MY Angel!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang
Yukia lever i sin egen forvirrede verden, selvom den nogle gange virker perfekt efter hendes smag. Selvom alle har deres meninger om hvordan tingene bliver løst, skaber det altid et andet problem.

5Likes
35Kommentarer
824Visninger
AA

3. Kapitel 2

Hans læber lå blidt, men alligevel længsels fuldt, hen over mine. Minhos hånd kærtegnede min kind i små blide cirkler. Døren sprang pludselig op i et brag. Minho sprang væk fra mig mens en meget vred Key umma kom fare truende tæt på ham. Minho holdte hænderne op over sit hovde i overgivelse mens Key umma sendte ham et dræbene bræberblik.
"DU SKULLE KUN LIGGE HENDE I SENG! IKKE VOLDTAGE HENDE!" Skreg Key umma rasende.
"Hvad sker der?!" Spurgte Jjong der stod lidt forpustet i døren.
"DET DUMME FRØFJÆS VOLDTAGER MIN LILLE PIGE!" Råbte Key umma og begyndte at jage Minho i værelset. Jjong stod og grinte lidt før han stilede sig i vejen for Key umma der bare begyndte at slå løs på Jjongs brystkasse. Jjong trak med besvær Key ud af værelset og råbte på vejen at vi måtte hygge os. Jeg mærkede mine kinder blev varme og skjulte mit ansigt i mine hænder. Jeg rullede om så jeg lå på maven stadig med mine hænder for mit ansigt men uheldigvis lå jeg for langt ude på kanten så jeg rullede ned på gulvet. Jeg ramte gulvet med et bump. Jeg rullede om på ruggen og ømmede mine albuer der havde ramt. Minho stod og grinede mens han gik hen mod mig. Jeg tog hurtigt en pude og tyrede efter ham. Den ramte ham ikke for han nåede at gribe den. Han grinede og kastede den tilbage på sengen. Hurtigere end jeg kunne nå at reagere var han hende ved mig og sad med sine ben på hver sin side af mig, og kilede mig i siderne. Jeg skreg og grinede mens jeg prøvede at vride mig fri af ham. Jeg indså dog til sidst det var nyttesløs og så brugte jeg et fejt trick.
"Key-ah! Umma hjælp mig! Stop!" Jeg kunne knapt høre trinene fra Key umma der styretede hen til værlset. Døren blev skubbet op af Key umma der stod med et dræberblik rettet direkte mod Minho.
"KAN DU KOMME VÆK FRA MIN LILLE PIGE DIT DUMME FRØFJÆS!" Råbte Key umma rasende. Minho adlød straks, jeg smilede triumfrende til Minho der nu stod ved siden af sengen.
"Har han gjort dig noget, min lille baby?" Spurgte Key umma med bekymring i stemmen. Jeg nikkede og lavde et lidt surmulende udtryk.
"Minho oppa kildede mig i siden!" Sagde jeg med en nuttede barne stemme og surmulede lidt ekstra. Key umma trak mig op af sengen og ind i sin favn.
"Bare rolig, jeg skal nok få frøfjæs ud så du kan sove." Sagde Key umma og nedstirrede Minho. 
"Må Minho ikke gerne sove ved siden af mig i aften?"Spurgte jeg, igen med barne stemmen. Jeg hørte nogen grine ovre fra døren. Jonghyun. Selvfølgelig. Jeg gav ham et Hvis-du-ødelægger-det-her-for-du-tæv signal.
"Bummie, kommer du ikke med ind i stuen?" Spurgte Jonghyun sødt.
"Kun hvis frøfjæs lader min lilla pige være." Svarede han og kiggede ondt på Minho der krympede sig modvilligt men nikkede alligevel. Efter lidt trusler til Minho forlod Key umma og Jonghyun værelset.
"Det der var fejt!" Sagde Minho, lettede over Key umma ikke var her mere.
"Du ville jo ikke selv stoppe. Og umma siger jeg bare skal råbe på ham." Forsvarede jeg mig selv og lag mig på hans seng igen. Minho satte sig på kanten og kørte blidt sin hånd op og ned af min ryg. Jeg lukkede øjne og slappede mere af når hans hånd kørte blidt op og nedad på min ryg. Kort efter faldt jeg i søvn.

