the big dating show

18 årige Kathrine johnson deltger i Det Store Datingshow hvor hun møder 19 årige Niall Horan. en af Nialls bedste venner er en gammel barndomsven som Kathrine tidligere, har prøvet at finde, men måtte opgive. uventede følelser opstår og Kathrine opdager, at personalet på hotellet, ikke er lige så venlige efter fyraften som de er om dagen. Specielt en som også er en gammel barndoms-bekendt, men som ikke lige klinger så godt med ordet 'ven' ifølge kathrine. da den ene uge næsten er gået bliver deres ferie lorlænget af et telefonopkald fra Modest! en hemmelig beundre der absoulut vil kathrine alt andet end godt, har besluttet sig for at forfølge hende overalt - dog uden at hun kan se ham. der bliver taget chancer og store valg men mon nu det er de rigtige? mine damer og herre, velkommen til: The Big Dating Show!

1Likes
0Kommentarer
327Visninger
AA

2. get to know eachother and meeting unexpected people

Jeg sad igen og græd, op ad væggen, nede i gangen. Det var anden gang på en uge at en af drengene fra klassen nedgjorde mig med min bøjle. Jeg var så træt af det. Det var ikke fordi der ikke var nogen der nedgjorde mig før jeg fik bøjle men det var bare som om at det kun var blevet værre. Selv min lærer prøvede på, ikke at grine af mig når der blev fyret en vits af.

Jeg sad i mine egne tanker da der var en der rømmede sig hvorefter en hånd blev lagt på min skulder. Jeg kiggede op og så lige ind i et par grønne øjne. en dreng stod og kiggede på mig med et lille smil men da han så, at jeg græd, forsvandt hans smil hurtigt. Han kiggede omsorgsfuldt på mig inden han satte sig ned ved siden af mig.

”hvad er der galt?” han drejede sit hoved hen imod mig. Hvorfor gad han overhoved høre på mig? Jeg var grim med min bøjle. Jeg kunne ikke smile uden at føle mig som om jeg var verdens grimmeste menneske på jorden fordi alle folk gloede på mig. jeg forsøgte altid at tale mindst muligt da jeg havde svært ved at udtale ordene ’ordenligt’ pga. min bøjle.

Jeg rystede på hovedet hvilket fik ham til at sukke. Jeg kiggede forvirret på ham. Jeg havde jo bare ikke lyst til at snakke da han jo så bare ville grine ad mig. Hvad var problemet i det? Udover at han ville grine ad mig?

”jeg ved godt at du har bøjle på og jeg har ikke tænkt mig at grine ad dig.” sagde han og smilede skævt til mig. et lille håb voksede inde i mig da jeg kom i tanker om, at det var det samme som drengene fra min klasse sagde. Jeg kiggede ned på mine hænder og lod tårerne få frit løb igen.

”jeg mener det. De drenge er nogle idioter der ikke ved hvad skønhed er. Jeg mener, de siger, at jeg er grim.” sagde i et anklagende useriøst toneleje og pegede på sig selv. Jeg lod et lille grin slippe ud mellem mine læber og kiggede op på ham. Et lille smil var placeret på hans læber og før jeg vidste af det havde han trukket mig ind i et akavet kram. Akavet fordi vi sad ned.

Han rejste sig op og rakte hånden ned til mig. Jeg tog imod hans hånd og lod ham trække mig op i en hurtig bevægelse. Han slap min hånd kun for herefter at række den frem mod mig igen.

”jeg hedder Harry.” sagde han hurtigt og smilede stolt. Et lille fnis slap ud mellem mine læber inden jeg tog hans hånd og rystede den lidt.

”jeg hedder Kathrine.” et ægte smil poppede frem på mine læber hvilket kun fik mig til at smile endnu større. Det var så lang tid siden jeg nogensinde havde smilet et ægte smil, at det gav mig en lyst til at omfavne Harry.

”jamen det er da en glæde at møde den frk. Kathrine.” sagde Harry på en sjov formel måde hvorefter han trådte et skridt tilbage, tog min hånd og kyssede den. Et kæmpegrin kæmpede sig vej op og jeg prøvede så godt jeg kunne, at holde det nede men det gik ikke særlig godt og pludselig stod vi begge og skraldgrinede. Harry lagde pludselig sin arm om mig hvorefter vi gik ned mod et lille stueagtigt rum. Allerede nu, havde han gjort mit liv meget bedre.

