MY Angel!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang
Yukia lever i sin egen forvirrede verden, selvom den nogle gange virker perfekt efter hendes smag. Selvom alle har deres meninger om hvordan tingene bliver løst, skaber det altid et andet problem.

5Likes
35Kommentarer
785Visninger
AA

13. Kapitel 12

((Angående sangen!: søg på: Katy Mcallister Wanted You More))

En time før festen;

Jeg havde stortset alt klar. En lille taske, til min mobil, lidt penge og andet pige-stuff. Og jeg havde tænkt mig at tage flade sko på. Converse, for at være præcis. Drengene ville være her om cirka en time.

Enyway, var min matematik først til imorgen. Meeen heller at den blev lavet tideligt end sent. Jeg havde selvfølgelig fuldt godt med i timerne men kunne ikke rigtigt koncentrer mig alligevel. Virkelig irriterende.

Tiden gik stærkt og pludselig ringede det på min dør jeg var hurtigt ude og åbne.

"Kom, vi skal være der snart." Sagde Minho som det første. Jeg nikkede og havde allerede sko på. Vi gik ned til hans bil men forsædet var allerede optaget. Så jeg satte mig bag i. Yay... Turen der hen var faktisk pænt lang. Og det var en smule kedeligt når man sad for sig selv omme bag i. Til sidst var jeg begyndt at prikke til Onew der sad foran, indtil han ville give mig opmærksomhed. Det fik jeg også tilsidst. Hihi. Men vi var endelig fremme og det tror jeg Onew var glad for. Just saying. Vi fandt et ledigt bor og satte os ved. Jeg var glad for mit valg af tøj. Men det er var en fest! Musikken var ekstrem høj, og de fleste af pigerne, lignede barbier. Eller ludere. Kald det hvad du vil. Men det overraskede mig hvor mange kendte der var med. Og lige nu sad jeg med, noget Minho havde bestil til mig, og Taemin, Onew. Key var ude og danse Minho vidste jeg faktisk ikke helt hvor var blevet af. Han var sikkert også ude at danse.

En lettere beruset Key kom gående mod bordet hvor Taemin, Onew, og jeg sad. Key grinede højt da han kom hen til bordet. „I skulle se hvad Minho og Yukia har gang i!“Sagde han og grinede endnu mere. Mig og Minho? Men... Jeg var jo her? „Hvad mener du?“ spurgte Taemin og kiggede forvirret på ham. „De står og hygger på -..Yukia?!“ først nu havde han lagt mærke til mig. Jeg rejste mig op i en fart. „Hvor er han?“ Spurgte jeg bange. Han mumlede et eller andet hvilket gjorde mig vred.

„Hvor er han?!“Skreg jeg. Han pegede mod gangen med toiletterne. Jeg gik hurtigt der ud. Og man kunne tydeligt høre, at alle toiletterne blev brugt. Ya'know what i mean?

Jeg mærkede nogen lag sine hænder på min skuldre. Drejede hoved for at kunne se hvem, det var Taemin.

„Er du sikker på du vil det her?“Spurgte han. „Nej, men jeg nød til at vide det.“ sagde jeg bestemt. Og en dør gik op. En pige kom valsende ud i højestiletter og en kjole der sad meget... Jaaaer, nok ikke som den gjorde da hun kom. Hun sendte et flirtende smil til Taemin og lod sin finger glide hen over hans bryst men hun gik forbi ham. Jeg kiggede kort efter hende. Hun havde da virkelig givet den gas. Kunne knap gå på benene. Trods musikken kunne man høre endnu en person komme ud. Jeg drejede hoved mod. Og Gud hvor ville jeg ønske jeg kunne sige det var en eller anden random fyr. Men det havde vidst ikke skæbnen med mig. Niks, det var Minho. Som i Choi Minho. Den Minho der skulle forstille at være min kæreste. Og som prikken over i'et. Han var ved at knappe sine bukser, med åbenstående skjorte. Lugten fra badeværelset var tydelig, og pigen, gjorde mig endnu mere sikker i hvad der var sket. Han havde hsbdlsjwj perkme stået og fucking kneppet den luder fra sans og samling. Jeg blev vred. Nej, ikke vred, rasende! Hvad fanden blidt det svin sig ind?! Han kiggede op fra sine bukser, og nydelsen stod klart skrevet i hans øjne, han kiggede koncentreret på mig, og kort efter virkede han overrasket. Jeg havde lyst til at skrige af ham. Fortælle hvor stort et svin han var, hvor ondt det gjorde, hvor meget kvalme jeg havde over ham, men alle ordene sad fast i halsen. Jeg vendte mig med kvalme, og gik. Jeg skulle hjem. Om jeg så skulle gå hjem. Jeg skulle bare ikke være der mere. Jeg kunne høre de tumlende skridt efter mig, trods den høje musik, men valgte at ignorere det og gå hurtigere. Jeg nåede ud af det enorme hus hvor festen blev holdt, jeg havde heldig hvis min taske på mig. Jeg havde ikke ladet den ligge nogle steder, da den kunne være blev stjålet eller noget. Jeg havde gået ned af vejen men jeg skulle stortset gå en time måske to hvis jeg ville hjem. Jeg fandt min mobil frem og fandt et nummer jeg ikke havde lyst til at ringe til. Men jeg var nød til det. Den ringede, men jeg var lige ved at tro han ikke ville tage den. Men det gjorde han.

