Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5057Visninger
AA

7. Five. ✝

Kapitel 5, 23 august 2013
 

Vi havde sovet sammen ligesom i de gode gamle dage, hvor vi lagde i ske uden nogle følelser i det - bortset fra trygheden og glæden. Vi havde haft det så sjovt efter drengene var taget afsted. Vi havde set en film sammen, selvom klokken var lort, vi havde snakket en del sammen, og jeg havde bl,a fortalt ham .. om hvorfor jeg forsvandt. Og holdt kæft han bannede over dem. Alt i alt er vores gamle forhold bare tilbage, og jeg kunne ikke være mere lykkelig. 
Det undre dog mig stadig, hvorfor han var så .. anderledes, da drengene var her. Men måske var han bare i chok over, jeg virkelig var tilbage - det havde han også fortalt så fandes mangegange igår. 
Niall var vågnet først, hvilket han altid plejede og han var ude i køkkenet og lavede morgenmad, som han altid plejede. Det var som om intet havde forandret sig og der slet ikke har været nogen forum for tre års mellemrum for os. Som om der slet ikke er sket noget. Det hele bare føles normalt, og mon ikke jeg vender tilbage til de normale hverdage igen. Bare mig og Niall. Jeg svang benene udover Nialls bløde dobbeltseng og ramte det bløde gulvtæppe, hvilket automatisk gav mig et smil på læberne. Det hele var så normalt for mig og vågne på den her måde her. Jeg knækkede og foldede mine tæer en smule, før jeg rejste mig op. Jeg kiggede kort på vækkeuret som stod på natbordet og klokken vidste 11:54, så lidt længe havde jeg da sovet. Jeg hørte en larm ude fra køkkenet, hvilket undrede mig en del - faktisk så meget at jeg var på vej derud. Igennem stuen omslugte kluden mig, da Niall havde åbnet et vindue derinde. Jeg havde taget mit tøj af, altså bukserne og trøjen da vi skulle sove, da det blev alt for varmt - men Niall sovede også bare i boxers, og vi er van til at sove sammen sådan, så der lå ikke så meget i det. Jeg skulle lige til at træde ind i køkkenet, da et ukendt grin lyd, hvilket gav et sus i maven. Jeg skulle lige til at løbe tilbage til Nialls soveværelse, men de havde allerede opdaget mig. "Ey!" lød det fra Liam som sendte mig et stort smil, "hey Alice." 
Jeg tog en dyb indånding før jeg modvilligt trådte et skridt ind i køkkenet. Med et blev alles 5 blikke rettet mod mig, men jeg var efterhånden van til at de kiggede sådan på mig. "Fik du hende til at smide tøjet igen?" sagde en sorthårede dreng til Niall, som bare vendte sig rundt og åbnede køleskabet. "Det er forresten Zayn," sagde Liam og lavede et lille nik hen mod Zayn. "Og det er Lou-" 
"Liam!" brokkede en dreng med noget brunt rodet hår. "Jeg kan altså godt selv præsentere mig!" Liam løftede uskyldigt hænderne op foran sig. Drengen gik tættere på mig, hvilket gjorde mig en smule usikker. "Jeg hedder Louis. Louis Tomlinson," sagde han og uventet greb fat i min hånd og kyssede den blidt. "Og du er?" 
"Alice. Alice Wanger." 
Med et slap han hånden og kiggede overrasket på mig. "Det lyder bekendt.." sagde han roligt og lagde hovedet en anelse på skrå. Ud af øjenkrogen så jeg Niall som hurtigt havde vendt sig rundt og kiggede på os. "Tja.." sagde jeg og trak på skulderne, "det er nok fordi je-" 
"Skal du have noget morgenmad.. Alice?" afbrød Niall, "evt. noget Nutella? Piger elsker nutella, ikke?" 
"Lad nu vær med at fedte sådan Niall," grinede Harry og puffede blidt til ham. Niall så kort på mig inden han fandt Nutellabøtten i en af skabende. Uden jeg havde nået at svare, havde han begyndt at smøre en nutellamad til mig. Men det er okay - han vidste godt at jeg elskede nutella.
Det undrede mig bare lidt at han sagde dét, på den måde.
"Her," sagde han kort inden han lod tallerkenen blive på bordet og satte sig så hen ved siden af Liam ved køkkenbordet. Jeg kiggede underligt på ham, men han undgik mit blik, hvilket fik mig til at sukke. Langsomt begyndte jeg at gå hen mod køkkenbordet, hvor et toastbrød smurt med en ordentlig glat nutella stod. "Så Alice.." begyndte Liam, "fortæl lidt om dig selv." 
"Uhmm.. Je-" 
"Hey drenge, har i hørt det om Alison? Hende og Justin har vidst slået op," sagde Niall hurtigt og kiggede rundt på dem alle, undtagen mig. Jeg sendte ham et forvirret blik, men han ignorerede det. "Helle for hende!" sagde Zayn hurtigt. "Jeg har godt gang i Megan," sagde Louis stolt og lænede sig op mod køleskabet med hænderne over kors. "Hey drenge!" udbrød Liam pludselig, "jeg har fået en besked fra Benny. Vi kan hente det nu." 

Et sus gik igennem min mave og jeg stirrede med åben mund på Liam. Benny.. den Benny? Tog.. tog de stoffer? "Super!" sagde Harry, "så lad os komme afsted." 
De rejste sig alle, eller dem der sad ned rejste sig. "Skal du med Niall?" spurgte Zayn kort, men han blev hurtigt slået i ryggen af en grinede Louis, "vel skal han ej. Han kan da ikke lade tøsen være alene her. Og desuden så er han heller ikke færdig med at spise," grinede han, "vi får ham aldrig med." 
"Nå jamen så ses vi senere," sagde Zayn og sendte ham et kort smil, "også dig Audi." 
"Alice," rettede jeg hurtigt. 
"Så siger vi det." nikkede han og gik efter de andre drenge, som forlængst var ude i gangen. Døren blev hurtigt smækket og en stilhed lagde sig i huset.
Vent nu lige lidt.. hvis de spurgte om Niall ville med - betød det så, at Niall også tog stoffer? En ubehagelig følelse lagde sig i maven. "Det må du undskylde," sagde Niall og sendte mig et smil, "de har det med at komme heletiden." 
"Det er okay," forsikrede jeg ham og tog den sidste bid af maden. 
"Skal du have en til?" spurgte han og rejste sig. Jeg rystede hurtigt på hovedet, da jeg følte mig ret så mæt af den ene mad. "Men et glas mælk tror jeg vidst nok du vil have," sagde han, "ligesom du altid plejer, efter at havde spist sådan en mad." 
Det var utroligt hvordan han kendte mig. 
Men hvorfor bliver han så fandes anderledes, når de andre drenge er her? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...