MY Angel!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang
Yukia lever i sin egen forvirrede verden, selvom den nogle gange virker perfekt efter hendes smag. Selvom alle har deres meninger om hvordan tingene bliver løst, skaber det altid et andet problem.

5Likes
35Kommentarer
831Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg vågende i god tid, så jeg gad ikke skynde mig. Jeg tog et dejlig varmt bad før jeg viklede håndklæde om mig og fandt et par shorts frem med nitter på og en blå T-shirt der sad halv stramt om bryst og mave. Langsomt tog jeg det på. Jeg gik ud i køkkenet, tog et stykke toast uden noget på og fandt så et par strømper. Jeg tog dem på derefter mine flade sko og så min læder jakke hvor jeg hev ærmerne op lige over mine albuer. Jeg tog min mobil der lå inde i stuen, min taske der lå i gangen og gik. Jeg låste døren efter mig og tog trapperne ned. Da jeg var udenfor kiggede jeg på min mobil. Klokken var halv otte. Jeg gik mod skolen men i det jeg kom rundt om hjørnet blev jeg stoppet. Jeg prøvede at mase mig forbi men de ville ikke lade mig komme forbi. Fangirls. Jep! Jeg sukkede irriteret og skulle til at gå den anden vej da en af de fem piger greb fast i min arm.

"Hvad vil i mig?!" Udbrød jeg irriteret. Den ene af dem tog deres mobil fram og vidste mig et klip. Åh gud! Det var jo bare det samme klip der havde været vist på Tv. "Er du ude på at skille SHINee ad?" Spurgte en af dem. Hun var høj og okay pæn. Jeg grinte kort af dem. Hvilket lod til at gøre dem sure. Jeg rev mig fri af pigen der havde taget fat i mig og begyndte at gå en anden vej mod skolen. Dog stoppede de mig igen.
"Jeg skiller ikke SHINee ad, okay?! De forklare senere over for resten af Korea hvad der foregår, så lad mig være!" Sagde jeg og begyndte at gå igen. "Vi tror ikke på dig!" Sagde hende der havde snakket før der åbenbart var deres leder. Jeg rullede med øjne men fandt min mobil frem. Jeg gik ind under kontakter, på favoritter. Jeg fandt nummert men en af dem tog min mobil før jeg fik ringet. "Yahh!!! Gi' mig min mobil!" Råbte jeg. Det fik dem bare til at grine af mig. "Hvis i ikke tror mig, skal vi så ikke ringe dem op?" De tav omgående. Lederen der havde min mobil kiggede ned på nummert og ringede op. Hun satte med hør på og den ringede to gange før han tog den. "Heey Yuk." Lød Tae's stemme. Pigerne gispede alle sammen, samtidigt. "Sker der noget? Er du der?" Spurgte han og i baggrunden kunne man høre Key umma der spurgte hvem han snakkede med og han svarede Yukia. "Jeg er lige her." Sagde jeg. "Oh.. Hvorfor ringer du? Er der sket noget?" Spurgte han igen. "Tjaa, der bare nogen der ikke vil lade mig komme i skole." Sagde jeg og smilede tilfreds over pigerne der stod helt målløse. "Lad mig snakke med hende, Tae." Lød Onew's stemme. "Okay." Lød Taemins svar. "Hvad sker der?" Spurgte han. "Fangirls." Svarede jeg kort. "Kan de høre mig?" Spurgte han. "Nae." Svarede jeg. "Minho er på vej over og hente dig," Sagde han. "Er han? Hvorfor det? Nårh lige meget. Vi ses Onew, hils de andre!" Sagde jeg og han lag på efter selv at have sagt farvel.

