15 Letters. (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2015
  • Status: Igang
Nala Cecilie Kristensen lever som mange andre på 17 år, et helt normalt liv, med mor, far, en lillesøster og de bedste venner man kunne tænke sig. Men alt ændre sig en aften hvor Nala modtager et brev fra 5 ukendte drenge. Nala bliver bedt om at gøre en masse ting.

læs med i 15 Letters for at finde ud af hvad Nala skal igennem.

50Likes
98Kommentarer
3607Visninger
AA

12. Dead.

Liams sysvinkel

 

Jeg vågnede tidligt om morgen med Nala ved min side. Hun er virkelig en af de smukkeste piger jeg har set. Jeg lå lidt og kiggede på hende, lige indtil jeg hørte noget larm neden under, jeg tog det samme tøj på som jeg havde i går og gik derefter nedenunder. Jeg var lidt bange for at det var hendes forældre der var kommet tidligere hjem, for det ville måske være lidt akavet.

 

Jeg gik ud i køkkenet og så Nellie stå og lave morgenmad. ”Hej Nellie” jeg kom vidst til at forskrække hende, for hun tabte et glas på gulvet. ”Undskyld” sagde jeg til hende, men hun rystede bare på hoved, for at sige at det ikke gjorde noget.

 

Nalas synsvinkel

 

Jeg vågnede uden Liam ved min side, jeg forstod ikke om han var taget hjem eller om han bare var på toilettet eller sådan noget. Jeg gik ned i køkkenet og fandt Liam sidende på en køkkenstol. ”Hvad laver du her nede?” spurgte jeg ham om, han svarede mig ikke men jeg kunne se at han var ked af det.

 

”Er Nellie ikke vågnet endnu? Hun plejer at vågne tideligt.” spurgte jeg ham. ”Hun var vågen og lavede morgenmad, det står i køleskabet, men hun gik i seng igen” svarede han mig tilbage og stadig helt ked af det.

 

”Hvorfor gik hun i seng igen?” spurgte jeg ham igen, okay ja jeg var nysgerrig men det var altså også underlig. ”Fordi jeg bedte hende om det.” svarede han mig tilbage helt stille. ”Hvorfor gjorde du det?” endnu et spørgsmål rettet mod Liam. ”Nala sæt dig lige ned.” Jeg gjorde som Liam bedte mig og satte mig ned på en stol overfor ham.

 

”Liam hvad er der galt?” spurgte jeg ham om og jeg kunne se han tog en dyb indånding. ”Liam hvis du ikke kan lide mig eller sådan noget, så bare sig det.” sagde jeg til ham lidt hårdt for jeg orkede det bare ikke. ”Nej Nala det er slet ikke det.” svarede han mig hurtigt tilbage og jeg fik hurtigt et smil på læben, men selvom jeg smilte til Liam, smilte han ikke tilbage.

 

”Det er virkelig svært for mig at sige det her Nala, men jeres telefon ringede i morges og da Nellie var den eneste oppe, var det hende der tog den. Det var politiet der ringede.” Han holdte en lang pause før han begyndte at snakke igen. ”Nala, jeres forældre kørte galt i går aftes og de overlevede ikke.”

 

Jeg sad lidt og kiggede på ham da det ikke var gået op for mig hvad det var han sad og sagde. ”Undskyld hvad? Jeg forstår ikke hvad det er du siger.” sagde jeg hurtigt til ham, da han totalt snakkede volapyk. ”Nala dine forældre er døde” Og lige da han sagde ordet ”døde” var det som om at det først der gik op for mig hvad det var han sagde.

 

Jeg skyndte mig at rejse mig fra stolen, men da jeg var i kæmpe chok var jeg tæt på at vælte. ”DU LYVER! HVORDAN KAN DU FINDE PÅ AT SIGE SÅDAN NOGET?” råbte jeg så højt som jeg kunne. Jeg gik baglæns væk fra ham, det kunne ikke passe, det var løgn. Jeg kunne mærke at mit hjerte sad helt oppe i halsen og det var først da jeg mærkede noget saltet på mine læber, at det gik op for mig at jeg græd.

 

Jeg kunne hører nogen komme ned af trappen, men det stoppede mig ikke fra at græde og skrige. ”DU FUCKING LYVER” råbte jeg igen. Jeg stødte på en væg og gled stille ned af den. Jeg tog mine knæ helt op til mine øjne, tog mine arme rundt om mine ben og begyndte bare at vugge frem og tilbage.

