En helt anden verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Danielle bliver forbavset, da hun vågner en morgen og alting er 'væk'. Endnu mere forvirret bliver hun, da hun får fortalt hele sin livshistorie og den lyder som et eventyr...

2Likes
8Kommentarer
599Visninger
AA

11. Nøgenbadning

 

 

De næste dage veg jeg aldrig fra hans side. Vi sad hele tiden ved samme bord, lavede alle opgaverne, og hver gang læreren vendte sig om, kyssede vi.

Skolen kørte en 'kærestefri'-politik, der gik ud på at al kæresteri skulle foregå efter skoletid. Den regel blev selvfølgelig ikke overholdt.

Mellem timerne var vi praktisk talt limet sammen, og jeg havde fundet en ny hobby: at kysse. Hans læber var fløjlsbløde, og hans ånde duftede uvirkeligt sødt. Hans alting var perfekt. Men i de timer hvor vi var adskilt, fik jeg en fjende. Savn. Vi var blevet umenneskeligt stærkt knyttet, og det var hårdt ikke at være sammen.

Efter skole tog vi ud til søen. Vores hemmelige mødested var blevet afsløret, men vores venner holdt sig væk - de var vist ikke interesserede i at være en del af det der foregik derude (nogen mente at vi overgearede vores forhold en del),  men det passede os fint, for vi interesserede os ikke for tilskuere.

Mens vi lå i græsset og småsnakkede om alt mellem himmel og jord, stoppede han midt i en sætning og så op mod himmelen. 'Hvad er der?', spurgte jeg. Der gik lidt inden han svarede. 'Har du hørt om de der... nøgen-campister....?' Jeg skar ansigt men nikkede så. Han fortsatte. '...De camperer specielle steder, for folk som dem, og så render de rund på pladsen uden noget tøj på...' Han virkede ikke som om emnet frastødte ham, som det frastødte mig. Jeg havde aldrig brudt mig om tanken om at rende nøgen rundt mellem andre mennesker. Han afbrød det billede der var ved at tage form i mit hoved: '....og de nøgenbader', sagde han og så på mig - overraskende intenst, som om han forlangte et svar. 'Ja, det virker åndssvagt', sagde jeg. 'Nej nej... De.... bader. Sammen. .... Uden tøj....på.' Jeg så uforstående på ham. Men i stedet for at give mig et svar på hans underlige konklusion, løftede han hånden, og agede mig over kinden. Jeg skælvede. Det var svært at vænne sig til de små stød, der udsprang fra hans hud. Men langsomt begyndte jeg at forstå. Og da svaret gav nok mening i mit hoved, sagde jeg det højt: 'Du... vil bade...med mig... Nøgen.'

'Undskyld', sagde han hurtigt, 'det var en dum ide.' Jeg nikkede svagt på hovedet - fra side til side - for at sige 'nej'. Han så på mig. Jeg elskede ideen om at være sammen med ham, helt åben og sårbar, i det kølige vand, men nervøsiteten udsprang alligevel fra mig som en åben kilde. 'Skal vi vente lidt?', spurgte han forsigtigt, tydeligvis præget af min nervøsitet. Igen drejede jeg på hovedet. 'I morgen?', spurgte jeg.

Min mave var fuld af vrede sommerfugle, der baskede så vanvittigt med vingerne, at jeg næsten ikke turde tale, af frygt for at Harris skule høre dem. 'Okay. Er du sikker på at du er klar til det?' Hele mit indre skreg NEJ, men den lille bitte del af min hjerne, 'selvforkælelsesdelen', råbte ja.' Jeg nikkede, og tvang et smil frem på læberne. Min indbildske kæreste troede på det. 'I morgen', hviskede jeg.

 

Den næste dag havde Harris valgt at holde sig fra mig det meste af tiden. Vi snakkede sammen når vi mødtes på gangen, men han nægtede at kysse mig. Han vidste at jeg ikke var psykisk klar, og han ville gerne give mig muligheden for at blive det. Og jeg ville udnytte det og tænke situationen igennem. Men det var ikke så svært som jeg troede. For min kærlighed til ham forhindrede nervøsiteten i at vokse, og den gjorde det tydeligt inde i mit hoved, at jeg selvfølgelig havde lyst.

Den beslutning tog jeg i sjette time, cirka syv minutter før det ringede. Han var jo trods alt det eneste der betød noget...

Da det ringede, skyndte jeg mig ud af klassen. På vej ned ag gangen, fik jeg øje på Harris. Vi fik øjeblikkeligt øjenkontakt, og da han havde sikret sig beslutsomheden i mine øjne, sendte han mig et smil der bar på så meget mere end det viste.

Da jeg nåede op på mit værelse, smed jeg mig i sengen. Jeg så op i loftet mens forventningens glæde begyndte at boble nede i min mave. Mens jeg tænkte, faldt jeg i søvn.

 

Da jeg vågnede, var solen på vej ned. Men det var sommer, så jeg havde ikke travlt. Klokken var halv 6. Jeg stod op, og gik ind i mit enorme skab. Hvad skulle jeg tage på? Efter et par minutter nåede jeg den konklusion, at det nok bare skulle være noget ret pænt.

Et minut senere fandt jeg noget. Det var en lyseblå kjole af silke. Den var stropløs, og så kunne den åbnes med en lynlås i ryggen der gik hele vejen ned. Overraskende nok passede den perfekt. Så gik jeg ud på badeværelset, og uglede mit hår, ligesom de gør på film.

Jeg tog en dyb indånding, og så gik jeg ud af døren.

Da jeg nåede engen, forventede jeg at se Harris. Men han var der ikke. I stedet lå der tøj, som et spor ned mod bredden. Jeg drejede hovedet. Det var blevet mørkt nu, og månen skinnede på himlen, og lyste søen op. Midt i lyset stod han. Med ryggen til, og præcist så langt ude, at man kun kunne se ryggen. Jeg tog endnu en dyb indånding. Det var nu. Da jeg tog fat i kjolen for at rive den af, vendte Harris sig om. Selvfølgelig skulle han gøre den her del sværere for mig. Jeg tog mig sammen, og løftede kjolen op over hovedet (lynlåsen virkede som en lidt for nem løsning...). Så gik jeg ud i vandet. Jeg gik, til jeg stod lige ved siden af ham. Så stoppede jeg, og så ham dybt ind i hans blå øjne. De skinnede med månen. Så vendte han sig mod mig, og jeg efterlignede hans bevægelser. Han knugede mit hår, og trak mig ind til sig i et intenst kys, der skød lyn helt ud i tæerne på mig. Men jeg kæmpede ikke imod. Mens jeg var ved at smelte sammen med ham, mærkede jeg at han tog mig op og bar mig. Så trak han os længere ud på søen - længere ind i mit eventyr.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...