15 Letters. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Nala Cecilie Kristensen lever som mange andre på 17 år, et helt normalt liv, med mor, far, en lillesøster og de bedste venner man kunne tænke sig. Men alt ændre sig en aften hvor Nala modtager et brev fra 5 ukendte drenge. Nala bliver bedt om at gøre en masse ting.

læs med i 15 Letters for at finde ud af hvad Nala skal igennem.

50Likes
98Kommentarer
3425Visninger
AA

7. You are actually quite hot.

Nalas Synsvinkel.

 

 

Okay prøv lige at høre efter her. Gæt det mest akavet der skete i går aftes? Jeg kom vidst lidt til at falde i søven inde i Nialls stue, på Liams skød. Nej bare nej, dræb mig en eller anden lige nu. Jeg mener det seriøst, skyd mig.

Og for at det skal være mere akavet var der ingen der turde vække mig, fordi Cathrine skulle sige at jeg var morgensur, specielt hvis folk vækker mig, så derfor var Liam fucking også nød til at bære mig ind i gæsteværelset. Mit liv er ødelagt.

Tænk nu hvis han synes jeg var mega fed? Altså det er ikke fordi jeg er fed eller noget, jeg har faktisk lært at leve med min krop. Stolt menneske her ovre. Jep jep. HAHAHAHAHAH. MUHAHAHAHA. Ej okay jeg stopper lige nu.

HIHIHIHI. Eller noget. Og det er nu i skal forestille mig med dobbelt hage og det der creepy smil. HAHA. Nej okay Nala slut. Bum basta. Basta det rimer på pasta og pasta smager rigtig……… NEJ Nala side spor, okay glem det.

 

 

********

 

 

Jeg var gået ud i Nialls køkken da jeg var den første der vågnede og hvad skulle jeg ellers lave en at lave morgenmad til de der fjolser? Jeg kiggede Nialls køleskab igennem og gæt hvad? Og hvis du gættede der ikke var noget som helst havde du ret.

Hvordan kan den dreng ikke have noget mad? Niall elsker sgu da mad? Er jeg den eneste her der er fovirret? Nå men jeg besluttede mig i hvert fald for at gå ned i til byens bager og købe ind. Så ja.

Jeg tog sko og jakke, på og tog derefter min mobil i lommen, satte mit elskede pink hår op i en rodet knold, min mobil i lommen. Også var jeg klar til at tage i byen wuhuu. Jeg lukkede drengens dør forsigtigt så de ikke vågnede og satte så kurs mod byen. LONELY TYPE. Seriøst.

Jeg var kommet ind til byen og havde sådan købt det jeg skulle bruge, altså ting til pandekager, æg og bacon og NUTELLA. OMG. Jeg ELSKER nutella. Men ja det var det jeg havde købt.

Men lige nu stod jeg og kiggede ind af byens frisør butiks vindue. Jeg var stadig rigtig meget i tvivl. Ikke nok med at jeg skulle af med mit pink hår, jeg skulle også af med mit blonde hår. Uden rigtig at vide hvorfor begyndte mine ben at gå hen til indgangen.

Nej. Hvad. Skal jeg? Jeg tænkte i lang tid og besluttede mig så for at gå ind. ”Hej, jeg vil gerne bestille en tid til at få vasket min farve ud!” mumlede jeg sødt til pigen bag disken. ”Ja, hvornår passer det dem?” svarede hun ligeså sødt. ”Øhm så hurtigt som mugligt, jeg skulle jo nødigt fortryde” Jeg grinede lidt af mig selv, men stoppede hurtigt mig selv da folk gloede.

”Du kan komme til med det samme hvis det er?” I stedet for at svare nikkede jeg bare og gik med hende hen til en af de der frisør stole. Jeg tog min baby op af lommen ad lommen og gik ind på Twitter imens hende der damen gik i gang med det hun skulle, hvilket jeg ikke rigtig ved hvad er.

 

********

 

Jeg sad hos frisøren i 1 ½ time og skulle til at se mit brune hår for første gang i 2 år. Jeg rejste mig fra stolen, talte til 3 og vendte mig om. Jeg gik tættere på spejlet og kiggede godt på mit nu,  brune hår. Okay jeg må indrømme det var ikke så slemt som jeg husker det, men jeg ville nu stadig sige mit pink hår klædte mig bedre.

Jeg gik hen til den der disk hvor man skal betale. ”Det bliver så 745 kroner” sagde damen bag disken. ”Her” Svarede jeg hende og gav hende en check på 745 kroner, og nu tænker i sikkert det er da kun rige eller kendte mennesker der laver checks,

men nu er det sådan at min far er en af de rigeste mennesker i England og derfor render jeg rundt med et check hæfte hvis jeg nu skulle få brug for det, smart ikke? ”Er du Nala?” spurgte damen. ”Øhh ja hvorfor?” svarede jeg lettere fovirret.