"Nårh, nu vil jeg gerne have min mobil." Sagde jeg og tog den selv fra pigen. Jeg vendte om på hælende og gik om til parkeringspladsen. Minho holdte der allerede. Eller også var han kørt før Onew sagde det..? Han stod lænet op af køleren på bil. Jeg gik hurtigt over mod ham. Jeg havde godt hørt skridtende fra pigerne da de var fuldt efter mig. Da Minho fik øje på mig rejste han sig og stor smilede. I nogle hurtige skridt var jeg inde i hans favn. Hans arme lukkede sig om mig og han kyssede blidt mine læber. Kort efter trak han sig væk og vi satte os ind i bilen. Han sad og så koncenterede på vejen mens han kørte mens jeg bare sad og kiggede fortryllet på ham.
Som om han mærkede mit blik drejede han hurtigt hovede og kiggede på mig. Jeg skyndte mig at kigge væk, ud af ruden. Han grinte. Jeg mærkede mine kinder blusse svagt.
Da vi nåede skolen parkede Minho så tæt på indgangen, han kunne så der ikke var så langt at gå. Han slukkede moteren og sagde: "Vi tager ind i studiet idag, og fortæller men de vil kun have os der ind hvis vi har dig med." Jeg nikkede langsomt. Det kunne jeg vel godt, ik'? Hvis det gjore det hele lettere? Og hvis de kun ville have dem derind, hvis jeg tog med kunne jeg da godt være lidt til hjælp... Men hvad skulle jeg gøre? Hvad hvis jeg faldt over mine egne fødder? Jeg ville blive til grin i hele Korea. Eller ikke kunne finde ud af at sætte mig på stolen og satte mig halvt på og halvt ved siden af og landte på gulvet?
"Hvis det gør det lettere skal jeg nok." Sagde jeg tænkende. Han smilede taknemligt, kyssede kort min pande før vi steg ud af bilen og gik sammen ind på skolens grund. Jeg mærkede en masse borende blikke fra pigerne. Faktisk tror jeg alle pigerene sendte mig dræberblikke. Jeg kiggede ned i i jorden og ignorede dem så godt jeg kunne. Mig og Minho gik ned af gangene mog vores klasse lokale, eller vent, vi skulle da ikke have time sammen. Jeg stoppede op på gangen og tænkte mig om. Dog endte jeg med at se spørgende på Minho.
"Jeg vil bare sikre mig ingen overfalder dig." Sagde han med et lille grin. Jeg nikkede kort, og forsatte ned af gangen med ham. Da vi nåede mit klasse lokale, standsede vi ude foran døren.
"Hvad tid er det så? Hvor mødes vi..?" Spurgte jeg kort. Han tænkte kort.
"Vi skal være der over klokken fire, så vi kan bare sige vi henter dig på vejen. Så er vi der nok halv fire." Svarede han med et svagt smil. Jeg nikkede og kiggede ned i gulvet. Det her var underligt men perfekt.
"Det her føles virkelig underligt." Sagde jeg og begyndte at grine.
"Lidt, ja. Men vi ses, klokken ringer lige om tre minutter." Sagde han og omfavnede mig kort før han forsvandt i samme retning som vi kom. Jeg kiggede efter ham indtil han forsvandt mellem andre elever der skyndte sig mod deres lokale. Jeg gik stille ind i klasse lokalet og satte mig på en plads. Jeg fandt de bøger frem jeg skulle bruge da klokken ringede og vores lære trådte ind. I det samme gik hun hen til mig og stillede sig overfor mig.
"Og hvor har de så været frøken? Du har ikke været i skole de sidste to dage og vi har ikke modtaget nogen besked om du skulle fri tages de to dage," Sagde miss Mee. Jeg kiggede ned.
"Jeg har haft nogle problemer på det sidste." Mumlede jeg og kiggede op på hende. Hendes ansigts udtryk ændrede sig til bekymring. Miss Mee kunne godt være streng men også sød.
"Er det noget med din familie..? Døds fald..? Er der noget vi skal snakke om?" Spurgte hun. Jeg rystede på hoved og smilede til hende.
"Aniyo. Jeg har taget mig af det, jeg skulle bare lige have tid for mig selv og jeg skal nok ind hente det forsømte." Sagde jeg. Hun nikkede og henvendte sig så mod hele klassen. Folk snakkede men da hun bad om ro fik hun det. Hun forklarede hvad vi skulle. Vi skulle lave et afleverings ark. Vi skulle bare se hvad vi kunne nå på hendes to timer. Da jeg fik mit gik jeg bare igang. Det var edenlig ikke så svært men stadig ikke for nemt. Jeg blev hurtig færdig og gav hende arket. Hun smilede tilfreds. Jeg satte mig ned på min plads og pakkede mine ting ned og ventede på klokken skulle ringe men der var lang tid til. Jeg fandt de manglende lektier frem og rakte hånden op. Miss Mee rejste sig og gik hen til mig.
"Du er da færdig..?" Sagde hun. Jeg nikkede hurtigt.
"Ja, men det er til lektierne." Sagde jeg og kiggede ned i bogen. Hun forklarede nogle opgaver, gav mig et ark jeg skulle lave til i morgen. Jeg gik igang da hun havde forklaret mig det hele. Da klokken ringede var jeg ikke færdig med lektierne og overvejede at blive sidende og skrive videre. Jeg tænkte kort over det og valgte at blive sidende. Jeg stoppede dog kort op engang i mellem, tænkte, og skrev. Jeg kastede et kort blik mod uret og sukkede. Jeg pakkede mine ting sammen og lag det ned i min taske. Jeg rejste mig op og svang tasken over skulderen. Jeg skulle ned og have historie. Jeg gik direkte ned til klasse lokalet. Jeg satte mig på en plads og fandt samme lektier frem og begyndte igen at lave dem. Jeg manglede kun lige en opgave, så var jeg færdig med det hele, heldigvis. Jeg fandt min mobil og høre telefoner frem. Satte høretelefonerne til mobilen og fandt noget jeg gad høre. TVXQ - MIROTIC. Og så skuede jeg ellers bare op. Pludselig klappede nogen deres hænder sammen lige foran mit ansigt, jeg skubbede mig tilbage på stolen og stirrede forskrækket på ejer mandens hænder. Jonghyun.  Jeg kiggede fornærmet på ham men tog høretelefonerne ud.
"Du helt væk." Sagde Jjong og satte sig ved siden af mig. Jeg rakte tunge af ham og pakkede det væk. Jeg lænede mig tilbage i stolen og gned mine øjne.
"Fortryder du..?" Spurgte han undrende. Jeg fjernede mine hænder fra mit ansigt.
"Nej!"
"Okay. Spurgte bare...Hey! Hvorfor kom du ikke ned i kantinen?" Spurgte han.
"Fordi jeg lavede lektier, og jeg var ikke specielt sulten," Sagde jeg. Han skulle lige til at sige noget da klokken ringede, og vores lære kom ind.

