15 Letters. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Nala Cecilie Kristensen lever som mange andre på 17 år, et helt normalt liv, med mor, far, en lillesøster og de bedste venner man kunne tænke sig. Men alt ændre sig en aften hvor Nala modtager et brev fra 5 ukendte drenge. Nala bliver bedt om at gøre en masse ting.

læs med i 15 Letters for at finde ud af hvad Nala skal igennem.

50Likes
98Kommentarer
3404Visninger
AA

10. Liam.

Nalas synsvinkel

 

Vi gik i sådan cirka 5 minutter i stilhed indtil Liam brød den ”Er du virkelig kun 17?” spurgte han og det var faktisk lige det spørgsmål jeg gerne ville have undværet, da jeg var bange for det ville ødelægge alt. ”Øhm ja, jeg er kun 17 men bliver 18 her den 28. Juli, hvorfor?”

 

”Ikke for noget var bare meget nysgerrig, da jeg synes du ligner en der er meget ældre og du opfører dig også som en der er meget ældre” svarede han tilbage og jeg ved ikke om det er godt eller hvad det er, men jeg håber da det er godt.

 

Jeg havde svært ved at sige noget da jeg ikke vidste hvad jeg skulle spørger om, men jeg prøvede alligevel at få gang i talen. ”Hvordan er det så at være kendt og medlem at One Direction?” spurgte jeg, jeg ved godt det er et lamt spørgsmål men jeg har altid ville spørger om hvordan det faktisk er.

 

”Det er virkelig fedt og jeg havde aldrig drømt om noget lignende. Men der er selvfølgelig også kæmpe ulemper ved det fx da Danielle og mig slog op var der rigtig meget snak om det i medierne, nogen elskede at jeg nu var single, andre hadede det, og jeg havde ligesom ikke noget tidspunkt hvor jeg kunne komme mig over det, så det var nok det hårdeste øjeblik i min karriere.

 

Der er også det der med at man ikke ser sin familie så meget og der er ikke så meget tid til kærester som man håber, men det synes jeg er en meget lille pris at betale for det her fantastiske liv, mig og drengene lever.” Det var et meget ærligt svar han kom med og det havde jeg faktisk ikke regnet med men jeg er rigtig glad for at han var så ærlig.

 

”Hvad med dig? Hvad vil du være når du er færdig uddannet og hvordan er din skole?” spurgte Liam mig kort efter han selv havde svaret, og faktisk ville jeg helst bare stille ham spørgsmål, men det må jo gå begge veje.

 

”Jeg kunne godt tænke mig at blive sanger eller danser, selvom jeg slet ikke er god nok. Så jeg vil nok gerne være dyrepasser eller noget i den stil.” jeg tøvede lidt før jeg svarede på det andet spørgsmål…….

 

”Jeg har det vel sådan okay, jeg tror godt jeg kunne have haft det bedre, men jeg kunne helt sikkert også have haft det dårligere” meget naturelt svar men jeg kunne jo uddybe det hvis han spurgte til de… ”Hvad mener du med det?” og jeg nåede ikke engang at tænke færdigt før han spurgte, SKØNT.

 

”Da jeg gik i 5,6,7 klasse blev jeg mobbet fordi jeg var ret stor og jeg havde briller og var faktisk i det hele taget rigtig grim, og derfor skulle jeg selvfølgelig mobbes. Så igennem hele 7 klasse led jeg af anoreksi som jeg stadig har problemer med nu i dag. Og min anoreksi førte til at jeg cuttede igennem et år.

 

Men jeg var så stærk at komme ud af det hele igen ret hurtigt og i dag har jeg det faktisk okay.” Jeg kørte det ud i en lang kører, og jeg glemte igen at trække vejret, og jeg kunne se på Liam at det ikke lige var det han havde regnet med at jeg svarede, men han var ærlig og jeg er ærlig.

Det kom sikkert også som et ret stort chok for jer, men grunden til at jeg ikke snakker så meget om det er fordi jeg gerne helst vil glemme det så…

 

”Det er jeg altså virkelig ked af.” svarede Liam, men jeg smilede bare så han kunne se at det var okay. ”Hvilken vej skal du engeligt?” spurgte jeg Liam da jeg synes det var lidt underligt at han skulle præcis den samme vej som mig.

 

”Hvis det skal være rigtigt skulle jeg faktisk været drejet for lang tid siden, men jeg kunne se på dig at du ikke er særlig glad for mørke så jeg tænkte at jeg ville følge dig hjem” svarede han og jeg synes det er så sødt at han tænker sådan på mig, men det havde han ikke behøvet. Jeg smilte som tak til ham og han gengældte det.

