the big dating show

18 årige Kathrine johnson deltger i Det Store Datingshow hvor hun møder 19 årige Niall Horan. en af Nialls bedste venner er en gammel barndomsven som Kathrine tidligere, har prøvet at finde, men måtte opgive. uventede følelser opstår og Kathrine opdager, at personalet på hotellet, ikke er lige så venlige efter fyraften som de er om dagen. Specielt en som også er en gammel barndoms-bekendt, men som ikke lige klinger så godt med ordet 'ven' ifølge kathrine. da den ene uge næsten er gået bliver deres ferie lorlænget af et telefonopkald fra Modest! en hemmelig beundre der absoulut vil kathrine alt andet end godt, har besluttet sig for at forfølge hende overalt - dog uden at hun kan se ham. der bliver taget chancer og store valg men mon nu det er de rigtige? mine damer og herre, velkommen til: The Big Dating Show!

1Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

1. The Big Dating Show

”godt! i har 20 minutter inden vi er på! 20 minutter folkens!” råbte ham manden ’hvad nu end han hedder’. Jeg er en pige på 18 år, mit navn er Kathrine Johnson og jeg er single. Okay hvorfor i skulle vide det ved jeg ikke men det er nok godt at vide, eftersom jeg er med i et program for kendte - ’det store datingshow’ hedder det vidst nok og eftersom mit manegement - mine forældre - syntes, at det ville give mig flere ’fans’ at være med i dette show, deltog jeg.

Jeg burde nok lige fortælle jer, at jeg er berømt for mit arbejde som model. Det var et job min, ih og åh så perfekte far og mor, havde skaffet mig. jeg lægger også videoer ud på Youtube hvor jeg laver covers af forskellige sange og så har jeg, efter jeg startede på det, fået en hel masse followers på twitter. Mine forældre ved ikke at jeg synger og hvis de gjorde ville de sikkert sige, at det var spild af tid. hvis det ikke er gået op for jer endnu, så kan jeg ikke fordrage mine forældre. Deres falske smil, deres løgne og deres ’forhold’ til medierne. Alt og alle der var i nærheden af dem skulle være perfekte og professionelle, hvis ikke, så blev der holdt afstand til dem, hvilket også gjaldt for mig. så den eneste ven jeg havde, var Caroline – min bedste veninde.

En lyd kom fra min mobil hvilket trak mig ud af min indre rablen. Jeg sukkede kort inden jeg tog mobilen i min hånd og låste den op. Det var en sms – fra Caroline.

Mine øjne kørte hen over skærmen og opfangede hurtigt ordene. Hun havde spurgt om jeg ville med til fest et sted i næste uge. Hun havde vidst ikke hørt efter da jeg havde fortalt hende om dette show hvor man skulle finde ud af hvilken fyr man ville have med til LA i en uge. Det var ligesom at have tre blinddates og så havde jeg ikke lige hørt resten men efter man der kun en tilbage, som så skulle med til LA. Man måtte hverken se dem eller høre deres navne.

Jeg lod hurtig mine fingre glide hen over skærmen og danne en sms #søde skat, jeg skal til LA med en eller anden tumpe i hele næste uge <3# jeg smilede automatisk ved tanken om hende. Jeg ville ønske, at hun kunne komme med. Vi kunne tage til fester, tage ud at shoppe og ligge på stranden. Men nej. Ingen venner blev der sagt. Irriterende regler. Jeg havde jo ikke levet af andet end regler hele mit liv! Men hvad hvis nu, at hun tilfældigvis boede på det samme hotel i den samme uge? Det kunne de jo ikke sige noget til. Jeg skulle lige til at sende endnu en sms med min ide i, da der var en der prikkede mig på skulderen.

”Kathrine?” hendes stemme var lys og jeg tror nok, at det var hende værten. Jeg vendte mig rundt så jeg kunne se hende og nikkede så.

”kom, så skal jeg vise dig hvor du skal være.” sagde hun og smilede et smil der var næsten lige så falsk som hendes overdrevet lange øjenvipper. Jeg rejste mig op og gik efter hende. Hun vendte sig om og kiggede på mig med et lille smil.

”så, hvad er du berømt for?” spurgte hun stadig med et lille smil. Det så faktisk ikke særlig falsk ud længere men.. who cares?

Altså nu er jeg ikke vild med al den her opmærksomhed, i ved, det der med, at når man foretager sig noget, går i biografen, er på stranden eller simpelthen bare er nede at handle, eksploderer twitter med alle mulige billeder og kommentarer såsom: #OMG Kathrine Johnson er nede på stranden!!!# eller noget. men altså helt ærligt, læser kvindemennesket ikke blade? Eller bruger Youtube?

