Bailey Morrey

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2013
  • Opdateret: 27 maj 2013
  • Status: Igang
Kender I det, når man er den søde nuttede pige alle vil være venner med, men falder for en ukendt knægt, der ødelægger fuldstændig ens liv med hash- og alkoholproblemer? Det kender den 16 årige pige, Bailey Morrey, der før levede sit luksuriøse liv med dejlige venner, skøn familie, og ikke mindst gode penge i lommen. Nu er hun en slagtet kat, der kæmper for sit liv på gaden. Ingen vil have hende mere, ingen vil tale med hende, kun én person, én, ham der ødelagde hendes liv vil tale med hende. Hvornår går det op for hende, at det er Zayn Malik, der prøver at sige undskyld. Prøver at gøre det godt igen? Men kan han finde vejen til Baileys hjerte, nå dertil, og få hende åbnet sig op for ham? Kan Bailey overhovedet tilgive Zayn for det han har gjordt?

*ADVARSEL* - Læsning på eget ansvar!;-)))))

2Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

1. Kapitel 1..!:)))

Strandtur med pigerne, og surprise af NOAH!...<333

 

Solens lange kløer kradsede mig på min nøgne hud, mens det ildvarme sand snoede jeg om mine tæer. Det var første skoledag, og jeg ville nyde dagen på stranden med mine veninder, INDEN, vi skulle starte i skole, thumbs down baby.

"Har I husket badetøjet?" En krop sprang foran os, og var ved at tage sin trøje af. Jeg lod hånden glide ned på maven, og mærkede hvordan min nye bikini klistrede sig til min hud.

Jeg nikkede, og så de andre allerede var hoppet i vandet, alle 3 piger. De var så bedårende at kigge på. Deres forskellige udseende, der var perfekt på hver måde, og ikke mindst deres personlighed. Måske var vi de populære, måske også lidt stride i det, men når man lærte dem at kender, ikke mindste mig selv, var vi faktisk ret søde! Ja, jeg kan godt være selvoptaget, og det skal man også være når man er populær.

"BAILEY!" Jeg kunne høre en pigestemme fra vandet råbe på mig. Hun vinkede med sin arm, for at jeg skulle komme ud. Jeg gjorde som hun sagde, og lagde den hvide top på sandet, mens de koralfarvede shorts blev kastet ovenpå. Jeg kiggede en ekstra gang på pigerne, for at se om de ikke var gået op, før jeg spurtede ned til dem. Jeg mærkede hvordan vandet smeltede sig ind i mig, og ud i fingerspidserne. Jeg smilede, og lavede en dukkert. Vandet var fantastisk dejligt, varm, og ikke mindst.. hvad skal jeg kalde det? Helt gennemmegakolomeget dejligt! Hehe.

"Hvorfor var du så lang tid om det?" En slask vand ramte mig i hovedet, og en pige stod og grinede en meter fra mig.

"Jeg tænkte lidt," indrømmede jeg, og så på Sophie. Hun begyndte at grine endnu mere, men lukkede munden igen.

"Tænkte selveste Bailey Morrey lige?" Ja, all right! Jeg var måske den populæreste på skolen, men det var faktisk sundt at tænke lidt.

"Ja, og hva' så? Du ved ikke engang HVAD, jeg tænkte på Soph!" gav jeg igen, og sprøjtede noget vand på hende.

"Hvad?" spurgte hun spektisk, og satte sig til rette i vandet.

"The Girl Night," hviskede jeg, og kørte min hånd langs vandet. Sophie kiggede på mig med store øjne, hun troede mig sikkert ikke. Idiot. Idioten Sophie. Lød rimelig godt, men nej!

"Så er det okay skatter," smilede hun, og løb hen til de andre. 'Så er det okay skatter'? Sig mig, hvornår var hun begyndt at bestemme over mig? Aldrig, det var måske en fejl, eller ikke? Jeg undrede mig lidt over det, inden en hånd lagde sig på min skuldre. Jeg fik et chok, men slappede mere af, da jeg kunne mærke et kys plante sig på mine kinder. Hånden bevægede sig stille på mine skuldre, massage, hvis du skulle være i tvivl. Et kys blev plantet igen, og et mere, og et til. Jeg kunne mærke hvordan min krop gav kuldegysninger, med pil op! Jeg lukkede øjnene, men åbnede dem igen, da en stor krop lagde sig ovenpå mig. Jeg smilede, og strakte hals for at kysse personen på munden, og det skete. Hans læber var fyldt med kærlighed, som blomstrede ind i mine. Jeg fik lyst til at bide i den, inden en tunge blev smeltet sammen med min. Jeg filtrede min tunge ind i hans, og kunne smage hans minttyggegummi. Jeg lagde mine hænder rundt om ryggen på ham, og kyssede ham hårdere. Min krop spændtes, og det blev ikke bedre, da en stor tyk dims rørte mig. Et støn udslap fra mine læber, og troede det var virkelighed, altså min tanke! - men der var en badedragt, OG, nogle badebukser imellem os.

