik over til dig og skulle flirte lidt med dig. Så ved han, at der er noget at kæmpe for, hvilket vækker alle drenges interesse + så bliver han sådan helt overbeskyttende over for dig, hvilket er SÅ nuttet!
3. Vær en haj i sengen, (for det er i den grad noget, som holder drengene på krogen) og husk at det er DIG, som styrer showet og aldrig ham. 

Kender du det, når man prøver at skjule det på ydersiden, men man bare smiler så stort indvendig? Jeg sværger, hver gang Michaels smukke, grønne øjne møder mine, kunne jeg danse rundt i timevis af glæde. Gud, det gør de lige nu, og jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal reagere. Samtidig hader jeg også lidt, når han gør det. Jeg kan nemlig aldrig holde masken, og så laver jeg mit, eller som han kalder det, mit traktor grin. Fordi han mener, jeg lyder som en traktor, når jeg griner. Den dér motor, som ikke vil startes. Jeg synes nærmere, jeg minder om en hest. Og denne gang sluttes det af med et lille elegant grynt. Hhhmm, meget flot Lilie! Skid vær med det! Han kysser mig blidt på læberne, og det er som om, hele verden omkring mig forsvinder. Jeg tager mine hænder op til hans rigtig gode kæbeparti og holder om det, mens mit lange lyse blæser tilbage. Gud, hvor jeg elsker hans kys. Der er bare nogle mennesker, som virkelig kan finde ud af det dér. Det er sgu en gave at kunne. Jeg føler mig altid som en død flodhest, når jeg kysser.

Diana rejser sig op halvfuld og rækker en anden champagneflaske i vejret. Det er virkelig at leve livet det her. Intet kunne være bedre. Alting er perfekt. Jeg ville ikke ændre på noget som helst i mit liv lige nu. Solen smiler ned til mig, når jeg kigger op til den skyfri, lyseblå himmel. En fantastisk dag, fantastiske mennesker, et fantastisk liv.
Austin fisker sit sædvanlige videokamera frem, som vi alle er så trætte af. Skal vi vædde med, at når han begynder at filme, vil han vende linsen mod sig selv, og sige: Godaften Miami, og velkommen til The-Austin-Show?
”Godaften Miami og hjertelig velkommen til The Austin Show. Der er stadig dejlig solskin over Miami Beach, og vi sidder her på Tobys speedbåd, og fejrer Lilie’s attensårsfødselsdag.”
Typisk. Jeg ruller med øjnene, mens han retter kameraet over imod mig. Jeg smiler, løfter mit halvtomme glas og tager en tår.
”Hva’ så Lilie, hvad har du at sige på din attenårsfødselsdag?” skråler Diana, mens Austin stadig har sit skide kamera rettet imod mig.
”VELKOMMEN TIL MIAMI BIATCH” råber jeg.
Vi griner og skåler. Alting ryger op og ned hele tiden på denne her båd. Det går virkelig stærkt. Nu er vi på vej over mod Star Island, du ved, der hvor alle de kendtes huse ligger. Jeg kigger altid misundeligt over imod det store, gule et med alle palmerne. Der skal jeg bo, når jeg bliver ældre. Jeg skal bor der sammen med Mickael og vores tre børn, vi skal have sammen. Jeffrey, Sam og Amilia. Og Jeffrey og Amilia skal være tvillinger, og have ens bodystockings, bortset fra, at Amilias skal være lyserød, og Jeffreys skal være lyseblå. Ikke fordi jeg allerede har tænkt på den slags eller noget. Jeg tager det som det kommer. Stille og roligt.

