The Nightmare

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2013
  • Opdateret: 2 jun. 2013
  • Status: Igang
En gyser baseret på temaet 'Børnearbejde'.
Dansk-stil. :)

1Likes
0Kommentarer
443Visninger
AA

2. The Nightmare ~ Del 1

Cassidy's Synsvinkel

"Cassidy! CASSIDY! Ko-Cassidy!", råbte min søster Arizona. Hun kaldte mig altid Ko-Cassidy (ligesom i 'ko-kasse') når hun drillede mig. "Bare 5 minutter mere!!", råbte jeg igennem min pude, der fik min stemme til at lyde halvkvalt. Jeg trak min pude over mit hoved sådan at jeg ikke behøvede at høre på Arizona's råben. Hun gik fjollet ind af min dør og kravlede op på min seng. Jeg vidste godt at hun var der, men jeg lod bare som ingenting. Hun rejste sig op og begyndte at hoppe på mine ben. Smerten i mine muskler sved ubehageligt i mine spaghetti-tynde ben. "AV!!", skreg jeg til sidst. Hun skal altid være så irriterende. Hun sprang ned fra min seng, og mine ben dunkede hurtigere end mit hjerte. Det gjorde virkelig ondt, men jeg stod alligevel op. Jeg tog min 'I love New York' trøje på, og mine lyseblå jeans på. Jeg friserede mit hår og satte et par små dråbeformede øreringe i mine ører. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og syntes faktisk at jeg så ok ud. Jeg pakkede min taske med iPhone, høretelefoner og en flaske vand.

Der var lockout på min skole, så jeg skulle med min mor ind til H&M. Jeg lagde alt tøjet på plads, fra tank-tops til jeans, og fra tasker til sneakers. "Cassidy, du behøver ikke hjælpe så flittigt til. Butikken lukker, og det skal jeg gøre. Ikke dig." sagde min mor imens hun smilede til mig. "Jeg insisterer mor, jeg lukker bare!", sagde jeg. Jeg elskede at være i H&M sammen med min mor, det var rigtigt sjovt. "Fint, som du vil." sagde hun, og smilede. Hun gik hen til desken og tog sin taske, sin jakke og sine sko. Hun skiftede fra arbejdstøj til hverdagstøj i omklædningsrummet, og forlod butikken.

De næste 2 timer kom der ingen, og klokken var 8.

Jeg kiggede lidt rundt, og undrede mig. Jeg kiggede hen mod vinduet forbi de manneking dukker der stod og stirrede blankt ud af vinduet. Der var ingen mennesker. Jeg hørte uret tikke, og kiggede over mod det. Uret forestillede et gammelt, almindeligt og yderst kedeligt kuk-ur. Fuglen tittet frem og jeg fik et chok. Jeg kiggede tilbage ud mod manneking dukkerne, og der stod en voksen kvinde, men helt normal var hun ikke. Hun havde langt, sort hår der gik over hendes ansigt. Hun tog sin blege hånd frem og i én langsom, langtrukken bevægelse fjernede hun håret fra det ene øje. Det første jeg lagde mærke til var, at hun ingen pupiller havde. Hendes øjne var HELT sorte, uden farve overhovedet. Det var virkeligt gyseligt. Jeg kunne se at hendes blik var peget mod mig. Det næste jeg lagde mærke til var, at hun havde blod ud af øjnene. Hendes øjne blødte, eller rettere sagt, hun græd blod. Hun trykkede hånden på vinduet, og idét hendes håndtryk var der, forsvandt hun bare. Midt ud i luften, hun forsvandt simpelthen bare. Jeg kiggede rundt om mig, og blev med ét presset mod desken. Jeg hørte skridt. Dung, dung dung. Bank bank bank. Dung dung dung. Fuuiiiisch. Jeg hørte slimet, klamme lyde fra nogen der kravlede over desken. Jeg så spidserne af noget sort hår. Det kom længere, og længere ned af. Jeg kunne række ud efter det, men hvem ved, måske var det noget farligt?

Mere nåede jeg ikke at sige inden jeg så et kort glimt af et blodigt ansigt med sorte øjne, og så blev alting sort.

Jeg vågnede i et stort, hvidt rum. Et hospitalsrum, tror jeg. Jeg havde rør oppe i næsen. Arizona lå ved siden af mig. Jeg kiggede på hende, men hun var bevidstløs. Jeg kunne mærke tårrene trille ned af mine kinder. Jeg troede hun var død. Hun vågnede langsomt, og jeg udbrød: "Arizona!", med et smil. Hendes øjne var helt sorte, og hun rejste sig hurtigt op. Hun kravlede hen til mig, og havde et kvælertag om min hals. Alting blev sort.

Jeg vågnede igen, på mit værelse. Arizona's og mit værelse. Hun stod og kiggede på mig og kaldte på mit navn. Hendes øjne var ikke sorte. Jeg smilede, og rejste mig op. Jeg sprang i favnen på hende, og krammede hende. Hun kiggede forvirret på mig, og jeg græd af glæde. "Hvorfor er du så glad for at se mig?", spurgte hun. "Det fortæller jeg senere." sagde jeg.

Og sådan blev min søster og jeg genforenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...