Da timen endelig var slut, kunne jeg ånde lettet op. Vi havde selvfølgelig fået lektier for og lige som sidste pause lavede jeg lektier.
"Det kan du godt droppe!" Sagde Jjong anklagende. Jeg forsatte bare med mine lektier. Jeg hørte ham sukke og så at hans skridt der forsvandt. Jeg fandt igen min mobil og headset frem. Jeg tændte igen for musikken. Jeg vendte tilbage til opgaverne bagefter igen. Jeg nåede dog ikke særligt langt før nogen tog min opgave fra bordet, så jeg ikke kunne arbejde videre.
"Yahh! Gi' mig den! Jeg skal bruge den!" Råbte jeg surt. Jeg hev musikken ud af mine øre, stirrede vred på Jjong og rejste mig op. Dog var nogen hurtigt og løftede mig op. Jjong stod med et smørret smil om læberne. Jeg kiggede op og til hvilken overraskelse havde Minho løftet mig op. Jeg begyndte straks at vride mig får at komme ned men det så ikke ud til at hjælpe. Minho kiggede hoverende ned på mig da jeg indså det ikke ville hjælpe. Jeg lag armene over kors og skød surmulende underlæben frem. Og så begyndte drengene at gå mens jeg lå i Minho arme. Og Jjong havde taget mine ting.
"Jeg skriger på Key umma." Surmulede jeg.
"Jeg tror ikke det vi hjælpe når vi siger at du er stoppet med at spise." Sagde Jjong hoverende. Det havde jeg ikke helt tænkt på.. Men jeg var jo ikke stoppet med at spise jeg var bare ikke sulten. Det var jo ikke det samme, overhovedet.
"Jeg er ikke stoppet med at spise, jeg er bare ikke sulten." Forsvarede jeg mig selv.
"Men du havde tænkt dig at gøre det samme igen." Sagde Minho. Vi drejede ind i kantinen og mine øjne søgte straks Key umma. Hvor var han?!
"Måske..." Mumlede jeg
"Se selv" Sagde han. Jeg kiggede surt ned på mine ben, og undlod at svare.
"MIN LILLE PIGE!!! HVAD ER DER SKET MED HENDE!?!?" Lød Key ummas stemme gennem kantinen. Jeg kiggede op og så Key umma kom løbende mod os. Han stoppede op foran os og mærkede på min pande, jeg slog blidt hans hånd væk.
"Umma, oppas bortførte mig." Mumlede jeg som en fem årig lille pige og satte et uskyldigt ansigts udtryk op. Key umma rettede straks et ondt blik mod Minho og Jjong som var ved at stikke af. Han vidste godt jeg kunne får Key over på min side lige meget hvad
"Hvad har jeg ikke sagt til dig før, frøfjæs!? Du kan lige vove på noget!! Du kan bare vente dig til når vi kommer hjem! Du kommer ikke-" Mere nåede han ikke at true Minho før han afbrød ham.
"Det er kun fordi hun ikke spiser!" Sagde Minho hurtigt. Så blev Key blik rettet mod mig.
"Du skal spise! Ellers bliver du sådan en tynd dims der kan knækkes over på midten!" Sagde Key vredt til mig. Jeg kiggede uskyldigt ned.
"Jeg var bare ikke sulten sidste pause..." Mumlede jeg.
"Men du skal spise eller går det bare ud over dig selv! Du kan jo blive dårlig af det! Og sæt hende så ned, frøfjæs!" Sagde Key og Minho gjorde som han sagde. Men da jeg var blevet sat ned tog jeg hans hånd og flettede mine fingre ind i hans. Og umma greb min anden hånd og trak mig, som trak Minho, med sig. Vi satte os ved bordet hvor Taemin, Onew og Jjong sad. Jjong skubbede en bakke med mad på over til mig som bare kiggede dumt på den.
"Du skal spise." Sagde han, da han så mit dumme blik på maden. Jeg kiggede kort op på ham før jeg samlede spisepindene op og begyndte at spise. Da jeg kiggede op på drengene sad Key umma, Minho og Jonghyun og kiggede på mig. Og de blev ved. Jeg rettede mig op med et suk og kiggede på Minho.
"Hvis i kigger meget mere flader jeres øjne ud." Sagde jeg og så begyndte jeg at spise igen. Da klokken ringede var der kun en time tilbage. Jeg fik mine ting og fulgtes med Taemin til næste time da vi skulle have den sammen. Vi skyndte os så ingen af os sagde noget til hinanden. Vi gik ind af døren og satte os hurtigt ned. Det meste af timen håbede jeg bare der ville ske et eller andet så vi kunne få fri.

