Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5152Visninger
AA

21. Nineteen. ✝

Kapitel 19, 2 september 2013

 

Alices synsvinkel:

"Alice?" blev der rusket i mig. Jeg slog hurtigt øjnene op og kiggede træt på Niall, som stod bøjet ned over mig med et smil på læberne. "Vi er der nu," sagde han og kørte en hånd gennem mit hår. Jeg kiggede først forvirret på ham, indtil det gik op for mig, hvad det var han mente. 
Nu er vi her - i London. 
Hurtigt sprang jeg op fra sædet, og kiggede på Niall, som stod på mig med en sin arm ned mod mig ned et smil på læberne. Jeg kiggede først lidt forvirret på den, men endte så alligevel med at tage den i min og gå med ham. Et sus gik igennem min mave. Det var længe siden vi havde holdt i hånden sidst, men det var heller ikke første gang.. Der er bare noget anderledes den her gang.. 
Jeg plejer ikke at få sådan et sus i maven. . . .
Han kiggede på mig med et bekymret blik, da jeg pludselig var stoppet op, men jeg sendte ham bare et overbevisende smil og rystede på hovedet. Han gengældte mit smil og sammen begyndte vi at gå igen. 
London var smuk, og det kunne jeg allerede se, bare når jeg stod på en lufthavn, hvor man ikke rigtig kunne se særlig meget, men alligevel - jeg kunne fornemme det. Jeg har faktisk altid haft lyst til at bo i London, og mine forældre havde også engang snakket om at skulle flytte derhen, men jeg kunne ikke få mig selv til at flytte fra Niall, og det var grunden til vi blev i Irland. 
"Kommer du smukke?" spurgte han, da jeg åbenbart endnu engang var stoppet op, men det var bare for at nyde den smukke udsigt.. som ikke var der endnu. "Ja!" sagde jeg stort og begyndte hurtigt at løbe. Han løb grinede efter mig, og kom alligevel hurtigt op til mig og lagde sin ene hånd på min talje.
Efter omkring et kvarter stod vi endelig ude foran lufthavnen. Løbeturen gennem lufthavnen havde føles som en evighed og en slags catwalk, da alle folk gloede på os. Men de klappede ikke ligefrem, kiggede bare i stedet forvirret på os.
"Her er smukt," mumlede jeg lavt. Egentlig snakkede jeg til mig selv, men Niall hørte det før han nikkede sig enig. Han var i gang med at få en taxi til at stoppe, men ingen gad ligesom at holde ind. "Hvor er det typisk fucking London," hvæsede han og vinkede sindssygt til en taxi som kom styrtende forbi.
"Jeg tror vi bliver nød til at tage bussen," sukkede han. Hurtigt spjættede jeg øjnene op, "hvad? Nej! Nej nej nej nej! Det lugter så meget.."
"Ja søde, dem i Irland gjorde. Men vi er ikke i Irland mere." sagde han og sendte mig et smil, før han fangede min hånd og begyndte at trække med mig. Hvad fanden mente han med det?
Og hvorfor har jeg lyst til at skrige lige nu?
Det er som om hver gang hans hud rører min så.. bliver jeg bare så hyper og.. glad. Hvorfor?

 

 

2 kapitler tilbageeeeee og like like likeeeeeee

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...