Michael tager min hånd i sin, og jeg mærker kærligheden strømme igennem hele min krop. Men det keder mig hurtigt. Lige meget hvor forelsket jeg bliver, vil jeg aldrig blive til nogle af de piger, som bare bliver hjemme, selv på deres fucking attenårsfødselsdag, og sidder og holder i hånd med deres elskede kæreste. Og dropper fester, venner og alt der gode ved ungdommen. Til sidst forlader de aldrig deres hjem, og sidder bare der og bliver fede, fordi deres kæreste bliver ved med at sige nej, når de spørger dem, om de har taget på. Og så når deres kæreste slår op med dem, bliver de sådan nogle sørgelige singlepiger, som sidder alene derhjemme hver aften og spiser Ben & Jerry’s og sørger over deres ulykkelige kærlighedsliv, og de har allerede droppet dating-livet, fordi de alligevel aldrig ville kunne passe ned i nogle af deres gamle cocktail-kjoler. Selvom jeg ved, at det aldrig bliver mig, så skæmmer tanken mig alligevel. Jeg rejser mig op i en fart, forlader Michaels varme greb og sætter mig over til Lis, Jacob og René, som allerede er godt i gang med at hælde shots ned. René er bartender, så han sidder og laver drinks til os. En Sex on the Beach får jeg mig. Uh, min ynglings!
”SKÅÅÅÅÅL” råber vi i kor.
”Skål for Lilie. Vi elsker dig.”
Ja ja, nok pjat. Ned med det. Der ryger flere og flere ned nu, og det begynder at gå hurtigere og hurtigere, da effekten formindskes for hver gang. Så skal jeg dyste mod Toby, som er den ultimative drukmås. Austin overtager rettet imens.
”Okay, klar?”
Og så bliver der kylet shots ned, som gjaldt det liv eller død. Den ene efter den anden. Før jeg ved af det, har jeg tømt otte glas, mens Toby har tømt seks. Sådan! Hvor er jeg vild. Og jeg har det sgu også rimelig vildt, nu jeg tænker over det.
”Skru op for musikken Austin!”
Fifty! Man I feel like money. Man I feel like money. They’re attracted to me. They come around like honey. They come around like honey. Cuz I’m fly like a bee. Man I got ‘em all buzzin’ buzzin’ buzzin’ buzzin’ like da-da-da-da-da-da-da. When I come around ’round ’round they go da-da-da-da-da-da. Yeah it’s going down down down they go da-da-da-da-da-da.
Hvad fanden er det nu den sang hedder? Men hold kæft den er god. Vi sidder alle sammen og skråler med på sangene, som var det første gang, vi hørte dem. Gid man bare kunne stille sig op og danse. Det har jeg virkelig lyst til lige nu. Men det er alt for usikkert. Det går alt for stærkt, og fordi båden hele tiden hopper lidt, når den skal over alle de små bølger, falder man nemt af. Tror jeg. Har jo ikke prøvet det.
Party Rock is in the house tonight. Everybody just have a good time. And we gon’ make you lose your mind. We just wanna see ya – shake that…
Everyday I’m shuffling!

Wuhuuuuu. Efter nogle sange og et hav af drinks har jeg det meget bedre. Bedre end før. Bedre end nogensinde. Promillen bliver højere og højere, og alkohollen, der stiger mig til hovedet. Hold kæft, hvor har jeg lyst til at danse nu. Nu kan jeg altså ikke vente længere. Jeg må op og danse lige nu. Gud, Diana danser. Det ser godt nok sjovt ud. Jeg MÅ også op og danse nu. Lige nu! Op og danse med Diana. Jeg rejser mig op, falder med det samme til siden og Mickael griber mig. Han hvisker ind i mit øre:
”Skat, jeg synes, du skal sætte dig ned nu, og tage det stille og roligt. Du har fået lidt for meget at drikke.”
Hvad fanden ved han om det? Hvad bilder han sig ind? Hvem fanden tror han egentlig han er, at skulle fortælle mig, hvad jeg må, og hvad jeg ikke må? Det skal han i hvert fald ikke. Ikke mig. Jeg er fri. Fri som fuglen. Ingen skal bestemme over mig. INGEN siger jeg dig. Ikke engang min dumme, kedelige kæreste med søde, grønne øjne. Jeg stiller mig op, og begynder at danse. Er du sindssyg, det føles rart! At være ligeglad med, om man ligner en idiot, eller om man måske har fået lidt for meget at drikke, og at man kommer til at sidde med hovedet nede i toilettet hele dagen efter. Det kan være lige meget! For nu er jeg atten år, jeg levet i nuet og er ligeglad med konsekvenserne. Dem kan jeg tænke på, når jeg bliver gammel. Gammel og grå. Endnu en god sang bliver spillet. Den kender jeg i hvert fald godt!

I’ve been watching you. You’ve been hurting too. You give all your love. Nothing left to show.
Jeg tager en uåbnet champagneflaske i hånden og rækker den i vejret. Tager champagnesabelen med mig.
I have been there too. Alone in my despair. Watching life go by. No one who to share.
Stiller mig op på fordækket af båden. Går længere og længere ud. Ud mod spidsen af båden. Det er dumt det her Lilie, det er dumt af dig.
Boy you got it bad. But I got something good. I will treat you good in every way yeah.
Stop nu. Stop nu, Lilie forhelvede! Gå væk fra den kant. GÅ VÆK FRA DEN KANT! Åh gud jeg er lige ved at falde.
You will never feel alone. My touch is such a rush. It over flows.
”Lilie, kom tilbage. Kom tilbage, gå væk fra kanten.”
De bliver ved med at råbe det. Gå væk fra kanten, gå nu væk fra kanten! Det er jo også det, jeg prøver at sige til mig selv. Men det er som om, min hjerne tænker det, men alligevel vil min krop ikke reagere.
I will give to you the love you seek and more. So what are you waiting for? I will give to you the love you seek and more.
Jeg når lige at skære halsen af champagneflasken, så al brugsen flyder udover, række den i vejret og skåle med mig selv, inden en lille bølge kommer mod båden og tipper mig overbords.