 

Liams synsvinkel

 

Nala sad op ad en væg og vuggede frem og tilbage mens hun viskede nej, nej, nej, nej. Jeg var stadig i chok da jeg kom ned og så Nellie lave mad også derefter sætte sig på en stol på næsten samme måde. Jeg kan stadig ikke fatte at deres forældre ikke er her mere. De var forhelved kun 15 og 17 år, hvordan skulle de klarer sig uden deres forældre?

 

Jeg så Nellie komme gående stille ned af trapperne, hendes øjne var helt opsvulmet og hun så ikke ud til at have sovet ret meget. Jeg gik hen til hende og krammede hende, hun krammede mig igen og jeg kunne mærke hun græd. Hun gav stille slip på mig og gik hen til Nala. Hun satte sig ved siden af hende og krammede hende så godt hun kunne. Nala så op og krammede Nellie tilbage.

 

Jeg tænkte at de måske gerne ville have noget tid for dem selv, så jeg vendte mig om og skulle lige til at gå, da jeg hørte Nalas forsigtige stemme. ”Liam vil du ikke nok blive her i nat?” Jeg vendte mig om mod Nala og svarede ”Selvfølgelig” samtidig med at jeg nikkede.  

 

Nalas synsvinkel

 

Jeg blev meget glad da Liam sagde at han gerne ville blive her i nat. Jeg ville virkelig ikke have det godt med at skulle være her alene, jeg ved godt at Nellie er her men jeg ville bare føle mig meget mere tryk hvis Liam var her. ”Jeg skal lige ringe til drengene, er det okay?” hørte jeg Liam spørger om, og jeg vidste godt at når han spurgte om det var okay, så var det fordi han ville fortælle drengene hvad der er sket.

 

Jeg sad i et par minutter med armene omkring Nellie, og da Liam stadig snakkede med drengene, tænkte jeg at jeg hellere måtte ringe til Cathrine. ”Nellie bliv lige her, jeg skal lige ringe til Cathrine, jeg er tilbage om lidt.” sagde jeg til hende før jeg rejste mig fra gulvet. Jeg nåede lige at se hende nikke før jeg gik ind i stuen for at ringe til Cathrine.

 

Jeg tastede hende nummer ind tog en dyb indånding og trykkede ring op. Der lød præcis tre bib lyde før hun tog telfonen. ”NALA DOG, HVAD SKER DER?” råbte hun ind i telefonen. Jeg ved ikke helt hvorfor men lige da hun sagde det begyndte jeg at græde….. igen. ”Calle? Kan du ikke please komme over?” spurgte jeg og jeg kunne hører at min stemme dirrede, så jeg er 100 % sikker på at hun også hørte det. ”Hvad sker der, jeg kommer over med det samme” og mere nåede jeg ikke at sige før hun lagde på, sikkert får at skynde sig her over.

 

Jeg gik ind igen til Nellie som havde sat sig på en af stolene ude i køkkenet. Jeg satte mig på en stol ved siden af hende og så at Liam stadig ikke var kommet, han taler godt nok længe i telefon. ”Cathrine kommer om lidt hvis det er okay?” sagde jeg ud i luften men jeg tror godt at Nellie kunne regne ud at jeg snakkede til hende. Jeg kiggede på Nellie og så hende nikke som jeg faktisk også havde regnet med at hun ville. Cathrine er som Nellies anden storesøster, så jeg tænkte at hun ville have det okay med det.

 

Jeg så Liam komme gående stadig med telefonen i hånden. ”Nala er det okay drengene lige kommer forbi?” spurgte han stille, jeg kiggede på Nellie som kiggede på mig med bedende, røde og opsvulmede øjne, jeg vidste at det ville gøre hende lidt glad at møde resten af drengene så jeg kiggede op på Liam og nikkede til ham, han sagde det videre ned i telefonen, og sagde noget om at de lige skulle kører forbi hans hus og tage nogen ting med til ham.

 

I samme øjeblik som Liam sagde farvel til drengene ringede det på og Cathrine kom gående forpustet ind i køkkenet. Jeg løb med det samme hen og gav hende et kæmpe kram og begyndte igen at græde. Vi krammede i lang tid før jeg gav slip på Cathrine og hun gik hen og gav Nellie et lige så stort og langt kram som jeg fik. Derefter gik Cathrine hen og gav Liam et kort kram.

 

Hun kiggede hen på mig og ventede på jeg ville sige noget. Så jeg tog to store indåndinger og tog mig sammen til at åbne munden. ”Mor, far, kørt galt… de overlevede ikke” jeg sagde det hurtigt og i korte sætninger så jeg ikke ville begyndte at græde alt for meget mere end jeg allerede gjorde.

