Just another love story † Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 maj 2013
  • Opdateret: 30 maj 2013
  • Status: Igang
Til Rosie Harris' kusines bryllup, møder Rosie en dreng som går under navnet Niall Horan. De falder i snak og småflirteri udvikler sig, på trods af Rosies generte side. Dage efter starter Rosie på Wembley High School, hvor der viser sig Niall også går. Rosie møder resten af Nialls 'slæng', og hun finder hurtigt ud af, at Niall ikke er, som hun troede... Dette er en typisk teenage, kærlighedshistorie om kærlighed, sorg, venskab og drama. - Drengene er IKKE kendte.

5Likes
3Kommentarer
742Visninger

2. 1


(De er til bryllup i stedet for fødselsdag, til dem som læste den gamle beskrivelse)

Rosies synsvinkel

Vi var lige ankommet til receptionen, som foregik på et rimelig fint og stort hotel. Min kusine, Andrea, var blevet gift med hendes forlovede, John. Aldrig havde jeg set min kusine så glad, hvilket automatisk gjorde mig glad. Jeg har altid haft et ret tæt forhold til Andrea, på trods af at jeg er 17, og hun er 24.

"Jeg smutter lige på badeværelset," hviskede jeg til min mor som nikkede bekræftende, og fortsatte med min far og lillesøster i hånden. Egentlig måtte der ikke være børn her, men da min lillesøster kun var 4, havde hun fået lov.

Jeg gik ud på badeværelset, som var dækket af marmor. Fint skal det jo være! I hvert fald hvis man kommer fra familien Harris.

I hvert fald! Jeg betragtede mit spejlbillede. Jeg var i ført en cremehvid kjole, som havde et slags firkants-flettet mønster. Den var ikke nedringet foran, men på ryggen havde den en V-udskærning. Mit lysebrune hår hang løst i krøllet ned af min bare ryg, og jeg havde ikke særlig meget makeup på. Jeg nikkede anerkendende til mit spejlbillede, og gik så ud fra badeværelset igen med min sorte clutch i hånden.

Jeg åbnede døren, og gik ind i det "lille" lokale, som måtte være velkomst-lokalet. Er der noget, der hedder det? Ja, det er der nu. Super. I hvert fald gik jeg derind og stilte mig med min mor, far og lillesøster.

Rundt omkring i lokalet stod der mennesker. Jeg ved ikke helt, hvor mange der var der... I hvert fald mindst 80. I hjørnet stod et gavebord, og gaverne havde allerede tårnet sig højt op. Et stort spejl hang på den ene aflange væg, og man skulle ærligt tro at spejlet var ved at falde ned.

Jeg kiggede hurtigt ind i det store spejl, da jeg fik øjenkontakt med en lyshåret dreng - i spejlet. Han stod ovre ved en af de korte vægge med hænderne i sine lommer. Han var i ført et sort jakkesæt, et sort, tyndt slips, og så sad hans hår perfekt.

Øjenkontakten blev afbrudt af en kniv som blev slået mod et glas. Jeg vendte mig om og kiggede hen på Andrea,, som havde slået på glasset.

"John og jeg ville bare lige sige tak for, I alle er kommet, og vi håber, I får en rigtig dejlig aften. Og så vil vi også sige, at I nu kan sætte jer til bords," sagde hun, og straks begyndte folk at gå ind mod spisesalen - inklusiv drengen med det lyse hår.

På vejen derind, betragtede jeg Andrea. Hendes brudekjole var ualmindelig flot. Den var lang og havde lidt slæb efter sig. Foran havde den hjerteformet-udskæring og to lidt tykke stropper. Hele kjolen var cremefarvet og så var der blonder oppe ved brystet og ved enden af kjolen. Det lyder en smule mærkeligt, men den var vildt flot.

"Mig vil side med Rosie," lød det fra min lillesøster, Amy, som jeg holdte i hånden. 

"Det skal du også, prinsesse," sagde jeg, da jeg fandt ud af hvor vi skulle sidde. Min far og mor havde forladt os. Trist, I know. Amy og jeg var blevet placeret ved børnebordet. I hvert fald sad mine andre fætre og kusiner der, og de var alle under 13.

"Hej Rosie!" sagde de, da de så mig. Jeg sagde smilende hej til dem, og hjalp Amy op og sidde på stolen ved siden af mig, hvorefter jeg selv satte mig. Pladsen ved siden af mig var stadig tom, men jeg kunne se at en ved navn Niall, skulle sidde ved siden af mig.

Det varede dog ikke længe før stolen blev trukket ud, og en person satte sig ved siden af mig. Jeg kiggede til siden, og SURPRISE. Blondie havde sat sig ved siden af mig. Han smilte kort til mig og kiggede så rundt.

"Vi er simpelthen blevet placeret ved børnebordet?" Det kom bag på mig, han sagde noget, men alligevel grinede jeg.

"Ja, det ser sådan ud," svarede jeg med et smil. Han grinede (også), hvorefter han gav mig hånden. "Niall." Jeg tog i mod den, og da vi sad ved siden af hinanden, blev det lidt akavet og mærkeligt. "Rosie."

 

†††

Så! Første kapitel - ved det er kort. Men fordi jeg nu har startet på ret mange før (uden succes), ville jeg lige starte med et kort (måske en anelse kedeligt) kapitel.. Men jeg ser hvordan det går! Håber I kan lide den og vil tage godt i mod den. Links er i le comments. Feedback er tilladt x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...