Jeg slo øjne op med et sæt da noget køligt lag sig mod min pande. Jeg gispede forskrækket og prøvede at slå det væk.
"Easy girl! Det mig, Jjong." Lød, ganske rigtigt, Jonghyuns stemme. Jeg lod mine hænder falde ned langs siden og åndede tungt ud.
"Jeg skulle tjekke fra Key-ah om du var vågen." Sagde han undskylende. Jeg nikkede træt da jeg lod mærke til noget.
"Hvor er Minho?" Spurgte jeg. Det undrede mig en del at Jjong var hos mig nu og ikke Minho.. Wait.. Edenlig ikke nu hvor jeg har tænkt mig om. Key... 
"Key.. æhm... Jagede ham ligesom ud fra værelset i morges uden at vække dig så han sider og surmuler nede i køknet. Key har tvunget ham til at side i køknet uden at må gå, for så kan han holde øje med Minho." Just what I thought. Jeg smilede svag mens jeg hev mig selv op at side. Jjong rejste sig og var på vej ud af døren da han standsede og kiggede tilbage på mig.
"Bare en advarelse: Key vil shoppe." Grinede han og forsvandt. Jeg faldt tilbage på ryggen og var pludselig vildt udmattet alligevel tvang jeg mine ben over sengekanten ned på det kolde gulv. Jeg rejste mig ufatteligt langsomt, og gik ned mod køknet.
"Yukia!" Lød en glad stemme, højt, bag mig og et par arme lag sig om mig. Jeg vendte mig om og stod så ansigt til ansigt med Onew. Jeg smilede glad til ham, og han smilede igen.
"Hvordan har du det idag?" Spurgte han.
"Bedre iværtfald-" Sagde jeg.
"Hvad med dig...og Minho?" Spurgte han forsigtigt bagefter.
"Vi er ikke uvenner mere.. Vi er stadig sammen.." Sagde jeg glad og smilede stort. Onew nikkede og gjore tegn til at vil skulle gå vidre ned af gangen og jeg fløj nærmest hen af den ud i køknet hvor Onew forsatte ind i stuen. Minho sad og så surmulende ud af vinduet. Jeg listede hen bag ham og lag armne om ham. Han vendte hurtigt hovede, om for at se hvem det var, og smilede varmt til mig. Lige da jeg skulle til at læne mig ind mod ham rømmede nogen sig højlydt. Vi kiggede begge i samme retning, for at se Key umma med en røre ske en hånden og et omelt blik rettet mod Minho. Jeg fnes, meget, lavt af det. Jeg smilede til Key umma og hoppede så glad ind i stuen hvor Jjong, Taeminne og Onew sad i sofaen og så tv mens de ventede på Key umma blev færdig med maden. Jeg dansede hen til sofaen og hoppede ned ved siden af Jjong og lag hovede på hans skød. Jeg hørte ham grine lavmælt men blev liggende, jaaa, jeg lå godt. Lidt efter kørte han blidt sin hånd op og ned ad på min overarm, jeg lukkede mine øjne og slappede af. Jeg var lige ved at falde i søvn igen da jeg hørte en dør smække. Jeg satte mig brat op og kiggede forvirrtet på drengene. Tae så halv skræmt ud, Jjong og Onew så meget overrasket ud. "Hvad sker der?!" Råbte Key umma ude fra køkkent og stak hovde ind. Jeg trak på skuldrene. Men.. Hvor var Minho? "Hvor er Minho-ah?" Spurgte jeg undrene. Onew pejde ud mod gangen. I et huritgt spræng var jeg oppe af sofaen og på vej ud i gangen. Jeg så hurtigt at Minhos sko manglede. Jeg tog hurtigt mine egene på og skulle til at åbne døren da nogen greb fat i mig og standsede mig. Jeg kiggede surt på Key umma.
"Hvor skal du hen?" Spurgte han. Jeg himlede kort med øjne.
"Ud og finde Minho!" Sagde jeg.
"Vi går med dig." Sagde Jjong der var kommet ud i gangen.
"Nej! Bliv her hvis han kommer tilbage." Sagde jeg og forsvandt hurtigt ud af døren. Jeg øb ud på fortovet og tænkte hurtigt.. Parken! Jeg løb hurtigt mod parken i håb om at han var der. Turen der ned til føltes udenelig med jeg var endelig lige løbet gennem porten. Jeg standede op og kiggede mig om. Han var ikke inde og se for miles omkreds. Jeg løb ned gennem parken og kiggede mig godt om og ind mellem nogle af trærene for at se om Minho var der men det var han selvfølgelig ikke. Mine hænder søgte automatisk ned i mine lommer men fandt ikke hvad jeg behøvde. Min mobil lå garangteret hjemme i lejligheden eller hos drengene. Jeg gik ned mod porten igen opgivende, da jeg hørte nogen råbe eller retter sagt skrige: "Minho!!" Fangirls. Endelig kunne jeg bruge dem til noget. Jeg halv løb mod skriget og så Minho stå med armen om en pige, falsk smilende og en mobil i hånden. Jeg stoppede op og kiggede. Han tog billede og rakte mobilen tilbage til pigen der kiggede på skærmen og derefter stor smilede, flirtende til ham. "Minho!" Han rettede straks sit blik mod mig, et srajf af smerte ramte hans øjne men de blev dog straks ligeglade. Han kiggede på en af de andre piger der smilede også ville have et billede. Jeg sukkede irriteret over ham. Hvorfor var han sur på mig? Jeg gik hen til ham og stillede mig propokerende foran ham så han ikke kunne lade som om jeg ikke var der.
"Hvorfor er du sur på mig?" Spurgte jeg halv forpustet efter at havde løbet så meget. Han kiggede ikke på mig.
"Jeg var igang med noget her." Svarede han surt.
"Og..? Det jeg da ligeglad med. Du var skideglad i går aftes da vi gik i seng det var du også imorges hvad sker der?" Spurgte jeg.
"Hallo? Han har svaret dig." Sagde pigen ved hans side fornærmet. Jeg smilede sødt til hende, selvfølgelig på den mest propokerende måde.
"Annyeong, pige jeg ikke kender, prøv hør her: Som jeg sagde før er jeg fuldkommen ligeglad, du kan få dit billede når jeg er færsig om du kom først eller ej det rager mig, og du kan sige hvad du vil, jeg går ikke." Sagde jeg koldt. Hun kiggede fornærmet på mig.
"Du skal ikke snakke uformelt til mig når jeg ikke engang kender dig!" Råbte hun. Jeg himlede med øjne ligeglad.
"Like i even care." Sagde jeg og vendte mig mod Minho igen.
"Hvorfor er du sur på mig?" Spurgte jeg igen. Han fnyste sur og kiggede ned i jorden hvor han sparkede ned i.
"Hyggede du dig med Jjong?" Spurgte han irriteret. Jeg hørte nogen af de piger der stod om os gispe lavt og begynde at hviske.
"Hvad snakker du om?" Spurgte jeg uforstået. Han kiggede op på mig, og jeg kunne se det sårede udtryk i hans ansigt.
"Åh..." Mumlede jeg da det gik op for mig hvad han havde set. Mig og Jjong på sofaen sammen, mig der lå på Jjongs skød mens han kørte sin hånd på min arm. Han havde misforstået det og troede det samme jeg gjore igår. Men forskellen er bare jeg ikke stak tungen ned i halsen på Jjong, tænkte jeg fornærmet.
"Minho, det var int..." Nåede jeg at få sagt.
"Det var det samme jeg sagde! Hvorfor skulle jeg tro på dig når du heller ikke ville tro på mig?" Halv råbte han såret.
"Fordi jeg ikke stak tungen ned i halsen på ham!" Skreg jeg rasende og såret. Jeg mærkede en forræderrisk tåre trille ned af min kind. Jeg tørede den hurtigt væk, vendte mig om og skubbede mig forbi hans fans der alle stod med mobiler fremme. Jeg gik med hastige skridt ud af parken, da jeg kom ud gaden satte jeg i løb og løb mof drengenes hus for at finde ud af om min mobil lå der. Jeg løbede ned af fortovet og var ved at snuble flere gangene på grund af tårende jeg troede jeg var sluppet af med igår.
Jeg nåede endelig deres hjem og løb op til døren. Jeg lukkede mig selv ind og løb ind på Minhos værelse for at se om min mobil lå der, hvilket den ikke gjore men til gengæjd fandt jg den ekstra nøgle til min lejlighed han havde. Jeg snuppede nøglen og gik ud fra værelset og ned til hovededøren igen. Men Taemin stod og spærret vejen for mig.
"Hvor skal du hen?" Spurgte han.