”jeg er model.” svarede jeg kort og trådte ind af den dør, hun lige havde åbnet for mig. jeg ville ikke sige at jeg var ’berømt’ for mine videoer på youtube, men det var heller ikke fordi jeg ikke blev genkendt når jeg gik ned af gaden.

Det var faktisk ret hyggeligt inde i det lille rum, der var et køleskab, en sofa, et tv og noget der lignede et køkken. Der var alt hvad jeg behøvede medmindre køleskabet var tomt, Så ville jeg nok blive ret så skuffet.

”når du skal på skal du gå ud igennem den dør derovre.” sagde hun og pegede på en dør i den anden ende af værelset. Jeg kiggede derover og nikkede så.

”der vi stå en på den anden side og tage imod dig og vise dig hvor du skal gå hen.” sagde hun og smilede igen hendes falske smil. Jeg kunne ikke klare falske mennesker. DE var virkelig de værste! Jeg havde hele livet levet omkring falske mennesker. Mine forældre, mine såkaldte venner og i det hele taget bare folk der havde noget at gøre med mine forældre.

Jeg gik hen til køleskabet, åbnede lågen og blev næsten lykkelig da jeg så en masse cola. Et kæmpesmil gled over mit ansigt og Jeg var lige ved at hvine og klappe i mine små hænder da jeg huskede på hvor jeg var henne. Mit smil stivnede lidt men da jeg så en pose chips på sofabordet sukkede jeg bare tilfredst og smed mig i sofaen med en dåse.

Jeg tændte for fjernsynet og Zappede lidt rundt mellem kanalerne. Da Thevoice fangede min opmærksomhed, trak jeg ligegyldigt på skuldrene for mig selv og lagde derefter remoten tilbage på sofa bordet.

Min mobil vibrerede hvilket fik mig til at spjætte. Den ringede. Jeg stillede min dåse på bordet og stak min hånd i lommen for at fiske min mobil op. Jeg kiggede kort på displayet hvilket bekræftede min teori om, at det var Caroline.

”Hey girl!” sagde jeg hurtigt da jeg havde sat mobilen op til øret. Jeg kunne høre hende fnise i den anden ende hvilket fik mig til at smile.

”hvad mener du med, om jeg vil med til LA?” som sædvanlig forstod hun ikke en hentydning men det var ikke fordi jeg havde noget imod det, faktisk grinede jeg engang så meget af hendes ’dumhed’, at det cola jeg havde i munden, væltede ud af både næse og mund. Ja, lidt ulækkert. Jeg ved det.

”altså, man må jo ikke have venner med til LA, hvilket er røv surt.” det sidste var egentlig mest til mig selv men jeg tror hun hørte det alligevel. Der kom intet rigtigt svar fra hende, kun en lyd der godt kunne lyde som ’mmh’, så jeg fortsatte.

”men hvad hvis ens bedste veninde tilfældigvis havde booket et værelse tilfældigvis på præcis det samme hotel, tilfældigvis på samme tidspunkt?” sagde jeg langsomt og lagde tryk på alle de gange jeg sagde tilfældigvis. Men med den dårlige koncentrationsevne hun havde, nåede hun ikke engang at svare før hun pludselig udbrød;

”uh! Skru op kat! Den sang er mega god!” uden tøven greb jeg ud efter remoten og skruede op. En sang jeg mindedes at have hørt før fyldte mine ører. Og så selvfølgelig også Carolines stemme der sang med. Jeg tog min dåse i hånden, åbnede den og satte den op til munden. Den dejlige smag fyldte min mund men da jeg så en krølhåret fyr på skærmen, danse rundt, spyttede jeg det hele ud over min hvide skjorte. Jeg havde set ham før! Jeg vidste ikke hvor eller hvornår jeg vidste bare, at jeg havde set ham!

En lyd der godt kunne minde om fuck slap ud over mine læber og i en hurtig bevægelse, havde jeg rejst mig op og – næsten – smidt cola dåsen tilbage på sofa bordet.

En banken lød på døren så jeg skyndte mig at slukke for tv’et imens jeg gik over mod døren. Da jeg trak ned i håndtaget afsluttede jeg hurtigt Carolines og min samtale med et ’vi snakkes ved’.

Jeg svingede døren op og en kvinde kom til syne. Hun var sikkert midt i 20’erne da hun hverken havde rynker eller gammeldame-stil. Hun smilede kort til mig inden hun kiggede ned på min skjorte.

”har du brug for hjælp?” spurgte hun fraværende uden at fjerne sit blik fra cola pletten. Jeg nikkede kort inden hun trådte ind i rummet. Jeg lukkede døren efter hende og kiggede hende afventende i øjnene. Hun gjorde tegn til at følge med så det gjorde jeg.

