Just another War. {World of Warcraft}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
13 racer, 2 sider, 1 lang krig, 4 dele af en verden.
Ville der blive skabt fred? Eller ville haden blive?
World of Warcraft er et univers! Delt i to planeter. Personen Blue Midnight er en natelver men er agent for begge sider. Hun er den person som i 'The scrolls of Azeroth' skal redde Warcraft. Hun er i tusinde stykker efter at have oplevet Cataclysm hvor at Deathwing dræbte alle hun kendte af hendes familie. Om hun kan skabe fred? LÆS

0Likes
0Kommentarer
325Visninger
AA

3. Sylvanas Windrunner

Jeg vågnede op i mit hus og sukkede højt. "Endnu en dag med Sylvanas Windrunner som kommer til at være med at dræbe Varulve.. Mine venner!" jeg mumlede det sidste og gik over til Sylvanas telt. "Banshee Queen?" spurgte jeg og smilede småt. "Kom ind Midnight" sagde hun. Hendes stemme er kold men fuld af håb. "Missionen for idag?" spurgte jeg. Sylvanas vendte sig hurtigt om og gav mig min opgave bog. "okay.. Vi ses senere" sagde jeg og gik uden for teltet. Jeg tog mit kort frem og brændte et kryds hvor jeg skulle hen. Jeg satte mig op på min hvide tiger og sukkede hurtigt. Jeg red stille mod havnen hvor varulvene var. Jeg steg af min tiger og forvanlede mig til en tiger og gjorde mig usynlig. Det var ikke det rareste arbejde. Men det var en god løn. Men da jeg nærmede mig campens leder ramte en pil mig og jeg blev synlig. Jeg skreg af smerte og blev til en elver igen. Lederen af campen så på min mave hvor jeg var blevet skudt og hev pilen ud som kun gjorde det være. "Blue Midnight. Sylvanas har intet godt for dig. Kom tilbage til os." sagde han. Vent hvad? Kendte jeg ham? Jeg tænkte mig hurtigt om. "Bare hjælp din tumpe. Du svigtede mig da jeg skulle hen og dræbe hende! Du råbte at jeg var der!" halv råbte jeg. "fint!" sagde Jacksta Trials. Han tog nogle forbindinger der var lavet af frostcloth og forbindede mig. "Tak for hjælpen Jack." sagde jeg og rejste mig op. "Du må ikke rejse dig op!" råbte han efter mig og fik rødder fra jorden til at binde mig fast. Han kom hen til mig og løftede mig op. "Nu ligger jeg dig i min seng og der skal du være i 1 måned da den ramte din nyre." sagde han og lagde mig i hans seng. Han satte sig ved siden af mig.

_________________________________________________________________________

Flashback: "Hej alle sammen. Byd velkommen til den nye pige i klassen" sagde min nye lære og åbnede døren. Jeg tråde stille ind med min røde kinder og så rundt. "Hej. jeg hedder blue og er 17 år gammel" sagde jeg i en genert tone. "Hvis du bare tager plads ved siden af Jacksta nede bag i så forsætter vi Geografi" sagde hun. Jeg satte mig ved siden af ham og slog op i min geografi bog. "Hey. Du kan bare kalde mig Jack." sagde Jack. Jeg kunne høre han var fra Northen Barrens. Folk der fra har den smukkeste accent (Britisk). "Okay. Hvor bo du henne?" hviskede jeg stille til Jack. "Northen Barrens. Eller voksede op der. Bor i StormWind nu. Hvad med dig?" svarede han mig. "Jeg voksede op i Dalaran og flyttede til Stormwind senere hen." svarede jeg ham. "Hm. Hm! Hvor ligger The Aboretum? Blue!" spurge vores lære. "Pandaria, Jade Forest" svarede jeg hende hurtigt. "Meget dygtigt Blue Midnight" sagde vores lære og alle gispede. Damn it! Nu ville alle være min ven. I sær drengene. Jeg sukkede og så på Jack og sagde undskyld. Jeg tog mine ting og løb hjem.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vågnede og så på Jack stadig sidde ved siden af mig. Jeg hørte en træde ind i teltet. "Kaptajn Trials. Sylvanas Windrunner ville gerne forhandle med dem" sagde en jeg gætter på er Løjtnant. "Lad hende komme ind" sagde Jack og rejste sig op. Sylvanas kom ind og jeg skyndte at tage skind tæppet over mig. "Jacksta Trials. Giv mig Blue Midnight nu eller jeg ville brænde campen ned" sagde Sylvanas koldt og så rundt. "Hun er her ikke. Hun er i kampen 30 miles her fra" sagde Jack og jeg hørte et hmph komme fra Sylvanas da hun gik ud. Jeg tog langsomt skind tæppet af mig. "Bare lig dig til at sove igen" sagde Jack. Jeg faldt stille i søvn igen.

