I'm Still Pregnant (Jason Mccann) - Bind 2

Slipper Emmy endelig af med Jason? Bliver forholdet mellem Chris og Emmy til mere end bare venner? Hvem dukkede op ved Christophers bil, da han kyssede Emmy? Hvordan reegaere Christopher, når Alli får en kæreste? Går Emmy tilbage til Jason eller vil hun skabe noget med Chris?

15Likes
32Kommentarer
2591Visninger
AA

3. I can’t do this, not because of you, but because of myself: Emmy

I can’t do this, not because of you, but because of myself.

 

You can't make the same mistake twice. The second time you make it, it's no longer a mistake - it's a choice, and I take that choice the third time.

 

Går igennem de andre, maser bare til dem, jeg gider ikke mere. Forhelvede! Hvorfor skal der altid ske noget med dem jeg holder af? Hvorfor skulle hun også komme nu? Kan godt hører hvordan nogle løber efter mig, imens jeg sætter i lange skridt op af trappen. Smækker døren bag mig, render frem og tilbage, og det store vindue giver udsigt over gårdspladsen hvor jeg nemt kan se dem. Okay jeg ved han stadig føler noget for hende, jeg kan ikke det her. Låser hurtigt døren da nogle skridt lyder, imens jeg griber fat i min telefon. Taster et alt for velkendt nummer ind, den bibber få gange før telefonen bliver taget, og jeg egentlig bare forklare jeg skal hentes, og det er lige nu, ikke flere dage, bare nu.


Imens jeg snakker, kaster jeg alt mit tøj ned i kufferten, og på samme tid kan jeg se hvordan de snakker dernede, og jeg tror måske de snakker lidt fornuft til dem begge, jeg er ikke sikker. ”Emmy!” Råber to stemmer på samme tid, Alli og Patrick. Jeg lægger hurtigt på, og lyner kufferten helt sammen, og en enkelt tårer forlader mine øjne. Ser mig lidt omkring i værelset, jeg skal nok komme tilbage, bare for Allis skyld, ikke for andres. Låser op og åbner døren, og kigger bare roligt på dem, imens min kuffert står bag mig. ”Jeg henter den anden, en anden dag, jeg må af sted,” siger jeg roligt, inden jeg maser mig forbi dem, og hen til trappen. Går roligt ned af den, hvor jeg bliver mødt af et par mennesker, sukker lavt. Mærker hvordan min mobil bliver ved med at vibrer, jeg tager den hurtigt. ”Hvad er der?” Spørger jeg roligt, inden jeg stopper op og kigger lidt på dem, da de bare kigger mærkeligt på mig. ”Vi har et problem, vi kan først hente dig i morgen, vi har fået en opgave, nogle har lavet problemer i området,” svarer han bare roligt, inden han ligger på igen. Fantastisk! Jeg skal være her en hel nat mere! ”Jeg tager af sted i morgen, de havde lige noget de skulle,” siger jeg lavt, og måske lidt vredt. Går helt ned af trappen, og smider bare min kuffert, inden jeg går fordi de andre, meget fornærmet, dog følger Alli mig tæt, hun skal nok få en forklaring.

 

***

 

Sidder ude på terrassen med Alli, og hun bliver ved med at kigge på mig, med et bekymret blik. ”Hvorfor allerede? Du lovede mig Em,” siger hun så meget trist, og man kan hører hvordan hun er ved at græde. Rejser mig hurtigt, og er egentlig meget hurtigt over ved hende. Begynder at nusse hende, ”jeg kan bare ikke være her lige nu, så længe jeg intet ved med dem to, så må jeg af sted, meget før, jeg skal ikke såres særlig meget, jeg har ikke godt af det med min lille baby, det ved vi begge godt,” siger jeg roligt, og stryger hende over kinden. ”Alli jeg skal nok komme og besøge dig, jeg lover dig jeg aldrig skal glemme dig! Du skal nok være der når jeg har fået den lille, du skal nok komme med til det hele, jeg lover dig, bare lad vær med at græde!” Siger jeg nedtrykt, jeg hader når hun græder! Jeg kan bare ikke, mit hjerte brister at se hende sådan, hun er så ulykkelig, fordi hun synes det så sjovt med den lille, og hun elsker se hvor tyk jeg bliver, og hvor meget jeg allerede er vild med den lille. Hun kommer med et snøft, ”jeg skal nok ringe til dig når du ikke kommer, jeg skal være den mest irriterende veninde, fordi jeg vil se med dig og baby,” siger hun med et lille grin, inden hun giver mig et kram.


Alli er gået efter jeg lovede hende det, nu sidder jeg bare og tænker. Jeg hørte godt hvad hun sagde til ham, og det har såret mig rigtig meget. At han ikke ville have børn kan jeg da acceptere men bare det med han stadig elsker hende, det knuser mig, og det derfor jeg må væk. Jeg kan ikke blive, ikke pga. ham, men for min egen skyld og babyens for den sags skyld. Den er blevet vigtig for mig, og faktisk efter jeg har sagt det til Jason, så forstod han meget lidt, men han lod mig beholde det! Og det er stort for selv Jason! Kigger ud over den store smukke have, den blomstrer godt. Hører hvordan terrassen knirker, og jeg ved at der enten er kommet en eller to herud. Kigger op, inden jeg tager min cap og sætter den som den plejer, to skikkelser, drenge er de begge, og det er en af de 5 drenge, og gæt engang hvem den ene er. Lad mig dog komme væk! Jeg magter ikke det her lige nu, stress og sorg er ikke godt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...