 

***

”Kathrine!” ne.. na.. - hvad han nu end hed, vi kalder ham Blondie - stemme trængte igennem mine tanker og bragte mig tilbage til nutiden. Et højt snøft lød og efter lidt tid hvor jeg havde kigget rundt og prøvet at finde ud af, hvem der græd, fandt jeg ud af, at det var mig der græd. Alle minderne, følelserne og alle mine problemer fra den tid strømmede igennem mig og det kom heldigvis ikke ud som et vredesudbrud. Uheldigvis kom det ud som tårer og det var ikke kun foran Blondie men også foran Harry – ikke fordi han ikke havde set mig græde før men.. – og de andre drenge.

”hvad sker der?” Harrys stemme lød pludselig tæt på og lidt efter kunne jeg mærke et par arme omkring mig. Harrys parfume fyldte min næse og gjorde mine ben svære at stå på – ligesom Blondies.

”flashback..” var det eneste jeg kunne få ud mellem mine læber som en svag hvisken. Jeg svang mine arme om Harry og hørte ham mumle et eller andet til drengene men hvad, hørte jeg ikke.

Harry trak mig med en til en sofa og fik mig ned at sidde. Derefter satte han sig selv ned ved siden af mig. Han strøg mig over håret for herefter at trække mig ind i et varmt kram. Han tyssede stille på mig og alt tydede på, at han godt vidste hvilket flashback jeg havde haft. Selvom jeg sad og græd og alle mine gamle lidelser fra da jeg var 10 fløj igennem mig, kunne jeg ikke lede være med at smile. Jeg havde endelig fundet min soul mate igen.

”hvad smiler du af?” Harrys stemme lød lige ud for mit øre hvilket fik mig til at smile større.

”jeg har ledt efter dig så længe! Men du har været som sunket i jorden siden vi gik ud af niende. Hvem skulle have troet at Blondie, den fyr jeg skal have med til LA i e..” ”det er Niall.” en stemme henne fra døren afbrød mig hvilket fik mig til at vendte mig hurtig rundt. Blondie stod i døren med et lille smil placeret på hans læber.

”vi skal til at af sted, er i klar?” han gik hen imod os. Vi havde allerede pakket da det ligesom var en del af programmet det med, at man tog af sted lige efter man havde fundet fyren eller kvinden.

Jeg nikkede og rejste mig fra sofaen og gik hen imod Blondie. Han smilede til mig og lavede en gestus mod døren som tegn til, at jeg skulle gå først. Lidt gentleman har man vel lov at være ik?

Blondie viste mig vejen ud til deres limousine som for resten var enormt stor. Jeg satte mig ind til de andre plus Harry der også var kommet til. De andre drenge spurgte om jeg var okay hvilket jeg selvfølgelig var. selvom min fortid stadig gnavede i mig var jeg nødt til at komme videre i livet. Jeg var for ung til at dø indeni pga. min fortid.

 

***

 

Efter lang tids køretur kom vi endelig til lufthavnen. Vi var lige ved, ikke at nu flyet fordi Blondie skulle have mad hvilket jeg grinede utrolig meget af. Nu sad vi i flyet og snakkede. Jeg sad mellem Harry og Blondie og jeg tror efterhånden, at hele flyet havde fået autografer så nu kunne vi endelig snakke uden afbrydelser hvilket jeg var glad for da jeg gerne ville lære dem at kende.

De andre drenge – som jeg underligt nok ikke havde fået navnet på – sad på de tre sæder på rækken ved siden af os hvis det gav mening.

”Kathrine?” Blondies stemme trængte ind i mit sind og vakte mig til live igen, agtigt. Jeg kiggede hurtigt over på ham og så, at han sad og smågrinede af mig. mit ansigtsudtryk ændrede sig til et ’surt’ et hvilket kun fik ham til at grine højere ad mig.

”vil du ikke starte med at fortælle om dig selv?” han sendte mig et tandpasta smil og der gik det så op for mig, at han havde bøjle. Den klædte ham egentlig meget godt. Jeg smilede lidt over mine tanker da jeg kom i tanker om, at han havde sagt noget til mig.

