Do You Really Love Me? - Justin Bieber

Sig velkommen til Caitlin Everson. En helt normal pige, fra New York, som kun drømmer om en ting. At blive kendt og komme i bladene, hvilket betyder at hun vil gøre alt for det. Selvom hun bliver nød til, at knuse et hjerte. Det er der, hvor Justin Bieber træder ind i billede. En dag hvor Caitlin er på en kaffe bar, fordi hun bliver brand af, møder hun Justin. Imens Justin tror der det er kærlighed ved første blik, er det succes for Caitlin. Tiden går, og Caitlin og Justin er over alt på bladene, men får Justin en lille mistanke om hvad Caitlins plan er. Men Caitlin får en mærkelig følelse, hun langt fra kender. En lille kærlig følelse. Men er det bare en fase, hun skal overstå? Vil Justin finde ud af, Caitlins plan? Eller ender Caitlin selv, med at sige det?

7Likes
6Kommentarer
1012Visninger
AA

1. I love you April!

Endnu en gang, kigget jeg på mig selv i spejlet for, at tjekke om tøjet jeg havde på nu sad godt nok. En lille hvid sommerkjole, da vejret var helt fantastisk udenfor ((LINK I KOMMENTAREN)). En lang brun fletning, som hang ned over skulderen og noget let makeup. Bare eyeliner og mascare. Ikke det helt store.

''April er kommet!'' kunne jeg høre en råbe, neden under. April er sådan set min bedste veninde, hvis du nu skulle være i tvivl. Men nu ved du det.

Jeg små løb hen til døren og rev den hurtigt op, hvor efter jeg igen smækket den, så der kom et lille smæk lyd. Okay det var ret stort.

''Jeg kommer!'' råbte jeg, imens jeg løb ned af trappen. Og der stod en lille lys håret pige, som smilede stort til mig. ''Hey Cait'' hun løb hen til mig og hoppet ind i armene på mig. Jeg er et halvt hoved, højre end hende og det har jeg altid været. Lige siden vi var små. Og vi har vel kendt hinanden lige siden vi var tre, eller sådan noget.

''Jeg har savnet dig, din lille særling!'' jeg skubbet hende blidt væk, så jeg kunne se hende ordenligt. Jeg kunne høre min lille søster, sukke af os. ''Slap af. I så hinanden i sidste uge'' vrissede hun af os. Ja, det er så min lille søster Victoria. Lille lorte unge, hvis jeg skal være helt ærlig. Hun skal altid, ødelægge ens humør og altid være sådan en lyse slukker.

Jeg gav hende et hårdt blik. ''Bare fordi jeg har venner og du ikke har, betyder det ikke at du skal ødelægge mit gode humør vel? Godt, smut så'' sagde jeg hårdt til hende. Hun sukket igen, enden hun vendte sig om igen og gik ind i stuen. Godt, bliv derinde lille djævel. Mental high five til mig.

April tog fat i min hånd. ''For god sake girl. Jeg er nød til, at fortælle dig noget og det skal være nu!'' også løb vi op på mit værelse. Hun smækket døren efter sig. Vi har bare et eller andet med, at smække med døre. Det er bare vores lille ting. Og folk hader os, fordi vi gør det. Og vi har faktisk ødelagt en dør, ved at smække med den. Det var så min gamle dør. R.I.P dør.

Hun kastet mig i min seng, så jeg lavet et lille hop. April havde det største smil på læben, like ever. ''Okay fortæl pige barn'' bad jeg om, imens jeg klappet på sengen, ved siden af mig. Hun smilede stadig og satte sig ned, ved siden af mig. ''Justin Bieber er i byen og jer tror jeg dør! Han holder ferie og har besluttet sig, at det skal være her!'' og hvorfor skulle jeg vide det? Jeg kan ikke engang lide ham der, bæveren! Han lyder som en pige og ligner en homo, der burdes skydes. Det er min mening.

Jeg kiggede sært på hende, imens hendes smil fjernet sig fra hendes læber. ''Du ved jo godt, at jeg ikke kan lide Justin Bever'' ''Bieber!'' rettet hun på mig. Jeg rullet bare øjne af hende, da hun virkelig godt kan være for meget nogen gange, med alt hendes Bieber pis. ''Yeah, i don't care baby. Men hvorfor skulle jeg vide det? Har du ikke nogen andre, at fortælle det til?'' spurgte jeg forvirret om. Hun rystet blot på hoved og holde øjenkontakten med mig. ''Ingen af mine veninder er Beliebers'' ahva for en fisk? Hvad er Bliber, eller hvad fanden hun nu sagde?