”Jeg har det her brev til dig” Øhhh nej ikke endnu et brev, det orker jeg bare ikke. ”Tak” svarede jeg damen så sødt som jeg kunne og gik ud af butikken.

Jeg satte kurs mod Nialls hus og jeg kunne seriøst ikke lade være med hele tiden at kigge på mit hår hver gang jeg gik forbi et vindue. Det er bare helt underligt at det var blevet brunt. Jeg gik i omkring 5 minutter før det begyndte at bumle og rumle, og det kan kun betyde 1 ting, regn.

Nej, nej, nej, nej. Jeg begyndte at løbe så meget som jeg nu kunne, med en pose i hver hånd. Det begyndte at regne mere og mere og jeg nåde kun lige hen til Nialls hus da det begyndte at styrte ned. Jeg ringede på og ringede på, bankede på, men ingen åbnede.

Helt seriøst. Jeg ringede på igen og igen og igen, indtil jeg kunne høre det skramle bag døren. ”Hvem er det?” var der en der råbte. ”Helt ærligt hvem tror du det er? Åben nu den dør det regner!” råbte jeg tilbage.

Døren blev åbnet og bag den stod en Liam i bar overkrop og så fuckin…. Nej ikke du må ikke bruge de ord Nala. Og så virkelig lækker ud. ”Hvad lavede du uden for?” Spurgte Liam mens han grinede svagt.

Jeg skulle lige til at svare da Liam afbrød mig ”Ved du godt hvad klokken er?” og han blev ved med at grine. Hahahaha jeg kan da også rigtig meget se det sjove i det. Nej. 

”Nej, jeg ved ikke hvad klokken er og jeg er også rumpe ligeglad! Og jeg stod ude foran fordi jeg havde besluttet mig at lave morgenmad til jer, men Niall havde ikke noget mad, så skulle jeg ned i byen og ja” snerrede jeg og skulle til at tage sko og jakke af da Liam kiggede rigtig meget på mig.

Kig dog væk med de der øjne, og tag dog noget tøj på inden jeg overfalder dig. Liam begyndte at grine og det var først der at det gik op for mig, at jeg havde sagt det højt. Jeg blev på nul komma fem knald rød i hoved, og skyndte mig at tage mit overtøj og sko af og løb ret hurtigt ud i køkkenet med mine poser.

Jeg lænede mig ind over køkkenbordet. Hvorfor skal jeg altid være så pinlig? ”Det klæder dig med brunt hår!” Jeg vendte mig brat om da jeg fik der største chok ever. ”Gider du godt lige lade være med at give mig et chok?” Og igen kom jeg til at snerre.

UPS. ”Skal du bruge noget hjælp med morgenmaden?” grinede Liam da han stadig syntes det hele havde været meget sjovt. HAHA. Jaja. ”Kun hvis du tager noget tøj på” Svarede jeg ham og kom faktisk til at fnise lidt.

Liam kiggede mig dybt i øjnene og nikkede så, for derefter at vende sig om for at gå ind og tage tøj på. Hvorfor havde jeg aldrig lagt mærke til hvor overdrevet lækker Liam lige var? Altså jeg vidste jo godt han var lækker, men så lækker? Nej det havde jeg ikke lige lagt mærke til.

Jeg vågnede først op af mine tanker, da jeg hørte fodtrin ude på gangen. Okay Nala tag dig sammen og opfør dig normalt. Du kan godt.

 

 

________________________________________________

 

Undskyld for det her korte kapitel, og med korte mener jeg længere end de andre jeg har lavet men stadig kortere end jeg havde planlagt. Men grunden til det blev kortere var at jeg i nat skrev alt det her, men jeg havde planlagt at skrive videre på det i dag, men min storesøster blev tidligere indlagt på hospitalet og jeg har derfor været henne at besøge hende hele dagen. Så håber i forstår og er okay med det.

 

Jeg skal her de næste par dage ret meget, i morgen skal jeg besøge min søster, søndag skal jeg til Grøn Koncert og hvis min søster for lov til at komme hjem skal jeg hente hende, tirsdag skal jeg i tivoli og fra Lørdag i næste uge og til fredag den 9 August er jeg i lejre. Men jeg lover i for et kapitel før jeg tager af sted fordi jeg ikke kan skrive imens jeg er der nede fordi det er sådan et sted hvor man ”Lejer” at man bor i Jernalderen og jeg kan derfor ikke sidde med en Macbook der så.

Men hvad tror i der sker? Har Nala noget for Liam og har Liam noget for Nala , trods aldersforeskellen på næsten 6 år? Og hvad bliver Nala bedt om i det næst brev?

 

Knus Naja <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...