En helt anden verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Danielle bliver forbavset, da hun vågner en morgen og alting er 'væk'. Endnu mere forvirret bliver hun, da hun får fortalt hele sin livshistorie og den lyder som et eventyr...

2Likes
8Kommentarer
602Visninger
AA

14. Opdagelse

 

De flyttede over på en hård briks, og trak nogle uhyggelige instrumenter frem. Men til min lettelse tog manden i lyseblåt bare en slags måler frem. Så lukkede jeg øjnene.

 

 

'Hvad er diagnosen?' 'Åh Doktor', hun lo. Hvordan kunne hun le af mig? 'Doktor, fostret er sultent.' Foster!? Som i baby!?

'Er hun klar over graviditeten, Cassy?' 'Nej Doktor, det fortæller jeg hende når hun vågner.'

Jeg forsøgte panisk at åbne øjnene, men lidt efter gled jeg tilbage i søvnens klamme greb.

Da jeg vågnede igen, mærkede jeg Harris' hånd i min. Jeg gav den et klem, men i det samme vred jeg mig fra et stød i min mave. Jeg så anstrengt op. Han så nervøst på mig. Jeg satte mig op i sengen, og så på manden i lyseblåt. Han sad koncentreret med en lille måler. Jeg så igen på Harris. Så åbnede han munden. 'Danielle, undskyld. Jeg er så ked af det.' Fortvivlelsen tog til i hans blik. Så afbrød en mørkere stemme ham: 'Danielle, du er gravid'.

 

I flere minutter sad jeg bare og så fra Harris, til min mave og tilbage igen. Til sidst tog jeg mig sammen. 'Vil det sige, at jeg har en baby inde i min mave?' Automatisk lagde jeg en hånd på den. Jeg kunne ikke mærke noget. Så forklarede doktoren mig, at jeg var 3 uger henne i graviditeten. Jeg kunne stadig nå at få en abort. Babyen var en pige, og jeg havde fået ondt i maven fordi hun var sulten. Han sluttede af med at sige at jeg trygt kunne tage hjem, så snart jeg havde været nede i kantinen for at få noget at spise.

I bilen på vej hjem, var der alt andet end stille.

'Hvorfor tager du nu hjem!?'

'Jeg er gravid, Harris! Kan du ikke se det!?'

'Men jeg er faren! Du kan ikke bare gå!'

'Er det det der bekymrer dig!? Virkelig!? Jeg er atten! 18 år! Jeg kan ikke få et barn nu -' Jeg mærkede tårerne trille ned af kinderne i store strømme. 'Jeg er ikke klar', hviskede jeg.

Så holdt han ind til siden og stoppede bilen. 'Det er jeg da heller ikke. Men tænk over det. Du har liv inden i dig. Vores pige, Danielle.'

'Jeg tror jeg tager en abort', hviskede jeg, nærmest lydløst. Så lænede han sig ind mod mig og omfavnede mig. 'Hvad du end bestemmer dig for, så gør vi det sammen. Jeg forlader dig ikke.'

Sådan sad vi længe, fastfrosne i vejkanten, fulde af frustration.

 

De næste mange dage, gik jeg bare rundt i huset. Jeg spiste en del mere end jeg plejede, og jeg brugte en hel del tid på at sidde med hånden på maven. Jeg havde ringet til min mor dagen før, og forklaret hende om situationen. Hun havde grædt, og det havde kun gjort det hele værre. Men hun forstod, og havde sagt at jeg skulle gøre hvad mit hjerte fandt rigtigst. Men et barn ville være krævende.

En dag mens jeg sad med hånden på maven, besluttede jeg mig. Jeg kunne stadig nå at få en abort. Jeg var bange for ansvaret. Et barn var en stor ting. Jeg var helt enkelt bare ikke klar til opgaven.

Men da jeg skulle til at kalde på Harris, skete der noget. Jeg mærkede noget bevæge sig under min hånd. En lille bitte bevægelse. Pludselig smilte jeg, og med ét var alle tanker om abort forsvundet. Det første tegn på liv havde vist sig. Som en åbenbaring havde jeg pludselig indset, at Jeg havde fået en gave. Jeg havde liv inden i mig. Min pige var derinde, og jeg elskede hende af hele mit hjerte.

Jeg kaldte på Harris, af glæde over min oplevelse. Han kom løbende ind i stuen, med et næsten skrækslagent blik. Men da han så mit ansigt, stoppede han brat. 'Hun sparkede, Harris. Hun er derinde.' Så forsvandt hans tvivl, og blev erstattet med overstrålende glæde. Han nåede sofaen i ét spring, og lagde hænderne på min mave.

'Kan hun høre os?', spurgte jeg ham. 'Det tror jeg'. 'Så tænk glade tanker', smilede jeg.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...