Medaljonen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Igang
Denne her historie har jeg vundet en konkurrence for. Der deltog omkring 400 deltagere, og jeg vandt et års forbrug af bøger og et forfatter besøg i min klasse. Det er noget af det vildeste jeg nogensinde hr oplevet.

Mille får en medaljon i sin julesok juleaftensdag. Men det er ikke en hel almindelig medaljon. Hun kan ønske med den, men huske på en ting: 'Ønsk med omhu.'

8Likes
3Kommentarer
589Visninger
AA

2. Juleaften

Gæsterne var kommet. Mor havde lige spurgt, om jeg gik i kælderen efter karameller. Medaljonen dunkede mod mit bryst, da jeg gik ned af trappen. Kunne jeg mon åbne medaljonen? Det kunne jeg!!! Pludselig stod der en lille mand med rød hue foran mig.                                                                                                                                   

”Hvem er du?”, spurgte jeg nysgerrig.                                                                                            

”Jeg er nissen Julimus. Medaljonen er magisk, du kan ønske og få alt med sådan en. Men pas på, ønsk med omhu!”, sagde Julimus, og så var han væk. Vildt. En vaskeægte nisse og min medaljon var magisk. Jeg ville straks prøve den.                                                                                                                                          

”Mille, hvor gjorde du af karamellerne?”, spurgte mor. Jeg lukkede øjnene, knugede medaljonen i hænderne. Jeg forstilede mig en pose karameller.                                                                     

”Hvordan gjorde du det?”, spurgte Signe begejstret. ”Mor! Mille kan trylle!” Jeg kiggede ivrigt ned på gulvet. Og der foran mine fødder lå en pose karameller. Jeg måbede.                                                                                                                

Det var sejt, jeg ønskede mig et større juletræ med pænere pynt og flere pakker med mit navn på.  Men hver gang jeg ønskede, kom der en konsekvens. Konsekvenserne blev større, jo mere jeg ønskede. En vase væltede, mors nye kjole blev revet i stykker, og Signes Barbie-dukke mistede et ben. Alle var forvirrede. Da jeg ønskede mig et nyt armbånd, væltede juletræet. Nu kunne vi ikke danse om det. Signe begyndte at græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...