Vi gik ud af det lille ’venteværelse’ og ned af en lang gang hvorefter vi gik ind i et andet ’venteværelse’, dog fyldt med tøj. En lille indre uro bredte sig. Skulle jeg nu af med mit tøj? Ikke fordi jeg var bange for at vise min krop men fordi jeg brugte seks timer i går – med hjælp fra Caroline – til at sætte mit tøj sammen på den perfekte måde.

Jeg vågnede først fra mine tanker da en hvid skjorte – magen til min – blev viftet foran mit ansigt. Jeg blinkede et par gange med øjnene inden jeg langsomt tog imod den og lagde den på en stol ved siden af mig.

Jeg trak min skjorte over hovedet for herefter at tage den anden på. Ja, jeg skiftede bare foran hende damen. Jeg var – som sagt – ikke bange for at vise min krop og desuden var det jo det samme som at have bikini på.

Jeg smilede taknemligt til hende inden jeg smuttede tilbage til mit eget rum igen. Jeg tog hurtigt min mobil i hånden og gik hen til manden der stod i døren og ventede på mig. Jeg kunne mærke nervøsiteten stige og mine håndflader blive svedige. Det skulle bare overstås.

 

***

 

Nu sad jeg her, i stolen, og lige om lidt - det vil sige om 5 minutter - skulle vi på, live. mine håndflader var svedige, mine vejertrækninger var hurtige og hvis det ikke er gået op for jer endnu, så var jeg virkelig nervøs! Hvorfor, vidste jeg ikke. Jeg plejede at have en hel masse selvtillid og jeg plejede ikke at være bange for at snakke med folk, men nu? Jeg kunne ikke engang sige ’mmh’. I det hele taget plejede jeg bare ikke at være nervøs så det var meget underlig lige nu.

”er du okay?” en lys mandestemme trængte ind igennem min mur og fik mig til at spjætte i stolen. Et svagt grin slap ud mellem hans læber hvorefter han beroligende lagde en hånd på mit knæ.

”Hey, du skal ikke være nervøs. Du behøver ikke at være sammen med ham hele ugen. Du skal bare være sammen med ham på vej derhen og tilbage igen.” sagde han, trak ligegyldigt på skuldrene og smilede svagt til mig. Jeg lod et lille grin undslippe mine læber og kunne straks mærke en lettet følelse skylle ind over mig. Det var rart at der var nogen til at lette stemningen.

”jeg ved ikke hvorfor jeg er nervøs. Selvfølgelig, hvis mine forældre så det her program så ville de…” jeg gik i stå og lavede store øjne. Mit blik fandt hurtigt gulvet og straks begyndte jeg at bide mig i læben. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at han trådte et skridt tættere på mig.

”hvad? Så ville de hvad?” spurgte han roligt og lagde en hånd på min skulder. Straks fik jeg lysten til at fortælle ham hvad der skete inde i mit hoved men et enkelt spørgsmål forhindrede mig i det; hvorfor interesserede det ham overhovedet?

Som havde han læst mine tanker, slap han min skulder og trådte et skridt væk fra mig.

”undskyld, det var måske lidt underligt.” sagde han og vendte sig rundt. Han nåede kun at træde et skridt væk fra mig inden jeg – uden at tænke – havde rejst mig og havde grebet fat i hans håndled. Han vendte sig rundt og kiggede overrasket på mig. Egentlig var jeg også selv lidt overrasket men jeg måtte vide hvad der var med ham. Ikke at der var noget galt med ham men han virkede bare anderledes, forstående.

Jeg tog en dyb indånding inden jeg begyndte at fortælle ham om mine problemer. Ham lyttede rigtig meget og jeg nåede ikke engang at fortælle ham det sidste da en anden mand – sikkert en kameramand – afsluttede vores samtale ved at bede mig om at gøre mig klar.

 

***

 

Showet var næsten slut og der var kun to drenge tilbage. Bejler A – som de blev kaldt; A, B og C – havde en dyb stemme og humor. Hvad jeg havde fundet ud af indtil videre var, at han havde brunt hår og brune øjne. han elskede dyr, mest hunde og så havde han en vane med altid at sige agtigt, hvilket allerede nu, gav mig totalt spasmer. Bejler B vil jeg ikke engang tale om. Han var så – undskyld mit sprog – røv kedelig at han var den jeg, uden tøven, stemte hjem som den første. Bejler C havde sådan en lidt lys stemme med en irsk accent hvilket jeg fandt en smule tiltrækkende. Hvad jeg havde fundet ud af om ham var, at han var fra Irland – duh, sjovt nok Einstein – og at han kunne synge. Jeg havde også fundet ud af at han havde lyst hår og blå øjne. hvis jeg skulle være ærlig så måtte jeg sige at jeg mest havde spurgte ind til bejler C, da jeg for det første ikke gad høre på ham den anden og for det andet, så syntes jeg, at den irske accent beroligede mig og det kunne jeg godt lide.