”jo, ehm…” startede jeg ud og kiggede hurtigt over på Harry inden jeg atter vendte blikket mod Blondie igen.

”hvad vil i vide?” jeg bed mig lidt i læben og satte mig ordenligt op i sædet. Jeg hørte Harry grine kort hvilket fik mig til at smile. Life saver!

”tjoh.. du kunne jo starte med det grundlæggende?” sagde Harry og smilede til mig. Jeg nikkede kort inden jeg tog en dyb indånding.

”mine forældre er stinkende rige og er ejere af et eller andet model bureau som jeg ikke kender navnet på. Siden jeg var lille er jeg blevet mobbet og holdt udenfor pga. mine tænder. Da jeg senere fik bøjle blev det værre og selv mine lærer grinede af mig. det var en svær tid og det var så der Harry kom ind i billedet..” jeg kiggede hurtigt over på Harry inden jeg begyndte igen.

”han hjalp mig gennem det hele og jeg er ham evig taknemlig.” sagde jeg og smilede til Harry. han smilede tilbage til mig og selvom han næsten er en anden person nu, så havde jeg savnet ham utrolig meget.

”senere, da jeg ville have et arbejde, skaffede mine forældre mig mit nuværende arbejde som model. udover det, så lægger jeg også videoer ud på Youtube hvor jeg synger, det ved mine forældre ikke, så ja, jeg har sådan set ligeud sagt løjet overfor dem.”

 

***

 

Vi sad og snakkede hele turen igennem og glemte næsten helt at vi sad i et fly. Jeg fik lært en hel masse ting om Harry og Blondie hvilket jeg var glad for. Blondie fortalte mig, at han nu, efter at have lært mig at kende, havde fået et helt andet indtryk af mig og jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle tage det som et kompliment. Men det var meget hyggeligt.

Vi sad nu i en limousine på vej til det hotel vi skulle sove på. Jeg var virkelig træt og jeg havde egentlig bare lyst til at sove.  Så det gjorde jeg.

Langsomt lænede jeg mig over til, hvem der nu end sad ved siden af mig, lagde mit hoved på hans skulder. Hans parfume fyldte min næse og lige inden jeg gled ind i en lang dyb søvn kunne jeg høre en af de andre drenge sammenligne mig men en der hed Zayn. Jeg kunne mærke hans skulder ryste lidt hvilket fik mig til at smile eftersom han sikket grinede.

 

***

 

Jeg vågnede op i et lyst værelse. Jeg satte mig med et sæt op, og kiggede rundt. Hvor var jeg? Noget bevægede sig ved siden af mig hvilket fik mit hjerte op i halsen på mig. jeg kiggede ned ved siden af mig hvor Blondie lå og kiggede på mig. Han smilede til mig hvilket fik mig til at ånde lettet op og lægge mig tilbage ned på puden. Jeg vendte mig rundt i sengen så jeg lå med front mod Blondie.

”godmorgen Blondie.” sagde jeg stille. Hans latter fyldte pludselig hele rummet hvilket af en eller anden grund også fik mig til at grine – dog ikke så højt! Hvad han grinede af vidste jeg ikke men jeg spurgte ikke ind til det.

”godmorgen.” svarede han, da han havde grinet færdig. Han smilede stort til mig inden han rejste sig op. Han var iført et par grå jogging busker og intet andet. Ingen t-shirt – intet. I ved godt hvor jeg vil hen, ikke? Nej? Nå men så skal jeg fortæller jer det. den drengs mave… WOW! Og andet kan jeg ikke sige for så vil det desværre komme ud som ord og det kunne vi ikke have!

Jeg rejste mig selv op og opdagede, at jeg havde nattøj på. Jeg havde da ikke skiftet havde jeg? Jeg havde heldig vis pakket mit yndlings nattøj som bestod af en hvid T-shirt med Scoopy på og et par lange natbukser. Jeg elskede det!

Jeg tog mine ande-sutsko på og tøffede ud af døren. Jeg kunne høre stemmer fra et sted – sikkert køkkenet – så jeg tøffede derhen og trådte ind ad døren. Og der blev helt stille. Alle drengene kiggede på mig hvilket fik mig til at føle mig akavet. Jeg kløede mig stille på armen og besluttede mig så for at bryde stilheden.

