MY Angel!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang
Yukia lever i sin egen forvirrede verden, selvom den nogle gange virker perfekt efter hendes smag. Selvom alle har deres meninger om hvordan tingene bliver løst, skaber det altid et andet problem.

5Likes
35Kommentarer
989Visninger
AA

9. Kapitel 8

TAEMIN P.O.V

Døren sprang op idet Key umma stod foran den. Han fik den lige i hoved. Og det var ikke bare sådan et slag man begyndte at græde over, nej, han blev helt overtumpled og faldt til jorden. Bevidstløs. Jeg rejste mig hurtigt. Jonghyun var kommet ind i værelset, og så over mod sengen hvor jeg stod men fik en lille fure i panden da Key umma ikke stod der. Han kiggede sig om. Og så fik han øje på Key. Han spærrede øjne op.

"K-Key?" Mumlede han.

"Hvad har du gang i?! Han er bevidstløs! Kunne du ikke bare havde ventet på han låste op?! Ring dog til en ambulance, så han kan komme på hospitalet! Tænk hvis han ikke vågner!" Skreg jeg pludselig. Jeg mærkede jeg begynde at græde men tog mig ikke af det. Jeg løb over til min umma, og begyndte at ruske i hans arm.

"Hvad sker der?" Lød Onews forpustet stemme. Jonghyun stod stadig og stirrede ned på Key, der var bevidstløs.

"D-Det Key." Mumlede jeg og ruskede lidt mere i ham. Men han ville ikke vågne.
"Jeg ringer efter en ambulance. Taemin stop med at ruske i ham!" Sagde han bestemt men jeg lyttede ikke og blev ved.

"Minho!" Jeg hørte de hurtige skridt, hen til værelset vi var i. Og kort efter lød Minhos stemme.
"Hvad er der sket?"

"Jeg ved det ikke, Key er besvimet, Taemin panikker og Jonghyun er i chok. Få Taemin væk fra Key, så ringer jeg til en ambulance og tager mig af Jonghyun. Det skal være nu!" Sagde Leader Onew.

"Taeminnie? Kom vi går ind i stuen," Sagde Minho blidt. Jeg ville ikke væk fra min umma! Jeg ville blive hos ham. Minho tog fat om mine skuldre, og jeg begyndte straks at vride mig. Men han trak mig væk. Ind i stuen, hvor han placerede mig i sofaen. Jeg trak benene op til brystet og lag armene om. De værste tanker fløj gennem mit hoved, selvom den der lille underbevidsthed peb: Der sker ikke noget!  Alligevel gik det mig på.
Jeg glippede med øjne, og trak hoved tilbage, fra den viftende hånd foran mit ansigt.

"Høre du efter?" Spurgte Minho, med et lille grin. Jeg nikkede hurtigt og han rystede på hoved.
"Tag det roligt, Key har sikkert bare fået en hjernerystelse og besvimede på grund af det pludselige slag. Der intet at være bange for. Og lige om lidt kommer der nogen og undersøger det." Sagde Onew der kom gående ind i stuen med sin mobil i hånden mens han ledte efter noget kunne det se ud som. Jonghyun kom gående bag ham og satte sig i sofaen op ad armlænet. Onew gik ud i gangen da det bankede på. Han snakkede med nogen andre hvilket tyde på var mænd. Der lød skridt og de gik ind på værelset, vi alle havde været på før hen. Der lød en masse skramlen, og bag efter en svag mumlen.
De kom gående ud fra værelset og ind i stuen igen. De sagde at Key havde fået hjernerystelse og ikke kunne være med i nogen shows eller nogen MV, de næste to uger, og sådan. Han skulle have ro og hvile... Og ikke flere døre i hoved... Da de gik igen var der ingen der sagde noget. Alle sad, eller stod, bare og stirrede. Der var heller ikke meget at sige. Jonghyun sad i sofaen sammen med mig bare i den anden ende og stirrede ned i sine hænder. Minho stod og kiggede mod værelset, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre. Jeg sad bare og kiggede flygtigt rund og ventede på Onew sagde vi måtte gå ind til Key. Han var inde og snakke med vores maneger, om det med Key. Da han igen kommer ind i stuen sætter han sig træt ned i sofaen.

