15 Letters. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Nala Cecilie Kristensen lever som mange andre på 17 år, et helt normalt liv, med mor, far, en lillesøster og de bedste venner man kunne tænke sig. Men alt ændre sig en aften hvor Nala modtager et brev fra 5 ukendte drenge. Nala bliver bedt om at gøre en masse ting.

læs med i 15 Letters for at finde ud af hvad Nala skal igennem.

50Likes
98Kommentarer
3523Visninger
AA

14. My Brother.

Nalas synsvinkel

 

Jeg vågnede og som det første, tjekkede jeg min mobil, for at se hvad klokken var. Klokken var 8:45 og jeg forstod ikke hvorfor jeg var vågnet så tidligt, men nu hvor jeg alligevel var alene, kunne jeg ligeså godt læse det der klamme brev, jeg fik hos frisøren.

 

Kære Nala

Her får du andet bogstav som er et D,

Som skal stå på første plads i andet ord.

Super flot, og dit nye hår er så flot.

Vi regner lidt med,

 at du snart vil regne ud hvem vi er.

Så derfor er denne her,

 Opgave en smule sværere.

Din mor og halv far,

Har jo ikke altid været gift,

hvilket vil sige at din halv far har været gift før.

Vi ved tilfældigvis at dig og din søster,

Har en halv bror.

Opgave 3:

Prøv at find din halv bror,

Og tro os han ved godt hvem du er.

Knus *** *********

 

Jeg var lidt i chok, både fordi jeg havde en bror, men også fordi at jeg tror jeg har regnet ud, hvem der har sendt mig de her klamme breve. Jeg gik stille ud fra værelset, så jeg ikke ville vække Liam. Jeg læste brevet igen og begyndte at græde da der stod ”Din mor og halv far.” Jeg kunne stadig ikke fatte at jeg aldrig kom til at se dem igen.

 

Jeg gik lidt frem og tilbage i huset, mens tårerne blev ved med at løbe ned af mine kinder. Jeg gik ud i køkkenet, det hele mindede om dem. Jeg lagde brevet på køkkenbordet og valgte at gå i bad.

 

Liams synsvinkel

 

Jeg vågnede af Nala der sang ude fra badeværelset, så jeg regnede ligesom med at hun var gået i bad. Jeg vidste faktisk ikke hvornår Nala ville finde ud af at det var os der havde skrevet de der breve til hende.

 

Jeg lå lidt og tænkte da det ringede på nedenunder, jeg tog hurtigt mit tøj på og luntede ned og åbnede døren, da jeg åbnede døren stod en dame med meget pænt tøj på.

 

”Hej mit navn er Karen Johnson og jeg kommer fra børnehjemmet” jeg fik lidt af et chok da hun sagde hun kom fra børnehjemmet, for der skulle hverken Nala eller Nellie hen.

 

”Hej, jeg er Liam, leder du efter Nala eller Nellie?” spurgte jeg hende om, for jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle spørger om.

”Ja jeg kommer for at snakke med dem begge to om at de nu skal på børnehjem. Og må jeg spørger hvad for en rolle du har i deres liv.” spurgte hun mig om og jeg vidst ikke rigtig hvad jeg skulle svare.


”Jeg er Nalas ven, og jeg skal nok hente dem begge to, du kan bare sætte dig ind i stuen.” svarede jeg og pegede mod stuen. Jeg gik ovenpå og gik først ind på Nellies værelse, hun lå og sov så jeg gik stille hen og vækkede hende.

 

”Nellie, NELLIE” hun vågnede stille og da hun åbnede sine øjne kunne jeg se at de var helt røde og opsvulmede. ”Nellie der sidder en dame dernede der gerne vil snakke med dig og din søster, så hvis du tager noget tøj på, så henter jeg din søster, okay?” hun nikkede stille og jeg gik ind på Nalas værelse hvor hun stod og tog sin bluse på.

 

”Nala?” hun vente sig hurtigt om og tog sig til brystet. ”Liam du gav mig et chok.” hun grinede stille og smilte et smil der seriøst kunne få mig til at smelte. ”Nala, der er kommet en fra børnehjemmet der vil snakke med både Nellie og dig. Hun sidder nedenunder og venter.”

 

Hun blev helt bleg i ansigtet og gik stille hen mod mig. ”Liam jeg vil ikke på børnehjem, du må seriøst hjælpe mig.” Hun krammede mig hårdt og jeg krammede hende tilbage. ”Jeg skal nok hjælpe dig” svarede jeg hende stille.

 

Nalas synsvinkel

 

Vi gik nedenunder, alle tre og satte os i sofaen overfor hende damen. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre af mig selv. ”Hej mit navn er Karen Johnson og jeg kommer fra børnehjemmet, du må være Nala” Hun præsenterede sig selv og gav mig hånden og derefter Nala.