Da vi endelig fik fri gad jeg ikke skynde mig. Jeg pakkede langsomt mine ting væk men jeg var ikke en af de sidste der gik. Jeg gik stille og rolig ud på gangene mod udgangene. Da jeg gik ud gennem dørene lag nogen pludselig armene om mig bag fra. Jeg drejede hoved lidt for at se hvem, og det gjorde mig ikke så meget når jeg så hvem det var.
"Annyong Taemin." Sagde jeg og forsatte med at gå. Han gik to hurtigt skridt op ved siden af mig så han kun havde den ene arm om mine skuldre.
"Annyong Yukia. Hvor skal du hen..?" Spurgte han. Jeg kiggede underligt på ham.
"Hjem..?" Sagde jeg. Hvorfor spurgte han om hvor jeg skulle hen? Havde vi ikke aftalt de hentede mig derhjemme? Jo, det gjorde mig og Minho da..
"Skulle du ikke med os?" Spurgte han. Jeg rystede på hoved og smilede til ham.
"Narj... Jeg skal hjem og gøre mig klar til senere i dag." Sagde jeg og smilede til ham.
"Når... Men vi ses Jeg skal køre med Minho hjem og hvis jeg ikke snart kommer ned til bilen ender ham med at køre uden mig." Sagde han med et grin.
"Det kunne han ikke finde på... Men hvis han gør får han både Key umma og mig på nakken!" Sagde jeg. Der lød en sms tone og Taemin hev sin mobil op af sin lomme. På skræmen dukkede en sms fra Minho op:

*Skynd dig Tae! Hvad er det der tager så lang tid?!*

Jeg fnes lavt af ham men kiggede med da Taemin svarede ham

*Mainhae hyung! Vi kommer nu..*

"Vi?" Spurgte jeg. Han sendte beskeden og lag sin mobil tilbage i sin lomme igen. Han nikkede glad og smilede sit engle smil til mig.