”NÅ!” sagde jeg højt hvilket fik en dreng med brunt hår og blå/grå øjne, til at grine. Jeg smilede lidt inden jeg satte mig på en stol ved side af Blondie. Han smilede stort til mig og rettede så blikket mod sin mad igen.

”jeg nåede aldrig rigtig at få jeres navne i går da jeg jo..” jeg stoppede mig selv da minderne fra i går kom tilbage. Jeg rystede dem hurtigt af mig og kiggede hen på Harry som sad og smilede til mig. Jeg smilede svagt tilbage til ham.

”jeg hedder Liam.” svarede en fyr med brune øjne og karseklippet hår. Han smilede stort til mig hvilket fik mig til automatisk at smile. de andre drenge præsenterede sig også og jeg fandt ud af, at ham jeg havde sovet op af i bilen var Zayn og, at ham der havde grinet at mit udbrud hed Louis.

Harry rakte en kurv hen til mig der var fyldt med brød. Jeg tog imod den, tog en bolle på min tallerken og begyndte at smøre smør på. Vi snakkede alle sammen og stemningen var ikke så akavet længere. Allerede på en morgen havde jeg lært, at Zayn var den mystiske, Louis var den drilske, Liam var den ansvarlige, Niall var grinebideren og madelskeren og Harry var den perverse sammen med Louis og samtidig var han også en romantisk kæreste – siger drengene! Men de var sjove og allerede nu kunne jeg godt lide dem. Jeg kunne være mig selv med dem, og hvis mine forældre spurgte, så var de professionelle!

 

***

 

Vi havde besluttet os for at tage ned i byen på en cafe og lære hinanden at kende – altså mig, Zayn, Louis og Liam. Da det var en lidt kølig dag med grå himmel besluttede jeg mig for, at tage et par sorte højtaljede busker på sammen med en pink sweatshirt hvorpå der stod ’meow’. Jeg stod ude på badeværelset og prøvede at finde ud af hvordan mit hår skulle sidde.

”Harry!” Harry var den eneste dreng jeg kendte der kunne finde ud af at lave en fletning. Og det blev flot! Og det havde været en stor hjælp eftersom jeg ikke selv kan finde ud af det.

”hvad?” Harry stak hovedet ind af døren og smilede stort til mig. Jeg pegede på mit hår og smilede tilbage til ham. Han trådte helt ind i rummet og stillede sig hen bag ved mig. han startede med at tage min børste, køre den igennem mit hår for så herefter at lave en høj hestehale. Og så begyndte han på fletningen – og det var flot! Jeg vendte mig rundt mod ham og smilede stort.

”tak Harry.” han smilede stort og tog min hånd – på en formel måde – og trak mig med ind i stuen hvor de andre var. De havde tændt for tv’et på MTV hvor ’Nothing like us’ med Justin Bieber kørte. Harry begyndte at danse langsomt, stadig med mig i hånden. pludselig – uden at tænke – sluttede jeg mig til ham og begyndte at danse langsomt med ham. Det føltes meget underligt at stå og danse tæt, midt i et rum i LA, med en fyr der næsten var helt fremmed men han var min bedsteven og selvom det var lang tid siden vi havde set hinanden og selvom vi måske var andre personer elskede jeg ham for hvad han havde gjort. Ikke elsker ham som i kærester men mere som en bror eller en soul mate.

Pludselig svinger Harry mig rundt hvorefter han giver slip på mig så jeg var lige ved at falde men et par arme – der umuligt kunne være Harrys da jeg var ’rullet’ lidt væk fra ham – greb om mig. jeg så forskrækket op på personen der havde grebet mig, og kiggede lige ind i nogle havblå øjne. Langsomt forsvandt omverdenen omkring mig. men Louis fik den så tilbage ved at spørge om vi snart skulle se at komme af sted.

Vi gik ned i lobbyen og på vej hen til døren så jeg en person, som jeg troede og håbede jeg aldrig nogensinde skulle se igen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

hey peeps! ;D

I skal have tusind mange tak fordi i læser det betyder utrolig meget for mig! i må gerne - hvis i vil - smide en kommentar med hvad i syntes, hvad jeg kan gøre bedre osv. endnu en gang tusind tak fordi i læser! :D

undskyld for evt. fejl :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...