 

Jeg kunne se hendes ansigt blive helt blegt og langsomt satte hun sig ned på en stol, jeg vidste at mine forældre, var som Cathrines bonus forældre så jeg vidste at det også ville tage hårdt på hende. Jeg kunne se at nogen tårer løb ned af hendes kinder samtidig med hun rystede på hovedet. Jeg skulle lige til at gå hen og sætte mig ved siden af hende da det ringede på døren.

 

Liam skulle lige til at gå ud og åbne da jeg rystede på hovedet ”Jeg skal nok åbne den.” svarede jeg og begyndte at gå mod hoveddøren, jeg tørrede mine øjne og åbnede derefter døren. Jeg nåede knap nok at se hvem der var hvem før jeg følte fire sæt arme rundt om mig. Jeg krammede dem tilbage og trak os lidt væk fra døren så den kunne blive lukket. Jeg gik stille ud i køkkenet og kunne hører drengene gik efter mig.

 

Da vi var ude i køkkenet og pegede mod stuen i håb om at Liam opfattede at jeg ville have ham til at gå derind med de andre. Jeg skulle lige til at gå ind i stuen da jeg så at Nellie ikke længere var hernede. Jeg gik ovenpå for at lede efter hende. Hun sad inde på sit værelse med hoved nede i hænderne. Jeg gik stille ind på hendes værelse og lukkede døren efter mig, jeg gik hen og satte mig på hug foran hende og tog stille hendes hænder væk fra hendes ansigt.

 

Jeg kunne se at hun græd da nogen få tårer gled ned af hendes kind, jeg tog min hånd op til hendes kind og tørrede dem væk. ”Hvad laver du her oppe?” spurgte jeg hende stille om, hun begyndte stille at græde igen og det skar mig helt ind i hjertet. ”Jeg savner dem allerede” svarede hun tilbage og nu begyndte jeg også at græde. ”Det gør jeg også Nellie, det gør jeg også. Og jeg ville ønske vi kunne gøre noget ved det, men der er intet vi kan gøre, lige nu må vi bare prøve at tage det så godt vi kan og snakke sammen i stedet for at lukke hinanden ude.”

 

Jeg kunne godt mærke at jeg blev nød til at være stærk nu, vi skulle klare det her sammen. Jeg kunne se at hun gav mig et stille smil og jeg krammede hende. ”Og kom så, nu skal du ned og møde dine idoler” sagde jeg til hende og hun begyndte at grine en lille smule, ikke meget men en lille smule. Jeg tørrede hende under øjnene og tog hende i hånden og gik nedenunder hvor drengene og Cathrine sad. ”Drenge jeg vil gerne præsenterer jer for min fantastiske lillesøster Nellie” sagde jeg til dem og jeg kunne se at Nellie rødmede lidt. Harry var den første der gik hen og sagde hej og gav hende et lille kram, derefter Niall, så Louis og til sidst Zayn, og da de var færdige var hun helt tomat rød i hovedet.

 

Jeg slap hendes hånd og gik hen og satte mig ved siden af Liam, mit hoved var helt træt og mine øjne sveg rigtig meget, og jeg havde den største trang til at bare tude igen. Vi sad i en halv time og snakkede, og jeg gad faktisk ikke rigtig at snakke mere, jeg ville lave noget som måske kunne gøre mig lidt glad, selvom jeg mest af alt havde lyst til at proppe mig med is og græde mine øjne ud men……

 

Nellie var faldet i søvne og Liam havde båret hende ovenpå, så nu sad vi engeligt bare os andre og snakkede. ”Kan vi ikke please lave noget andet end at snakke noget sandhed eller konsekvens eller noget i den retning?” spurgte jeg da jeg var ved at begynde at græde igen da tale emnet var på hvor vi nu skulle bo henne.

 

Jeg kiggede på Liam for at få noget hjælp her og med det samme sagde han at han var med på at lege sandhed eller konsekvens, og ikke længe efter var alle med på ideen. ”Okay jeg starter, sandhed eller konsekvens…… Nala” spurgte Louis mig. ”Konsekvens” svarede jeg ham tilbage lidt flabet, normalt ville jeg have valgt sandhed men jeg havde brug for noget sjovt.

 

”Okay Nala…. Du skal…..”

 

 

____________________________________________

 

Undskyld for at jeg ikke har opdateret i så lang tid, men jeg håber jeg bliver bedre til at opdaterer i fremtiden.

 

Jeg skal rigtig mange ting de næste par måneder, men jeg håber jeg kan få klemt et par kapitler ind.

 

Nå, men historien tog en kæmpe drejning og deres forældre dødede, havde i regnet med det??

Og hvad tror i Nala for som konsekvens?

 

Jeg er rigtig glad for at der er nogen der læser med og jeg elsker jeg rigtig meget <3

 

Love Naja :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...