ONE SHOT: Till we meet again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 29 maj 2013
  • Status: Igang
Bare noget jeg har skrevet om en jeg engang elskede. Jeg håber i vil tage jer tid, til at læse det.

P.S
Jeg har lagt en youtube video ude i siden, som måske ville være god at høre i mens.

3Likes
3Kommentarer
428Visninger
AA

1. Til we meet again

Jeg elsker dig stadigvæk. Det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre.

Det hele er mærkeligt nu. Hvordan kan man blive som fremmede med en, som man har haft alting med? En man har delt alt med.

Når jeg kigger på alle de breve du har skrevet til mig. Om hvor højt du elskede mig. Om hvor meget jeg havde gjort for dig. Om hvordan jeg reddede dit liv. Det er mærkeligt at se dig lykkelig og glad med en anden nu. Jeg kan ikke slette de breve. Det gør for ondt, og de betyder for meget. Hvis jeg sletter dem, har jeg intet tilbage som minder mig om dig.

 Jeg er sikker på, at hvis du ikke havde mødt mig ville du være død nu. Jeg ville også være død, hvis jeg ikke havde mødt dig. Jeg var egentlig også død, da jeg mødte dig. Det var du også. Du bragte mig tilbage til livet, og det samme gjorde jeg med dig. Vi reddede hinanden.

Den bedste tid i mit liv var med dig. Tak fordi du har været hele min verden. Tak fordi du var min. Tak fordi du passede på mig.

Du aner ikke, hvor meget du egentlig har betydet for mig. Det gør du ikke mere. Jeg betyder nok heller ikke særlig meget for dig mere. Det gør dog stadig ondt, at se dig lykkelig med ham. Hvordan i fejrer jeres månedsdag, hvordan han giver dig roser. Det skulle være mig der gav dig roser. Undskyld jeg aldrig har kunnet give dig alt det. Du fortjente meget bedre.

Undskyld, jeg har såret dig så meget. Undskyld, at du har grædt pga. mig. Der er så meget jeg skulle have sagt.

Jeg savner alt ved dig.

Vi har været så meget igennem. Vi har råbt, skreget, grædt, grint, smilet, sunget, danset.

Jeg elsker dit smil. Ved du godt det? Har jeg sagt, hvor smuk du er? Dit lyse hår, og dine store blå øjne. Den måde du sagde mit navn på. Den måde du skrev det på. Din håndskrift, åh din håndskrift.

Når nogle nævner dit navn, kan jeg aldrig lade vær med at smile. Du har givet mig så meget. Du lærte mig at elske. Jeg kendte ikke til det på den måde, før du kom. Du lærte mig så meget.

Der har været så mange gange, hvor jeg har haft lyst til at ende det hele. Men du gav mig altid håb. Du har holdt mig i live så længe, og det takker jeg dig for.

Du er et fantastisk menneske, og du fortjener alt godt. Hvis jeg skal være ærlig, så tænker jeg ikke særlig meget på dig mere. På en måde, er du et overstået kapitel i mit liv. Men jeg savner stadig sene samtaler om ingenting. Virkelig ingenting. Men bare tanken om at du var min, var den bedste i hele verden. Du var min. Og inderst inde, vil jeg nok altid føle, at du er min.

Jeg har indset, at jeg ikke skal være ked af at det er slut. Jeg skal være glad for at det skete. At du valgte mig frem for alle andre. At du holdt mig ud i 2 år.

Der er en masse ting jeg tog forgivet, men kun fordi jeg virkelig troede, at vi ville vare evigt. Inderst inde vidste jeg jo godt vi ikke ville vare evigt, for det kunne vi bare ikke. Det var vel egentlig min skyld, var det ikke? Det tror jeg. Det er jeg ret sikker på. Jeg bebrejder dig ikke. Jeg bebrejder mig selv. Jeg bebrejder mig selv for ikke, at have givet dig alt det jeg burde. Jeg håber virkelig du er glad.

Jeg håber ikke du læser det her, men alligevel gør jeg. Du skal vide det her. Det er vigtigt. Vi har aldrig rigtigt fået afsluttet noget. Men burde vi det? Måske ikke.

Jeg tror, at jeg vil savne dig forevigt, og jeg vil kigge tilbage på den her tid med dig, når jeg bliver gammel. Hvis jeg nogensinde bliver gammel.

Undskyld for det ar du har givet dig selv, pga. mig. Du aner ikke, hvor ked af det jeg er over det. Det var dumt, og det ved du. Men igen, mange af mine ar, minder mig også om dig.

Du forstod mig, altid. Du er den eneste jeg har mødt, som fuldt ud altid forstod mig. Du var god for mig. Du satte mig på plads, når der var brug for det.

Jeg har gjort nogle fucking dumme ting, og det ved jeg. Det gør jeg stadig. Det er nok bare sådan jeg er. Men jeg har det bedre. Jeg har det fint. Det håber jeg også du har.

Nogle gange savner jeg, den følelse du gav mig. Savner du nogengange mig? Jeg føler ikke, at jeg har spildt min tid på dig. Det håber jeg heller ikke du føler du har med mig.

Problemet er bare, at jeg bekymrer mig for meget for folk, som egentlig ikke bekymrer sig særlig meget om mig mere. Jeg er sikker på, at du stadig bekymrer dig for mig, men bare ikke på samme måde mere vel? Det forstår jeg også godt, og det synes jeg heller ikke du skal. Du har andre ting at tænke og bekymrer dig om nu. Det er okay.

Jeg har snart ikke lyst til at lukke folk ind i mit liv mere, fordi de altid forlader mig så hurtigt som de kom. Men igen, folk vokser også fra hinanden, men jeg har ikke lyst til at vokse fra dig. Selvom vi allerede er vokset fra hinanden. Jeg vil ikke indse det. Undskyld.

Hvis du ikke finder det du ledte efter, hvis du nu skifter mening.. Så skal du vide, at jeg er her. Jeg er her. Kan du mon elske mig igen? Hvis ikke, så er det også okay. Men, hvis du nu har lyst til at komme hjem igen, så er døren åben, og jeg er her. Altid.

Jeg har egentlig mest lyst til at sige, at det ikke er ovre for mig. Men det er det. Det er ovre, og det har jeg indset nu. Jeg hader at savne dig, men jeg fortryder intet. For hvorfor fortryde noget, som du så inderligt gerne ville have på det tidspunkt? Det giver ingen mening.

Jeg håber, at du i fremtiden vil tænke tilbage på mig og smile. For det vil jeg med dig. Jeg ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det her. Jeg havde bare brug for at komme ud med det, og få det ud af min krop.

Jeg elsker dig. 

- Foraltid din

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...