 

Vi gik i cirka 5 min mere og så stod vi uden foran mit hus. ”Så er vi her” sagde jeg sådan lidt halv akward, men hvad skulle jeg gøre? ”Så ses vi bare?” svarede han og skulle lige til at gå, da jeg begyndte at tale. ”Hvis det er må du gerne komme med ind, men min lillesøster er hjemme, og hun er altså Directioner så… det kan være du bliver overfaldet.” sagde jeg ret så hurtigt da jeg synes det er så akward.

 

Han nikkede som tegn på at han gerne ville med ind. Jeg åbnede døren råbte hej til min lillesøster, sagde hvor Liam skulle stille sin sko osv. Vi gik ind i stuen og satte os ned. ”To sekunder skal lige sige hej til min søster så kommer jeg igen, du må gerne gå med hvis det er?” sagde jeg og begyndte at gå ovenpå, jeg hørte fodskridt bag mig og regnede ud at Liam var gået med mig.    

 

Vi nåede til hendes værelse og jeg åbnede døren ”Hej Nellie, jeg er hjemme nu. Hvis der er noget så er vi nedenunder.” jeg vendte mig om og skulle lige til at lukke døren da jeg hørte Nellies stemme. ”Hvem er vi?” spurgte hun og det var først der at jeg lagde mærke til at jeg havde sagt ”Vi” hvorfor er jeg også så dum? ”Lover du ikke at skrige?” spurgte jeg hende, hun kiggede mærkeligt på mig men nikkede til sidst.

 

Jeg vendte mig om og vinkede til Liam at han skulle komme. Han kom hen til døren og jeg kunne se på Nellie at hun var gået i chok. ”Nellie, Liam, Liam, Nellie” Jeg præsenterede dem for hinanden, men da Liam sagde Hej svarede hun ikke og som jeg sagde, hun var i chok.

 

”NELLIE SVAR NU” råbte jeg på dansk og hun må være blevet meget forskrækket, for hun faldt fra sin seng og ned på gulvet. ”Nala din spasser, tak for ingen ting” svarede hun tilbage på dansk og jeg grinte bare af hende.

 

Hun rejste sig fra gulvet og gik hen til Liam og sagde hej til ham. ”Må jeg ikke please få en autograf bare hurtigt?” spurgte hun og gav både mig og ham hundene øjnene og det værste er at man virkelig ikke kan stå for dem. ”Jo selvfølgelig, men vil du ikke også have et billede?” og selvfølgelig ville hun også have det. Men jeg forstår hende godt.

 

Hun fik et billede og en autograf og så gik vi ud fra hendes værelse og ned mod stuen. ”Det må du altså undskylde” sagde jeg til ham da vi igen sad i sofaen. ”Det gør ikke noget, hun er rigtig sød, hun minder mig ret meget dig” jeg begyndte at grine, det er helt seriøs alle siger vi minder om hinanden men det synes jeg virkelig ikke.

 

Vi havde tændt fjernsynet men vi så ikke rigtig på det, da vi faktisk bare sad og snakkede om alt og intet og vi fik grint rigtig meget. Vi var senere begyndt at lege S,P eller K. Jeg havde fundet ud af at Liam havde haft 3 kærester, Danielle, Sophia og en jeg ikke kan huske navnet på.

 

”Okay jeg må altså spørger, du ved jo godt jeg er fan ikke? Og jeg bliver nød til at vide hvad sker der med Niall og Barbara og Harry og Kendall?” spurgte jeg imens jeg var ved at flække af grin. ”Nej det er vidst bare rygter” svarede han tilbage. Okay så fik vi da det på plads.

 

”Nala, S,P eller K?” spurgte han og som jeg altid gør, valgte jeg S. ”Okay, kan du lide nogen og hvis ja hvem?” GOD, NEJ, NEJ, NEJ, det må bare ikke ske. ”Okay, jeg ved ikke om jeg sådan er forelsket i ham, men jeg har et crush på ham.” svarede jeg og håbede at han havde glemt at jeg også skulle sige hvem. ”Og hvem er det?” Okay nej det havde han så ikke glemt, lort.

 

”Dig” svarede jeg så stille jeg kunne men jeg tror vidst han hørte det. Jeg kunne stille mærke mine kinder blive varme og jeg kiggede direkte ned i mit skød. Det var så pinligt.

 

Jeg mærkede en hånd under min hage, så den fik mig til at kigge ham lige i øjnene. Hans hoved rykkede sig tættere på hinanden og til sidst var der kun få centimeter mellem os.

 

___________________________________________

 

Jeg er ked af at stoppe den her men lidt spændene skal den jo være.

 

-Naja :)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...