_________________________________________________________________________

Flashback: Det bankede på døren og under mine øjne var det helt sort af make-up. Jeg åbnede stille døren for at se det var Jack. Jeg smilede blidt og så på ham. "Hey Jack. Hvor fra fandt du mit hus?" spurgte jeg ham stille. "Jeg bor ved siden af" Sagde han og gik ind. Han satte sig på sofaen og smilede stort. "Blue hvorfor har jeg aldrig været hjemme hos dig?" spurgte han. "Fordi det her sted ligner lort. Der er ingen ting som minder mig om Dalaran. Intet" sagde jeg og sukkede. Jack tog hurtigt en krystal frem som var fra en af krystal træerne i Crystal Forest som er der Dalaran ligger. "Tak!" sagde jeg og krammede ham. Jeg tog imod krystallen og tog en læder tråd og hang krystallen op. Jeg så på Jack som jeg rent faktisk elskede som mere end en ven. Et år går stærkt når det gælder kærlighed. Jack så mig ind i mine øjne og tog fat i mine arme og kyssede mig. Jeg tog mine arme omkring hans nakke og udviklede det til et snav. Jeg havde det som om jeg var på en sky og der var hjerter omkring os med rosen blade.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg vågnede for anden gang og smilede stort. "Jack?" spurgte jeg og fik intet svar. Jeg prøvet at få skind tæppet af mig men en arm gjorde så jeg ikke kunne. Jeg drejede blidt mit hoved og så Jack sove bag mig. Jeg så vi sov i ske. Jeg lagde mig til at sove igen.

_________________________________________________________________________

Flashback: 

"Jack kom nu! Det er det bedste i historien! Sylvanas død! Det blive fantastisk! Garrosh svagere end han er nu!" sagde jeg og listede vidre og tættere på Sylvanas telt. "FINT! BLUE MIDNIGHT ER HER!" råbte han og løb sin vej. Jeg stod der og var blevet opdaget. "Blue Midnight! De sendes her med i tjeneste for Sylvanas Windrunner!" råbte en vagt og tog mine hænder og slæbte mig hen til Sylvanas. Jeg græd stille og så på Sylvanas. "Jeg er klar til deres tjeneste" sagde og sukkede.

Flashback Slut.

Nyt Flashback:

Du kan nu forlade din tjeneste i et år. Den sætning kørte i mit hoved. Det første jeg gjorde var at tage hjem til Jack. Jeg bragede ind i hans hus. "HVORFOR FUCK GJORDE DU DET? DU SKAL GØRE ALT SELV? MOD DEN DU ELSKER?!" råbte jeg og var rød i hele mit hoved. Jack gik hen til mig og så helt trist ud. "Undskyld. Undskyld. Jeg tænkte bare ikke der." sagde han. "Fint jeg tilgiver dig. Men vi har kun et år og være sammen i" sagde jeg og krammede ham. "Så lad os begynde. Jeg har købt et nyt hus som vi skal bo i. Pak dine ting og vi tager af sted" sagde Jack. Jeg gik ind til mig selv og tog mine nips ting med, tøj og våben. Jeg gik hen til Jack som havde fået fat i et flyve mount. Jeg satte mig op på den bag ham og vi fløj der hen. Han landede og viste denne her kæææmpe villa. Jeg gik ind og så på den. Jeg fandt en kæmpe soveværelse og satte mit nips op, lagde mit tøj på plads. Jeg gemte mine våben i et hemmeligt panel i skabet. Jeg smed mig i sengen og smilede.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

"Blue! Vågn op!" råbte Jack i mit hoved. Jeg vågende med et sæt op satte mig op. Jeg så en lille pige og smilte. "Hvem er det?" spurgte jeg og så på Jack. "Min kusine" sagde han og løftede hende op. "Og det er så klogt at tage hende med et sted hvor der sker mord hver dag?" spurgte jeg ham og rejste mig op. Jeg sukkede og gik udenfor. Solen skinnede og jeg gik ned til vandet og tog hemmeligt noget Krystal sukker frem og blandet det op med noget helligt vand. Jeg lagde flasken i min lille taske og gemte tasken under bunken med tøj som jeg havde smidt af mig. Jeg tog en dukkert og smilede stort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...