I'm Still Pregnant (Jason Mccann) - Bind 2

Slipper Emmy endelig af med Jason? Bliver forholdet mellem Chris og Emmy til mere end bare venner? Hvem dukkede op ved Christophers bil, da han kyssede Emmy? Hvordan reegaere Christopher, når Alli får en kæreste? Går Emmy tilbage til Jason eller vil hun skabe noget med Chris?

15Likes
32Kommentarer
2572Visninger
AA

13. It Can't Be True: Emmy

It Can't Be True

 

Maser mig igennem den folkemængde der er ude foran de foreskellige stuer, der er åbenbart mange der er kommet til skade i den ulykke, for det forsætter 10 stuer ned. Kører frustreret hånden gennem mit lange hår, inden jeg sætter farten op, bare for at se hvilken stue jeg skal ind på, Kasper skulle gerne stå ude foran stuen. Skimter ham længere ned af gangen, begynder løbe lidt, jeg bliver nød til at se hvad der er sket. Hele gangen er fyldt med en masse stemmer, nogle er glade andre er kede af det, de hvide vægge gør så det hele ser tomt ud, det kun et par senge som man kan se, ellers er det intet på gangen.

Skubber døren op ind til stuen, Kasper holder pænt afstand imens jeg går ind, måske fordi han ikke ved hvordan jeg vil reagere, hvilket jeg heller ikke ved, jeg er jo så forudsigelig som dagen er lang, er jeg ikke? Ej men fuck det! Det værste der sker er at jeg... Nej i vil ikke vide mere.. Mine ben stopper sig selv, imens mit blik falder på hospitals sengene, min mund laver en underlig blob lyd, min mund står åben, og er ikke til at lukke igen. Allerede i den anden ende af lokalet kan jeg se hvordan de har forbindinger om sig, jeg kan skimte min mor herfra, jeg tør ikke gå tættere på, men mine ben vil da hellere ikke lystre. Min krop ryster ligeså stille, men det bliver kraftigere, imens mine ben langsomt bakker ud af lokalet igen, imens mine tårer triller ned af mine kinder.

***

Sidder roligt med hovedet i hænderne, imens jeg kigger lidt rundt på hospitals stuen, jeg gik hurtigt tilbage til min egen stue, jeg kunne bare ikke se på det, det var alt for hårdt, især når jeg ved sidste gang jeg snakkede med min mor, der skændes vi voldsomt, som altid. Hvis min mor var død i denne ulykke, var jeg bare fortabt, men heldigvis er der vidst ikke sket så meget med hende, hvilket er dejligt at tænke på, men alligevel jeg burde snart tage mig sammen og gå tilbage, men jeg kan bare ikke få mig selv til det. Ralle sidder inde ved mig, Cody er på arbejde, hvilket jeg synes er tit nu, men han er også højt ansat, og skal afsted på forretnings rejse i nat, men han kan ikke nå at komme til hospitalet inden. En tårer triller ned af min kind, bare ved at tænke på Cody nok ikke når hjem til når jeg skal føde, for efter alt det her, regner lægerne med der måske kun er 2 måneder tilbage. Men endnu en trist nyhed, hvis i kan holde til det? Ja det kan i, eller det kan i nu. Ralle og Cody er lige gået fra hinanden, da de ikke kan holde til lang distance forhold hele tiden, det går altid galt, tro mig, det er sket før. Denne gang er det bare ikke en pause, men virkelig et stort break up. Se det er bare noget pis! Men de stadig gode venner, hurra for det!

Ligger hovedet på Ralles skulder, inden jeg kommer med et lavt suk. "Hvor er dine andre venner og Alli?" Kommer det spørgende fra Ralle, hvilket bare far mig til at kigge rundt i lokalet, da det først går op for mig nu de ikke er her. "Øhh, det er faktisk et godt spørgsmål," rynker let på næsen, inden jeg griber ud efter min mobil. Ingen beskeder, eller opkald, de må have haft meget tralvt, måske har det noget med Chris at gøre? Det vil jeg kun håbe får dem, bare der ikke er sket ham noget, det fortjener ingen af dem. Hele min krop begynder ryste ved tanken om der kunne være sket Chris noget, men vi har ikke fået særlig meget afvide om bilulykken, måske enten han også i den? Bare den tanke for mig til at skrive til Alli, for nu er jeg da virkelig bange for det. Ralle puster mig i nakken, inden han ligger sig over i sofaen, hans øjne er helt tomme, rander under øjnene, han har vist være på arbejde i nat, også kommet herover igen. Det dejligt at have nogle bedste venner der vil gøre så meget for en, det er dejligt man kan være så tryg. "Sov nu bare Ralle, du er træt," siger jeg roligt, og smiler svagt til ham.

Til Alli:

Hej, der går nok kun 2 måneder så skal jeg føde, pga. alt det som jeg har fortalt dig, og det jeg har det så dårligt til tider :i Hvor er i henne? Har Chris været med i den store bilulykke eller hvad? Jeg er bekymret lige nu da i ikke lige er her, og jeg ikke har hørt fra dig :) Xoxo

 

Ligger mig tilbage, og kigger træt op i loftet, okay jeg har fået ligeså lidt søvn som Ralle, men hvem undrer det, okay faktisk mig, så ligemeget. Bare glem jeg sagde det okay? Fint så har vi det på det rene igen. Minutterne går langsomt imens jeg venter på svar, hvorfor skal hun altid svarer så langsomt, puhaa Alli, ej det ligemeget. Vender og drejer mig lidt, og efter måske en halv time får jeg endelig et svar, griber hurtigt ud efter min mobil, låser den op, eller det tager tid skal lige huske koden, typisk mig. Åbner beskeden, og får store øjne da jeg ser hvad der står i den, og måske også tårer i øjnene, men hvem fanden skulle det undrer?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...