''Belieber, er når man er fan af Justin Bieber'' det var som om, hun kunne læse min tanker. Men ihvertfald, er jeg ret ligeglad med ham. Jeg er ikke Bliber og længere er den ikke.

''Når okay, men der er faktisk også noget andet, jeg godt ville fortælle dig'' hun holde en lille pause. Det var som om, hun tog sig sammen til at fortælle mig det. ''Jeg har fået en kæreste'' wow. Den havde jeg ikke rigtig, set komme. Undskyld, men jeg havde virkelig ikke troet, at nogen kunne lide hende. Ikke fordi hun er grim, eller har en dårlig personlighed. April er en smuk pige, med en fantastisk personlighed, men nogen gange kan det der Bieber noget godt tag overhånd. Hun skriger altid, når der kommer noget nyt om ham. Men jeg har lært, at leve med det.

Et smil kom frem på mine læber. ''Det jo fantastisk April! Hvad hedder han? Hvor lang tid har i, været sammen? Er han lækker? Har han-''  ''Wow calm down curly'' grinte hun og holde mig for munde, så jeg ikke kunne tale. Jeg skubbet hurtigt hendes hånd væk, da jeg ikke kunne få vejret. ''Okay han hedder Greg og vi har været sammen i fem dage. Og ja han er lækker!'' udbryd hun til sidst. Jamen se det, på den lyse side. Så vil hun ikke tænke så meget på Justin mere, men på Greg. Godt gået Greg. Du har redet mit liv og jeg har ikke engang, mødt dig endnu.

*************

April hev stille op i sin pose hun havde i hånden. Da der ikke var så meget at lave hjemme hos mig, så vi besluttet os at vi tag ud og købe noget nyt tøj.

"Hvad så? Fik vi købt alt hvad vi skulle bruge?" Mumlede jeg, enden jeg tog en bid af den coockie, jeg lige havde købt. "Altså, jeg har købt det jeg har brug for, men jeg ved ikke med dig?" Hun gav mig et stort smil, imens hun rev op i sine poser. Okay lad mig tænke. Jeg har købt en hue, tørklæde, bukser og en fucking lækker kjole. Nope, jeg skal ikke bruge mere.

Jeg rystet bare på hoved, uden at svare. ''Jamen, så lad os tag hjem'' mumlede hun imens vi gik ud af den, store glas dør, som føre ud til en kæmpe parkerings plads. En dejlig stilhed kom imellem os, da ingen af os vidste hvad vi skulle sige. Men en irretiende ringe tone kom frem, og afbrudte stilheden. April fik, på en eller anden mærkelig måde, fumlet sin mobil op sin lomme og fik taget den. ''Hallo?'' mumlede hun. Gad vide hvem det kunne være? Ja, for sådan noget tænker jeg over

''Ej seriøst!? Hvor er du strid!'' nærmest skreg hun, ind i mobilen. Forvirringen blev større inden i mig og mit blik røg over på hende. ''Jamen, tak for lort. Jaaer!'' også lagde hun på, og lagde den ned i sin lomme igen. ''Hvad så? Hvem er strid?'' spurgte jeg om og løftet mit ene øjenbryn. Aprils blik fladt ned på jorden, med et suk. ''Min mor er en kælling, og siger jeg er nød til at komme hjem, da jeg skal passe min spadser bror'' vrissede hun, med en lys stemme. Okay, nu hader jeg lidt hendes mor. Bare en smule.

Jeg sukkede højt og irriteret. ''Du har vel ikke noget valg'' ''Det har jeg vel ikke. Vil du ikke følge mig over, til busstopstedet?'' hun gav mig et hundehvalpe blik, hvilket fik mig til at grine. ''Selvfølgelig vil jeg det, dit dyr'' jeg gav hende et lille skub, med min skulder. Det er så typisk. Altid når April og jeg prøver at være sammen, så kommer der altid noget i vejen. 

Vejen ned til bustopstedet tog ikke, så overdrevet lang tid. Mest fordi, det nærmest ligger lige ved siden af centeret. ''Skriv til mig, når du kommer hjem'' kommanderet jeg efter hende, imens hun var på vej ind i bussen. ''Skal nok'' nået hun lige at sige, før busdørene lukket bag hende. Jeg vinket kort, enden jeg vendte mig om på mine hæle, og gik hjem ad. 

