Det er indviklet

September 2009. Der blev mine forældre skilt. En velfungerende familie på fire bliver med et skilt fra hinanden med lynets hastighed. Det er så indviklet. Min søster og jeg håndterer det ikke særlig godt... Hvilket skaber meget forvirring. Hvor skal min mor bo, hvor skal min far bo, hvor skal jeg bo, oh hvor skal min SØSTER bo?! Det er så indviklet. Dette er min side af historien hvordan jeg oplevede det da det skete.
Det er indviklet.

0Likes
0Kommentarer
231Visninger
AA

1. Kapitel 1 - Kobberbryllup

Det er idag... Idag sker det. I aften sker det. Jeg skal til mit aller første kobberbryllup og det bedste af alt det er at det er mine egne forældre der holder kobberbryllup og det vil så sige at mine forældre har været gift i 12/5 år. De havde godt nok bryllups dag d. 23 marts, men de holder det idag d. 27 marts. Jeg glæder mig helt vildt meget! Min søster og jeg har fået lov til at få en veninde med til festen, jeg har valgt min aller bedste veninde i verden Emilie. Emilie og jeg går i klasse sammen - 2.A på Hornbæk skole på sjælland. Min søster har valgt hendes rigtig gode veninde, Nadia. Kaja, min søster går ikke i klasse med Nadia. Nadia går på Hellebæk skolen, hun er lige flyttet fra Hornbæk skole og er startet i 5. klasse på Hellebæk skolen. Kaja og Nadia havde gået i klasse sammen lige ind til 5. klasse startede, derfor var Kaja virkelig ked af at Nadia bare flyttede...

Kaja hun blev meget ked af det da Nadia flyttede. Det var Kajas eneste veninde. I dag i skolen snakker mig og Emilie om at vi glæder os og Emilie er glad for at hun skal med. I skolen idag skal der tages klasse fotos fordi det er i midten af 2. Klasse. Emilie har mange små fletninger i håret fordi hun gerne vil have små fine krøller i håret i aften. Jeg har fåret syet en meget specielt kjole til i aften. Min bedstemors søster Bente har syet den og hun har også syet en til min søster men den kunne hun ikke passe så min mor og Kaja var ude og købe en anden meget fin kjole hun kunne have på. 

Lidt efter skole kommer Emilie hjem til mig for at vi kan gøre os klar sammen til at vi skal kører. Der hvor festen skal holdes er lidt langt væk fra hvor vi bor så vi skal kører i lidt tid  for at komme der til det sted hvor festen skal holdes. Emilie og jeg står ved spejlet, da min far kommer ind af døren til badeværelset "Er i klar!" siger han. Emilie og jeg kigger på hinanden og ryster på hovedet stille. "Klokken er 17 nu" sagde han så. "Vi skal køre nu. Og når jeg siger nu så mener jeg nu... Vi skal jo være der før gæsterne og de kommer klokken 19:30." Jeg kigger på Emilie, Emilie kigger på mig. Emilie har ikke engang fået sine fletninger ud og jeg står i underbukser og undertrøje og har ikke fået min kjole på endnu. Emilie siger til mig "Altså tror du at du kan hjælpe mig med at få mine fletninger ud?" Jeg nikkede og smilede til hende. Jeg havde den følelse af at jeg ville gøre alt for hende. Hun var min bedste veninde i hele verden - der var intet der kunne skille os ad! 

Kaja og Nadia kommer ind på badeværelset, Kaja råber at jeg er dum og at jeg skal gå min vej. Emilie griner men jeg synes ikke det var sjovt. Min søster driller mig altid, når hun så har en veninde på besøg så skal hun lige være ekstra smart og vise at hun kan bestemme over sin lille søster. Jeg begynder faktisk at synes det var lidt lige meget. Nadia synes jeg er virkelig sød og jeg ved ikke, hvorfor men det synes hun bare jeg er. 

Emilie og jeg sætter os ind i bilen. Vi har valgt at køre med min mor. Vi kunne jo ikke alle sammen være i en bil. Nadia og Kaja kører med min far, som de enlig selv har valgt. Emilie og jeg ville gerne kører med min mor, fordi så kunne vi snakke om sjove ting med min mor. Min mor spurgte Emilie og jeg om, hvordan det gik i skolen i dag og vi sagde at det gik fint og så spurgte hun om hvordan billederne gik. "Det gik fint" sagde jeg "Eller jeg ved jo ikke hvordan billederne ser ud endnu, men Anne sagde til os at billederne ville være på fotografen's hjemmeside om et par dage" sagde jeg til hende. Min mor nikkede og sagde "Okay! Det lyder da godt det vil jeg glæde mig til at se så". Jeg kiggede ud af vinduet og spurgte min mor "Hvornår er vi der, mor?" Min mor kiggede på sin GPS og sagde "Om 20-25 min ca." jeg smilede til hende og håbede hun kunne se mig i bak-spejlet. Emilie var helt tavs, var der måske noget galt? Jeg spurgte hende om der var noget galt. Hun sagde "Nej nej... Jeg tænker bare" hun smilede. Jeg blev helt urolig, men nu var det okay igen. Jeg følte jeg kunne fortælle Emilie alt! Og jeg vidste jeg kunne fortælle hende alt, selvom vi kun går i 2. klasse så vidste jeg at vi ville være venner for livet. 

Nu var vi fremme ved det store "slot" som min mor kaldte det, hvor festen skulle holdes. Det lignede også lidt et slot, men det var det nu ikke alligevel. Der kom mange gæster lidt efter lidt og før jeg ser mig om så var hele selvskabet fremme... Jeg tror at i løbet af aftenen, havde jeg trykket 25 mennesker i hånden og givet 35 mennesker et kram. Der var rigtig mange mennesker. Vi skulle sove i nogle små rækkehuse som var ved slottet... Det var små bygninger bagved. Nadia og Kaja havde fået lov til at få deres eget lille værelses/rækkehus for dem selv. Det synes Emilie og jeg var uretfærdigt. Så Emilie og jeg fik lov til at få vores eget også, vores lå så LIGE ved siden af mine forældres. Det var fint nok fordi jeg, har det med nogle gange at blive bange eller tisse i sengen om natten. Derfor havde jeg brugt ble fra jeg var 0 år og til jeg var 8 år, jeg stoppede med at bruge ble sidste år.

Klokken var nu slået 22, Emilie og jeg var ude på danse gulvet. Emilie dansede med min mor og jeg dansede med min Onkel Klavs. Vi skulle til og i seng, klokken var mange. Jeg var virkelig træt. Det var Emilie også, men alligevel gik vi ikke i seng. Emilie og jeg ville gerne udforske det flotte slot, som vi var i. Så vi gik ovenpå for os selv. Vi tjekkede de andre sale ud som var på slottet. Bl.a fandt vi et kæmpe stort klaver i stor salen ovenpå. Vi havde aldrig set sådan et eller hørt hvad det hed før? Hvad kunne det mon være? Emilie trykkede på de vide taster på klaveret. Det lavede en høj tone!

Så kom min mor og spurgte, hvad vi lavede, fordi hun havde hørt at Emilie havde trykket på de hvide knapper.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...