Living Death ✝ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Færdig
Alle havde troet hun var død, efter hendes pludselig forsvinding. Alice Wagner forsvandt i 2010 og efter 3 måneder stoppede politiet eftersøgningen efter hende. Nu, 3 år efter dukker Alice pludselig op igen. Men intet er som det plejer; hendes forældres hus er blevet udlejet, ingen kan kende hende mere - alle har glemt alt omkring hende. Dog er der en person som genkender hende, nemlig hendes gamle bedsteven Niall Horan. Efter hendes pludselige forsvinding forandrede han sig fuldstændig. Han begyndte at hænge ud med de forkerte, drak alkohol og tog stoffer. Det er hans liv nu. Men forandres det, når Alice kommer ind i billedet igen? - Eller betyder hans nuværende 4 bedstevenner mere?

70Likes
72Kommentarer
5080Visninger
AA

10. Eight. ✝

Kapitel 8, 23 august 2013

Mind mig på at hvis jeg nogensinde skal bruge en kjole igen, så skal Harry ikke skaffe den til mig. "Vidste den ville passer perfekt," sagde han og lod endnu engang sit blik studerede mig nøje. Jeg skævede til mit spejlbillede og drejede mig rundt nogle gange. Den sad stramt. Den sad alt for stramt. Jeg blev nærmest helt kvalt i den. Den fremhævede mine forumer alt for meget, også klemte dem mine bryster alt for meget sammen, hvilket så virkelig billigt ud. Alt i alt så kjolen bare vildt billig ud. Hvis jeg så en pige sådan her, ville jeg nok stemple hende som luder. Desuden så var den også vildt kort. "Harry, jeg er alt-" 
"Wauw," udbrød Louis og kiggede på mig ned store øjne, bagved ham tittede alle de andre drenge, bortset fra Niall, og kiggede på mig med store øjne. "Du ser godt ud Alice!" sagde Zayn og sendte mig et charmende smil. 
"Trist det var Niall der fik hende," mumlede Liam lavt til Louis, nærmest utydeligt, men jeg kunne sagtens høre det. Jeg bed mig akavet i læben og kiggede ned i jorden. "Har du også nogle stilletter til hende?" spurgte Louis Harry, som hurtigt sprang op fra sofaen. "Jeg vidste i ville spørge, så jeg snuppede også lige nogle stilletter med. De står inde i stuen," forklarede han og fangede min hånd. "Kom smukke," mumlede han og trak mig med ind i stuen. Det første jeg fik øje på inde i den lyse stue var Niall som sad i sofaen med hovedet begravet i hans telefon. "Nialler!" sagde Harry højt, hvilket fik ham til at kigge op. Han kiggede først lidt forvirret på ham, indtil hans blik gled over mig, hvor hans læber adskilte sig en smule. Han kiggede længe på min krop, mens Harry greb nogle guldfarvede tornhøje stilletter til mig, som stod på sofabordet. Jeg skævede kort til dem - jeg kan sgu da ikke finde ud af, at gå i sådan nogle sko man! 
"Harry, jeg ka-" 
"Alle piger kan finde ud af at gå i stilletter - det er noget fis Alice," sagde Harry og kastede dem til mig, som jeg klodset greb. Jeg kiggede kort over på Niall som også kiggede på mig. Vores øjne borrede sig ind i hinanden i nogle få sekundter. Hans blik var ulæseligt, hvilket irriterede mig ekstremt. Jeg kan ikke kende ham, når de andre drenge også var her. 
"Come on Alice, vi venter kun på dig!" lød det ude fra entreen, hvor de andre drenge åbenbart stod og var ved at tage jakke og sko på. Jeg kiggede ned på mine fødder, hvor Harry var igang med at proppe stilletterne på. Da han var færdig rejste han sig op fra hang hug og smilede tilfreds til mig. "Du ser godt ud," sagde han. 
Jeg rømmede mig kort før jeg rejste mig op fra sofastolen. Allerede der kunne jeg mærke at jeg var blevet højere og jeg havde svært ved at holde balancen. Ja, godt nok har jeg engang gået i stilletter en fastelavn engang, hvor jeg var klædt ud som Avril Lavigne, men ellers ikke. "Vi kommer nu," råbte Harry ud til de andre, også forsvandt han derud. Jeg skævede kort over til Niall, som bare kiggede ned i gulvet og sprang op fra sofaen. Han sendte mig et svagt smil, før han gik ud i gangen til de andre. Jeg udbrød et suk. Det skulle vel nok blive en fantastisk aften. 
Mærk ironien. 


En ubehagelig følelse lagde sig i maven da taxaen pludselig stoppede, hvilket betød vi var der. Jeg var skide nervøs over hvordan det ville gå, selvom jeg ikke burde være det. Hvad er det værste der kunne ske? Godt nok har jeg ikke sådan direkte prøvet at gå sådan her i byen før, men jeg har fem drenge med mig, så hvor slemt kan det lige blive? 
"Kommer du Alice?" spurgte Zayn og sendte mig et svagt smil. Jeg tøvede lidt før jeg steg ud af taxaen og allerede der rejste kuldegysningerne sig på mine arme - jeg viste alt for meget hud, derfor var det også virkelig koldt. Jeg kiggede rundt, men de andre drenge var forsvundet, sikkert allerede gået ind i bygningen. "Hv-" 
"De andre er allerede gået," forklarede han og tog mig under armen. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil, da vi gik på grus, og han kunne vidst regne ud, at det er svært og gå i 30 meters stilletter på sådan noget. "Er de ikke ret svære og gå i?" spurgte han med et grin, inden vi begyndte at gå. 
"De er alt for høje," svarede jeg hurtigt. Han udbrød et grin og begyndte at gå op af en indkørsel, hvilket undrede mig en smule. "Hvor skal vi hen?" spurgte jeg forvirret og kiggede på ham. "En af vores venner holder fest." 
Jeg sank en klump og nikkede langsom. Da vi endelig var kommet helt op til hoveddøren gennem den uendelige lange indkørsel virkede alting pludselig bekendt. Som om jeg havde været her før. Men jeg rystede hurtigt tankerne væk, det var sikkert bare nogle jeg bildte mig ind. Zayn løftede sin anden hånd og bankede på døren. "Kodeord," lød det derinde fra, hvilket fik mig til at løfte begge øjenbryn. Ligefrem kodeord? 
"Faxakondi," svarede Zayn højt, så personen indenfor kunne høre det. Jeg kiggede dumt på ham, han trak bare på skulderne med et lille smil. Lidt efter lød det et lille klik og døren blev åbnet. Dog stod der ingen person. "Efter dig," sagde han og gjorde tegn til jeg skulle gå derind. Jeg grinede bare kort og nejede forsjov. "Taktak," smilede jeg. 
Luften at indelukkelse, alkohold og stoffer gik os i møde jo længere ind i huset vi kom, hvilket fik mig til at rynke næsen.

 

Husk og like! Det vil betyde så meget for mig. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...