 

”Og jeg må også lige spørger dig hvem du er unge mand?” hun hentyde helt klart til Liam og jeg håbede bare han sagde vi var venner specielt fordi Nellie var her. ”Jeg er Nalas rigtig gode ven.” Svarede han.

 

”Okay, fordi du ikke er i familie må jeg desværre bede dem om at gå.” Jeg vendte hurtigt mit hoved om og kiggede på Liam, han måtte ikke gå. ”Undskyld men hvis Liam skal gå, så kan vi ikke snakke sammen.” svarede jeg hende hurtigt så hun kunne forstå at han skulle blive. Jeg modtog et nik fra hende, som svar på at det var okay.

 

Liams synsvinkel

 

Vi havde siddet og snakket i omkring en time og hende damen der, Karen blev ved med at sige vi skulle på børnehjem men både mig og Nala kæmpede for det ikke skulle ske. ”DU KAN IKKE SENDE OS PÅ BØRNEHJEM, DET KOMMER IKKE TIL AT SKE.” råbte Nala og jeg lagde straks en hånd på hendes lår. ”Nala, rolig nu vi skal nok finde ud af det.” sagde jeg stille og kiggede hende dybt i øjnene.

 

”Kan du ikke give os en uge eller sådan noget, så skal vi nok have fundet en løsning?” Det var Nala der kom med den fantastiske ide. Jeg kiggede forventningsfuldt hen på Karen og da hun endelig nikkede efter hvad der virkede som 20 år, kunne jeg endelig ånde lettet op.

 

Jeg måtte virkelig snakke med Niall og Maura, de måtte kunne gøre et eller andet, om vi så måtte afsløre alt med brevene så er det det vi skal gøre, for jeg nægter at Nala og Nellie skal på børnehjem. Vi sagde farvel til hende Karen og jeg ringede med det samme til Niall.  

 

”BIB……. BIB……. Hej det er Niall”

 

”Hej det er Liam, jeg skal snakke med dig om noget meget vigtigt.”

 

”Okay, spyt ud.” Imens vi snakkede gik jeg ovenpå så Nala ikke hørte hvad vi sagde.

”En dame fra børnehjemmet kom hjem til Nala og Nellie og sagde at de skulle flytte på børnehjem hvis vi ikke kunne finde et hjem til dem, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, kan dig og Maura ikke gøre noget?” jeg sagde det hele ud i en lang kører og glemte helt at trække vejret.

 

”Kan de ikke flytte hjem til mig, for hvis de flytter hjem til mor kommer vi jo ikke til at se dem?”


”Jo, vi må bare håbe vi for lov. Vi har en uge til at finde på noget, så kommer hende damen igen, så vi må altså finde på en måde at fortælle det med brevene og det med at du er hendes bror.”

 

”Jeg synes du skal snakke med hende i aften, okay?”

 

”Okay, tak Niall jeg finder ud af det, vi ses ik?”

 

”Jo, vi ses.”

 

Jeg lagde på og gik nedenunder til Nala. ”Nala, jeg skal lige snakke med dig.” Okay det løs lige lovlig seriøst, så jeg gav hende lige et smil med så hun kunne se at det ikke var meget seriøst. ”Okay, hvad er der?” hun vente sig mod mig efter at have slukket tv’et.

 

”Du har modtaget nogen breve right?” hun nikkede og jeg skulle lige til at snakke videre da hun afbrød mig. ”Og jeg ved godt at det var jer der sendte dem til mig.” Hun smilte stille til mig og jeg smilede tilbage, jeg rykkede lidt tættere på hende.

 

”Okay, men jeg tænkte lidt på, din bror i kunne jo bo hos ham hvis det var?” jeg svarede hende stille, så hun lige kunne vende sig til tanken. ”Det var sgu da en skide god ide, hvis jeg bare vidste hvem han er og hvor han er.” Hun blev mere og mere trist, jo længere ind i sætningen hun kom.

 

”Så er det jo godt at jeg tilfældigvis kender ham?” Jeg svarede stille mens jeg smilede til hende, hun lyste op i et kæmpe smil og overfaldt mig med kram. ”Seriøst?? Jeg vil møde ham lige nu!” Hun råbte det næsten lige ind i mit øre. ”Rolig nu vi kan mødes med ham på Starbucks om 15 min.” svarede jeg hende og jeg nåede knap at fuldføre min sætning før hun løb skrigende ovenpå for at gøre sig klar.

 

_________________________

Okay, det er virkelig lang tid siden at jeg opdaterede. Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket og jeg er virkelig ked af det. Jeg håber at jeg her i sommerferien kan begynde at opdatere noget mere.

 

Knus Naja :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...