"Hjem." Svarede jeg og skulle til at gå forbi ham men han stoppede mig.
"Hvor er Minho hyung?" Spurgte han undrende,
"Nede i parken vel. Det var der jeg så ham sidst-" Sagde jeg og kiggede ned i gulvet. da jeg pludselig kom i tanke om noget.
"Hvor er de andre henne?" Spurgte jeg.
"Ude for at finde Minho. Hvorfor tog han ikke med tilbage?"
"Jeg ved ikke hvornår han kommer tilbage, men det bliver ikke mens jeg er her." Sagde jeg og mærkede mine øjne blive fyldt med tåre igen.
"Vi ses Tae." Sagde jeg og krammede ham kort før jeg løb ud af døren. Jeg løb igen ud på fortovet men denne her gang hjem mod mig selv. Da jeg var kommet et godt stykke gik jeg i stå. Jeg satte mig ned på astfalden. Mine ben syrede og det prikkede i mine øjne da jeg ikke ville lade tårene trille. Hvad var det overhovde vær at holde på et forhold der ikke fungerede? Vi kunne jo ikke være sammen med andre mennesker uden at tro vi var hinanden utro eller sådan noget. Jeg gned mine øjne og rejste mig igen for at gå vidre.
Jeg nåede endelig til min opgang og løb op af trinene og fandt nøglen frem og låste mig selv ind. Jeg gik træt ind i stuen og lag mig oven på dynen der stadig lå på min sofa. Jeg rejste mig igen og gik ind på mit værelse og fandt mit nattøj frem og tog det med ud på badeværelset. Jeg tændte for bruseren og tog tøjet af imens det blev varmt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...