Four Lost Love Pieces

Lianne Jyan - Niall Horans bedsteveninde igennem flere år. De har gjort alt sammen, snakket om alt og fortalt deres dybeste hemmeligheder til hinanden. Dog har Niall ikke sagt en ting som Lianne brænder for at vide. Det ender dog ikke helt som Lianne havde forventet da hun endelig får det at vide.

336Likes
266Kommentarer
12216Visninger
AA

2. First Love Piece

Nialls veltrænede høje krop, tårnede sig over mig da han stille stiller sig foran mig med et smil om sine perfekt-formede læber. Smilet sidder som klistret fast på mine lysrøde læber, og før jeg ved af det har Niall trukket mig ind i et såkaldt Horan-hug. Han velkendte parfume omfavner mig med det samme, og får mig til at føle mig hjemme, som jeg altid gør når jeg er sammen med Niall.

"Hvor har jeg bare savnet dig," mumler Niall imod mit hoved, hvilket blot får mit smil til at vokse i takt med jeg putter mig ind til ham. "I lige måde," siger jeg, og lukker øjnene i for at nyde øjeblikket. Jeg har virkelig savnet ham. Han er lige kommet hjem fra tour, så jeg har ikke set ham i flere måneder - dog har jeg set ham over webcam, men det er slet ikke det samme. Jeg står endelig i hans arme igen, det har jeg virkelig savnet. Men hvem vil ikke savne sin bedsteven?

"Hvad har du gået og lavet?" spørger Niall efter vi har trukket os fra hinanden, og sætter nu kurs ind i min lille stue. Mine forældre er ikke hjemme, så vi har huset for os selv.

"Været i skole, du ved. Ellers har jeg været sammen med Thea," forklare jeg med et smil, inden jeg kaster mig ned på sofaen, og der går ikke længe før Niall har kastet sig ovenpå mig, hvilket får mig til at grine. "Hvad har du ellers lavet?" spørger han derefter, og ligger vægten på sine albuer så jeg ikke bliver helt mast af ham.

"Prøvet at finde ud af den skide hemmelighed du ikke vil fortælle mig," siger jeg drilsk men samtidigt irriteret. Jeg er ved at være godt træt af at han ikke vil fortælle hvad det er. Vi fortæller hinanden alt, men det her vil han åbenbart ikke fortælle mig. Jeg har gået i de mange måneder han har været på tour, og tænkt over hvad fanden det kan være, men jeg er fuldkommen blank. Jeg ved virkelig ikke hvad det er.

"Du får det ikke at vide, uanset hvad Lianne. Jeg er ked af det," undskylder han, hvilket får mig til at sukke irriteret, inden jeg krydser armene og ser hårdt på ham. "Jeg har ikke savnet dig." Jeg mener selvfølgelig ikke mine ord, men lige nu er jeg bare gået i min barnlige mood.

"Du er så latterlig Li," griner Niall og kysser blidt min pande inden han fjerner sig fra mig. "Nå, skal vi så få bagt den kage som vi har aftalt?" spørger han og rækker en hånd ned til mig. Jeg sukker opgivende inden jeg tager imod hans hånd og lader ham hjælpe mig op.

"Jup. Vi blev enige om banankage ikke?" spørger jeg for at være sikker, inden jeg hopper op på Nialls ryg. Han nikker på hovedet og siger et lille 'jup', med et poppet 'p', inden han transporterer os ud i køkkenet. Sammen finder vi tingene frem, og begynder med det samme at bage kagen. Niall og jeg har en tradition med at bage kage. Hver gang vi ikke har set hinanden i lang tid, skal vi bage kage.

"Meeel," kvidre Niall, og gør tegn til at jeg skal give ham melet. Jeg rækker ham det hurtigt, og med det samme begynder Niall at hælde mel i skålen. "Stop stop stop stop! Niall det er for meget," griner jeg, da han putter alt for meget mel i. Han stopper hastigt, og ser med store øjne på vægten der viser langt over det vi skal bruge.

Med et skuldertræk begynder jeg at tage noget af melet op af skålen og putte i posen. Dog er der en håndfuld der ikke skal i posen, men på Niall i stedet. Jeg kaster den lige på hans bryst, hvilket får ham til at undslippe et overrasket gisp. "Oh no you didn't," siger han truende og tager en håndfuld mel.

"Oh yes I did," siger jeg triumferende, inden jeg sætter i løb rundt om køkkenøen med Niall efter mig. "Det skal du nok få betalt," siger Niall lige bag mig. Jeg undslipper et højt skrig, inden jeg sætter farten op. Niall er bare så uhyggelig når han løber efter en. Seriøst, det er så creepy når han løber efter en.