"Minho kan du sove inde ved Jonghyun, Key er langt op i din seng?" Minho nikkede. Onew vendte sig om, gik ind på sit værelse og lukkede døren efter sig. Den trykkende stilhed lag sig igen over stuen. Ingen kiggede på hinanden, snakkede, turde ikke. flere minutter sneglede sig af sted og til sidst rejste Jonghyun sig op og gik mod værelset hvor Key umma lå. Straks kiggede jeg efter ham og listede efter ham. Eller det vil sige til Minho greb fat i min arm og sendte mig et rettende blik.

"Jeg går i seng." Sagde jeg uskyldigt.

"Og det vil du have mig til at tro på? Du vil bare ind og udspionere ham." Og nu kunne jeg ikke andet end at surmule. Jeg satte mig igen ned i sofaen. Jeg ville bare ind og se til Key umma men jeg måtte ikke gå derind før Jonghyun var gået. Lidt efter lidt begyndte jeg at nynne, jeg hade at skulle vente. Det var endda mit eget værelse. Minho var også stadig i stuen sammen med mig, men havde sat sig ned, efter at have satte video-spil på. Hans opmærksomhed var uden tvivl rettet mod skærmen. Efter hånden som minuterne tikkede af sted begyndte jeg uvidende at nynne. Hmm. Der var gået okay lang tid nu. Jonghyun måtte da være faldet i søvn. Måske skulle jeg lige hurtigt kigge. Jeg kastede et hurtigt blik på Minho, der stadig sad og spillede total koncentreret. Jeg rejste mig lydløst. Og begyndte at liste ind, jeg kastede et hurtigt blik tilbage på Minho der var fanget af spillet. Jeg vendte hoved igen og gispede lydløst. Jeg var åbenbart gået hurtigere end regnet med. Døren til værelset var lige ti centimeter fra mit ansigt. Jeg tøffede hurtigt over til håndtaget og trak det ned, så lydløst som muligt, skubber døren op og stak hoved ind. Han var faldet i søvn! Jjong sad på en stol ved siden af sengen, med Keys hånd i sin, men lå ind over sengen. Med hoved på Keys bryst. De så egenlig meget søde ud sammen!
"Det ikke pænt at udspionere andre Taemin..!" Lød Minhos stemme pludselig. Hurtigt og chokket vendte jeg mig om. Han stod med krydset arme, og et smørret smil. Han stilte sig hen i døren og kiggede ind i værelset. Han fnes kort, men smilede.
"Du kan da heller ikke bare udspioner dem!" Sagde jeg. Han grinte lavt.

Vi bestemte os for at gå i seng. Jeg sov inde i Keys seng da det nok ville være måske lidt påtrængende hvis jeg også sov inde på værelset med Key og Jonghyun. Så vi byttede værelser for en nat. Jeg lå i Keys seng og Minho i Jonghyuns. Jeg lå og vendte mig i det der føltes som en evighed for jeg blev træt nok til at ligge stille og falde i søvn.

 

_______________________

Okay, denne her gang gik der også meeeeega lang tid men har så meget om ørne, for det meste skole og lektier, men prøver hele tiden på at skrive mere. Ville egenlig have gjort mere ud af kapitlet men vidste ikke helt hvordan-.- Jeg har ingen ide om hvornår det næste kapitel kommer ud men skal nok lige have indviet Yukia, efter som hun ikke rigtigt var med i det her... Well, hope you gays like it...? Please smid en kommentar!(Betyder så meget for mig, at vide hvad folk tænker!)
Okay, har lige hurtigt rettet så det hele ikke står op i hindanden....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...