"Ja, VI." Sagde han og trak mig med ned til parkeringspladsen trods mine protester, om at jeg ville blive tk hvis jeg kørte for meget i bil. Men han var lige glad. Da vi nærmede os bilen satte jeg i løb. Jeg løb hen åbnede døren til bilen og hoppede ind ved siden af Minho. Taemin surmulede sødt mens jeg smilede hovernende til ham. Jeg vendte mig mod Minho og plantede et blidt kys på hans læber, men før han nåede at reagere trak jeg mig væk med et  drillende smil om læberne. Da Tae havde sat sig ind kørte Minho, ud fra parkeringspladsen, og vejen hjem mod mig. Jeg lænede mig tilbage og lukkede øjne. Jeg åndede tungt ud og kunne godt finde på at falde i søvn. "Er du okay?" Lød Minhos bekymrede stemme. Jeg åbnede øjne og smilede til ham.
"Jeg har det fint, bare lidt træt." Sagde jeg og trak kort på skuldrene. 
"Så må du jo sove lidt inden vi kommer og bortføre dig igen." Sagde han men et drillende smil.
"Hvis jeg først falder i søvn nu vågner jeg ikke før i morgen." Sagde jeg og lukkede øjne igen. Han grinte svagt, men kommenterede ikke at jeg lukkede øjne. Vi snakkede ikke resten af vejen hjem til mig, der var heller ikke så meget at sige og der var heller ikke særlig langt, så vi holdte allerede ude på parkeringspladsen op til min  lejlighed. Inden jeg stej ud lænede jeg mig ind mod Minho og blev mødt af hans bløde læber. Jeg sagde farvel til dem begge, og gik ellers bare op i min lejlighed. Jeg låste mig ind og satte min taske i gangen hvorefter jeg gik ind og smed mig på sofaen på maven. Jeg lå lidt uden at gide noget før jeg rejste mig, gik ind på mit værelse og fandt noget andet tøj frem. Altså, det kunne godt være det jeg gik i til dagligt var fint nok meeeeeen nu snakkede vi jo om at skulle på live tv. Så jeg fandt en kjole frem jeg havde fået af min mor, så den var meget tøset da hun mente jeg havde en drenget stil. Well, den var jo ret så nyttig i nødstilfælde. Jeg gik ud på badeværelset og tændte bruseren, så vandet var varmt. Så tog jeg mit tøj af og gik ellers i bad.

Jeg fandt et håndklæde i skabet på badeværelset, og begyndte at tørre min krop.Jeg tog mit under tøj. Jeg holdte kjolen op foran mig. Den var simpel, stoppede lige over knæene, sort bag på, blå foran med palieter over det hele, altså kun foran, og så var den stropløs. Jeg sukkede og begyndte stille at tage den på. Da jeg havde fået den på rettede jeg lidt på den så den sad som den skulle. Jeg åbnede døren til badeværelset og skreg forskrækket.
"Hvad laver i her?! I kunne ha' banket på, i steden for bare at vade ind, uden  nogen form for advarelse! Hvad hvis jeg ikke havde haft tøj på, huh?!" Råbte jeg vredt. Dog hjalp det ikke meget da de to drenge bare brød ud i grin over mit udbrud.
"Søde, vi har banket på. Og da du ikke åbnede døren åbnede vi selv." Sagde Key umma. Jeg gik bare vredt ind i mit soveværelse og fandt et på ankel strømper fra mit skab. Jeg satte mit på min seng og tog dem på. Så gik jeg ud  gangen hvor drengene ikke var mere. De var sikkert inde i stuen. Jeg tog mine flade sko og hev dem på. Jeg gik ind i stue med kors lagte arme og satte mig på skødet af Minho. Jeg lænede mig op af ham og hvilede hovede på hans skulder. Minho lag armne rund om mig, og plantede et sødt lille kys på min kind. Men inden af os nåde at sige nået havde Key umma allerede råbt op.
"Kom så vi skal af sted ellers når vi det ikke!" Råbte han strengt og jeg rejste mig op, det samme gjore Minho. Vi gik ud i gangen, jeg tog min nøgle og låste efter os. Vi gik ned til Minhos bil. Key umma havde havde sat retning mod passeger siden da jeg stoppede ham.
"Umma, må jeg ikke siden foran..?" Spurgte jeg og brugte aegyo.Jeg bøjede hovede lidt frem af, lag det på skrå og satte mine ene hånd op til mit ansigt så min pejefinger rørte min underlæbe. Han kiggede lidt på mig og blødte så op med et opgivende nik. Jeg smilede stort til ham, og sprang over til bilen og satte mig ind ved siden af Minho.
"Din kæreste kan stjæle hvad som helst med aegyo, frøfjæs." Sagde Kay umma da han havde sat sig ind i bilen.
"Hun har i hvert fald stjålet mit hjerte." Sagde han og jeg mærkede faven i mine kinder stige i varme. Dog smilede Minho bare.

Da vi nåede frem til bygningen hvor det hele skulle filmes parkerede Minho og vi steg alle ud af bilen så han kunne låse. Jeg lod min nølge til lejligheden ligge så jeg ikke glemte den. Minho kom op ved siden af mig og tog min hånd.

 

 

__________________________________________

 

 

Jeg håber virkelig det her kapitel har været vær at vente på!..? Jeg ville rigtigt have lagt det ud da sommer ferien sluttede men tiden løb fra mig og jeg havde ikke nået at skrive færdigt! Og jeg undskylder rigtig meget for det.. Men der kommer ivært en form for forsættelse i næste kapitel. Håber virkelig i kan lide det her kapitel! Men i må gerne lige skrive en kommentar hvis der nogle ord der ikke lyder rigtigt eller sådan noget. Well hope you like it...........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...