Et Stræb Efter En Ukendt Ø (Færdig)

( .Mit bidrag bliver med inspiration fra færge billedet. )

"Det er et flot billede, ikke sandt?"
"Jo, meget. Der er noget uforklarligt over den båd."
"Her, lad mig fortælle dem en historie. Året er 1921, Sailana bliver tvunget med på sin fars skib, for at finde Øen, Crynel som han er sikker på ikke bare var opdigtet. Hendes mor døde for mange år siden og har boet alene i et havnehus når hendes far var på havene. Men nu skal han langt og Sai må tage med." "Fortæl! Har vi tid til at høre den?"
"Der er altid tid til en historie, frue."

5Likes
8Kommentarer
344Visninger

1. Walder Maggins

 

"Undskyld jeg kommer så sent. Jeg ved at I lukker snart."  
"Sæt dem nu ned, så skal de høre." Hun sætter sig til rette over for den halvgamle mand med skæg på hagen, og lytter spændt. 
"Sailana var en meget smuk pige, med langt brunt hår. Altid i en fletning. Hendes far havde en besætning på 25 mænd. En tidlig morgen drog de afsted mod en ukendt Ø. Sai, som hun blev kaldt, havde ikke fået lukket et øje de første to nætter, bølgerne havde været højere end nogensinde de nætter. Efter to uger på havet var Sai begyndt at tvivle på sin fars teori. >>Far, Crynel findes ikke. Selv din besætning er begyndt at tvivle.<< Han ville ikke lytte. Sailana's fødselsdag var kun tre uger væk, og hun var begyndt at frygte, at hun ikke kunne være hjemme på sin 13 års fødselsdag. Og stakkels Sai fik ret. En tidlig morgen vågnede hun, og ventede spændt på at hendes far skulle sige tillykke, måske ville hun være heldig at få en gave. Men hendes far havde travlt med alt andet, og glemte alt om sin datters fødselsdag. Hele dagen gik hun rundt og ventede på bare det mindste. Sai måtte tilbringe sin fødselsdag alene.
Et halvt år var allerede gået, og stadig ingen spor af Crynel. Sai var blevet mere fortrolig med havet. En nat var vandet helt stille, og de slukkede for propellerne for at nyde det smukke syn. Men det skulle de aldrig ha' gjort. En såkaldt >>monsterbølge<< havde sat kursen mod den forsvarsløse båd. Motoren var død, så deres eneste håb var en enkelt redningsbåd. Sailana og hendes far var blevet væk fra hinanden, og flere af mændende ledte efter ham. Til sidst sagde styrmanden at de blev nødt til at komme afsted. Kun ti fra besætningen var med på redningsbåden. Sai var knust, og hun så den synke langsomt ned i det mørke vand. Hun kiggede med våde øjne ud på de høje bølger, og hviskede:>>Jeg skal nok finde Crynel. Det lover jeg, far.<<
Årene gik, og hun var nu blevet 19 år. Alt hvad hun prøvede på var, at glemme den frygtelige nat. En dag sad hun nede i vandkanten, og en bølge fik hende til at tænke tilbage på det løfte hun gav den nat. Det kunne ikke gå hurtigt nok, ikke inden længe var Sai på havet igen. Sai havde lånt en gammel fiskerbåd, og var ellers helt alene. Hun var ikke bange af sig. Dage, måneder, ja år gik, og gik. Sai var begyndt at frygte, at der ikke var nogen Crynel. Hun manglede mad, fiskerbåden kunne snart ikke mere og Sai var ved at give op. En nat stødte hun på grund, og fik så øje på de smukke palmetræer. >>Husk, du kan kende Crynel på de slanke palmetræer med små lilla blomster.<< Sailana vidste at hun ikke ville overleve meget længere, men at hendes far ville være stolt. Næste dag døde hun, liggende i vandkanten på den ukendte ø, Crynel."
Damen kan næsten ikke lade være med at græde. "Sikke en sørgelig, men smuk historie. Hvad er deres navn?" 
"Walder Maggins."  
Hun tager sine ting, og går ud af det nu lukkede kunstgalleri.  

Næste dag vender den samme dame tilbage, for at snakke med Walder. Hun blev så forunderet af han's fascinerende historie, at hun bare skulle høre mere.
"Eh undskyld mig," Siger hun.
"Ja, hvad kan jeg hjælpe dem med?" spørger en ansat.
"Jeg leder efter denne her mand som fortalte en fantastisk historie til mig igår."
"Fik de han's navn?" spørger han pænt.
"Ja, Walder Maggins."
Han griner, og kigger hende i øjnene. Hun forstår ingen ting, og bliver lidt fornærmet.
"Hvad griner de dog af?"
"Her, kom med." Han fører hende over til et billede af en mand, med skæg og en kaptajnkasket på. "Dette er Walder Maggins. Enke, med en enkelt datter, Sailana Maggins. Født i 1883, døde i 1921. Han gik ned med sit skib. Det som de ser på dette billede." Han peger over på det billede som manden fortalte om igår. Den ansatte smiler, og går væk. "Men.. Han så fuldkommen sådan ud." Hun kan ikke tro sine egne øjne. Hun nær studerer billedet, og lægger mærke til titlen på det:
Et stræb efter en ukendt ø. 




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...