"Niall stop," skriger jeg skingert, og kaster mig ned på gulvet som en mega sej delfin-ninja. Okay nej, jeg faldt faktisk, men det siger vi ikke til nogen. Selvom Niall så det. Okay, pinligt - eller faktisk ikke. Jeg synes ingenting er pinligt når det er Niall, for Niall og jeg er så tætte at vi kan rende rundt nøgne sammen uden at det er pinligt.

Men vi gør det selvfølgelig aldrig. Engang rendte vi kun rundt i undertøj sammen fordi det var så varmt, og så kom drengene på et unventet besøg og troede at vi havde haft sex. Ikke fedt, I tell you, ikke fedt.

"Forhelvede Lianne," griner Niall helt hysterisk, og her ligger jeg så bare. Flad som en pandekage og venter på Niall vil tage sig sammen til at hjælpe mig op, eller bare spørge om jeg er okay. Men sådan noget gør rigtige venner ikke. Falske venner hjælper med det samme, imens rigtige venner griner færdigt inden de hjælper og så begynder at grine igen. Man kan vist roligt sige at Niall og jeg er rigtige venner. Ingen tvivl der.

"Pff," fnyser jeg, inden jeg hjælper mig selv op og børster automatisk mine bukser af. Dog er det til ingen nytte, da Niall ligepludselig kaster den håndfuld mel på mig, som han blot for kort tid siden havde samlet i sin meget store hånd.

"Niall," hvæser jeg, og ser ned af mig selv, hvor mine sorte shorts og min røde løse t-shirt er blevet hvidt i stedet for. Forhelvede altså. Jeg sender ham et ondt blik inden jeg ellers sætter i løb efter ham igen. "Niall det her er mine ynglings shorts, og det ved du godt!" Råber jeg efter ham, men han griner dog blot, inden han løber ind i stuen og hopper over sofaen.

Jeg hopper selv over sofaen og sætter farten lidt op for at indhente ham, men det kan jeg nærmest ligeså godt droppe, for Niall løber pokkers hurtigt. "Niall kom lige her," råber jeg efter ham. "Som om jeg tør," griner han, og løber ind på mit værelse, hvor han skynder sig at lukke døren i, men jeg når lige at få sat en fod ind.

Vi ender så med en lille kam om jeg gerne vil åbne døren og han vil lukke den, så vi står bare og presser på døren begge to. Han er dog lige ved at få lukket den i da han jo er langt stærkere end mig, men så hurtigt giver jeg ikke op. Jeg fortsætter med at presse på døren, og pludelig flyver jeg nærmest ind på mit værelse og direkte ned på gulvet.

"Dit ansigt! Det var priceless," griner Niall fuldkommen hysterisk og falder selv ned på gulvet af grin. Jeg hader det fucking trick, hvor man står og presser på døren og så flytter den anden sig så man bare flyver ind i rummet. Jeg burde havde set den komme, for det plejer Niall altid at gøre.

"Luk røven Niall," hvæser jeg og rejser mig for anden gang på et kvater, fra gulvet, og går direkte hen til Niall, hvor jeg tager ham hårdt i armen og trækker ham ud af mit værelse. "Av av av-" "Niall hold kæft," mumler jeg og strammer grebet om hans arm, hvilket får ham til at undslippe et klagende klynk. Tudemarie, altså.

"Nu får du æren af at ordne bananerne imens jeg ser tv," siger jeg bestemt, og børster kort mit tøj af, men opgiver da melet bare bliver siddende. Niall kommer med en klagende lyd, men jeg ignorere det bare, inden jeg sætter mig op på en af barstolene og tænder for tv'et der hænger over på den modsatte væg her i køkkenet. Tv i køkkenet, cool huh?

"Du er så irriterende babe," mumler Niall inden han begynder at pille skrælden af bananerne. "Du elsker mig," siger jeg blot inden jeg ser opmærksomt på fjernsynet der viser et gammelt afsnit af Pretty Little Liars. Jeg har ikke rigtigt set den serie, men det er det eneste jeg har lyst til at se lige nu.

"Yeah right," griner han, hvilket får mig til at se fornærmet på ham, inden jeg kaster en kuglepind i nakken på ham. "Douchebag," mumler jeg hvilket får Niall til at grine højt, hvorefter det går op for ham hvad jeg lige har sagt, og han med det samme ser fornærmet på mig. Oooh, hvor har jeg savnet den langsomme blondine, altså.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...