En helt anden verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Danielle bliver forbavset, da hun vågner en morgen og alting er 'væk'. Endnu mere forvirret bliver hun, da hun får fortalt hele sin livshistorie og den lyder som et eventyr...

2Likes
8Kommentarer
533Visninger
AA

5. Ankomst

Jeg løb hen i den anden ende af gaden, og drejede til venstre af en sti. Så spurtede jeg til stien sluttede. Den endte lige ved starten af togstationen. Jeg stoppede forpustet op, og hev febrilsk efter vejret, mens jeg forsøgte at finde mit tog. Dér var det. Jeg gik med hurtige skridt hen til togføreren, og gav ham min billet. Da han havde tjekket den, tog han min bagage og viste mig ind i toget, hvor jeg fandt en behagelig plads nede i enden. Efter nogle minutter begyndte toget at rulle. Hurtigt steg farten, og regnen kom med den. Det øste ned. Jeg kan huske at jeg var bekymret. Nervøs. Det var ikke som min hjemby; der var intet jeg kendte til.

Jeg var målbevidst. Jeg skulle være der, få 12 i alle fag, og tage hjem igen.

Jeg steg af toget, og en mand gav mig min bagage. Så løb jeg hen til den store skole. Det var en blanding af et slot og et fængsel. Tårnene strakte sig op mod den grå himmel, og den store, 3 meter høje mur, af mursten i alle røde nuancer, skærmede bygningen som et jernskjold. Døren var præcis plantet, midt på den store mur, med en lille 3-trins trappe foran. Jeg tog i det store, guld-udsmykkede dørhåndtag, og trådte ind. Regnen løb ned af min sjappede, våde jakke, og mine jeans klæbede til mig, men jeg lagde ikke mærke til det. Jeg havde spilet øjnene op, da jeg fik øje på den store sølv figur ved foden af en enorm marmortrappe, der gik i en elegant bue, op mod 1. sal. Figuren forestillede en fuldvoksen hanløve i al sin pragt. Væggene var tapeseret med noget der lignede grågrøn silke, og den lille, ler-farvede dør til venstre for trappen, var pyntet med udskæringer af blomster, og væsner fra dyreriget. For enden af det kolossale rum, var der en meterbred åbning, som førte ind til et kontor. Da jeg nåede den rødbrune, blankpolerede disk, med en sølv ringklokke på, kom en høj, slank kvinde ind i rummet. Hendes hår var sat op i en stram knold, og hendes læber var uhyggeligt røde. Hun så stramt på mig, og gav mig min nøgle, i en stiv udstrakt arm. Jeg nikkede kort og skyndte mig ud. Jeg havde fået tildelt værelse 448. Ved døren blev jeg taget imod, af en ældre, mørkhåret kvinde, med lyseblåt tøj og et forklæde. Rengøringsdame.  Men hun smilte til mig, og jeg tog imod hendes venlighed. Hun trak mit våde tøj af mig, gav mig en lyse-lilla natkjole på, og sendte mig i seng. Taknemmeligt lukkede jeg øjnene, og tabte mig selv i det sorte mørke..."

Jeg var helt forbløffet. Min hukommelse havde gjort underværker idag. Jeg sendte et takkende blik til mr. Wilkins. Han smilte til svar. Jeg rømmede mig; min hals havde det ikke så godt længere: "Mr. Wilkins, du skal have tak for hvad du end har gjort for at give mig min hukommelse tilbage", sagde jeg, "jeg burde ringe og sige det til min læge med det samme..." Jeg stønnede, da jeg satte knoerne mod lænestolens 'sæde' for at komme op at stå, da Mr. Wilkins tyssede på mig, og gjorde tegn til at sætte mig ned. Jeg fulgte hans forslag. "Jeg vil gerne høre resten af historien fra dig", forklarede han.  

Jeg smilte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...