”LILIE! LILIE!”
”Åh gud! Stop den! Vend om! Gør noget!”
Der bliver råbt og skreget på kryds og tværs i båden, mens jeg ligger desperat nede i vandet. Vandet er virkelig koldere herude end ved stranden. Eller også føles det bare sådan, når man desperat bliver grebet af panik og angst nede i vandet, når man er faldet af båden. Det ligner, de nærmest er kommet op at slås i båden. Lis står fuldstændig grebet af panik, to andre, som jeg ikke kan se, hvem er, er nærmest gået i chok. Michael skal lige til at hoppe ned i vandet efter mig, mens oppe ved dækket er der tre, der står og slås om rettet og står og drejer det til højre og venstre og alle vegne. Jeg mærker mine fødder pludselig bare søger ned mod bunden. Det er som om, jeg bliver trukket, som var jeg en magnet, der blev suget ned mod jordens kerne. Får jeg et krampeanfald nu? Gud, er det en haj? Åh gud, der er nok en stor fed haj, som vil flænse mig i titusinder af stykker. I nogle sekunder, som føles som en evighed, ligger jeg bare der, med hovedet lige under overfladen. Mickaels stemme kommer frem inde i mit hoved. Han råber på mig, og jeg ser hans ansigt foran mig, for et kort sekund. Som om han er sammen med mig, nede under vandet. Sekundet efter er han væk, og jeg skynder mig at kæmpe mig op til overfladen. En hurtig rus kommer ind over mig. En blanding af frygt, men også lettelse. Jeg er okay. Jeg er faldet af båden, men jeg er uskadt. Jeg kigger mig rundt, og råber efter de andre. Jeg pruster og hoster efter luft.  Jeg kan stadig slet ikke holde ro i mig selv. Jeg er midt ude i – når nej, heldigvis var vi sejlet over mod havnen – men det betyder jo stadig, at der kan komme et stort skib forbi, uden at se lille mig. Lille mig, som er fanget herude i det store hav. Åh gud. Hvad gør jeg? HVAD GØR JEG?! Jeg bruger det sidste, jeg har tilbage i min stemme til at råbe: ”Jeg er okay! Venner, jeg er okay. Jeg er i live. Hvor er i?”
Jeg kigger mig forvirret rundt, mens jeg træder vande.

Jeg glemmer alt om mig selv og min situation for et øjeblik, da jeg får øje på Tobys speedbåd. Tobys tomme speedbåd, som ligger oppe i en have på Star Island. Den er blevet delt i to af et kæmpe træ, som må være væltet ned i den. Ved bredden ligger der, hvad der ligner resterne fra en ødelagt badebro, og nede ved vandoverfladen ligger tre livløse mennesker.

Speedbådsulykke ved Star Island, Miami - Syv mennesker omkom
I går klokken 19:24 får Miami’s ambulance folk melding om en bådulykke ved Star Island. Carmen Electras gartner står ude i haven, da han overvåger en speedbåd i meget høj fart, som styrter direkte mod øen.
”Menneskerne om bord så ud til at sloges om styringen på båden, og pludselig da de kigger op, får de øje på det hus, de er ved at sejle hen imod. Men det var for sent at stoppe eller vende rundt. Med måske 200 km i timen støder denne speedbåd først ind i den lange, store badebro. Det er her de fleste på båden enten falder af eller bliver hårdt kvæstede. Den fortsætter op i haven, river hegnet ned, og fortsætter måske 10 meter op, indtil den støder på det kæmpe store plantetræ. På grund af sammenstødet, vælter det 13 meter høje træ ned i speedbåden, og flækker den over i to.” – siger gartneren, som var det eneste vidne under denne meget tragiske ulykke.
De syv unge mennesker er ikke blevet identificerede endnu. Én blev fundet meget hårdt kvæstet omkring seks meter oppe i haven, og fem blev kvæstede af badebroen, de først stødte ind i, og blev fundet livløse nede i vandet.
Denne Speedbåd står under navnet Toby Hartson, født 16/3 1993. Bekendte af denne unge mand må meget gerne henvende sig til Miami PD efterforskning.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...