"Hey smukke," hviskede en dyb mandestemme i mit øre. Jeg smilede, og begyndte at tage min badedragt af, men en hånd placerede sig på MIN hånd. "Der er andre her, snuske." Ja, det kan jeg godt se Noah, men. Jeg vil jo så GODT, snøøøft. "Jeg vil gerne tale med dig, privat, iaften? Kom hjem til mig ved 7 tiden, ik'?" Og med det, gik min drømmeprins væk fra mig, op på stranden og forsvandt bag horisonten.

Jeg dunkede mit hoved ned i vandet, og mærkede hvordan min krop slappede mere og mere af. Jeg ville bare ligge her til klokken var 5, gå hjem, gøre mig pretty, og traske hen til den eneste ene! Men det blev sgu hel ærligt ikke til noget, det med at blive liggende.

"Bailey! Vi skal i skole." Sophie rakte mig en hånd, og løb hen på breden. Og HUN siger jeg tænker? Hun siger da vi skal i skole, idiot.

"Jeg kommer," mumlede jeg for mig selv, og endte med snuden i mit tøj. En velkendt duft af Daisy mødte min næse, og forvandt ud i horisonten. Stakkels Daisy basse! Jeg trak mine shorts på, og strøg hænderne over dem, så sandet fløj af. Et papir fløj også af, og landede på mit håndklæde. Jeg dukkede mig ned, og tog fat i det laksefarvede papir, med guldhjerter snoende rundt om. Nogle runde bogstaver kom til syne, og vidste hvem det var fra - NOAH! I Love You, havde han skrevet, og havde lavet masser af hjerter rundt om. Min prins. Min hel egen helt. Jeg knurrede lappen ind til mig, og kiggede efter de andre, der bare var gået, og forlod mig her, alene, forever alone? Spassere. Hvorfor ventede de ikke? De ventede aldrig på mig, aldrig, aldrig. 

"Kommer du, Bailey?" Jeg vendte mig om, og så mine piger stå og vente på mig. Hvem var de så? Sikkert nogle idioter, der troede de er meget sejere end mig.

"Ja? Selvfølgelig!" sagde jeg, og mærkede hvordan min popularitet poppede frem i mig. Nu var det på tide at indtage min retmæssige plads i skoleherakiet, skolens Dronning, med Noah ved min side, min dejlige Noah. Skønne Noah, lækre Noah. STOP! "Piger?" spurgte jeg, med min ynglingsstemme! "Når vi nu får fri, tager vi ned i byen, og laver vores årlige shopAMOK, samt café tur!" smilede jeg, og rettede ryggen en smule. De nikkede bare, og mumlede noget jeg ikke kunne høre. "Ret ryggen piger! Vi skal jo finde os rette i herakiet, ikke?" spurgte jeg, men spurgte faktisk ikke rigtigt. Jeg MÅTTE ikke spørge, det var forbudt for mig.

"Du har ret, Bailey! Ret ryggen, Gabby og Tiff," snerrede Sophie efter dem, og lavede et sukkersmil for mig. Tøøh. Troede hun virkelig, jeg ville falde for dét? Aldrig i livet, søster! JEG er lederen, DU er ikke. Forstå det Sophie! Tag dig sammen, og vis lidt respekt overfor mig. Bare fordi jeg stjal Noah, eller stjal gjorde jeg ikke. Hun slog op, fordi han passede bedre med mig, og HUN smeltede os sammen, så skal hun fandme ikke komme der og lave sukkersøde smil til mig, prinsesse. Nej vent. Jeg kludre lidt i det, men så du ved det, er JEG prinsessen!

________________________________________________________________________________________________

Såååh...<33 Første kapitel af Bailey Morrey! Håber I nød den, og give lidt feed i kommentaren!:-)))) Kapitlet er ikke langt, men kender det, at hvis man nu skal et eller andet, og man er igang med et laaaangt kapitel, så er det bedst at have de små, eller er jo fuldstændig ude af den? Skete der for meget på en gang? Synes lidt den er lidt tomhovedet, men vidste ikke rigtig hvor jeg skulle starte, så so sorry pretty! ;-)))) Jeg vil virkelig blive glad hvis I ville læse hele historien, når de kommer ud!

Love ya..<33

XOXO

Sille!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...