Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5077Visninger
AA

17. Fifteen. ✝

Kapitel 15, 1 september 2013
 

Alices synsvinkel:
Jeg åbnede forvirret øjnene, da vi kørte over et bumb og jeg gav et lille hop fra mig. Af ren overraskelse kiggede jeg forvirret rundt og det gik op for mig at jeg sad i en bil. "Hvad sker der?!" udbrød jeg og kiggede forvirret rundt, faktisk med så hurtige bevægelser at jeg slog hovedet ind i hovedet. Jeg udbrød et høj irriteret lyd og tog mig til hovedet. 
Jeg kiggede forvirret til min side, hvor Niall sad og kiggede koncentreret på vejen. "Niall, hvad sker der? Hvor skal vi hen?" 
Hans blik rykkede sig ikke på nogen måde. Han reagerede ikke på nogen måde overhovedet. "Niall?" spurgte jeg og prikkede ham på skulderen. "Niall????" 
"Alice!" udbrød han pludselig, med en helt anderledes stemme som fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. "Gider du ikke godt holde kæft?!" 
"Ikke før du fortæller mig, hvad fanden det er, du har gang i!" skreg jeg og begyndte at vrifte som en sindssyg med armene. Pludselig trykkede Niall speeteren i bund, hvilket sjovt nok fik bilen til at stoppe brat op og jeg gispede forskrækket. Man kan sgu da ikke bare stoppe sådan midt ude på vejen! 
Jeg kiggede med mine adskilte læber over på Niall som havde vendt sig rundt på siden, så han sad front med mig. Hans blik borrede sig alvorligt ind i mit, hvilket fik kuldegysninger til at rejse sig. Aldrig nogensinde havde jeg set ham sådan før. 
"Hør her Alice," begyndte han, "jeg gør det her for dig eget bedste. For det første er jeg ked af, jeg efterlod dig der til festen. Jeg havde ikke regnet med de ville finde dig på så kort tid. Faktisk havde jeg ikke troet de overhovedet ville finde dig igen. Det var en idiotisk idé at tage dig med, når jeg vidste de ville være til stede. Men det var drenges idé, og ligemeget hvad jeg ville gøre, så var det sådan dét var. Men, Alice, vi er nød til at tage væk. Snart ville Dan og dem opdage, at du ikke længere er dernede og fordi jeg var den sidste som var dernede hos dig, i kælderen, så vil de komme efter mig - forstår du?" 
Hans ord kørte rundt i hovedet på mig. Han havde ret, men alligevel - hvorfor fortalte han mig ikke noget. "Har du nogensinde overvejet, at jeg måske ikke har lyst til at 'tage væk'? Niall, du kunne i det mindste have spurgt mig, istedet bare at rive mig med." 
"Jeg vil kun det bedste for dig Alice, tro mig, hvis du var blevet hjemme så ville.. så ville de tage dig igen, og det ville jeg ikke kunne klare." 
Jeg bed mig i læben og lænede mig tilbage i sædet, "du svarede mig aldrig.. hvor er vi på vej hen?" 
"Jeg ved det ærligtalt ikke. Lufthavnen.." 
"Lufthavnen?!" gentog jeg overrasket og kiggede forvirret på ham. Han bed sig en smule i underlæben, "vi skal til London." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...