Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5209Visninger
AA

13. Eleven. ✝

Kapitel 11, 30 august 2013

Jeg tror aldrig nogensinde jeg er løbet så hurtigt ned af det kvarter før. Jeg har altid hadet det, men aldrig vidst at de faktisk boede der. De tre mænd. Poserne med stofferne ramlede i min jakkelomme og jo tættere og tættere på jeg kom, jo mere spændt blev jeg. På at se hende. Hvis det altså var der hun var. Hvis de havde taget hende igen, hvis ikke, så ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ledt efter hende i så mange dage, og jeg tror endelig jeg kan nå mit mål, at finde hende. 
Hun betyder alverden på mig, hun er en fantastisk pige og hun fortjener ikke at blive behandlet sådan. Jeg savner hende som bare fanden.
Jeg savner faktisk vores gamle stunder. Ikke fordi det har forandret sig forfærdelig meget siden sidst, men jeg savner de dage hvor det bare var os to. Os to forevigt. Os to gennem alting. 
Det er ikke fordi de ting vi gør er anderledes, fordi vi kan sagtens sove sammen uden der er følelser i det fra nogen af os og alt sådan noget - men jeg er blevet lukket ind i et dårligt miljø af de drenge, og jeg er ikke ret sikker på jeg kan komme ud igen. 
Og de har truet mig, at hvis jeg enddag forråder dem, eller melder mig ud af 'klubben' vil de gå til politiet og fortælle dem alt om stoffer, og alt det jeg har taget. Og det er rigtigt noget, for jeg har taget en masse. Hvis jeg turrede kunne jeg også fortælle politiet at jeg faktisk ikke var den eneste der havde taget stoffer. Det havde de andre også. Men sådan noget kan jeg ikke få mig selv til. Jeg er alt for svag til at skulle forsvare mig på den måde. 
Det mørke varrehus som de befandt sig i var kommet ind i min synsvinkel, hvilket fik mig til at stoppe op og kigge på huset noget tid. Så tæt på.
Med rystende bevægelser fangede jeg mig selv i at gå ned mod stien til huset. Mine mave snorrede sig sammen, og jeg havde egentlig mest lyst til bare at blive væk. Men jeg ville se hende. Jeg vil have hende med mig.
Jeg bankede med små bank på døren, og lidt efter lød der en masse lyd indenfra. "Faxa kondi," sagde jeg højt, hvilket fik håndtaget til at trække ned og en smilede Dan til at vise sig foran mig. "Hej Niall!" sagde han højt med sin dybe stemme. Hans øjne flakkede rundt i hovedet på ham - ingen tvivl om han var væk.
"Hej Dan," sagde jeg kort og sendte ham et falsk smil.
"Har du det med?" spurgte han så lavere, hvilket fik mig til at nikke. Han trådte til siden, så jeg kunne komme ind i huset. Lugten af stoffer og alkohold hang i luften, hvilket gav mig kvalme, men alligevel var jeg van til den lugt.
"Kom med ind i stuen," mumlede han og begyndte at gå, og jeg var hurtig til at følge efter ham. Inde i stuen sad Carl i den plettede grå sofa med en flaske i hånden. "Hva satan!" udbrød han glad, "hej Niall!"
Jeg sendte ham bare et lille smil, gik hen til stuebordet og smed poserne ned på det. Smilet på Dan og Carls læber blev større. "John?" råbte Dan højt.
"Han har tralvt," smågrinede Carl og slog sig ned med et bumb i sofaen ved siden af ham. "Med hvad?" fløj det ud af mig, selvom jeg godt kendte svaret. Det kunne jeg regne mig ud til. "Med tøsen." svarede Carl igen. "den pige løber aldrig tør for energi. Hun er meget bruglig."
Et højt grin fløj id fra Dans læber, og jeg grinede også falsk, bare for at spille med. "Hva Niall, du ligner da også en, som har brug for en tur? Med hende?" smågrinede Carl.
Jeg trak på skulderne, "det kunne da være rart."
En mærkelig følelse kørte igennem mig og det hele føles så fandes forkert. "Så lad knægten få en tur med hende," sagde Dan og klappede i hænderne, "de er nede i kælderen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...