„Hvad fanden er det foret tidspunkt at ringe på?“ Spurgte han irriteret.

„Kan.. Er du ikke sød og komme og hente mig?“Min stemme lød ødelagt.

„Hvad sker der?“Spurgte Jin Young.

„Han... han var.. HAN FREAKING KNEPPEDE DEN LUDER!“skreg jeg tilsidst. Jeg knækkede sammen der. Tårende løb om kamp ned ad mine kinder, og hulk undslap mine læber.

„Giv mig adressen.“ jeg gjorde som han sagde, gav ham adressen og fik afvise han ville være her om tyve minutter. Spørg mig ikke hvordan, syntes selv det havde taget uendelig tid at komme herhen. Men nu ville jeg bare væk. Og som Jin Young havde sagt, var han her efter tyve minutter. Jeg var hurtigt inde i bilen, jeg lod mit hår hænge nede om mit ansigt, så han ikke kunne se de åndssvage tåre der løb.

"Jeg ved godt du græder, søde." Sagde han blidt mens han satte bilen i gear og kørte væk. Jeg kunne ikke svare ham. Ham havde ret. Men jeg ville ikke græde. Jeg nikkede blot svagt.

Jin Young havde kørt hjem til mig, men han sagde at jeg kun skulle hente mit tøj da han ikke ville have jeg var alene i aften. Jeg pakkede mit tøj mens han stod i døren, og kiggede på. Og lige da jeg skulle til at gå forbi ham, trak han mig ind til sig. Hans faste arme lag sig beskyttende om mine skuldre.

"Jeg er virkelig ked af det han har gjordt. Og hvis jeg kunne rette op på hans fejl ville jeg. Men det kan jeg ikke. Du havde ikke fortjent det. Og han havde ikke fortjent dig. You are my Angel."Hviskede han sørgmodigt, før han blidt kyssede mig på håret. Jeg sukkede.

"Jeg ved godt at det kun er ham der kan rette op på hans fejl. Men jeg vil ikke se ham mere... Jeg vil gi' det nogle dage. Og hvis intet ændre sig. Så ændre jeg det." Sagde jeg ind mod hans skulder.

"Hvad vil du have ændret?" Spurte han forsigtigt.

"Jeg har tænkt mig at flytte. Jeg ved ikke om jeg vil flytte by, eller bare lejlighed. Men jeg vil bare væk fra det her sted. Og jeg skifter hel klart skole." Mumlede jeg. Måske en overdrivelse. Men jeg ville ikke være her længere. Man nikkede.

"Kom. Lad os køre, hjem til mig. Så kan du sove hos mig de næste par dage hvis det er." Jeg sendte ham er lille smil. Og nikkede.

----------------------

Måske en smule kort? Men jaaer... Jeg laver sikkert en Epilog, her senere, måske kommer den senere iaften og så.... Then my Movella is done. Et eller andet sted super fedt, for så det den første Movella jeg nogensinde har lavet færdig>.< meeeen der kommer nok en epilog... Sooooo aren't done yet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...