”så nu er det tid til, at du, Kathrine, skal stemme en ud og hermed vælge hvem du skal have med til LA i en uge.” sagde hende værten og trak mig ud af min lille boble af mig-hed. Publikum klappede og hujede og var ellevilde.

Jeg lod som om jeg tænkte et lille stykke tid inden jeg åbnede munden;

”jeg tror jeg vælger at tage bejler C med til LA.” sagde jeg og smilede. Noget musik begyndte og den væg der skilte os ad, begyndte at køre ind i væggen. En lyshåret dreng kom til syne. Han så faktisk ret godt ud, han havde en rød polo på, et par beige farvede bukser og så var hans hår sat op med voks. Et stort smil var klistret på hans ansigt hvilket fik mig til også at smile. Han gik hen imod mig hvilket fik mig til at tage nogle få skridt hen imod ham. Han lukkede sine arme om mig og hans parfume fyldte mine næsebor hvilket næsten fik mine ben til at knække under mig. Den virkning havde mande parfume altid på mig, hvilket var sært. Vi vendte os om mod kameraet og smilede indtil en eller anden mand råbte tak.

Jeg åndede lettet ud og begyndte at gå ned mod det lille værelse. Jeg hånd greb om mit håndled hvilket fik mit til at stoppe op og vende mig rundt. Jeg ville egentlig have troet, at det var han manden fra før men det var det ikke. Det var ham jeg skulle have med til LA.

Jeg kiggede lidt overrasket på ham hvilket fik ham til at smile svagt. Han rakte hånden frem imod mig og smilede stort.

”jeg hedder Niall.” sagde han kort. Jeg nikkede kort og smilede så tilbage til ham.

”jeg hedder Katrine men alle kalder mig kat.” det sidste skulle egentlig bare have været inde i mit hoved men det var en vane hver gang jeg mødte nye mennesker.

Jeg kunne mærke en varme skude op i mine kinder og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg rødmede men han så ikke ud til at lægge mærke til det.

”nu hvor vi skal tilbringe en hel uge sammen så er der nogle drenge som du skal hilse på. De skal også med selvom det ikke er tilladt.” sagde han og blinkede til mig med det ene øje før han fortsatte.

”så jeg tænkte at du måske gerne ville møde dem.” sagde han og smilede stort. Et lille fnis slap ud imellem mine læber inden jeg nikkede. De drenge måtte godt nok betyde meget for ham!

Han trak mig hen imod et lille rum hvor der var en stjerne på døren. Hvorfor den sad der eller hvorfor der ikke var en på min dør, vidste jeg ikke. han åbnede døren og holdte den for mig – gentleman hva? Jeg smilede stort til ham inden jeg trådt ind af døren.

Allerede nu kunne jeg godt lide ham og det eneste jeg vidste om ham var, at han hed Niall og at han var berømt. For hvad vidste jeg ikke. Det måtte jeg finde ud af!

”drenge det her er..” ”Kathrine?” en anden stemme afbrød Niall og først der fandt jeg ud af, at der stod fire drenge foran mig.

Jeg kiggede op i retning af stemmen der havde afbrudt Niall. Hvordan kendte personen mit navn? Vent! Dumt spørgsmål, eller hvad?

Mine øjne fangede et par grønne der stirrede forvirret ind i mine og pludselig fik jeg sommerfugle i maven. De øjne var ikke til at tage fejl af!

Jeg undersøgte ansigtet og kunne mærke et ’stød’ i maven men ikke på den dårlige måde.

De øjne, de læber, de ansigtstræk. Det kunne kun være en person.

”Harry?”

 

hejsa!!

ehm... hvordan skal jeg sige det..? Den første movella jeg lavede fik en ret dårlig start og hvis jeg skal være ærlig - hvilket jeg skal - så hang den på en måde ikke rigtig sammen. jeg syntes kun at kapitel ni var sådan nogenlunde okay og det er ikke godt nok! så derfor har jeg besluttet mig for at arbejde på denne her. jeg syntes også at den er bedre skrevet end den anden og så har jeg hele handlingen inde i mit hoved...  hæhæ :D i må gerne like hvis i kan lide den og smide en kommentar med hvad i syntes hvis ikke det er lidt svært at bedømme i første kapitel..... who cares! :D

undskyld for evt. fejl! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...