Færge

Jeg har valgt billedet Færge af Ulrik Møller.
Ulrik Møller Færge, 2013. Olie på lærred, 190 × 240 cm (foto: Anders Sune Berg)

2Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

1. På vej til drømmeland

Jeg går på færgens dæk. Frem og tilbage hele tiden. Jeg er nervøs, for jeg skal nu ud og leve livet. Jeg har endelig fået chancen til at lave det jeg altid har drømt om.

Det er som om Gud mener noget helt andet. Der er tåget og der regner, men alligevel går jeg herude. Som om der var solskin. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Det er som om, at Gud vil have mig til at vende om.

Jeg hører en lyd, den lyd færgen siger, når den sejler. Så er det nu. Der er ingen vej tilbage.

Jeg prøver at kigge frem, men der intet. Ikke engang lys, der er ikke noget. Alt er væk. Ligesom mig. Jeg er også på vej væk. Væk fra min familie, som består af mig, min kone og vores to børn. En pige og en dreng.

Jeg husker tydeligt deres ansigter, da jeg fortalte at, nu var tiden inde til, at jeg blev nød til at rejse. Tårende trillede ned på min kone. Jeg besøger jer så tit som muligt. Var det sidste jeg sagde før, jeg satte mine fødder på den her færge.

Jeg vidste at det var en løgn. Jeg kunne ikke komme hen til dem. Jeg skulle jo væk. At sejle i fire dag, det er lang tid. Så hvordan skulle jeg kunne få tid til at besøge dem?

Alle de mærkelige følelser indeni mig. Vrede, skuffelse, tristhed, savn, glæde, jeg er jo nærmest alt. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg savner dem allerede. Jeg har endda kun været væk fra dem i to timer.

Jeg satte mig ned og fandt en notesbog og en blyant frem. Jeg begyndte så småt at skrive.

 

Savnet af jer er stort.

Det er ikke en normal følelse af savn.

Den her følelse af savn ved, at der går lang tid.

Lang tid til at vi mødes igen.

 

Der er en stram knude i mit bryst.

Den vil ikke gå væk.

Den kan ikke gå væk.

For det er savnet af jer.

 

Jeg savner jer.

Billeder af os dukker op i mit hoved.

Sjove minder, triste minder, fjollede minder.

Alt dukker op nu.

 

Lige nu ved jeg ikke, hvor I er.

Men jeg håber at I er et sikkert sted.

At I har det godt.

Jeg håber på at I vil vente til den dag jeg dukker op

 

Jeg sukkede og lænede mit hoved op af en stolpe bag mig. Jeg kiggede op i himlen, selvom det var svært. Der var kun tåge. Pludselig var det som om, at tågen forsvandt. Der var tre stjerner tæt på hinanden, og en stjerne lidt længere væk. En tåre sneg sig ned af min kind og ned i min mundvig. Det havde en mærkelig smag af salt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...