************

''Hvor er April?'' spurgte min mor mig om, da jeg satte mig på en af stolene, ude i køkkenet. ''Hun skulle hjem'' mumlede jeg og tog et æble og begyndte at spise af det. Også døde den samtale. Eller det troet jeg, ind til Victoria, a.k.a mongolen, kom ud i køkkenet, med et kækt smil plantet på sine læber. Det her tegner ikke noget godt.

Hun satte sig på stolen overfor mig. ''Hun fandt sikkert ud af, hvor stor en taber du enlig er og skred fra dig'' hvad sagde jeg. Jeg grinte falsk af hende, enden mit blik faldt over på hende. ''Eller måske skulle hun hjem og passe sin, ligeså spadser, bror som dig'' forklaret jeg, med et skævt smil på læben. ''Hey! Tal ordenligt til hinanden'' ''Ja Caitlin'' sagde Victoria, enden hun rakte tunge af mig. Jeg fnøs bare af hende, enden jeg med et ''uheld'', kastede mit æble efter hende. Men desværre ramte jeg hende ikke. Jeg må blive bedre til at kaste.

''Caitlin!'' råbte min mor af mig, hvilket fik mig til at kigge over på hende, med det samme. ''Hvad?!'' råbte jeg tilbage, imens jeg kastet min arme ud til siden, som om jeg var uskyldig. ''Op på dit værelse. Nu!" hun peget over på trappen, man lige kunne se. Jeg fnøs bare af dem begge. Men da jeg gik ud af køkkenet, slog jeg Victoria i baghoved og skyndte mig ud af køkkenet. ''Jeg hader dig!'' nået jeg at høre, enden jeg løb op på mit værelse. Hvorfor kunne jeg ikke bare have, en normal familie!? Sådan en som April. Hendes familie bliver da i det mindste, til noget. Hendes store søster er lige blevet model, hendes onkel er i et pladestudie. Så er der min familie. Mongoler hele bundet.

Hårdt smækket jeg døren bag mig og kastet mig i min seng, med et højt suk. Men en brummen fra min jakke, fanget min opmærksomhed. Jeg skyndte mig at samle den op, fra gulvet og tag min mobil. #Ring til mig! Skynd dig!# stod der på skærmen fra April. Uden at tøve, skrev jeg hurtigt min kode ind og ringet hende op. Hvad kunne der være galt? 

''Hvad så?'' nået jeg at sige, før April skreg ind i mobil, så jeg var nød til at fjerne den fra mit øre. ''Okay hør her. Min onkel David, som ejer New record, ikke?'' ''Yeaah?'' mumlede jeg. ''Han kommer til byen! Jeg kan skaffe et møde med ham, til dig. Du vil-'' Mere nået hun ikke at sige, før jeg begyndte at skrige. ''Ohh my god! Virkelig? Jeg er ved at dø. Du må virkelig ikke, lave sjov med mig!'' skreg jeg ind i mobilen. Min største drøm er ved at blive virklig. Lige siden jeg var lille, har jeg altid drømt om det her. Som om du ikke ville skrige, hvis din drøm stod lige foran dig. 

Jeg kunne høre et grin, i den anden ende af røret. ''Jeg laver ikke sjov. Men det bliver nød til, at blive imorgen. Han rejser nemlig i overmorgen'' ''Selvfølgelig! Bare skriv, hvad tid det er imorgen'' svaret jeg. Smilede på mine læber blev bare større og større, for hvert sekund der gik. ''Okay, men vi ses'' hun lagde på, enden jeg kunne svare igen. Mit hjerte banket hårdt imod mit bryst. Det her er ufattelig! Jeg har muligheden for, at blive sanger! Eller jeg er da tæt på. Stadig! Det gælder.

Jeg lagde mig ned, stadig med mobilen i hånden. Hvor jeg dog elsker dig April.

______________________________________________________________________________________

Ikke det bedste kapitel, men det er jo også det første. Gi' den lige en chance. Alle fortjener en chance. 

Hvad syntes i om det ind til videre? 

Plus, had os ikke, fordi Justin ikke er med i første kapitel. Vi vil bare ikke have, at tingene sker for hurtigt. Det er lidt nederen. Men skriv lige, hvis det gør, eller at det er for langsomt.

LIKE! Det er ikke farligt! Kun hvis du ikke gør... Rauw...

Xx Os ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...