En helt anden verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Danielle bliver forbavset, da hun vågner en morgen og alting er 'væk'. Endnu mere forvirret bliver hun, da hun får fortalt hele sin livshistorie og den lyder som et eventyr...

2Likes
8Kommentarer
533Visninger
AA

4. Mit gamle liv

"På din 8 års fødselsdag fik du en stor fødselsdags gave. Kan du huske det?" Jeg nikkede hurtigt. "Du fik en flybillet til at kunne komme i skole i England. Pengene du fik, havde din familie brugt lang tid på at samle samen. År. De gav dig 4 år på en statsskole i Yorkshire for begavede børn. Din mor og far var utrolig stolte over, at du skulle studere sådan et sted. Kan du huske det?" Han så igen blidt på mig. Jeg rettede blikket og tankerne mod ham, og nikkede så. Jeg havde allerede været meget længere henne i historien, inde i mit hoved. Han havde fortalt historien til mig mange gange, og jeg kunne den godt. Han regnede det vist ud, for efter et par sekunder spurgte han: "Vil du selv fortsætte?" Det havde jeg ikke fået lov til før, så jeg nikkede overrasket, og spolede min hjerne frem til det sted han var nået til: "Røhmm, øhmn. Jeg havde set glad på dem, stolt over at være dén der gjorde dem så stolte. Det havde været min ynglings gave. Omkring en uge senere havde min mor fortalt mig at jeg kunne tage afsted når jeg fyldte 16. Så gennemgik vi nogle ting, hun gerne ville have mig til at kunne, inden England. Det var ting som at kunne balancere med tre bøger på hovedet, svømme side-svømning - ligesom de professionelle gjorde det, male. Jeg skulle kunne alfabetet bagfra bare for at blære mig, og selvfølgelig skulle jeg kunne alle tabellerne forfra og bagfra udenad. Sy skulle jeg også lære, og cricket. Hun havde pludselig så utrolig høje forventninger til mig. Men jeg prøvede og prøvede, øvede mig, og øvede igen.

 

Da jeg endelig fyldte 16 år, følte jeg mig lykkelig helt ind i knoglerne. Jeg pakkede i en flyvende fart, og løb så hurtigt ned af trappen, at jeg var lige ved at tabe min kuffert. Jeg gav min mor et stort knus, og lovede at skrive hjem. Så fik min far et endnu større knus", sagde jeg, og trak på mit slidte smilebånd, "og jeg sagde at jeg nok skulle blære mig overfor de andre elever, og vise hvor god jeg var. Han havde smilt. Da jeg løb ud af døren, råbte jeg at jeg elskede dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...