Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5206Visninger
AA

18. Sixteen. ✝

Kapitel 16, 1 september 2013


Alices synsvinkel:
Jeg var en smule urolig over hans idé, indtil han fortalte mig, at vi skulle hjem til mine forældre, så var jeg straks med på ideen. Det er selvfølgelig svært at skulle sige farvel til sit hjemland, Irland, og sådan pludselig bare tage til London, men når Niall er med, så skulle det nok gå. 
En del af mig havde lyst til at spørge, hvor han havde fået alle de penge fra - fordi hans pengepung var proppet og han havde ingen problemer med at skulle betale to flybilletter. 
"Jeg har aldrig fløjet før," brød jeg pludselig ud, så snart vi havde sat os på de to pladser Niall havde betilt. Heldigvis fik jeg lov til at sidde inderst - ved vinduet, også slap jeg også for at sidde ved siden af den fremmede person, som sikkert skulle sidde ved Niall højre side, og jeg sad ved hans venstre. 
"Det har du fortalt mig engang," mumlede han og kiggede kærligt på mig, før han blidt tog min ene hånd, og begyndte at nusse den, "men jeg er her for dig. Det skal nok gå." 
En varm følelse kørte igennem min krop, mens jeg kiggede ned på min hånd, som Niall havde taget og begyndt at kærtegne på den mest beroligene måde nogensinde. Jeg sendte ham et svagt smil, før jeg kiggede ud af vinduet igen til min højre side. Det var så forkert på en eller anden måde. Niall var min bedsteven. Kun min bedsteven - og derfor er jeg også så fandes forvirret over han kyssede mig. Og hvorfor jeg kyssede tilbage, selv da jeg opdagede det var Niall. 
Jeg ser ham da ikke som andet end min bedsteven, vel? 
Klokken var omkring de halv syv stykker, det var ihvertfald det som stod på Nialls telefon - hans gamle klap-op telefon, som han i alt sin tid havde haft. Jeg var faktisk med ude og købe den, og dengang for mange år siden, var det sindpenhen bare det sejeste af det sejeste. Man kunne nemlig downloade et fodboldspil ,hvor man skulle skyde på mål ude fra sidelinjen. Det spillede vi så forfærdelig meget, at vi blev utrolige skuffede da mobilen ikke havde mere strøm, og vi blev nød til at lægge den fra os. Tider. 
Men en anden ting jeg også lagde mærke til, da jeg kiggede klokken på telefonen, var at han havde fået 34 ubesvarede opkald. "Hvem er det, der ringet til dig?" spurgte jeg, "så mange gange?" tilføjede jeg lidt efter. 
Niall kiggede kort på mig, før han tog hans telefon fra mig og klappede den sammen, samt puttede den i lommen. "Sikkert bare nogen der havde fået forkert nummer." 
"34 gange?" sagde jeg skeptisk, men han trak bare på skulderne, og startede et nyt emne op, "er du sulten? Jeg har tænkt mig at bestille noget mad." Jeg rystede hurtigt på hovedet, men han kiggede bare skeptisk på mig. "Alice, vi har ikke spist noget idag overhovedet og vi har kørt hele dagen. Du skal have noget," uden jeg nåede at protestere havde han vinket én hen, og han spurgte ind til hvad man kunne få af mad. "To sekundter, så kommer jeg med et menukort." sagde hun med et falsk klamt smil på læberne. Da hun var gået udbrød jeg et lille grin, "menukort? Det lyder da godt nok forment, når man tænker på, at vi sidder i et fly." 
Endnu engang trak han på skulderne, og skulle lige til at sige noget, men pigen - damen, whatever - var allerede kommet tilbage igen med det såkaldte 'menukort'. 
Nialls øjne gled over teksten, før han begyndte at remse en masse op. "Og Alice her, vil gerne have en sandwich.. Hm.. den med kylling og bacon.. Tak,"  sagde han på mine vejne. Pigen var i fuld gang med at skrive ned på sin lille blok, og jeg var vel sikker at hun mindst brugte to sider på den. Eller måske hele blokken, for den var godt nok lille og Nialls skulle godt nok have meget. 
"Og en flakse vand, tak," afsluttede han lige som hun troede det var ovre. 
Hun tvang et smil op og nikkede, "så' gerne. Det bliver.. 239 kroner." Niall kiggede skeptisk på hende, før han trak sin pung op af lommen og rakte en 500 seddel til hende. Hun kiggede overrasket på ham, før hun tog den. "Jeg kommer tilbage med byttepenge om lidt," sagde hun og forsvandt hurtigt. 
Jeg kiggede på ham med løftede øjenbryn, "Niall, alt det mad han ingengang stå på den der." sagde jeg og pegede på det lille 'bord' man skulle slå ned, som hang på sædet foran en. Han trak på skulderne, "jeg glæder mig til at se, hvad de vil gøre ved det." grinede han, hvilket fik mig til at smile stort. 
Jeg var vel alligevel en smule taknemmelig over han havde bestilt en flaske vand og en sandwich til mig. 

Harrys synsvinkel:

"Hvad snakker du om?" spurgte Louis forvirret. Dan kiggede vredt på os alle, "lad nu vær med at spil dumme idioter. Jeres lille ven har taget pigen." 
"Alice?" spurgte Zayn overrasket, og Carl nikkede hurtigt. "Han fik lov til at få en omgang, ikke at tage pigen. Forhelvede." brokkede han sig. 
"Kan i ikke bare finde en ny?" forslog jeg, "altså helt ærligt. Det plejer i jo altid," 
"Jo, det kan vi sagtens," sagde Dan, "men det er det faktum af, at jeres Niall har taget hende. Det skal han få betalt." 
"Tag det nu roligt," sagde jeg hurtigt, "de snakkede jo også godt og det så ud som om de havde det godt sammen, når de var sammen hjemme hos ham." 
"Hjemme hos ham!?" hvæsede Dan. "Har de været sammen før!?" 
"Uhmm..." begyndte Zayn usikkert og hurtigt kiggede hen på Louis, men han kiggede bare på mig, så jeg sukkede før de begyndte, "Jep, hun var der pludselig bare." sagde jeg og trak på skulderne. 
"Hvornår?" hvæsede Dan, efter en kort øjenkontakt med Carl. 
"Vel.. omkring d. 22 august." sagde jeg og trak på skulderne. Dan klemte sine øjenbryn tæt sammen og begyndte at råbe vredt, samt Carl der heller ikke så særlig glad ud. 
"Det var der tøsen også forsvandt fra os," hvæsede Carl, hvilket fik kuldegysningerne til at rejse sig på mine arme - han er fucking skræmmende, når han er vred. "Det kommer han fucking til at fortryde!"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...