MY Angel!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2014
  • Status: Igang
Yukia lever i sin egen forvirrede verden, selvom den nogle gange virker perfekt efter hendes smag. Selvom alle har deres meninger om hvordan tingene bliver løst, skaber det altid et andet problem.

5Likes
35Kommentarer
864Visninger
AA

11. Kapitel 10

Vi løb hurtigt hen under dynen, Tayjin peb ude igangen. Rin skreg igen, da hun sikkert troede hendes lille baby blev toturet. Men noget undrede mig, det lød som om hun peb fordi hun var glad? Jeg stak forsigtigt hoved op over dynen. Meget tæt på og uforventet, var et ansigt. Forskrækket slo jeg ud efter det, sammentidig med jeg skreg. Jeg ramte, men det var ikke hårdt kunne jeg dog mærke.

"Er det sådan du byder dine gæster velkommen? Så det da sidste gang jeg kommer her." Lød en mumlen. Jeg kunne ikke lade vær med at grine da jeg hev dynen væk.

"Du gik selv ind! Og jeg havde ikke lukket dig ind, så du er tekniset en indbrudstyv." Sagde jeg meget selvsikkert.

"Hvad har jeg da stjålet?"

"The key to my heart." Minho, smilede kort af mig. Jeg kunne ikke selv lade vær med ar smile... Men tænk at jeg sagde DET! Ja okay, godt nok var jo sammen... Men havde aldrig sagt noget ligne.

"Hmm... Jeg elsker også dig." Jeg grinede svagt, taget i betragtning jeg ikke havde sagt det til ham. Men han vidste jeg mente det, på den måde. Han trak sig langsomt væk, og kiggede på Rin der sad i sofaen sammen med Tayjin. Med sin fulde opmærksomhed på hunden. Jeg himlede svagt med øjne da hun talte til hende, som om det var en baby hun sad med.

"Det er Rin." Sagde jeg hurtigt. "Hvad laver du egenlig her? Burde du ikke være i SHINee's hus?"

"Jo... Men... Altså, Key er besvimet... Så han ligger der hjemme. Men vi har ringet til ambulancen, men de sagde det ikke var noget meget alvorligt, og sikkert bare var slaget. Men at vi skulle ringe når han vågnede." Sagde han, forvirrende.

"Hvorfor er han besvimet? Nu er der nogen der hjemme hvis han vågner ikke?" Spurgte jeg hurtigt. Han nikkede da jeg spurgte om det sidste.

"Han fik en dør i hoved. Den blev sparket op, så det var et meget kraftfuld slag. Men tro mig; Jonghyun forlader ikke hans side et sekundt." Han smågrinede lidt da fortalte. Jeg løftede det ene øjenbryn. Var Jonghyun skyld i det her? Var det derfor han ikke ville forlade hans side? Altså jeg vidste godt at de var meget tætte, men var de sammen? Det ville være så sødt! Jeg vidste godt Key Umma kunne lide Jjong. Det havde han fortalt mig. Og man kunne tydeligt se det på hans kropsprog og være måde. De var også meget søde sammen.

"ER DE SÅ SAMMEN NU?!" Lød det fra sofaen. Det var Rin. Selvom hun kælede med Tayjin lyttede hun. Man skulle dig tro det var umuligt. Med en lille hund på skødet, burde man da ikke lytte til hvad andre sagde. Minho trak uvidende på skuldrene. Jeg kunne ikke holde den lille utilfredse lyd tilbage. Så de begge grinede af mig.

"De altså søde sammen!" Sagde jeg. Jeg gik hen og dumpede ned i sofaen. Minho kom stille gående hen mod sofaen. Han bad mig rejse mig op og det gjorde jeg så undrende. Men så tog han MIN plads! Jeg kiggede bebrejdede på ham. Han klappede på sit skød og jeg satte mig hurtigt ned på ham. Han lag armene om mig, jeg lænede mig ind mod hans brystkasse. Han sad afslappet lænet tilbage, og jeg sad op af ham med han arme om mig. Det var dejligt, at kunne have den helt almindelige ting. Hvor imod der sikkert altid ville være paparezzier hvis vi var uden for og gå ture, eller på café. Automatisk rykkede jeg mig tættere ind til ham. Han klemte blidt om mig, og kyssede mig på siden af håret. Rin havde startet en film, så vi valgt bare at se den. Eller der var ingen der sagde noget, så jeg regnede med vi bare skulle se den.

"Hvad er det vi ser?" Spurgte jeg så. Filmen var kun ved begyndelsen, så jeg kunne nok stadig nå at kritisere den uden at have set den.

"Den hedder, the Notebook," Sagde hun,

"Er det ikke en kærlighedfilm?" Spurgte jeg. Mente jeg havde hørt om den før, men var ikke helt sikker.

"Jo." Sagde hun, med øjne rettet mod skærmen da filmen var ved starten. Jeg rettede selv blikket mod skærmen og fulgte så småt med i handlingen.

Vi var ved at være godt inde i filmen og jeg var blevet vildt træt. Så jeg sad og kæmpede med at holde øjne åbne, men det var hårdt, så jeg besluttede mig for at jeg lige så godt kunne slappe en smule af i øjne, ved at lukke dem, da de god var begyndt at svide. Og så vidste man at man var meget træt. Og der gik heller ikke lang tid da jeg havde lukket mine øjne, ikke et sekund er jeg sikker på, så overmandedes søvnen mig.

_________________

Jeg har virkelig kæmpet med at få kapitlet ud.. Ved det OVERHOVD ikke er særlig meget, men har mistet skrive lysten totalt her i øjeblikket.. Men vil stadig skrive videre så snart jeg får et eller andet i retningen af en god idé.. Well....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...